H.C. Andersen

[uden fælles titel]

Hun drömte om Alfer i Stuens Krog,

De kom da hun sov med sin Eventyrbog.

Infanterie mod Cavallerie,

Blodig er Kampen, men snart forbi.

Jeg er en Dame med Slæb og Maneer,

Og De, min Herre, en fiin Cavaleer.

Jovist faaer Du Sukker men för det kan skee,

Som lille Broder Du sige: »be’e, be’e!«

Med fire Heste jeg flyver afsted,

Sid op, der er Plads, vil Du kjöre med!

Læs Aftenbönnen för Du sover ind,

I Drömme Guds Engle da kysse din Kind.

»Jeg er en Skandinav«

Først kendte tryk i Hertha 1840. Svensk-Dansk Nyårsgåfva för 1840, januar 1840. BFN 364

12
trende Rigertre riger, dvs. Danmark, Norge og Sverige.
MargaretheMargrethe 1. var både dansk, norsk og svensk regent.
forlenergiver, bibringer.
Dovre-Fjeldfjeldkæde syd for Trondheim i Norge.
Jöklenjøklen; bræen, gletsjeren.
Fossen(s)den del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.
Sæterpige(ns)pige, der vogter kvæget på sæteren, dvs. græsgangene i fjeldet.
Olaf, Hakon, Haraldnorske kongenavne.
snellehurtige.
Gustav Adolf(s)den svenske kong Gustav 4. Adolf, som døde 1837.
Barkbrödbrød lavet af malet bark.
13
snelthurtigt.
Alt TychoTycho; astronomen Thyco Brahe.

Aarets Börn

Først kendte tryk i Hertha 1840. Svensk-Dansk Nyårsgåfva för 1840, januar

1840. BFN 365

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

14,5Stor Trang < Stor Tvang
14,21Stort og Smaat < Stort och Smaat
14,27leeg Juul!« < leeg Juul!
14
Skudsmaalerklæring el. vurdering af nogens opførsel, kvaliteter e.l.
Slaaer Katten udslår katten af tønden.
Haugenhaven.
Farvepotfarvepotte; malerbøtte.

Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840

Først kendte tryk 28. januar 1840 i Dagen, nr. 23, i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 22, samt som lejlighedstryk. Førstnævnte udgave følges her. BFN 367.

I modsætning til trykket i Dagen og til lejlighedstrykket bringes kantaten i Berlingske uden titel, men indledes med den redaktionelle tekst: »Ved Sørgefesten i Studenterforeningen i Eftermiddag blev følgende Cantate af H. C. Andersen og Hartmann afsjunget«; ligeledes findes der i Berlingske en redaktionel note, som ikke findes i de to andre tryk: »Disse tvende sidste Vers ville udkomme særskilte under Titel af: »Den danske Bonde og Kong Frederik den Sjette«, og ledsagede af Hartmanns Musik sælges i Loses og Olsens Musikhandel til Fordeel for Asylerne«; der henvises her til den indlagte sang på to strofer »Den danske Bonde bad ... Farvel Kong Frederik!«.

16
Kong Frederik den SjetteFrederik 6. døde 3. december 1839.
Studenterforeningenforening stiftet i 1820 »til Videnskabelighed og Brodersinds Fremme« af beboere på kollegiet Regensen; foreningen holdt i begyndelsen til i lejede lokaler på Store Købmagergade i København.
28de Januarkong Frederik 6.s fødselsdag.
Recitativreplik el. monolog, som fremsiges i et syngende tonefald.
SommerslottetFrederiksberg Slot, der fungerede som kongens sommerresidens.
Om tunge Aar … Legesom 4-årig mistede Frederik 6. kontakten til sin mor, Caroline Mathilde, efter hendes forhold til Struensee blev afsløret i 1772; og til sin sindssyge far, Christian 7., fik han aldrig nogen tæt forbindelse.
hans Ynglings Daad … Støtten satFrederik 6. gennemførte som regerende kronprins i 1788 stavnsbåndets ophævelse; til minde herom opførtes i 1792-1797 Frihedsstøtten.
den Sortes … din Sønhandlen med afrikanske slaver blev forbudt i Danmark i 1792 (med reel effekt fra 1802).
Donaus Keiserborg … Hjemmets Landeslottet Hofburg i Wien, hvor næsten alle europæiske fyrster, herunder Frederik 6., opholdt sig under Wienerkongressen fra 16. september 1814 til 10. juni 1815, med det formål at ordne de territoriale forhold efter Napoleons 1.s fald.
Om Bonden … Salesigter til Frederik 6.s indførelse af de rådgivende stænderforsamlinger, hvor også bønderne var repræsenteret; der var valg til disse i 1834, og i 1835 mødtes de første stænderforsamlinger.
Vangenmarken.
Femte Fredrik(s)kong Frederik 5.
17
Hold Taare … Graven!første solo og andet kor i J. Ewald »Da den høysalige Konge blev udført« fra Sørge-Sange i Christiansborgs Slots-Kirke den 18de Martius 1766 da Kong Frederik den Femte skulde føres til sit Hvilested, 1766; hvor H.C. Andersen skriver »Og du min Cithar stille!«, har Ewald: »Og du vor Cithar – stille!«.
signevelsigne.
Florether: sørgefloret; sort slør el. stof, der bæres el. hænges op som tegn på sorg.
Sörgestavenfane med et omviklet sørgeflor, anvendt ved en ceremoniel ligfærd.
18
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Duettino(italiensk) lille duet.
Det trætte StøvDen trætte krop.

Prolog

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 1, på omslaget til 7. hæfte, 16. februar 1840, med den redaktionelle indledning: »Paa Hr. Holsts Aftenunderholdning i Søndags blev nedenstaaende Prolog af H. C.

Andersen fremsagt af ham selv«. BFN 369

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

19,13Hvalen snøfte, < Hvalen snøfte
19
De Danskes … Magtjf. førstelinjen i fjerde strofe af romancen »Kong Christjan stoed ved høien Mast« fra J. Ewalds syngespil Fiskerne, 1779, med musik af J.E. Hartmann.
Havblikblank vandflade, havet ved vindstille.
vordeblive.

En lille Vise (Paa en Faders Fødselsdag afsjungen af hans voxne Børn)

Først kendte tryk i Kjöbenhavns Morgenblad, nr. 8, 23. februar 1840. BFN 373

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

20,4hei faldera < hei daldera
20
At kjøre Vatten og kjøre Veed»Å kjøre vatten å kjøre ve’«, norsk folkemelodi.
Held (Elephanten)hvilket held for.
Tamerinthtamarinde; stort tropisk træ; her sigtes vel blot til blomsten.
Spitsberg(s)Spitsbergen; den største ø i øgruppen Svalbard i Barentshavet.
Ararat, der hvor Arken stodjf. 1. Mosebog 8,4, hvor Noas ark strander på bjerget Ararat i det nuværende Tyrkiet.

Med Lindgreens Portrait

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 1, 9. hæfte, 1. marts 1840. BFN 374

22
Lindgreen(s)den danske skuespiller F. Lindgreen tilføjede Holbergtraditionen sin egen naivitet og lune, fx i tolkningen af titelfiguren Jeppe i Jeppe paa Bjerget i en legendarisk opførelse fra 1805.

Studenten fra Lund

Først kendte tryk i Kjöbenhavns Morgenblad, nr. 17, 3. maj 1840. BFN 376

23
End (lyde)endnu.
Hvohvem.
(Sommer)qvælkvæld; aften.
Gammenglæde, fryd.
Bautabautasten; aflang sten, der, stillet på højkant og delvis nedgravet, står som grav- el. mindesten.
Meer snelhurtigere.

Smaavers

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 2, 18. hæfte, 3. maj 1840.

BFN 377-379

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

24,6første Kjærlighed. < første Kjærlighed;
24
Billedbog uden Billedersamling af fortællinger af H.C. Andersen, der udkom 20. december 1839 (BFN 360).
ung Dame … PernilleLouise Petersen, der spillede rollen som Pernille i Holbergs Henrik og Pernille fra 3. marts 1837.

Fædrelandet. 28. Mai 1840

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 380

25
28. Mai 18409-års-dagen for Frederik 6.s forordning om indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger, et første skridt væk fra enevælden; i 1834 var der valg til disse, og i 1835 mødtes de første stænderforsamlinger.
Og kjöre Vand og kjöre Ved»Å kjøre vatten å kjøre ve’«, norsk folkemelodi.
Vandrefuglentrækfuglen.
Svanen synger sin sidste Sanghentydning til, at man i ældre tid troede, at sangsvanen sang sin klagende sang, når den skulle dø.
signevelsigne.

Sang ved de skandinaviske Naturforskeres sidste Möde d. 9. Juli 1840

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 381

27
Hvohvem.
fornummetfornemmet, anet.
Museni græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Skjoldemærketegentlig mærke el. figur på en krigers skjold; (heraldisk mærke på et) våbenskjold.

Et lille Huus paa Nysøe staaer

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 3, på omslaget til 29. hæfte, 19. juli 1840, som del af en artikel om Thorvaldsens atelier på Nysø; umiddelbart forud for digtet står: »Digteren H. C. Andersen, som i længere Tid levede her sammen med Kunstneren, har i et Impromtu skildret Stedet saaledes«. BFN 382

28
NysøeNysø; hovedgård og gods fra 1670 ved Præstø, som på H.C. Andersens tid var ejet af baron Hendrik Stampe; billedhuggeren Thorvaldsen boede efter sin hjemkomst fra Italien 1838 indtil sin død 1844 ofte på Nysø, hvor han fik indrettet et atelier.

Sang, skreven og afsjungen paa Fregatten Bellona under Opseilingen til Helsingør

Først kendte tryk i Kjøbenhavnsposten, nr. 237, 29. august 1840. BFN 383

29
Fregatten Bellona … Helsingørfregatten Bellona var i perioden 24. august 1840 til 21. august 1841 på togt til Sydamerika.
Flugten satte … Thorvaldsen’s KonstværkerBellona havde i 1835 været på togt til Middelhavet og bl.a. hjembragt en række af Thorvaldsens værker; dog er der ikke, som H.C. Andersens anfører, tale om »den første Ladning« af Thorvaldsens værker, flådens skibe havde allerede siden 1825 bragt flere af Thorvaldsens værker til København.
Vift stolt paa Kodans Bølgeførstelinje af B.S. Ingemanns digt »Til Dannebroge« fra Julegave. En Samling af Digte, 1816; melodi af D.V.R. Bay, 1817.
Columbus-LandetAmerika, hvortil den italienske opdagelsesrejsende Columbus fandt søvejen 1492.
Held (Danmarks Flag)her brugt som ønske om held og lykke.

Til Ungdommen

Først kendte tryk: forord til Det gyldne Alphabet. En Gave for Confirmander.

To Digte af J.H. Hansen, september 1840. BFN 384

30
Hvohvem.

Sang ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens Besøg paa Gisselfeldt, den 3die Octbr. 1840

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 4, 41. hæfte, 11. oktober 1840. BFN 387

31
Kongen(s) og Dronningen(s)kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie.
GisselfeldtGisselfeld; herregård ved Haslev på Sjælland.
Danmark, deilig Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Vangmark.
Vængeindhegnet mark.
Konningkonge.

Sang ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens Besøg paa Nysø, den 4de Octbr. 1840

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 4, 41. hæfte, 11. oktober 1840. BFN 388

32
Kongen(s) og Dronningen(s)kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie.
Nysøhovedgård og gods fra 1670 ved Præstø, som på H.C. Andersens tid var ejet af baron Hendrik Stampe.
Hr. Peder kasted’ Runer over Spangesang fra H. Hertz’ tragedie Svend Dyrings Huus, I,8, 1837, med musik af H. Rung.
Konningkonge.
(døde) Leerlegeme.
Snilletsgeniets; her billedhuggeren Thorvaldsen, som efter sin hjemkomst fra Italien 1838 indtil sin død 1844 ofte boede på Nysø, hvor han fik indrettet et atelier.
Snilleklogskab, færdighed.
Musamuse; i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Funkegnist.
Seclersekler; århundreder.

Farvel til Digteren H. P. Holst

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved festen for H.P. Holst 13. oktober 1840, forud for Holsts toårige udlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Italien. BFN 389

33
T’en souviens-tu etc.P.-É. Debraux’ sang »Te souviens-tu, disait un capitaine« (husker du, sagde en kaptajn) fra 1819.

Naar Du nu om ikke længe

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Frederik Michael Liebmanns afrejse til Mexico, 1840. BFN 391

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

34,2Vang og Vænge. < Vang og Vænge,
34,8leve Minder, < leve Minder
34
Danmark, deilig Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Vangmark.
Vængeindhegnet mark.
Blomst … bæreLiebmann var botaniker.
Eengang i … Du kjæremåske hentydning til tredje strofe af P.M. Møllers digt »Glæde over Danmark. (Skrevet paa Sydhavet.)«, trykt anonymt i Tilskuerne. Et Ugeskrift, nr. 47, 1823, s. 374 ff.: »Mine Venner i den danske Sommer! / Mindes I den vidtforreiste Mand, / Som saa langt fra Danas faure Blommer, / Her, hvor Sydens Blæst paa Seilet trommer, / Flakker fra sit elskte Fødeland?«.

Den 25. November 1840

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Louise Collin og Berent Christoph Wilkens Linds bryllup. BFN 392

35
Danmark, deiligstdeilig Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Vangmark.
Vængeindhegnet mark.
gamle GaardJonas Collins gård (bindingsværksbygning) i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838, og hvor Louise Collin således voksede op.
Bygget op fra spanskgården i Bredgade 4 skal øjensynligt tidligere havde været en spansk ministers landsted.
Fylgie fra Valhallefylgje fra Valhalla; i nordisk mytologi en kvindelig slægtsbeskytter.

Sonnet. Ved Fyrstinde Borgheses og hendes tre Børns Død

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1841, bind 1, 5. hæfte, 31. januar 1841. BFN 400

36
Fyrstinde Borgheses … hendes tre Børn(s)Gwendoline Borghese døde 27. oktober 1840, angiveligt næsten samtidig med sine tre sønner.
FiorentiniFiorentino; i H.C. Andersen En Digters Bazar (BFN 417), hvori digtet optages, året efter det trykkes i Portefeuillen for 1841, bringes tillige et italiensk forlæg, den italienskfranske forfatter P.-A. Fiorentinos digt La Morte della Principessa Guendalina Borghese Talbot; dette digt har ikke kunnet identificeres.

Ved Jens Wilken Hornemann’s Grav. Den 2. August 1841

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 401

37
En ældre VenHornemann var 35 år ældre end H.C. Andersen.
Blomstens Hjeroglypherher: blomstens (hemmelighedsfulde) tegn; Hornemann var botaniker.
dulgteskjulte.

Den forhexede Elsker

Først kendte tryk i Figaro. Journal for Literatur, Kunst og Musik, bind 1, 6. hæfte, 8. august 1841. BFN 402

38
Nygræsk Folkesang fra Atheni brev af 7. april 1841 til Carsten Hauch gengives en første oversættelse af sangen, før hvilken H.C. Andersen anfører: »En græsk Folke-Sang, der endnu ikke er oversat, har jeg faaet af Dr. Ulrik«; der hentydes til folkesangen »O Xenos« (den fremmede), der også findes under titlen »I Magissa« (heksen, troldkvinden), samt til den tyske arkæolog og professor ved Athens universitet Heinrich Ulrichs.

Bøndernes og Fiskernes Sang til Kongen.

Den 18de September 1841

Først kendte tryk: lejlighedstryk, afsunget ved Sorgenfri Slot. BFN 403

39
18de September 1841kong Christian 8.s 55-års fødselsdag.
Vift stolt paa Codans Bølgeførstelinje af B.S. Ingemanns digt »Til Dannebroge« fra Julegave. En Samling af Digte, 1816; melodi af D.V.R. Bay, 1817.
karsksund, glad.

Sølv-Bryllups-Vise den 29. September 1841

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Caroline og Julius Holcks sølvbryllup. BFN 404

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

40,23ei forsage! < ei forsage!«
40
Vi Sömænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
(Brude-)Karmenkareten.
SjölundsSjælland.
Gud Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
ei forsagefortvivl ikke, tab ikke modet.
Har Morgenstund ei Guld i Mundfra tysk »Morgenstunde hat Gold im Munde«, måske fejlagtig opfattelse af, at det latinske Aurora, morgenrøde, skulle være opstået af Aurum in ore, guld i mund; jf. også B.S. Ingemann »Morgenstund har Guld i Mund« fra Morgensange for Børn, 1837.
Hymen(s)den græske bryllupsgud.

De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Öehlenschläger (Festen i Studenterforeningen den 20. November 1841)

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 406

41
ÖehlenschlägerOehlenschläger.
Studenterforeningenforening stiftet i 1820 »til Videnskabelighed og Brodersinds Fremme« af beboere på kollegiet Regensen; foreningen holdt i begyndelsen til i lejede lokaler på Store Købmagergade.
Menuetten af Elverhöifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Vundersår.
Fossen(s)den del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.
Hvohvem.
Hangnedhængende løv.
oprandtdukkede op, brød frem.
vederqvægerlindrer, forfrisker.

I Oehlenschlægers Album

Først kendte tryk i Hertha, Svensk-Dansk Nytårsgåtva för 1842, januar 1842.

BFN 413

42
ThorwaldsenThorvaldsen.

Til August Bournonville

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 833, 30. marts 1842. BFN 415

43
August Bournonvilleen af H.C. Andersens tidligste venner i København, som han lærte at kende allerede i tiden som elev på Det Kgl. Teater.
Napoli og Folkelivethentydning til Bournonvilles romantisk ballet Napoli eller Fiskeren og hans Brud med musik af H.S. Paulli, C.A. Helsted og N.W. Gade, 1842.

Gurre. Aftenlandskab

Først kendte tryk: lejlighedstryk, opført ved en velgørenhedsforestilling for Frederik 6.s asyl på Det Kgl. Teater 17. april 1842. På titelbladet er anført: »(Musikken componeret af Hr. Syngemester Rung, Romanzen foredraget af Hr. [J.C. ?] Hansen den Ældre, Scenens Arrangement af Hr. Balletmester Bournonville)«. BFN 416

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

44,13synge:) < synge:
44
Gurrekongeligt jagtslot ved Gurre Sø i Nordsjælland.
SjølundSjælland.
45
Kong Valdemars Borgkong Valdemar 4. Atterdag opholdt sig ofte på Gurre, hvor han døde i 1375.
TovelilleTove var kong Valdemar 1. den Stores elskerinde; i senere folkeviser og den romantiske digtning er hun fejlagtigt knyttet til kong Valdemar 4. Atterdag.
Lad Gud … kun Gurreifølge sagnet holdt Valdemar så meget af Gurre, at han skal have sagt, at hvis blot han måtte beholde Gurre, kunne Vorherre beholde Himmerig; af den grund må Valdemar stadig ride sin vilde jagt i skovene omkring Gurre; jf. Thiele 1, 2, s. 89 ff.
46
Stillestilhed.

Sang ved Venners Afreise

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget i Studenterforeningen 7. maj 1842, angiveligt i forbindelse med C.P. Borgaards rejse til Wien; det har ikke været muligt at identificere, hvem andre titlen hentyder til. BFN 418

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

47,6Blodet ruller let! < Bladet ruller let!
47,20Reise-Penge hid, < Reise-Penge hid
47
Danmark, deilig Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Vangmark.
Vængeindhegnet mark.
Held (Enhver)hvilket held for.
Schelling(s)filosoffen Schelling var i 1842 professor i Berlin.
Donaus Keiser-StadWien.
vi fik en Dattermåske hentydning til eventyrskuespillet Undine, Borgaards eventyrskuespil i fem akter med musik af J.P.E. Hartmann; opført første gang på Det Kgl. Teater 1842.
en Sönmåske hentydning til et senere værk af Borgaard.

Runerne, et Digt i Anledning af Deres Höifyrstelige Durchlauchtigheder Prinds Christian af Glücksborgs og Prindsesse Louise af Hessen-Cassels Höie Formæling den 26de Mai 1842

Først kendte tryk: lejlighedstryk, musikken af H. Rung. BFN 419

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

49,14Angivelsen Sang suppleres, findes ikke i forlægget
49
Durchlauchtighed(er)højhed; brugt som ærestitel til (tyske) fyrster.
Prinds Christian af Glücksborg(s)den senere kong Christian 9.
Formælingvielse.
Cymblermusikinstrument fra antikken, bestående af to små bækkener, der slås imod hinanden.
Slot i Danmark med Hegn af Rosentræerlystslottet Rosenborg i Kongens Have i København, opført 1606-1634.
Sylphide(n)sylfide; kvindelig ånd, der menes at bo i luften; spinkel, yndefuld kvinde.
Sonetdigt bestående af 14 verslinjer på hver 11 stavelser, opdelt i to kvartetter a fire verslinjer og to terzetter a tre verslinjer.
50
Daabs-Pagtden pagt, der indgås med Gud i dåben, og som bekræftes i konfirmationen.
Cherub(ernes)kerub; englelignende væsen, som ifølge Det Gamle Testamente står vagt om Gud og Paradisets Have.
Sidder ved Bogenlæser, studerer.
i Lönskjult, hemmeligt.
Hr. Peder kasted’ Runersang fra H. Hertz’ tragedie Svend Dyrings Huus, I,8, 1837, med musik af H. Rung.
(Droslen) slaaersynger.

Sang ved Indvielsen af Frederik den Sjettes Asyl, den 3die Juni 1842

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 420

52
Frederik den Sjettes Asyllå i Larslejstræde 11 i København.
Asylinstitution, hvor nødlidende, især børn og gamle, fik pleje (og bolig).
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826; hvor H.C. Andersen skriver »det Sted er höit i Norden«, har Boye »dets Sted er höit mod Norden«.
Armods Vraafattigdommens usle bolig, dvs. de fattige.
Gud os bödjf. 3. Mosebog 19,18.
Held (dette Huus)her brugt som ønske om held og lykke.
Hvo nu … Faderkong Christian 8.
Hvohvem.
Landets Moderdronning Caroline Amalie.

Cantate i anledning af Hendes Majestæt Dronning Caroline Amalias höie Födselsfest den 28. Juni 1842

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved en koncert af musikkonservatoriets elever til musik af J.P.E. Hartmann. BFN 421

53
Amalia(s)Amalie.
Knud og Valdemardanske kongenavne.
Kongens Slot i SkovenEremitageslottet i Dyrehaven ved København.
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Hekla(s)vulkan på Sydisland.
Brudetogbrudepar og bryllupsgæster i optog til el. fra kirken.
Guineas BugtGuineabugten; havbugten ud for Vestafrika.
54
thi (ryger)derfor.
ryger … med Rav(små værdiløse) ravstykker anvendtes som røgelse.
Jordens Stövmenneskene.
Aasynansigt.

Til Deres Majestæt Enke-Dronningen

Først kendte tryk i Sange til det Kongelige Kjöbenhavnske Skydeselskabs og danske Broderskabs Trehundredaars Jubelfest ved dets aarlige Fugleskydning den 30 Juni 1842, som den tredje af fem sange. BFN 422

55
Enke-DronningenMarie Sophie Frederikke; enke efter kong Frederik 6.
Bertrands Afskedanonymt digt, som forherliger den franske general H.G. Bertrands loyalitet, idet han ledsagede kejser Napoleon 1. i dennes forvisning til øen Skt. Helena 1815; visen er angiveligt blevet sunget på C.E.F. Weyses melodi fra 1826 til »Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden«, førstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825.
(Navne-)Ziffretchifferet; navnetrækket, monogrammet.
Haven(s)Frederiksberg Have ved Frederiksberg Slot.
Hangnedhængende løv.
Kong Frederik og Mariakong Frederik 6. og dronning Marie Sophie Frederikke.
badebad.
Roeskild’ Spiirhentydning til Roskilde Domkirke, hvor kong Frederik 6. blev begravet.

† Weyse

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 1029, 14. oktober 1842. BFN 423

56
Støvkrop.
end meerendnu mere.
de klare Bølger rulledførstelinje af Charlottes romance fra første akt af Oehlenschlägers Sovedrikken, 1808, med musik af C.E.F. Weyse; opført første gang på Det Kgl. Teater 1809.

Den lille Pige i Asylet

Først kendte tryk i Ny Portefeuille, bind 1, 2. hæfte, 8. januar 1843. BFN 424

58
Asyletinstitution, hvor nødlidende, især børn og gamle, fik pleje (og bolig).
Vist ingen Amazone … bandt!de første to linjer af P.H. Haste »Strikkevise«, trykt i Samlede, udvalgte Digte, 1835; hvor H.C. Andersen skriver »den« og »bandt!«, har Haste »Den« og »bandt:«.
Amazonei græsk sagnhistorie er amazonerne et mytisk folk bestående udelukkende af kvinder; de formerede sig med mænd fra nabofolkene, men kun pigebørnene fik lov til at leve; disse fik en streng militær opdragelse.

† Ingeborg Mimi Collin

Først kendte tryk i Ny Portefeuille, bind 1, 11. hæfte, 12. marts 1843. BFN 425

60
Ingeborg Mimi CollinEdvard og Henriette Oline Collins datter (Vulle), der døde 15. februar 1843, 6 el. 7 år gammel.
Dødsenglenforstillingen om dødsenglen stammer fra Det Gamle Testamente, ifølge hvilket han som den tiende plage gik gennem Ægypten og dræbte alle førstefødte; jf. 2. Mosebog 11,4-5, samt 1. Krønikebog 21,15-27.

Sang til det danske Kongepar den 16de Juli 1843

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 426

61
det danske Kongeparkong Christian 8. og Caroline Amalie.
16de Juli 1843fra 10. til 31. juli 1843 opholdt H.C. Andersen sig på familien Moltkes herregård Glorup, syd for Nyborg.
Der er et Land … Norden o.s.v.førstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Thi (sving)derfor.
i een Sumsammenfattet, summarisk.

Levvel til Jenny Lind. Den 19. September 1843

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 427

62
Jenny Lind … 1843den svenske sangerinde Jenny Lind opholdt sig i København fra 9. til 20. september 1843.
Der er et yndigt Land etc.Oehlenschlägers nationalsang fra 1819 med melodi fra ca. 1835 af H.E. Krøyer.
Dit KunstnernavnJenny Lind blev kaldt »den svenske nattergal«.

Cantate og Psalme i Anledning af Hans Høiærværdighed Professor C. F. Brorson’s 50aarige Embedsjubilæum, den 17. December 1843

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 433

64
C. F. Brorson(’s)præsten C.F. Brorson var en af de få subskribenter på Ungdoms-Forsøg i 1822 (BFN 2).
Vor Gud han er saa fast en BorgLuthers salme »Ein feste Burg is unser Gott«, 1528 (dansk »WOr Gud han er saa sterck en Borg«, 1533), med melodi af J. Klug, 1533.
65
Tidslen saae han mod Guds Sol sig bøiemåske hentydning til H.A. Brorsons (som var bror til C.F. Brorsons farfar) »Den yndigste rose er funden«, hvor syvende strofe lyder: »Forhærdede tidselgemøtter, / Saa stive som torne og støtter, / Hvi holde I eder saa ranke / I stoltheds fordervede tanke?«.

Sange af Vaudevillen: »Fuglen i Pæretræet«

Først kendte tryk i Ny Portefeuille, bind 1, nr. 9, 3. marts 1844. BFN 435-440. H.C. Andersens vaudeville Fuglen i Pæretræet (BFN 655) er dog opført første gang på den Det Kgl. Teater 4. juli 1842.

66
Abendstern-Walzersandsynligvis J. Lanners vals Abendsterne Walzer (opus 180), 1841.
67
Vintren rasar ut»Vintern rasat ut bland våra fjällar«, førstelinje fra sangen »Längtan till landet« fra 1838 med tekst af H. Sätherberg og musik af O.J. Lindblad.
Tunnel’nden første tunnel under Themsen, Thames Tunnel, blev påbegyndt i 1825, færdiggjort i 1842 og åbnet for offentligheden i 1843.
Kullen(s)halvø mellem Skälderviken og Øresund.
MorganaFata Morgana, feen, der frembringer luftspejlinger.
Mægtermagter, formår.
68
Il re di Napoli(italiensk) kongen af Napoli; melodien har ikke kunnet lokaliseres.
Levkoie(bedet)planten levkøj.
Hanekamher: navnet på en plante.
Epigramkort, fyndigt digt med en vittig, ironisk el. satirisk pointe.
TyrkiTyrkiet.
Pompejiromersk by ødelagt ved vulkanen Vesuvs udbrud 79 e.Kr.
Guldregn(s)lille træ med nedhængende gule blomsterklaser.
69
Det vil bedre gaaefra H. Marschners opera Der Templer und die Jüdin, 1829 (dansk Tempelherren og Jødinden, 1834).
syede ved Rammenbroderede (på en dertil indrettet syramme).
Fiorellakomisk opera i tre akter med musik af D.F.E. Auber og tekst af E. Scribe, 1826; opført første gang på Det Kgl. Teater 1838.
70
Gud Amor(s)den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
Leidesikkerhed, tryghed.
Te voglio bene assaie(italiensk) jeg elsker dig meget; R. Saccos vise fra 1839 med melodi af Filippo Campanella; siges at have indledt den neapolitanske sangtradition, canzone napoletana.
lignetsammenlignet.
71
sætte Bostifte hjem.

Thorvaldsen

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget af Studentersangforeningen i

Frue Kirke 30. marts 1844 til musik af J.P.E. Hartmann. BFN 441

72
Sendelsemission.
Fjelfjæl; bræt.

Digte

Først kendte tryk i Poesie og Prosa, april 1844. BFN 442-446

73
Englen for Tobias varærkeengelen Rafael ledsager Tobias på en farlig rejse; jf. den apokryfe Tobits Bog 5-8.
Geniusskytsånd.
huldhengiven.
prøvet (Guld)ægte.
74
Korfits Ulfeldden danske rigsgreve Corfitz Ulfeldt blev i 1637 statholder i København og 1643 rigshofmester; på grund af anklager mod Ulfeldt for embedsmisbrug flygtede han og Leonora Christina til Sverige i 1651.
dulgteskjulte.
Den ædleste af QvinderUlfeldt blev i 1630 trolovet og 1636 gift med Leonora Christina.
Monumuenthentydning til Ulfeldts skamstøtte, der i 1663 rejstes på Gråbrødre Torv, hvor han havde haft sin gård, og hvor den stod indtil den i 1841 flyttedes til Nationalmuseet.
Weyse … Jubilæumkomponisten C.E.F. Weyse fejrede i 1842 sit 50-års-jubilæum som organist ved Vor Frue Kirke i København.
Fjelfjæl; bræt.

Cantate afsjungen ved Comtesse Marie Moltkes Confirmation i Bregentved Capel den 8de Juni 1844

Først kendte tryk: lejlighedstryk. Ifølge Arne Majvang Haslev og Frøslev Sognes Historie, bind 2, 1972, s. 196, fremgår det, at teksten enkelte steder er blevet ændret: »Til Maria Moltkes konfirmation 8. juni 1844 i Bregentved Slotskapel havde H. C. Andersen skrevet en kantate, men den blev forandret noget uden H. C. Andersens vidende, idet han var i udlandet; lidt mindre flaut er det dog nok blevet, skriver grevinde Marie Moltke«. BFN 447

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

76,31Himlens Kyst. < Himlens Kyst
76
Marie (Moltkes)Maria.
Bregentved Capelslotskapel fra 1735 på lensgreve A.W. Moltkes herregård Bregentved ved Haslev.
Examinationenoverhøringen af konfirmanden.
77
Korsets Tegn … Ansigt bar!jf. indledningen til dåbsritualet »Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus«.
forjætted’lovet, givet løfte om.
Aanden ned … Guds Søn!ifølge kristen dogmatik skænkes man helligånden i dåben.
(Himmel-)Vangmark.
baadergavner, hjælper.
Far (med Fred)drag af sted.

Smaa-Vers

Først kendte tryk i Ny Portefeuille, bind 4, nr. 2, 13. oktober 1844. BFN 448-452

78
Göthes Skriftervel den i 1842 udkomne udgave af Goethes samlede værker, Goethe’s Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand, 1827-1842.
Veed Du … groerjf. Goethes »Kennst du das Land, wo die Zitronen blühn« (kender du det land, hvor citronerne blomstrer) fra Wilhelm Meisters Lehrjahre, tredje bog, første kapitel, 1795 (dansk Wilhelm Meisters Læreaar, 1801-1802); der sigtes til Italien.
dikketikke, slå.
(Sagn om) Nøkkenifølge folketroen et overnaturligt væsen i menneske- el. hesteskikkelse, der holder til i elve, åer el. søer, hvor det lokker mennesker til sig med sit spil.
79
Thieles »Folkesagn,«J.M. Thiele Danmarks Folkesagn I-III, 1843-1860.
To hele Skjæpperde to første bind af Danmarks Folkesagn udkom begge i 1843, mens det tredje først kom i 1860.
Fyldehornegentlig horn til blomster, frugter m.m., jf. overflødighedshorn.
Han … faste Borgjf. Luthers salme »Ein feste Burg is unser Gott«, 1528 (dansk »WOr Gud han er saa sterck en Borg«, 1533), med melodi af J. Klug, 1533.

Udenfor Asylet

Først kendte tryk i Ny Portefeuille, bind 4, nr. 5, 3. november 1844. BFN 453

80
Asyletinstitution, hvor nødlidende, især børn og gamle, fik pleje (og bolig).
Violviolin.
klinetbygget af ler; især om primitive huse.

Digte

Først kendte tryk i Gæa, æsthetisk Aarbog, december 1844 med årstallet 1845 på titelbladet. BFN 459-462

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

82,201. < 1
82
(Hvad jeg har) øvetudrettet.
Hegels »Philosophie der Geschichte«Hegels posthumt udgivne Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie, Berlin 1833-1836 (dansk Forelæsninger over Historiens Philosophie, 1842).
83
Rückerts »Gedichte«F. Rückert udgav flere digtsamlinger, H.C. Andersen henviser her givetvis til Gedichte, 1841 (el. Gesammelte Gedichte I-III, 1843).

Til Peter Fredrik Wulffs Børn

Først kendte tryk i Poetiske Arbeider af Peter Fredrik Wulff. Udgivne efter hans Død, 1844. Ej i BFN. (BFN 511 henviser til et senere optryk fra Digte, gamle og nye, 1846).

85
Fredrik (Wulffs)Frederik.
BørnWulff havde ved sin død fire voksne børn i alderen 31-37 år.

Pandebeen, Øiesteen o. s. v.,o.s.v., en Sang for de Smaa

Først kendte tryk i Maanedsskrift for Børn, bind 1, 1. hæfte, marts 1845.

BFN 466

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

86,8Pandebeen! < Pandebeen.
86
lidestole.
Luxengavtyven.
Strikgavtyv.

† Ved den lille Gerda Collins Død.

Til hendes sørgende Forældre

Først kendte tryk i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, tillæg til nr. 95, 21. april 1845. BFN 473

88
Gerda Collin(s)Edvard og Henriette Oline Collins datter, der døde 17. april 1845, 4 år gammel.
Kommer hid til mig I Smaa!jf. Markus 10,14 og Lukas 18,16.

Epilog fremsagt af Hr. Cetti ved hans sidste Fremtrædelse paa Scenen den 14de Mai 1845

Først kendte tryk i Dansk Album for Litteratur og Kunst, nr. 20, 18. maj 1845. BFN 475

90
Cetti … 1845skuespilleren G.B. Cettis sidste optræden på Det Kgl. Teater var i rollen som den italienske sanger Farinelli i lystspillet af samme navn af de franske dramatikere Saint-Georges og Leuven fra 1835; opført første gang på Det Kgl. Teater 1837.
Jeannot … Dage!fra C.G. Étiennes syngestykke Jeannot og Colin, eller Fosterbrødrene, I,13, og III,12, med musik af N. Isouard; opført første gang på Det Kgl. Teater 1818.
Dykkedukke.
(Skaber-)Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
91
Farinellilystspil, jf. ovenfor.

† Fru Conferentsraadinde Collin, födt Hornemann

Først kendte tryk i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 123, 24. maj 1845. BFN 476

92
Collin … HornemannHenriette Christine Collin, Jonas Collins hustru.
hvor Du monnehvorend du måtte.
Aasynansigt.

Den 27de Mai 1845

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Gottlieb Bindesbøll og Andrea Frederikke Andersens bryllup. BFN 477

93
Hvis et godt Raad o. s. v.»Hvis et godt Raad I følge kan«, førstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
Byzantssenere Konstantinopel, nu Istanbul.
JonstrupAndrea Andersen blev født i Jonstrup på Sjælland.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
Sæt Foden under dit eget Bord!stift familie.
Vovebølge.
Myrtekrandsher om brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.

Sang ved Afsløringen af Mindestøtten for høisalig Kong Frederik den Sjette

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget 31. juli 1845 til musik af J.P.E. Hartmann. BFN 478

94
Mindestøttenmindestøtten for Frederik 6. i Skanderborg Slotsbanke er modelleret af Thorvaldsen og mejslet i marmor af C.F. Holbech; reliefferne er ciseleret af H.V. Bissen.
Bautabautasten; aflang sten, der, stillet på højkant og delvis nedgravet, står som grav- el. mindesten.
tydeer udtryk for.
Hans Barndoms Aar var haardesom 4-årig mistede Frederik 6. kontakten til sin mor, Caroline Mathilde, efter hendes forhold til Struensee blev afsløret i 1772; og til sin sindssyge far, Christian 7., fik han aldrig nogen tæt forbindelse.
den Sortes Lænker brødhandlen med afrikanske slaver blev forbudt i Danmark i 1792 (med reel effekt fra 1802), mens Frederik 6. var regerende kronprins.
Maitræeegentlig om nyudsprunget træ, der ved majfesten plantedes inde i byen, og som blev pyntet på forskellig vis; også navn på træet (almindelig) hæg.

† Grev Conrad Rantzau af Breitenburg

Først kendte tryk i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 198, 20. august 1845. BFN 479

95
Breitenburggehejmestatsminister Rantzaus borg syd for Itzehoe i Slesvig-Holsten, hvor H.C. Andersens var på besøg i både 1840, 1843 og 1844; Rantzau bevirkede, at Andersen i 1838 tildeltes en årlig offentlig understøttelse på 400 Rdl.
Snillets Vraaklogskabens afkrog, skjul.
forjætted’lovede, havde givet løfte om.
Marskenlavtliggende, fladt og frugtbart kystområde.

Sang i Skoven ved Studenter-Sangforeningens Skovtour, d. 24. August 1845

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 480

97
Studenter-Sangforeningen(s)stiftet i 1839 i København.
Hvor Bølgen larmer etc.»Hvor Bølgen larmer høit fra Søe«, førstelinje af C. Wilster Sang for danske, 1819, med melodi af C.E.F Weyse.
vorderbliver.
Snekke(n)mindre sejlskib.
Voverbølger.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk i Gæa, æsthetisk Aarbog, december 1845 med årstallet 1846 på titelbladet. BFN 483-485

98
Musamuse; i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Din Kunstsvenske Jenny Lind var sangerinde.
Nectar(drikken)nektar; i græsk mytologi den drik, der gjorde guderne udødelige.
Stambogalbum, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
(Straale)kjertekerte; stearin- el. vokslys.
99
Gertners … ThorvaldsenJ.V. Gertners portræt af Thorvaldsen i sit atelier fra ca. 1839 (nu i Thorvaldsen Samlingen på Nysø).
Stambogjf. ovenfor.

Sang af Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836, med musik af C.E.F. Weyse. Optaget som selvstændig sang i Det Skandinaviske Selskabs Concert i Universitetets Solennitetssal, den 22de April 1846. Ej i BFN

100
Kenilworthengelsk by sydøst for Birmingham med ruiner af Kenilworth Slot.

Af Digte, gamle og nye, 1847

Samlingen udkom 26. december 1846 med årstallet 1847 på titelbladet.

BFN 488

Af Thorvaldsen

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 489

104
Dandserindenskulptur fra 1817; nu på Thorvaldsens Museum.
GanymedThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig Ganymedes med Jupiters ørn fra 1817, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
Amor og PsycheThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig værket fra ca. 1807, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
døde … KunstnerThorvaldsen døde 24. marts 1844 under en forestilling i Det Kgl. Teater.
risler alle Bølger smaaalfekor fra Oehlenschlägers syngespil Faruk, 1812, opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Ørn … Lynetlynet er den romerske fader- og himmelgud, Jupiters, kendetegn.
skjænker … Skaalen fuldhentydning til skulpturen af Ganymedes, gudernes smukke mundskænk, der knælende holder en skål med vand for Jupiters drikkende ørn.
105
Psyche(n)(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Kjærlighedens Kyshentydning til myten om Amor og Psyche: Guden Amor forelsker sig i kongedatteren Psyche, fører hende til en ensom bolig, hvor han hver nat besøger hende, dog uden at hun ser ham i mørket. På trods af Amors forbud mod, at hun prøver at finde ud af, hvem han er, betragter hun ham en nat, mens han sover i lyset fra en olielampe. Han vækkes imidlertid, da en dråbe fra lampen falder på hans skulder, og han forlader hende. Psyche søger ham uden held, men efter mange genvordigheder fatter Jupiter medlidenhed med hende og skænker hende udødelighed og evigt samliv med Amor.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 490

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

106,6»Endnu jeg < Endnu jeg
106
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
»Endnu jeg … den!«jf. de sidste to verslinjer af genioptrykket af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra Ungdomsarbeider. Anden Deel, 1791, hvor sidste strofe lyder: »De svandt, de svandt de blide Barndoms Dage! / Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; / Jeg kun Erindringen har nu tilbage: / Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!«; digtet er trykt første gang i H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, hvor sidste strofe dog lyder: »O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synden brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed«.

Af Italien

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 491

107
St. Luzia Sommeren 1846under sit ophold i Napoli fra 4. til 20. maj 1846 er H.C. Andersen ifølge dagbogen indlogeret »paa St Luzia N° 28«.
røde Fiskerblusder fiskedes om natten ved blus for at trække fiskene til.

Af Et halvhundrede Smaavers

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 492-508

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

111,24Roccoco, < Rococo,
108
St. Georgskytshelgen for syge, som ifølge legenden kæmpede mod en drage for at redde prinsesse Kleodolinde.
Mendelsohn Bartholdy(s)Mendelssohn-Bartholdy.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
felix(latin) lykkelig, heldig.
Schillers »Gedichte«Schiller udgav flere digtsamlinger i starten af 1800-tallet, bl.a. Gedichte. Erster Teil, 1800, og Gedichte. Zweiter Teil, 1803.
109
Fuur-SøenFuresøen.
Zonesfære.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
Christianis … Føhr 1844fra 29. august til 9. september 1844 boede H.C. Andersen hos dronning Caroline Amalie og kong Christian 8. på øen Føhr, hvor han bl.a. mødte dr.jur. og stadssekretær i Lüneburg, Rudolf Christiani.
Stambogjf. ovenfor.
Nordhavs-ØenFøhr.
Tassos Gravden italienske digter Torquato Tasso er begravet i klostret Skt. Onofrio i Rom.
Rom 1833H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 18. oktober 1833 til 1. april 1834.
KjærlighedTasso elskede ifølge legenden prinsesse Leonore i Ferrara, men blev spærret inde af hensyn til hendes rygte; han flygtede til Sorrento og endte efter mange omskiftelser i Skt. Onofrio, hvor han døde, kort før han skulle være digterkronet på Capitol, den ene af Roms syv høje.
110
Ingemanns Skriftermåske Samlede Skrifter, hvis første afdeling, bestående af tre bind »Dramatiske Digte«, udkom i 1843.
Dannevang ved grønne BredB.S. Ingemanns fædrelandssang, »Dannevang med grønne Bred«, 1816, med melodi af C.E.F. Weyse.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Hjertets Melodimåske hentydning til digtcyklussen »Hjertets Melodier« i H.C. Andersens Phantasier og Skizzer, 1831 (BFN 109; se bind 7, side 267 ff.).
111
Nøkkenifølge folketroen et overnaturligt væsen i menneskeeller hesteskikkelse, der holder til i elve, åer eller søer, hvor det lokker mennesker til sig med sit spil.
Roccoco (Stiil)rokoko; stilart inden for kunst og arkitektur, kendetegnet ved elegante, svungne og ofte asymmetriske former.
112
Pyrenæerne 7 Juli 1846H.C. Andersen ankom 7. juli 1846 til Vernet i Pyrenæerne.
Skrankeafgrænsning, grænse.
den yngste af Casalis-Tuteins Sønner(s)Gustave Cazalis, hvis mor, Clara Cazalis, var danskfødt under navnet Tutein.
Stambogjf. ovenfor.
Cette 1846H.C. Andersen opholdt sig i Cette (Sète) fra 2. til 4. juli 1846.
Kjæmpevisernefolkeviserne, balladerne.

Alphabet-Bouquet

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 509

113
Potpouripotpourri, blanding af forskellige tørrede blade eller blomster.
115
Den Sorg … den Heledisse fire linjer har tidligere i let ændret form været trykt som første halvdel af sidste strofe i »Sølv-Bryllups-Vise den 29. September 1841« (BFN 404; se side 40) til Caroline og Julius Holcks sølvbryllup; hentydning til at myrte anvendes i brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
Noli me tangere(latin) lad være med at røre mig; Jesu ord til Maria efter opstandelsen, jf. Johannes 20,17; her: andet navn for planten spring-balsamine.
useligtusseligt; usselt.
axle Eders Skindtage en pelskappe over armen; almindeligt udtryk i folkeviserne.
116
Stolenher: stilken.
Kjoleher: det ydre.
Hexeriulvefodens gule sporestøv kaldes heksemel, tidligere anvendt som lægemiddel.
Bællebælg.

Til den lille Prinds Carl August

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 510

117
Prinds Carl AugustKarl August, søn af arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach, som H.C. Andersen besøgte under sit ophold i Weimar fra 8. januar til 7. februar 1846.
Thyringerskoven ligger et Slotarvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenachs residens, Schloß Ettersburg, i Thüringerwald.
qvædesynge.
Kjærterkerter; stearin- el. vokslys.
GötheGoethe.
signevelsigne.

Af Thorvaldsen

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 489

104
Dandserindenskulptur fra 1817; nu på Thorvaldsens Museum.
GanymedThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig Ganymedes med Jupiters ørn fra 1817, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
Amor og PsycheThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig værket fra ca. 1807, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
døde … KunstnerThorvaldsen døde 24. marts 1844 under en forestilling i Det Kgl. Teater.
risler alle Bølger smaaalfekor fra Oehlenschlägers syngespil Faruk, 1812, opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Ørn … Lynetlynet er den romerske fader- og himmelgud, Jupiters, kendetegn.
skjænker … Skaalen fuldhentydning til skulpturen af Ganymedes, gudernes smukke mundskænk, der knælende holder en skål med vand for Jupiters drikkende ørn.
105
Psyche(n)(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Kjærlighedens Kyshentydning til myten om Amor og Psyche: Guden Amor forelsker sig i kongedatteren Psyche, fører hende til en ensom bolig, hvor han hver nat besøger hende, dog uden at hun ser ham i mørket. På trods af Amors forbud mod, at hun prøver at finde ud af, hvem han er, betragter hun ham en nat, mens han sover i lyset fra en olielampe. Han vækkes imidlertid, da en dråbe fra lampen falder på hans skulder, og han forlader hende. Psyche søger ham uden held, men efter mange genvordigheder fatter Jupiter medlidenhed med hende og skænker hende udødelighed og evigt samliv med Amor.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 490

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

106,6»Endnu jeg < Endnu jeg
106
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
»Endnu jeg … den!«jf. de sidste to verslinjer af genioptrykket af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra Ungdomsarbeider. Anden Deel, 1791, hvor sidste strofe lyder: »De svandt, de svandt de blide Barndoms Dage! / Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; / Jeg kun Erindringen har nu tilbage: / Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!«; digtet er trykt første gang i H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, hvor sidste strofe dog lyder: »O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synden brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed«.

Af Italien

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 491

107
St. Luzia Sommeren 1846under sit ophold i Napoli fra 4. til 20. maj 1846 er H.C. Andersen ifølge dagbogen indlogeret »paa St Luzia N° 28«.
røde Fiskerblusder fiskedes om natten ved blus for at trække fiskene til.

Af Et halvhundrede Smaavers

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 492-508

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

111,24Roccoco, < Rococo,
108
St. Georgskytshelgen for syge, som ifølge legenden kæmpede mod en drage for at redde prinsesse Kleodolinde.
Mendelsohn Bartholdy(s)Mendelssohn-Bartholdy.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
felix(latin) lykkelig, heldig.
Schillers »Gedichte«Schiller udgav flere digtsamlinger i starten af 1800-tallet, bl.a. Gedichte. Erster Teil, 1800, og Gedichte. Zweiter Teil, 1803.
109
Fuur-SøenFuresøen.
Zonesfære.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
Christianis … Føhr 1844fra 29. august til 9. september 1844 boede H.C. Andersen hos dronning Caroline Amalie og kong Christian 8. på øen Føhr, hvor han bl.a. mødte dr.jur. og stadssekretær i Lüneburg, Rudolf Christiani.
Stambogjf. ovenfor.
Nordhavs-ØenFøhr.
Tassos Gravden italienske digter Torquato Tasso er begravet i klostret Skt. Onofrio i Rom.
Rom 1833H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 18. oktober 1833 til 1. april 1834.
KjærlighedTasso elskede ifølge legenden prinsesse Leonore i Ferrara, men blev spærret inde af hensyn til hendes rygte; han flygtede til Sorrento og endte efter mange omskiftelser i Skt. Onofrio, hvor han døde, kort før han skulle være digterkronet på Capitol, den ene af Roms syv høje.
110
Ingemanns Skriftermåske Samlede Skrifter, hvis første afdeling, bestående af tre bind »Dramatiske Digte«, udkom i 1843.
Dannevang ved grønne BredB.S. Ingemanns fædrelandssang, »Dannevang med grønne Bred«, 1816, med melodi af C.E.F. Weyse.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Hjertets Melodimåske hentydning til digtcyklussen »Hjertets Melodier« i H.C. Andersens Phantasier og Skizzer, 1831 (BFN 109; se bind 7, side 267 ff.).
111
Nøkkenifølge folketroen et overnaturligt væsen i menneskeeller hesteskikkelse, der holder til i elve, åer eller søer, hvor det lokker mennesker til sig med sit spil.
Roccoco (Stiil)rokoko; stilart inden for kunst og arkitektur, kendetegnet ved elegante, svungne og ofte asymmetriske former.
112
Pyrenæerne 7 Juli 1846H.C. Andersen ankom 7. juli 1846 til Vernet i Pyrenæerne.
Skrankeafgrænsning, grænse.
den yngste af Casalis-Tuteins Sønner(s)Gustave Cazalis, hvis mor, Clara Cazalis, var danskfødt under navnet Tutein.
Stambogjf. ovenfor.
Cette 1846H.C. Andersen opholdt sig i Cette (Sète) fra 2. til 4. juli 1846.
Kjæmpevisernefolkeviserne, balladerne.

Alphabet-Bouquet

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 509

113
Potpouripotpourri, blanding af forskellige tørrede blade eller blomster.
115
Den Sorg … den Heledisse fire linjer har tidligere i let ændret form været trykt som første halvdel af sidste strofe i »Sølv-Bryllups-Vise den 29. September 1841« (BFN 404; se side 40) til Caroline og Julius Holcks sølvbryllup; hentydning til at myrte anvendes i brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
Noli me tangere(latin) lad være med at røre mig; Jesu ord til Maria efter opstandelsen, jf. Johannes 20,17; her: andet navn for planten spring-balsamine.
useligtusseligt; usselt.
axle Eders Skindtage en pelskappe over armen; almindeligt udtryk i folkeviserne.
116
Stolenher: stilken.
Kjoleher: det ydre.
Hexeriulvefodens gule sporestøv kaldes heksemel, tidligere anvendt som lægemiddel.
Bællebælg.

Til den lille Prinds Carl August

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 510

117
Prinds Carl AugustKarl August, søn af arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach, som H.C. Andersen besøgte under sit ophold i Weimar fra 8. januar til 7. februar 1846.
Thyringerskoven ligger et Slotarvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenachs residens, Schloß Ettersburg, i Thüringerwald.
qvædesynge.
Kjærterkerter; stearin- el. vokslys.
GötheGoethe.
signevelsigne.

Sang af »Kenilworth«

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836, med musik af C.E.F. Weyse. Optaget som selvstændig sang i Det skandinaviske Selskabs Concert, den 22de Marts 1847. Ej i BFN

120
Kenilworthengelsk by sydøst for Birmingham med ruiner af Kenilworth Slot.
Fugl Phönixifølge græsk mytologi en fugl, som efter en vis tid brænder sig selv op, men derpå genopstår af sin egen aske.

Den 29. October 1847

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Christian Wilken Hornemann og Harriet Julie Gotschalks bryllup 29. oktober 1847. BFN 521

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

121,15Nöddebo, < Nöddebo
121
Vi Sömænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
Wilken … botanisk HaveHornemanns far, J.W. Hornemann, var direktør for Botanisk Have.
Nöddeboi Grib Skov i Nordsjælland.
GibralterGibraltar.
Under(blomst)vidunder.
Amor(s)den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
122
End (mere)endnu.

Af Fortællinger og Digte

Først kendte tryk i Dansk Folkekalender for 1848, 1847. BFN 525-526

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

124,7bekjende: < bekjende;
124,38»Addio < Addio
123
Albano22 km sydøst for Rom.
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939).
MadonnaJomfru Maria.
festinomuntert selskab, bal.
Corso(italiensk) egentlig løb; her Roms hovedstrøg.
Salatsalatblade blev (af de fattige) brugt som udklædning.
Cavalli(italiensk) heste.
snarthurtigt.
Moccoli(italiensk) her: lysfest, der afsluttede det romerske karneval, hvor hver bar på et lille tændt lys og søgte at slukke de andres, så de var uden lys, senza moccoli; jf. nedenfor.
sensa moccolisenza moccoli (italiensk) uden lys, her om det lille lys brugt ved det romerske karneval; jf. ovenfor.
124
Campagnenden store slette, der omgiver Rom.
monte cavoMonte Cavo; det højeste bjerg i Albanerbjergene.
Küchler og Marstrand, fra Koop og Bravomalere, som H.C. Andersen mødte under sine rejser til Rom i 1833-1834, 1840-1841 og 1846.
Eviva la gjojaevvìva la gi ia (italiensk) leve glæden.
Addio, addio! felicissima notte(italiensk) farvel, farvel! god nat.

Den sjette Januar 1848

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Jonas Collins 72-års fødselsdag. BFN 527

126
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Triestby øst for Venezia på Istrien ved Adriaterhavet.
Sqvalderskvalder; egentlig strøm af tom, ligegyldig snak.
Pallietpaillet.
Juli-dage(-Spræt)kan hentyde til både Bastilledagen, den franske nationaldag 14. juli, der markerer årsdagen for starten på den franske revolution i 1789, og til julirevolutionen 17.-29. juli 1830.
(Juli-dage-)Sprætspræl, halløj.
De frelste BörnJonas Collin deltog i stiftelsen af »Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse«.
Italien … Musæetmåske hentydning til, at Jonas Collin havde en væsentlig andel i oprettelsen af Thorvaldsens Museum.
Orange(træet)appelsin.
Guldæblerbruges som symbol på fx rigdom, lykke, magt el. evig ungdom.
127
lille Jette, norske TheodorHenriette Louise og Theodor Boye, hvis far, Mathias A. Boye, var rektor ved Christianssand Katedralskole; Henriette og Theodors mor, Johanne Boye, var datter af Henriette Christine Collin (fra hendes første ægteskab med M.G. Birckner) og således Jonas Collins stedbarn.
Elben … aabne HavHenriette Boyes mand blev i sommeren 1847 udnævnt til Landfysikus på St. Thomas, hvorfor familien 2. november 1847 rejste fra København mod Vestindien; pga. en voldsom storm blev passagererne dog under dramatiske omstændigheder evakueret i havnebyen Cuxhaven ved Elbens munding, hvor familien således befandt sig, da visen blev sunget.
Fængsels-SelskabJonas Collin var præsident i Kjøbenhavns Fængselsselskab, stiftet 1843, hvis formål var at resocialisere fangerne efter strafudsoningen.

Kong Christian d. Ottende

Først kendte tryk i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 20, 25. januar. 1848. BFN 528

129
Da han laae … Sygeleietkong Christian 8. døde 20. januar 1848, 61 år gammel.

Fiirstemmig Sang paa Sölvbryllups-Festen den 22. August 1848

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 537

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

130,11Hjertes Guld. < Hjertes Guld,
130
22. August 1848Adam Wilhelm og Marie Elisabeth Moltkes sølvbryllup.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826; hvor H.C. Andersen skriver »det Sted«, har Boye »dets Sted«.
BregentvedA.W. Moltkes herregård fra ca. 1650 ved Haslev.
Arnen(s)egentlig åbent ildsted; her: hjem.
Aron-Stavjf. 4. Mosebog 17,16-26.
131
signevelsigne.
dennesindedenne gang.

Du veed det gamle Eventyr om

Først kendte tryk: indledningsvignet til »Julehilsen til Store og Smaae fra danske Componister«, 1848. BFN 541

132
det gamle Eventyr … Træhentydning til »Historie om Tvende Søstre, som bar Had til deres yngste Søster« i Tusind og En Nat, 1745; træet er den ene af de tre skatte, der skal skaffes til veje for at bringe fred.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk: indledningsvers til hver af de 6 Characteerstykker componerede som Studier for Pianoforte af J. P. E. Hartmann. Med indledende Smaavers af H. C. Andersen. BFN 543-548

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

134,6drager bort, < drager bort 135,8 Qvinder jeg saae < Qvinde jeg saae
134
fredendebeskyttende.
135
naar (var)hvornår.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.

Agnete og Havfruerne

Trykt i denne form første gang som det tredje af fem numre i lejlighedstrykket Niels W. Gade’s Concert den 24de Februar 1849 (på titelbladet endvidere: »Instrumental-Musiken udføres af Dhrr. Medlemmer af det Kgl Capel. Solosangen udføres af frøken Johannsen, jomfru Lehmann og Herr Schram. Chorene udføres af Dilettantinder«; uden BFN). Teksten er sammensat af strofer og vers fra to forskellige sange i henholdsvis første og anden del af Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt, der udkom 23. december 1833 med årstallet 1834 på titelbladet (BFN 250), opført første gang på Det Kgl. Teater 20. april 1843, med musik af N.W. Gade. Førstnævnte udgave følges her. De tre indledende strofer indgår i anden del af Agnete og Havmanden som strofe 1, 2 og 4 af Agnetes sang i »Havmandens Slot«, en sang som optages med alle fire strofer under titlen »Agnetes Vuggevise. I Havmandens Slot« i Kjendte og glemte Digte, 1867 (BFN 941), hvor strofe 3 lyder: »Visselul! jeg fødte Dig med Smerte! / Bliv min Glæde altid, Aar for Aar! / Du har drukket Livet ved mit Hjerte, / Hver din Taare til mit Hjerte naaer«.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

136,5saa bli’er du < saa blie’r du
136
ganger under Lideher: går ned; almindelig vending med vag betydning fra især folkeviserne.
Havhestbølge.
Hvohvem.
137
Urtegaard(urte- el. blomster-)have.
Zonerlandområder, egne.

Til Hendes Majestæt Enkedronning Marie Sophie Frederikke

Først kendte tryk i Sange i Anledning af Hans Majestæt Kongens allerhøieste Fødselsfest. Afsjungne i det kongelige kjöbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab den 11te October 1849. BFN 552

138
Marie Sophie Frederikkeenke efter Frederik 6., der døde 1839.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Drotkonge, hersker.
Dansk blev din TankeMarie Sophie Frederikke blev født i Hanau, i den tyske provins Hessen-Nassau.

Den 17de October 1849

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Josepha og Ferdinand Tuteins sølvbryllup. BFN 554

139
Myrtehentydning til brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
signevelsigne.
vennehuldkærlig, hengiven.
Guldorangerappelsiner.
gyldne Æblerjf. nordisk mytologi, hvor gudinden Idun gemmer asernes æbler, som sikrer evig ungdom.
Kjærtekerte; stearin- el. vokslys.

Poesien

Først kendte tryk: den femte af ni sange i lejlighedstrykket Festen for Adam Oehlenschläger. Den 14. November 1849, Oehlenschlägers 70-års fødselsdag. BFN 555

140
Der er et yndigt LandOehlenschlägers nationalsang fra 1819 med melodi fra ca. 1835 af H.E. Krøyer.
Jacobsstigenjf. 1. Mosebog 28,12.
Held (Dig)her brugt som ønske om held og lykke.
Drotkonge, hersker.
Paradisets Slange1. Mosebog 3,1 ff.
HindostanHindustan; egentlig oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya; her: vidunderlige, eventyrlige rige.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk som nr. tre og fire i Fire Sange for Een Syngestemme med Accompagnement af Pianoforte componerede og Hans Kongelige Höihed Prinds Gustaf til Sverrig og Norge, Hertug af Apland underdanigst tilegnede af H.S.

Lövenskjold. BFN 556-557

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

141,5friskt sødt, < friskt sødt
141,10seer den, < seer den
141
Slaaentjörnenslåenbusken.
Junkerung adelsmand, herremandssøn.
Stentenovergangen over et gærde.
Fjelfjæl; bræt.

See, Hørren staaer saa slank og fri

Først kendte tryk i Julehilsen til Store og Smaae fra danske Componister, 1849 med årstallet 1850 på titelbladet. BFN 558

142
Knevlknebel; den bevægelige metalstang, som er ophængt indvendig i en klokke, og som får klokken til at ringe, når den slår mod dens side.

Den 6. Januar 1850

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 559

143
6. Januar 1850Jonas Collins 74-års fødselsdag.
Jeg önsker mig en yndig Vivførstelinje i J.L. Heibergs sang fra 23. scene i vaudevillen Kjöge-Huuskors, 1831, med musik af L. Zinck.
End (staaer)endnu.
hans Huus … spanskJonas Collins bindingsværksbygning i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838, skulle øjensynligt tidligere have været en spansk ministers landsted.
Thomsen i Bankenmåske nationalbankdirektør, etatsråd Jacob Thomsen; sangen har ikke kunnet identificeres.
Caffen gaaer sin gamle Gangalt er ved det gamle.
Theodor(s) og Eduard(s)Theodor og Edvard Collin, Jonas Collins to yngste sønner.
StorkorsDannebrogordenen, der er indstiftet i 1671, blev ved Frederik den 6.s tronbestigelse i 1808 inddelt i 4 klasser; den højeste er storkommandør, herefter følger storkors, kommandør og ridder.

Farvel!

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 22, Kjøbenhavnsposten, nr. 22, og Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 22, alle 26. januar 1850. Førstnævnte udgave følges her. Afsunget ved Oehlenschlägers fødested på hjørnet af nuværende Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade i København, hvor ligtoget gjorde holdt på vejen fra Frue Kirke til Frederiksberg Kirkegård på Frederiksberg Allé. BFN 561

144
Du største Skjald i NordenOehlenschläger døde 20. januar 1850 og blev begravet på Frederiksberg Kirkegård seks dage senere, 26. januar.
Togetligtoget.
En smuk Allee til KirkegaardenFrederiksberg Allé; jf. slutningen af niende strofe af Oehlenschlägers takkedigt »Naar Ydun rækker Ungersvenden Frugt« ved sin egen 70-års-fødselsdag: »Tre, fire Huse herfra blev jeg födt; / Men derfra gaaer, – vil det Naturens Orden – / Endnu en smuk Allee til Kirkegaarden«, Adam Oehlenschlæger. Et Mindeskrift om Festen den 14. November 1849.
Frederiksberg … VuggeOehlenschläger voksede op på Frederiksberg Slot, hvor hans far var ansat som organist og slotsforvalter.
Aandens Lampejf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.
Vovenbølge; her vel hav, sø e.l.

Jonna Drevsen og Henrik Stampes Bryllup, den 2. Februar 1850

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 562

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

146,13Nu skal I < Nu skal i
146
(Jonna) DrevsenDrewsen.
En Vise nu jeg synge vilhar ikke kunnet identificeres; måske folkemelodi.
Sprogöø midt i Storebælt.
»store Belte«Storebælt.
höien Masthentydning til førstelinjen af Johannes Ewalds »Romance« fra syngespillet Fiskerne, 1779, med musik af J.E. Hartmann: »Kong Christjan stoed ved høien Mast«.
Præstö StrandHenrik Stampe voksede op på Nysø gods ved Præstø på Sydsjælland.
hendes Vugge-Gjænge … SeierJonna Drewsen blev født i Fredericia, hvor danske tropper 6. juli 1849 (under Treårskrigen) sejrede over de slesvig-holstenske styrker.
Urtegaard(urte- el. blomster-)have.
Aladdin … Lampejf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.
147
Myrthekrandsenher om brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
MadonnaJomfru Maria.

Maleren J. Sonne

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 79, 6. april 1850. BFN 565

148
et Billede … Seierformodentlig Angrebet på Dybbøl i 1848 fra 1849, udstillet på Charlottenborg samme år.
Aasynansigt.

Sang til en langelandsk Melodi

Først kendte tryk i lejlighedstrykket Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 8de Mai 1850. Uden BFN. (BFN 659 henviser til et senere optryk fra H. Rung Tolv Sange for Mandsstemmer, november 1854).

149
Veesmerte; ulykke, nød.

Da Tanke Lynet udsprang fra Din Pande

Først kendte tryk under I.W. Tegners litografi fra 1856 af J.V. Gertners tegning af H.C. Ørsted. BFN 570

150
Tanke Lynethentydning til H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

† August Vilhelm Hartmann. Den 21de November 1850

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 571

151
21de November 1850J.P.E. Hartmanns far, A.W. Hartmann, døde 15. november og blev begravet 21. november.
Fjælbræt.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk i Julehilsen til Store og Smaae fra danske Componister, 3. årgang, 1851, som indledende vers til musikstykker af henholdvis N.W. Gade, J.P.E. Hartmann, E.M.E. Helsted, J.O.E. Horneman, H.S. Paulli og A. Rée. BFN 572-577

152
Igjennem Tanken … Svanehar i let ændret form været trykt som en del af femte strofe i »Den 17de October 1849« (BFN 554; se side 139), sunget ved Josepha og Ferdinand Tuteins sølvbryllupsfest 17. oktober 1849.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
RaphaelRafael; den italiensk maler og arkitekt Raffaello Santi da Urbino (flere navneformer).
Havet har … Sjælmåske hentydning til H.C. Andersens eventyr »Den lille Havfrue«, 1837 (BFN 304), hvor titelpersonen kæmper for at vinde en sjæl; dog også almindelig folkelig forestilling.

Faderen, Vennen Geheimeraad Jonas Collin, den 18 Februar 1851

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 579

155
18 Februar 1851Jonas Collins 50-års-jubilæum; efter landmålereksamen i 1800 udnævntes han 1801 til kopist i finanssekretariatet.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Soldaterne hjemdragesoldaterne vendte hjem 2.-20. februar, og i den forbindelse var der store festligheder i København.
Thyras »Vang og Vænge,«Danmark; jf. L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811; førstelinjen lyder: »Danmark, deilig Vang og Vænge«.

Fædrelandske Vers og Sange under Krigen, 1851

Samlingen udkom 18. februar 1851. BFN 580

158
Udgivne samledesyv af samlingens i alt fjorten sange og vers havde været trykt i Fædrelandet i perioden 31. marts 1848 til 10. februar 1851.
de Saarede … Efterladteher sigtes til de sårede samt de efterladte til de faldne fra Treårskrigen, 1848-1850, krigen slutede kort efter nytår.

»For Danmark!«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 86, 31. marts 1848, under titlen »Slagsang for de Danske« (BFN 535). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1592: stor < stor, | 4: Strid < Strid, | 7: Vor Herre < Vor Herre | bedste < Bedste | 11: Kjæmpe-Grav < Kæmpe-Grav | 12: gav < gav, | 18: af Krøniken vi saae: < i gamle Bøger staae, | 19: faae. < faae, | efter femte strofe optræder endnu en strofe: Vi skærme skal den danske Vold! / »Fra Danmark lyner Tordenskjold!« / Som han, hver stande kjæk og bold, / For Danmark!
159
Lidtillid, fortrøstning.
Vaabenvåbenskjold.
Krøniken … styrke faaei den middelalderlige versroman Dværgekongen Lavrin udgivet første gang på dansk 1588 lyder vers 312: »tolff mandz krafft war i belthet innæ« (tolv mands kraft var i bæltet inde); bl.a. udgivet i Danske Folkebøger, bd. 6, 1925.

Den Frivillige

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 108, 21. april 1848, til melodien »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok« (BFN 536); findes også som udateret lejlighedstryk fra samme år. Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

160[i førstetrykket er sidste verslinje uden gentagelsestegnene :|:] | 2: melodiangivelse: Saa kjæmped de Helte. < »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok.« | 4: andre < Andre | 5: retfærdig, < retfærdig | 6: Seiren. < Seiren! | 8: plukket. < plukket; | 10: sukket. < sukket! | 12: rokke < rokker | Villie. < Villie, | 13: slaae vi alle < staae vi Alle | 14: Lilie. < Lillie! | 15: stærk, og < stærk, | 16: vil, < vil | 17: din Tanke < Din Tanke, | 18: du din < Du Din | lide. < lide! | 19: Jeg < jeg | 20: Leiren. < Leiren! | 22: Seiren. < Seiren!
160
Saa kjæmped de Helte»Saa kæmped de Helte af anden April«, førstelinje af Gottsche Hans Olsens Sang i Anledning af 2 April 1801, til en melodi af F. Kunzen fra 1796.

Herregaards-Skytterne

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 581

161
Med Gud for Konge og Fædrelandjf. ordene fra Frederik 7.s proklamation ved indledningen af treårskrigen: »Soldater! / Hele det Danske Folks Øie er henvendt paa Eder! Et skjønt Hverv er Eder overdraget: at kjæmpe for den retfærdige Sag. / Eders Konge er overbeviist om, at denne Følelse besjæler Eder Alle. / Saa antager da Eders Konges Løsen: / Med Gud! for Konge og Fødeland! / og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder! / Christiansborg Slot, den 27de Marts 1848. / Frederik R.«.
Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.

»Fremad!«

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 582

162
Danmark, deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.

Matrosen

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 583

Nytaars-Aften 1848

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 584

»Danmark, mit Fædreland«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 54, 5. marts 1850 (BFN 563). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1651: titel: »Danmark, mit Fædreland« < Danmark, mit Fædreland! | 14: Strand, < Strand | 16: Gud gav os den – Gud giv < Gud giv | 26: Du Land < Danmark | 33: Dig elsker jeg! – < Min Kjærlighed!
165
End (høres)endnu.
Plovjernet Guldhorn finderhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.

Soldatens Sang til Dannebrog

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 95, 25. april 1849 (BFN 550). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1676: Du < du | 8: hos < i | 17: Jorden! < Jorden.
167
Dannebrog … Seierifølge sanget faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i det nuværende Estland 15. juni 1219 i forbindelse med Valdemar 2. Sejrs korstog mod venderne; senere tider har peget på, at miraklet skulle være sket i 1208, da Valdemar ledede et korstog mod hedningene ved Viljandi, ligeledes i det nuværende Estland.
VaabenetDanmarks riges våbenskjold.

† Oberst Læssøe

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 175, 31. juli 1850 (BFN 568). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

168
Hans Liv var saa ungtLæssøe blev dræbt i Treårskrigen under Slaget ved Isted, 25. juli 1850, 38 år gammel.

Til Landsoldaten

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 234, 8. oktober 1850 (BFN 569). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1691: titel: Til Landsoldaten < Landsoldaten!
169
signevelsigne.

Ved Juletræet (Danske Krigeres Juleaften i Byen Slesvig) 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 585

170
Danmark deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Forpostfremskudt vagtstilling.
Slienfjord ved Slesvig, som indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.

Nytaars-Aften 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 586

171
IdstedSlaget ved Isted 25. juli 1850, som de danske tropper vandt.
Midsundeangrebet på den danske stilling ved landsbyen Mysunde 12. september 1850 blev tilbagevist.

Landsoldatens Hjemkomst

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 34, 10. februar 1851, og som lejlighedstryk samme dato (BFN 578). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1724: Huus og til Huus < Hus og til Hus | 15: udholdt < udholdt,

Hilsen af norske og svenske Frivillige, som deeltoge i Kampen de to første Krigsaar

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 587

173
norske og svenske … Krigsaari alt 135 norske og 260 svenske frivillige meldte sig til kampene.
Hvor herligt er mit Fødelandden norske forfatter S.O. Wolffs fædrelandssang fra 1822, med musik af L.M. Ibsen.
(sat … Led) i Lavepå (sin rette) plads.
Løver mellem Hjerter springehentydning til Danmarks riges våbenskjold.

»For Danmark!«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 86, 31. marts 1848, under titlen »Slagsang for de Danske« (BFN 535). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1592: stor < stor, | 4: Strid < Strid, | 7: Vor Herre < Vor Herre | bedste < Bedste | 11: Kjæmpe-Grav < Kæmpe-Grav | 12: gav < gav, | 18: af Krøniken vi saae: < i gamle Bøger staae, | 19: faae. < faae, | efter femte strofe optræder endnu en strofe: Vi skærme skal den danske Vold! / »Fra Danmark lyner Tordenskjold!« / Som han, hver stande kjæk og bold, / For Danmark!
159
Lidtillid, fortrøstning.
Vaabenvåbenskjold.
Krøniken … styrke faaei den middelalderlige versroman Dværgekongen Lavrin udgivet første gang på dansk 1588 lyder vers 312: »tolff mandz krafft war i belthet innæ« (tolv mands kraft var i bæltet inde); bl.a. udgivet i Danske Folkebøger, bd. 6, 1925.

Den Frivillige

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 108, 21. april 1848, til melodien »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok« (BFN 536); findes også som udateret lejlighedstryk fra samme år. Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

160[i førstetrykket er sidste verslinje uden gentagelsestegnene :|:] | 2: melodiangivelse: Saa kjæmped de Helte. < »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok.« | 4: andre < Andre | 5: retfærdig, < retfærdig | 6: Seiren. < Seiren! | 8: plukket. < plukket; | 10: sukket. < sukket! | 12: rokke < rokker | Villie. < Villie, | 13: slaae vi alle < staae vi Alle | 14: Lilie. < Lillie! | 15: stærk, og < stærk, | 16: vil, < vil | 17: din Tanke < Din Tanke, | 18: du din < Du Din | lide. < lide! | 19: Jeg < jeg | 20: Leiren. < Leiren! | 22: Seiren. < Seiren!
160
Saa kjæmped de Helte»Saa kæmped de Helte af anden April«, førstelinje af Gottsche Hans Olsens Sang i Anledning af 2 April 1801, til en melodi af F. Kunzen fra 1796.

Herregaards-Skytterne

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 581

161
Med Gud for Konge og Fædrelandjf. ordene fra Frederik 7.s proklamation ved indledningen af treårskrigen: »Soldater! / Hele det Danske Folks Øie er henvendt paa Eder! Et skjønt Hverv er Eder overdraget: at kjæmpe for den retfærdige Sag. / Eders Konge er overbeviist om, at denne Følelse besjæler Eder Alle. / Saa antager da Eders Konges Løsen: / Med Gud! for Konge og Fødeland! / og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder! / Christiansborg Slot, den 27de Marts 1848. / Frederik R.«.
Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.

»Fremad!«

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 582

162
Danmark, deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.

Nytaars-Aften 1848

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 584

»Danmark, mit Fædreland«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 54, 5. marts 1850 (BFN 563). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1651: titel: »Danmark, mit Fædreland« < Danmark, mit Fædreland! | 14: Strand, < Strand | 16: Gud gav os den – Gud giv < Gud giv | 26: Du Land < Danmark | 33: Dig elsker jeg! – < Min Kjærlighed!
165
End (høres)endnu.
Plovjernet Guldhorn finderhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.

»Danmark, mit Fædreland«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 54, 5. marts 1850 (BFN 563). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1651: titel: »Danmark, mit Fædreland« < Danmark, mit Fædreland! | 14: Strand, < Strand | 16: Gud gav os den – Gud giv < Gud giv | 26: Du Land < Danmark | 33: Dig elsker jeg! – < Min Kjærlighed!
165
End (høres)endnu.
Plovjernet Guldhorn finderhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.

Soldatens Sang til Dannebrog

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 95, 25. april 1849 (BFN 550). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1676: Du < du | 8: hos < i | 17: Jorden! < Jorden.
167
Dannebrog … Seierifølge sanget faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i det nuværende Estland 15. juni 1219 i forbindelse med Valdemar 2. Sejrs korstog mod venderne; senere tider har peget på, at miraklet skulle være sket i 1208, da Valdemar ledede et korstog mod hedningene ved Viljandi, ligeledes i det nuværende Estland.
VaabenetDanmarks riges våbenskjold.

† Oberst Læssøe

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 175, 31. juli 1850 (BFN 568). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

168
Hans Liv var saa ungtLæssøe blev dræbt i Treårskrigen under Slaget ved Isted, 25. juli 1850, 38 år gammel.

Til Landsoldaten

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 234, 8. oktober 1850 (BFN 569). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1691: titel: Til Landsoldaten < Landsoldaten!
169
signevelsigne.

Ved Juletræet (Danske Krigeres Juleaften i Byen Slesvig) 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 585

170
Danmark deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Forpostfremskudt vagtstilling.
Slienfjord ved Slesvig, som indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.

Nytaars-Aften 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 586

171
IdstedSlaget ved Isted 25. juli 1850, som de danske tropper vandt.
Midsundeangrebet på den danske stilling ved landsbyen Mysunde 12. september 1850 blev tilbagevist.

Landsoldatens Hjemkomst

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 34, 10. februar 1851, og som lejlighedstryk samme dato (BFN 578). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1724: Huus og til Huus < Hus og til Hus | 15: udholdt < udholdt,

Hilsen af norske og svenske Frivillige, som deeltoge i Kampen de to første Krigsaar

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 587

173
norske og svenske … Krigsaari alt 135 norske og 260 svenske frivillige meldte sig til kampene.
Hvor herligt er mit Fødelandden norske forfatter S.O. Wolffs fædrelandssang fra 1822, med musik af L.M. Ibsen.
(sat … Led) i Lavepå (sin rette) plads.
Løver mellem Hjerter springehentydning til Danmarks riges våbenskjold.

† H. C. Ørsted

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 59, 11. marts 1851. BFN 588

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

176,10blev tændt, < blev tændt.
176
De Vises Stenforestillingen om de vises sten, der kan forvandle uægte metaller til guld, stammer fra alkymien.
Tankelynhentydning til H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

† Emma Hartmann, født Zinn

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 61, 13. marts 1851, og som lejlighedstryk samme dato. Førstnævnte udgave følges her. BFN 589

177
Emma HartmannJ.P.E. Hartmanns hustru.
Fjælbræt.

Den 3. April 1851

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Louise Jacobson og Vilhelm Wolfhagens bryllup. BFN 590

178
Komm lieber MaiC.A. Overbecks vise »Komm, lieber Mai, und mache« fra 1775 (dansk »Kom maj, du søde, milde«) med melodi af Mozart fra 1791.
Hvor Kongeaaen … nye HjemWolfhagen havde i 1847 overtaget hovedgården Østerbygård ved Kongeåens udspring ved Vamdrup.
Jydens Pröve-Dagprøvelserne under Treårskrigen, 1848-1850.
Myrtens grönne Bladebrudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
karsksund, glad.

Sang til Landsoldaten ved Festen paa Glorup den 7de Juli 1851

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 592

180
Festen paa Glorup den 7de Juli 1851i anledning af Treårskrigens afslutning.
Dengang jeg drog afstedførstelinjen i den danske digter Peter Fabers »Den tappre Landsoldat«, april 1848, med melodi af C.F.E. Horneman.
Vort Seiers-Blus … Frederiksstadhentydning til tilbagevisningen af de slesvig-holstenske troppers angreb på befæstningen ved Frederiksstad 4. og 5. oktober 1850.
Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.

Sölvbrylluppet den 18de October 1851

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Adolph og Ingeborg Drewsens sølvbryllup 18. oktober 1851. BFN 593

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

185,10som I to! :|: < som I to!
183
Og det var … Rodi førstetrykket er »Adolph Drewsen,«, »Ingeborg,« og »collinske« udeladt, men skrevet til i hånden.
Ingeborg … collinskeIngeborg Drewsen var datter af Henriette og Jonas Collin.
Erindrer De»Erindrer De? Det var i Kongens Have«, sang fra J.L. Heibergs vaudeville Nei, 1836, med melodi af H. Rung.
StrandmöllenStrandmøllen ved Mølleåens udløb var papirfabrik, ejet af J.C. Drewsen, Adolph Drewsens broder.
Mynster(s)formentlig den senere biskop J.P. Mynster.
SöllerödIngeborg og Adolph Drewsen blev gift i Søllerød 18. oktober 1826.
den gamle GaardJonas Collins bindingsværksbygning i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838, og hvor Ingeborg således voksede op, skulle øjensynligt tidligere have været en spansk ministers landsted.
lille BelteLillebælt.
Danmarks SeiersstadFredericia, hvor danske tropper 6. juli 1849 (under Treårskrigen) sejrede over de slesvig-holstenske styrker.
JonnaIngeborg og A.L. Drewsens første barn, født 1827 i Fredericia.
Carl Bernhard … Romanhentydning til den danske forfatter A.N. de Saint-Aubains roman Krøniker fra Christian den Andens Tid, udgivet under pseudonymet Carl Bernhard 1847, i hvilken han på de allerførste sider skildrer den collinske gård.
Lind(s)måske B.C.W. Lind, gift med Louise Collin.
184
(det Tydske) forfrem for.
Emskurbyen Bad Ems nær ved Koblenz.
Heibergs der slog … Tydskei sommeren 1839 gennemgik skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og hendes mand, digteren J.L. Heiberg, en kur i Ems.
Politikens Uskylds Dagefør røret i 1848, der førte til enevældens fald og junigrundloven, 1849.
Vaudevillen(muntert, let) syngestykke med vægt på intrigen; franskinspireret genre, der indførtes på Det Kgl. Teater af J.L. Heiberg i sidste halvdel af 1820’erne.
De svandt, de svandt de glade Barndoms Dageførste linje i sidste strofe af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785.
Bremermåske hentydning til den svenske forfatterinde Fredrika Bremers danmarksbog Lif i Norden, 1849 (dansk Liv i Norden, 1849), hvori hun side 14 omtaler omsorgen for børn og nævner dem, som har fremmet denne sag: »Danmarks moderliga qvinnor; männer sådana som Drewsen, v. Osten, Brink-Seidelin, m. fl., och den vördnadsvärde [højtagtede] Collin, tvenne konungars minister och i så många delar förtjent af sitt folk och fädrenesland«.
alt (har)allerede.
Borre(r)planten burre.
Pladser i TheatretJonas Collin trådte i 1849 ud af Det Kgl. Teaters direktion.
Oldemo’er og Oldefa’erHenriette og Jonas Collin blev oldeforældre, da Ingeborg og Adolph Drewsens datter, Jonna, gift med Henrik Stampe, fik datteren Rigmor i 1850.

»Hjemmet«. Sang ved Festen for Maleren F. L. Storch den 14. Januar 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 598

186
14. Januar 1852Storch opholdt sig i München fra 1835-1852, kun afbrudt af et ophold i Italien 1845-1846; sangen er sandsynligvis sunget i forbindelse med hans hjemkomst til Danmark.
Menuetten af »Elverhøi.«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Gadens Brætdatidens rendesten, som var dybe og brede, var med mellemrum forsynet med brædder for at lette passagen.
Saugspaansavspån, savsmuld.
Fortougsretfortovsret; giver den, der går med kantstenen på sin højre hånd, ret til at blive gående, således at modgående må vige til side; indført 1810.
(damp)snelhurtig.
electrisk Traadtelegraf.
187
Guld-Æblerbruges som symbol på fx rigdom, lykke, magt el. evig ungdom.

Stakkels Mary Anne

Først kendte tryk: nr. 65 i Samling af fleerstemmige Mandssange, udgivne for Nordiske Sangforeninger, januar 1852. BFN 601. Her gengivet efter basstemmen.

188
Stakkels Mary Anneforlægget for H.C. Andersens tekst er den engelske folkesang »Here beneath a willow weepeth poor Mary Ann« (her under piletræet græder stakkels Mary Ann).
Slangen … Jorden boedejf. 1. Mosebog 3,1 ff.

Vandring i Skoven

Først kendte tryk i Romancer og Sange af H. Rung, 1852. BFN 603

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

189,4Kom, < kom,
189,8I < i
189,14Syng Nattergal! Lys < syng Nattergal! lys
189,15Jeg < jeg
189,24Min < min
189
Hangnedhængende løv.

Cantate ved Kammerherre, Baron C. Bille-Brahes og Comtesse Marie-Moltke Bregentveds Bryllup, den 21 Februar 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 604

190
Marie-Moltke Bregentved(s)Maria Moltke, hvis far, lensgreve A.W. Moltke, ejede herregården Bregentved ved Haslev.
Qvinden … öm og trojf. 1. Mosebog 2,24, Matthæusevangeliet 19,5, og Efeserbrevet 5,31.

Til Dands og til Glæde, lystigt afsted!

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved kunstnerkarnevalet i Casino 1852. BFN 605

192
Pudsenmageren, der spiller andre et puds; oprindelig taskenspiller, komediant.

Sang i Brudehuset ved Fröken Augusta Bournonvilles og Pastor M. P. Tuxens Bryllup, den 21de April 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 611

193
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Der er en ÖAls, hvor Tuxen var præst.
Kukkerengøgen.

Sang i Kirken ved Niels W. Gades og Sophie Hartmanns Bryllup

Først kendte tryk: lejlighedstryk sunget 27. april 1852. Uden BFN

194
(Ham) Heldher brugt som ønske om held og lykke.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Moders KisteSophie Hartmanns mor, Emma Hartmann, døde 6. marts 1851.
Cherub(-Stemme)kerub; englelignende væsen, som ifølge Det Gamle Testamente står vagt om Gud og Paradisets Have.

Den 9de August 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Claus Jacob Emil Hornemann og Birgitte Christiane (Christy) Hohlenbergs bryllup 9. august 1852. BFN 612

195
En Gaard … KasernenHornemann boede på 1. sal i Frederiksholms Kanal nr. 24, tæt ved artillerikasernen.
DoctorHornemann var læge.
Botanisk HaveHornemanns far, J.W. Hornemann, var direktør for Botanisk Have.
Maiamåske hentydning til nymfen Maia i græsk mytologi, moder til Hermes, eller til den romerske vegetationsgudinde af samme navn.
HindostanHindustan; egentlig oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya; her: Indien, hvor Christy Hohlenberg blev født i Serampore ved Calcutta, hvor hendes fader var leder af handelsstationen Fredriksnagor.
HimalajaHimalaya.
(har) altallerede.
Mallings gode HandlingerOve Malling Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, 1777.
Hartmann(s)J.P.E. Hartmann.
dulgteskjulte.

† Frederik Høegh-Guldberg

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 222, 23. september 1852. BFN 613

196
skal ældes, som et Klædejf. Hebræerbrevet 1,11.

Sang ved Landmands-Mödet i Kjöbenhavn.

October 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 614

197
Landmands-Mödet … October 1852efter tysk forbillede afholdtes den 4. danske landmandsforsamling i oktober 1852 i København i tilknytning til en større industriudstilling; de tre første afholdtes i 1845, 1846 og 1847.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
et Californiensigter til guldfundene i Californien, hvoraf det første blev gjort i 1848.
Urtegaard(urte- el. blomster-)have.
Glarglas.

Sang ved Femogtyveaars-Festen for Studenter fra et og samme Aar. October 1852

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 615

198
Femogtyveaars-Festen … Oktober 1852H.C. Andersen blev student 22. oktober 1828, så femogtyveårsfesten er ikke hans egen (til den skriver han »Sang ved femogtyveaars Festen for Studenter fra 1828« (BFN 633, se side 216)).
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Artiums(-Gjærdet)examen artium (latin) studentereksamen; frem til 1850 blev den aflagt ved Københavns Universitet.
RegentsenRegensen; studenterkollegium over for Rundetårn, opført 1618-1623 på initiativ af Christian 4.
Gaard i Boldhuusgadenfra sin stiftelse i 1820 og til 1835 holdt Studenterforeningen til i en gård i Boldhusgade.
flötted’flyttet.
Held (Sammenholdet)hvilket held for.

Sang af »Ole Lukøie«

Først kendte tryk: del af Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter, opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts (BFN 564). Optaget som selvstændigt digt i skillingstrykket Et Hurra for min Pige. Til Melodie: Soldatens Sang om Generalerne. Og: Kukkuk af Eventyr-Comedien »Ole Lukøie«, 1852. Uden BFN. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

199,22kukkuk! < kukkuk
199
Kukkerengøgen.
naarhvornår.

Den 4de Marts 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved årsfesten for Efterslægtselskabets stiftelse 4. marts 1786. BFN 624

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

200,15det Sande. < det Sande
200
alt (fra)allerede.

Til Frue Johanne Louise Heiberg i Skuespilhuset den 30te Marts 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 625

202
30te Marts 1853Johanne Luise Heibergs første optræden på Det Kgl. Teater efter længere tids alvorlig sygdom var 30. marts 1853 i rollen som Therese i hendes egen vaudeville En Sommeraften.
Balletten30. marts 1853 opførtes Bournonvilles ballet Brudefærden i Hardanger, med musik af H.S. Paulli, opført første gang 4. marts samme år.
Paa Søen naar den skummer vredsang fra 18. scene af Johanne Luise Heibergs vaudeville En Söndag paa Amager, opført første gang på Det Kgl. Teater 1848.

Balletpersonalets Hilsen til Fru J. L. Heiberg, den 5te April 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 626

204
5te April 1853Johanne Luise Heibergs første optræden på Det Kgl. Teater efter længere tids alvorlig sygdom var 30. marts 1853 i rollen som Therese i hendes egen vaudeville En Sommeraften. 5. april var den fjerde af de i alt 8 opførelser.
Maritanas Sangfra de franske forfattere Dumanoir og Dennerys lystspil Don César de Bazan, 1844 (dansk Don Cæsar de Bazan, 1846), opført første gang på Det Kgl. Teater 1846 med Heiberg i rollen som gadesangersken Maritana.
Den yngste af de Söstre niaf de ni muser er den yngste Polyhymnia, som bl.a. er dansens muse.
Laurenslaurbærtræets.
Alt tiltil.
Lyra(græsk) lyre; strengeinstrument fra oldtidens Grækenland; her symbol for digtekunsten.

Den 23 April 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Christian Christopher Zahrtmanns bisættelse i Holmens Kirke 23. april 1853. BFN 627

206
Hvo veed, hvor nær mig er min Endeførstelinje af Fr. Rostgaard oversættelse fra 1718 af Ämilie Juliane von Schwarzburg-Rudolstadts salme »Wer weiß, wie nahe mir mein Ende«, 1686; meloldi af G. Neumark, 1657.
Hvohvem.
(Hvil) Stövmenneskets forgængelige krop, typisk i modsætning til ånd el. sjæl.
ChristoKristus.
vordenblevet.

Sang til Deres Majestæt Enkedronning Caroline Amalie

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget af Lyngby Sangforening ved Caroline Amalies ankomst til Sorgenfri Slot 18. maj 1853. BFN 628

207
Melodi af Runguvist hvilken.
SlottetSorgenfri Slot i Lyngby, opført som adeligt landsted 1705-1706 og blev i 1730 overtaget af kongehuset; Christian 8. og Caroline Amalies sommerresidens.

Sange ved det kongelige Opfostringshuus’s hundredeaarige Fest, den 29de Juni 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 629

208
det kongelige Opfostringshuus(’s)stiftelse for fattige drenge oprettet af Frederik 5. i 1753; stiftelsen havde 1775-1880 til huse i Store Kongensgade nr. 269 i København.
Hvohvem.
Armod(s)dyb fattigdom.
husvalettrøstet, lindret, opmuntret.
209
Held (det hele Rige)her brugt som ønske om held og lykke.
Secelsekel; århundrede.
vordenblevet.
Lad, som Börn … Himlen indjf. Matthæus 18,3, og 19,14.

Sang ved Fru Malle Drewsens Fødselsfest paa Silkeborg, den 5te August 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 630

210
Malle Drewsens … SilkeborgH.C. Andersen opholdt sig i Silkeborg som gæst hos Amalie (Malle) og Michael Drewsen fra 27. juni til 15. juli og igen fra 3. august til 6. september 1853, og således også på Amalies 45-års fødselsdag, 5. august.
Menuetten af »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Jydepotteruglaserede lerpotter fremstillet i de jyske landsogne.
Schwarzwaldområde ved grænsen til Frankrig og Schweiz i Sydtyskland i deltaten Baden-Württemberg; berømt for sine store skovområder.
For ni Aar sidenbrødrene Christian og Michael Drewsen grundlagde 1844 Silkeborg Papirfabrik, som fik væsentlig betydning for Silkeborg bys udvikling.
fremmed’fremmet.
211
qvædersynger.
Vennevivkærlig hustru.
Hangnedhængende løv.

Psalme

Først kendte tryk i Dansk Kirketidende, bind 8, nr. 414, 11. september 1853.

BFN 631

212
al min Brøstalle mine fejl, mangler, brister.

Sang til de Nygifte. October 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved middagsselskabet hos Collin 20. oktober 1853. BFN 632

214
de NygifteHenriette Louise og Peter Henrik Boye, der blev gift 8. oktober 1853.
At kjöre Vand og at kjöre Veed»Å kjøre vatten å kjøre ve’«, norsk folkemelodi.
Fornylig … ingen Brud der komHenriette, der rejste fra Norge over Frederikshavn for at nå til København, hvor brylluppet skulle stå, måtte opholde sig otte dage i Frederikshavn, da dampskibet »Valdemar« ikke sejlede reglementeret; brylluppet var således allerede aflyst, da hun ankom i sidste øjeblik.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
Spindesidenden kvindelige side af en slægt; Henriette blev født i Norge, men hendes mor, Johanne Boye, var dansk, datter af Henriette Christine Collin (fra hendes første ægteskab med M.G. Birckner) og således Jonas Collins stedbarn.
Fröken-Navn i Fruen ikke döeri kraft af at være i familie med P.H. Boye kunne Henriette beholde sit pigenavn; de havde fælles oldeforældre på fædrene side.
JetteHenriette.
Clara Raphaelhentydning til titelpersonen i Clara Raphael. 12 Breve, som Mathilde Fibiger udgav i december 1850; bogen vakte sensation og gav anledning til den næsten ét år lange Clara Raphael-fejde om kvinders vilkår og frigørelse.
Det Hjem … Holbergsom Henriette var også Holberg født i Norge, og bosatte sig ligeledes i Danmark.

Sang ved femogtyveaars Festen for Studenter fra 1828. October 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved 25-års-jubilæums-festen på skydebanen 22. oktober 1853. BFN 633

216
Studenter fra 1828H.C. Andersen aflagde studentereksamen ved Københavns Universitet 22. oktober 1828.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Vagtparadeni København.
SkydebanenSkydebanebygningen på Vesterbro i København (det nuværende Københavns Bymuseum), hvis selskabslokaler havde stor søgning.
Artium(s)examen artium (latin) studentereksamen; frem til 1850 blev den aflagt ved Københavns Universitet.

Silkeborg

Først kendte tryk i Almanak eller Huuskalender, 1854. BFN 639

218
virksomt Livmåske hentydning til brødrene Christian og Michael Drewsens papirfabrik i Silkeborg, grundlagt 1844, som fik væsentlig betydning for byens udvikling.
Klostretdet nu forsvundne benediktinerkloster Alling fra ca. 1250.
Norges Dovrefjeldkæde syd for Trondheim.

Ved Krandsens Heisning paa Hr. Grandjean’s ny Gaard, den 22de December 1853

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 640

219
Grandjean(’s)formentlig konditor C.F. Grandjean, som overtog Jonas Collins første bolig og i 1853 opførte en ny gård på stedet.
Vi Sømænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.

Den sjette Januar 1854

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Jonas Collins 78-års fødselsdag. BFN 643

220
Menuetten af »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Januari(latin) januars.
Atterkomstgenkomst, tilbagevenden.
Sot(dødelig) sygdom.
Plecterplekter, som bruges til at anslå strengene på visse strengeinstrumenter.
OldedatterJonas Collin blev oldefar, da Ingeborg og Adolph Drewsens datter, Jonna, gift med Henrik Stampe, fik datteren Rigmor i 1850.
Den gamle GaardJonas Collins bindingsværksbygning i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838.
»gamle Minder«hentydning til den danske forfatter A.N. de Saint-Aubains roman Krøniker fra Christian den Andens Tid, udgivet under pseudonymet Carl Bernhard 1847, i hvilken han på de allerførste sider skildrer den collinske gård.
Den nye GaardAmaliegade 9 i København, hvor familien flyttede til fra Bredgade.

Haandværkerens Vise

Først kendte tryk: lejlighedstryk 28. januar 1854, sunget ved fødselsdagsfesten i Arbejderforeningen. BFN 644

222
Vi Sømænd .. Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
Randslenranslen, rygsækken.
Faaer … under Bordetbliver let økonomisk selvstændig, får ‘sit eget’.
223
Danmark!måske hentydning til L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod« med førstelinjen »Danmark, deilig Vang og Vænge«; udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Dannevang!måske hentydning til B.S Ingemanns fædrelandssang, »Dannevang med grønne Bred«, 1816, med melodi af C.E.F. Weyse.
sankeplukke, samle.
Laugene … Faner bærenår lavene skiftede mødested, lavshus, førte de deres skilt, der forestillede det pågældende håndværks vigtigste værktøj, i festligt optog til det nye mødelokale.

Min lille Guddatter Rigmor

Først kendte tryk i Ved Arnestedet, underholdende Læsning, 2. hæfte, 1854. BFN 645

224
Guddatter RigmorH.C. Andersen var gudfar til Jonna og Henrik Stampes ældste datter, Rigmor, født 7. december 1850.
Drilleposedrillepind.

Den første April 1854

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved indvielsen af den nye fabriksbygning på den Bingske Porcelænsfabrik (det nuværende Bing og Grøndahl) på Vester-Broe (den nuværende Vesterbrogade) i København. BFN 647

226
Vi Sömænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
Glemmigeiblomsten forglemmigej.
Hakons DigterOehlenschläger, hvis fødested lå på hjørnet af nuværende Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade i København; der hentydes til »Hakon Jarl hin Rige. Et Sørgespil« fra Nordiske Digte, 1807.
Rahbek og KammaKnud Lyhne og Kamma Rahbek.
Haverne som ligge nærpå Pile Allé.
Det gamle SlotFrederiksberg Slot.
Snilletsgeniets.
227
grundesunderbygges, begrundes.

Den 22de Juni 1854

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Pauline Sophie Beutner og Valdemar Drewsens bryllup. BFN 651

229
Vi Sømænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
For Danmarks Seir … afstedValdemar Drewsen deltog i Treårskrigen, 1848-1850.
Silkeborgbrødrene Christian og Michael Drewsen, Valdemars fætre, grundlagde 1844 Silkeborg Papirfabrik, som fik væsentlig betydning for Silkeborg bys udvikling.

Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Illustreret Almanak for 1855, november 1854. BFN 660-665

230
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
Terra-cotta-Figur af Bissenfigur af uglaseret, brændt ler af H.V. Bissen.
231
Oldtid os gjenfødtesOehlenschlägers udgav adskillige værker med reference til nordisk oldtid, fx romancen »Guldhornene« om fundet og tyveriet af de to guldhorn, fra Digte, 1803, Nordiske Digte, 1807, og Nordens Guder. Et episk Digt, 1819.

Hilsen Nytaars Nat

Først kendte tryk i Almanak eller Huuskalender for det Aar efter Christi Fødsel 1855, som er det tredie Aar efter Skudaar, november 1854. BFN 666

233
alt (ved)allerede.
end (vi)endnu.

Af Samlede Skrifter. Femtende Bind, 1854

Samlingen udkom 19. december 1854. BFN 669

Af Nogle Viser

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 670-673

236
en Vens Afreise til Parismåske lægen C.J.E. Hornemann, der efter sin doktordisputats i 1839 begav sig ud på en stor studierejse med bl.a. et langvarigt ophold i Paris.
Jeg er et Søndagsbarnsang fra tredje scene af H.C. Andersens eget drama Den Usynlige paa Sprogö (BFN 359), opført første gang på Det Kgl. Teater 15. juni 1839; melodien er en tysk folkevise.
Omnibushestetrukket offentligt transportmiddel.
Coucouegentlig kukker, gøg; her: tohjulet hestetrukken hyrevogn.
Hvohvem.
see Dig altser dig.
Grisette(r)(fransk) ung, koket arbejderske (sypige o.l.), som lever i løse forhold til fx studenter eller kunstnere.
paa (Fransk)til.
Comerskommers; her: morskab, spøg.
237
Der var … tapper Manddrikkevise af Knud Lyne Rahbek, trykt s. 32 i Digter-Krands. En Samling af udkaarede ældre og nyere Selskabssange, 1826.
Stokfast kreds af personer.
Polisk(hed)underfundig.
pompeianskindrettet i den i tiden så populære pompejanske stil.
Divan(en)(tyrkisk) egentlig fortegnelse, register, arkiv.
Basserallenlivlig, lystig fest.
Danmarks ny Historie … von Allenvel hentydning til historikeren C.F. Allens Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug, 1843.
Slukefternavnet på primitiv træpavillon i Tivoli fra 1843 (også kaldet »Skuret«) med beværtning og sangerindeunderholdning.
Ankerbeholder med ca. 40 liter.
238
Hvis et godt Raad … kanførstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
kun (Røst)blot, bare.
paa (… Spisen)ovenpå, efter.
Geburtsdagfødselsdag.
(vil) ogogså.
239
MuseetThorvaldsens Museum, tegnet af M.G.B. Bindesbøll og opført 1839-1848.
hvohvem.

Prolog og Epilog

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 674

240
os neppe bliver vaernæppe lægge mærke til os.
Titchen eller Werlichleder af hver deres skuespiltrup, P.J. Titchen af Det Steinerske Skuespilselskab i Odense og A. Werligh af Det Werlighske Selskab i København.
241
Epilog … »Mangetak!«epilogen er trykt selvstændigt første gang som nr. 28 af »Et halvhundrede Smaavers« i Digte, gamle og nye, 1847 (BFN 497, se side 109).

Af Til J. P. E. Hartmann

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 675

242
14de Mai … EleverJ.P.E. Hartmann, som havde fødselsdag 14. maj, var fra 1827 til ca. 1842 lærer på Sibonis Musikkonservatorium.
Flyv Fugl … Vovefra Chr. Winthers Digte, 1828; sat i musik af Hartmann i forbindelse med Musikforeningens første prisopgave i 1837.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Kjerterkerter; stearin- el. vokslys.
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Jennaro(s)hovedpersonen i H.C. Andersens opera Ravnen eller Broderprøven, 1832, med musik af Hartmann.
CorsarerneHenrik Hertz’ opera Corsarerne, opført første gang på Det Kgl. Teater 23. april 1835, med musik af Hartmann.
ved Kong Fredriks Gravmåske hentydning til H.C. Andersens »Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840« (BFN 367; se side 16 ff.).
Skjærsommer-Nat ved GurreHartmann satte musik til J.L. Heibergs Syvsoverdag, 1840, hvor anden akt foregår ved ruinerne af det kongelige jagtslot Gurre i Nordsjælland.
SørgemarschenHartmann komponerede Sørgemarch ved Thorvaldsens Bisættelse, 1844.
ved Viv og Børnmed sin første hustru, Emma Sophie Amalia, som døde i 1851, fik Hartmann i alt syv børn.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af Nogle Viser

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 670-673

236
en Vens Afreise til Parismåske lægen C.J.E. Hornemann, der efter sin doktordisputats i 1839 begav sig ud på en stor studierejse med bl.a. et langvarigt ophold i Paris.
Jeg er et Søndagsbarnsang fra tredje scene af H.C. Andersens eget drama Den Usynlige paa Sprogö (BFN 359), opført første gang på Det Kgl. Teater 15. juni 1839; melodien er en tysk folkevise.
Omnibushestetrukket offentligt transportmiddel.
Coucouegentlig kukker, gøg; her: tohjulet hestetrukken hyrevogn.
Hvohvem.
see Dig altser dig.
Grisette(r)(fransk) ung, koket arbejderske (sypige o.l.), som lever i løse forhold til fx studenter eller kunstnere.
paa (Fransk)til.
Comerskommers; her: morskab, spøg.
237
Der var … tapper Manddrikkevise af Knud Lyne Rahbek, trykt s. 32 i Digter-Krands. En Samling af udkaarede ældre og nyere Selskabssange, 1826.
Stokfast kreds af personer.
Polisk(hed)underfundig.
pompeianskindrettet i den i tiden så populære pompejanske stil.
Divan(en)(tyrkisk) egentlig fortegnelse, register, arkiv.
Basserallenlivlig, lystig fest.
Danmarks ny Historie … von Allenvel hentydning til historikeren C.F. Allens Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug, 1843.
Slukefternavnet på primitiv træpavillon i Tivoli fra 1843 (også kaldet »Skuret«) med beværtning og sangerindeunderholdning.
Ankerbeholder med ca. 40 liter.
238
Hvis et godt Raad … kanførstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
kun (Røst)blot, bare.
paa (… Spisen)ovenpå, efter.
Geburtsdagfødselsdag.
(vil) ogogså.
239
MuseetThorvaldsens Museum, tegnet af M.G.B. Bindesbøll og opført 1839-1848.
hvohvem.

Prolog og Epilog

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 674

240
os neppe bliver vaernæppe lægge mærke til os.
Titchen eller Werlichleder af hver deres skuespiltrup, P.J. Titchen af Det Steinerske Skuespilselskab i Odense og A. Werligh af Det Werlighske Selskab i København.
241
Epilog … »Mangetak!«epilogen er trykt selvstændigt første gang som nr. 28 af »Et halvhundrede Smaavers« i Digte, gamle og nye, 1847 (BFN 497, se side 109).

Af Til J. P. E. Hartmann

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 675

242
14de Mai … EleverJ.P.E. Hartmann, som havde fødselsdag 14. maj, var fra 1827 til ca. 1842 lærer på Sibonis Musikkonservatorium.
Flyv Fugl … Vovefra Chr. Winthers Digte, 1828; sat i musik af Hartmann i forbindelse med Musikforeningens første prisopgave i 1837.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Kjerterkerter; stearin- el. vokslys.
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Jennaro(s)hovedpersonen i H.C. Andersens opera Ravnen eller Broderprøven, 1832, med musik af Hartmann.
CorsarerneHenrik Hertz’ opera Corsarerne, opført første gang på Det Kgl. Teater 23. april 1835, med musik af Hartmann.
ved Kong Fredriks Gravmåske hentydning til H.C. Andersens »Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840« (BFN 367; se side 16 ff.).
Skjærsommer-Nat ved GurreHartmann satte musik til J.L. Heibergs Syvsoverdag, 1840, hvor anden akt foregår ved ruinerne af det kongelige jagtslot Gurre i Nordsjælland.
SørgemarschenHartmann komponerede Sørgemarch ved Thorvaldsens Bisættelse, 1844.
ved Viv og Børnmed sin første hustru, Emma Sophie Amalia, som døde i 1851, fik Hartmann i alt syv børn.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af Samlede Skrifter. Sextende Bind, 1854

Samlingen udkom 19. december 1854. BFN 676

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 676a-685

252
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
Lamartines Reise i Orientensandsynligvis Alphonse de Lamartine Souvenirs, impressions, pensées et paysages, pendant un voyage en Orient (1832-1833), ou Notes d’un voyageur, 1835 (dansk Lamartines Reise i Österland, med Forfatterens Portrait, 1838-1839).
(Her) indeninden for.
Bog-Knivpapirkniv til opsprætning af uopskårne bøger.
254
H. C. Andersens Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
Viskerkan både betyde lussing samt redskab, fx klud, til at rengøre eller viske noget ud med.
255
Papirpressertung genstand til at lægge oven på en bunke papirer.
Hest … Arabiensandsynligvis hentydning til Pegasus, i græsk mytologi en vinget hest født af Medusas blod; forestillingen om Pegasus som symbol på digterisk kraft og inspiration opstår i renæssancen på baggrund af myten, hvor Pegasus med sin hov får kilden Hippokrene til at springe på musernes bjerg, Helikon.

Af Bregentved

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 686-687

256
Bregentvedlensgreve A.W. Moltkes herregård fra ca. 1650 ved Haslev.
GrevindensMarie Elisabeth Moltke.
Arneegentlig åbent ildsted.
Veesmerte; ulykke, nød.
257
Glædes-Fest i Dagformodentlig 1. august, lensgrevinde Moltkes fødselsdag.
Glarglas.
Sønners Hjerte-Slag … Slienhentydning til sønnerne Frederik (Fritz) Moltke, der gjorde volontørtjeneste i udenrigsministeriet og 1850 blev attaché ved den danske ambassade i London, og Joachim Moltke, der gjorde tjeneste som sekondløjtnant ved husarerne og deltog i Treårskrigen, 1848-1850.
Slienfjord ved Slesvig, som indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.
signevelsigne.

Af Geheimeraad J. Collin

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 688

258
6te Januar 1844Jonas Collins 68-års fødselsdag.
Huus … Landeveiden Collinske Gård i Amaliegade 9 i København.
Held (ham)her brugt som ønske om held og lykke.

Med »Molbechs Eventyr«

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 689

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

259,6Svale, < Svane,
259
Molbechs EventyrChristian Molbech Udvalgte Eventyr og Fortællinger. En Læsebog for Folket og for den barnlige Verden, 1843.
Slot med tusind Sale … Kildens Vælden lignende beskrivelse findes i H.C. Andersens eventyr »Paradisets Have« (BFN 353).
Sin Ryg … Svalejf. H.C. Andersens eventyr »Tommelise« (BFN 277), hvor svalen tilbyder titelpersonen at flyve med; i Grimms eventyr »Hansemand og Grethe« fragter en hvid and børnene over »et Stort Vand«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 103.
Hvor Dragen … Halei Grimms eventyr »Skiøn Guldhaar« bevogter to drager en grotte, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 184.
Tinsoldatjf. H.C. Andersens »Den standhaftige Tinsoldat«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 44 ff.
Guldskovjf. Molbechs »Guldskoven«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 397 ff.
Alfernejf. L. Tiecks »Alferne«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 462 ff.
Den Dødes Sønjf. »Den Dødes Søn. En siberisk Fortælling«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 275 ff.
Skjønheden … Dyretjf. Beaumonts »Deiligheden og Uhyret«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 25 ff.
Den vilde Røver … Knivjf. Grimms eventyr »Røveren«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 85 ff.

Af Stambogs-Blade i Efternævntes Stambøger

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 690-698

260
Stambøgeralbum, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
LøvenskjoldLøvenskiold.
Sylphiden … Sara(s)Løvenskiold skrev musikken til Bournonvilles danske opsætning af F. Taglionis ballet La Sylphide, 1832 (dansk Sylfiden; opført første gang på Det Kgl. Teater 1836), og til den danske bearbejdning af Mélesvilles syngestykke Sara, ou L’orpheline de Glencoé, 1836 (dansk Sara, opført første gang på Det Kgl. Teater 1839).
Hydrai græsk mytologi det vanduhyre i slangeskikkelse med ni hoveder, som Herakles dræbte.
flere Gange fløi … Øerefter endt militæruddannelse i livjægerkorpset tog Georg Carstensen i 1835 på en treårig rejse til Marokko, Paris og Philidelphia, i 1848 deltog han som frivillig i Treårskrigen for senere samme år at søge tjeneste i Dansk Vestindien; i 1852 slog han sig ned i New York, hvorfra han vendte tilbage til København i 1855.
dit Værkformodentlig Tivoli, men kan også være Casino, teater og forlystelsesetablissementet i Amaliegade i København.
Hvohvem.
A. Böttgerden tyske digter og oversætter Adolf Böttger oversatte manuskriptet til Mit eget Eventyr uden Digtning i forbindelse med den tyske udgivelse af H.C. Andersens samlede værker, Gesammelte Werke, Leipzig 1847.
Leipzig 1846H.C. Andersen opholdt sig i Leipzig fra 11. til 20 februar og igen fra 8. til 16. september, begge gange traf han Böttger.
Byrons GuldBöttger oversatte bl.a. den engelske forfatter Byron.
Steenkuls-ØenEngland.
261
(B. v.) BeskovBeskow.
Stockholm 1850H.C. Andersen traf den svenske digter Bernhard von Beskow under sit ophold i Stockholm fra 3. til 12. juli 1849.
Fru v. BeskovMagdalena von Beskow.
Stockholm 1850jf. ovenfor.
Miss Roßhar ikke kunnet identificeres; H.C. Andersen møder den skotske forfatterinde under sit ophold i Edingburgh fra 11. til 19. august 1847; i dagbogen for 18. august 1847 noterer han: »jeg maatte skrive mange Blade, (paa eet til Miss Ross)«, hvorefter digtet anføres: »Da Skottlands Skjalde deres sange skrev, / Den skottske Tidsel til en Rose blev«.
TidselSkotlands nationalblomst.
Fru BournonvilleHelena Fredrika Bournonville, balletmester August Bournonvilles hustru.
262
kvægerlindrer.
Kjertekerte; stearin- el. vokslys.
Hindostan … vort NordenChristy Hohlenberg blev født i Serampore ved Calcutta, Indien, hvor hendes fader var leder af handelsstationen Fredriksnagor; Hindustan er oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya.
Alt Sagaensagaen.
Kjæmpevisenfolkevisen, balladen.
Fru Tesdorph(s)H.C. Andersen mødte tyskfødte Mary Tesdorph under sit besøg på herregården Corselitze på Falsters østkyst 9. august 1850.
Stambogalbum, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
Vuggegængehver af de to bueformede stykker træ under vuggen.

»Det har Zombien gjort«

Først kendte tryk i Tre Digtninger, der udkom 19. maj 1838 (BFN 323). Optaget som selvstændigt digt i Samlede Skrifter. Sextende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

264,16her! < her!«
263
Zombie(n)ifølge bl.a. kreolsk folketro en slags nisse, der driller og laver ulykker.
Maurisk Kunstbetegnelse for islamisk kunst i Spanien og i det vestlige Nordafrika, karakteriseret ved sine hesteskoformede buer og rige geometriske bygningsdekorationer.
Cidden spanske nationalhelt Cid Campeador, egentlig Rodrigo Díaz de Vivar, hvis bedrifter i kampen mod maurerne har vundet ham verdensomspændende ry og givet inspiration til både spansk folkedigtning (Poema del Mío Cid fra ca. 1140) og til anden europæisk litteratur, som fx den franske dramatiker Pierre Corneilles tragedie Le Cid, 1636.
I Sevillas Dom … ei Digtkatedralen Santa Maria de la Sede (påbegyndt 1402) indeholder mere end 30 kapeller og indtil flere malerier af Madonna (Jomfru Maria) med barnet. Historien er øjensynligt kalkeret over den spanske maler Sebastian Gomez’ skæbne; Sebastian Gomez, også kaldet »El Mulato« (spansk) mulatten, var kendt for at kopiere den spanske maler Bartolomé Esteban Murillos farver og var muligvis endda også hans slave. Maleriet Purísima Concepción (spansk) den ubesmittede undfangelse, som i sin tid blev købt som en ægte Murillo, men som menes at være en af de forfalskninger, Murillos elever lavede, har hængt i Santa Maria de la Sede frem til 1835. H.C. Andersens kilde er ukendt.
Domdomkirke.
blyundselig, tilbageholdende.
Hvohvem.
Don MurilloBartolomé Esteban Murillo grundlagde i 1660 kunstakademiet i Sevilla.
Correggioden italienske maler Antonio Allegri, kendt for sin originale udtryksform; antog navnet Correggio efter sin fødeby.
264
Sanct JacobJakob, Zebedæus’ søn, der som en af de første blev kaldet til at være Jesu discipel (jf. Markus 1,16-20); en spansk legende fra 600-tallet fortæller, at Jakob inden sin henrettelse skulle have forkyndt evangeliet i Spanien, og at hans lig øjensynligt skulle være ført tilbage dertil.
266
Mindelsepåmindelse.
gjør … Torthåne, spotte, gøre uret.
268
dulgteskjulte.
Husindelag.
269
Held mighvilket held, hvilken lykke.

Af Fem og tredsindstyve Smaavers

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 699-724

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

273,7Dig laae, < Dig laae
271
Rom 1840H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 20. december 1840 til 24. februar 1841.
(Fuglene) slaaesynger.
Bismeregentlig stangvægt med en krog el. en skål i den ene ende og et forskydeligt lod i den anden ende.
272
en ung Billedhugger … Italienmåske Georg Christian Freund, der i 1854 rejste til Rom, hvor også billedhuggeren Thorvaldsen havde boet indtil 1838.
Amagerbonden … BlodChristian 2. inviterede i 1516-1521 hollandske bønder til at bosætte sig på den sydlige del af Amager med henblik på at gøre byen København selvforsynende med grøntsager.
Fru Mortier de FontaineMarie-Josine de Fontaine, gift med den polske klavervirtuos Henri Louis Stanislaus Mortier de Fontaines, som H.C. Andersen traf under sit ophold i Paris fra 8. marts til 8. maj 1843; den oprindelige dedikation var underskrevet »H. C. Andersen. Kjøbenhavn 23 Jan. 1852«.
I SverrigH.C. Andersens rejskildring I Sverrig udkom 19. maj 1851 (BFN 591).
Jennys Landsangerinden Jenny Lind var fra Sverrige.
SvealandetsSverrige.
Imellem fattigt Græs … i den boerstrofen har tidligere været trykt som del af kantaten i »Sange ved det kongelige Opfostringshuus’s hundredeaarige Fest, den 29de Juni 1853« (BFN 629; se side 208).
I Sverrigjf. ovenfor.
en dansk Malermaleren F.L. Storch; forud for versteksten har H.C. Andersen skrevet: »Kunstneren Vennen Storch«.
273
med Slangeanvendtes som særlig udmærkelse.
Ole LukøieH.C. Andersens eventyrdrama Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter (BFN 564), opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts.
Min fyenske LandsmandLumbye blev født i København, men flyttede som 12-årig med sin far til Odense.
lille »Ole« … Galopadeinspireret af eventyrdramaet Ole Lukøie komponerede Lumbye »Ole Lukøie, Galop phantastique«, som han tilegnede H.C. Andersen; kompositionen, der fremførtes første gang i Casino, 21. maj 1851, var inddelt i tre afdelinger og tænkt som indledning til hver af Ole Lukøies tre akter; musikken blev dog aldrig benyttet.
Galopadegalop; her musikken til hurtig runddans i 2/4-takt med hoppende bevægelser.
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939).
Tivoligrundlagt af Georg Carstensen i 1843.
274
Psyche(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Hvohvem.
med mine Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
Lykkens Blomst … Nissei H.C. Andersens skuespil Lykkens Blomst, opført første gang på Det Kgl. Teater 16. februar 1845 (BFN 465), spiller Axel Fredstrup en emsig nisse med afgørende rolle for stykkets handling.
tilvissehelt bestemt, utvivlsomt.
275
Dampskibet GudenaaH.C. Andersen skrev til B.S. Ingemann om oplevelsen 23. august 1853: »De veed, at herfra prammes der op til Randers og tilbage; deroppe fra kom forleden til Silkeborg det første Dampskib, ganske lille og fladbundet, men dog med Dampens Flugt; det var som en Culturraket igjennem det urgamle Landskab; jeg sad i Lyngen og skrev dette lille Vers derom«.
18de August 1853fra 27. juni til 6. september 1853 opholdt H.C. Andersen sig i Silkeborg, mens koleraen rasede i København.
Fultons Baadhentydning til den amerikanske opfinder Robert Fulton, som i 1806 byggede dampskibet Clermont; måske også hentydning til Carsten Hauchs roman Robert Fulton, 1853.
ung afdød Piges Portraituvist hvem.
Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
min Boghandlers yngste SønCarl Reitzel, søn af forlagsboghandler C.A. Reitzel.
Aladdins Hulejf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.
Shakspear(’s)Shakespeare.
HindostanHindustan; egentlig oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya; her nok et vidunderligt, eventyrligt rige.
Thuleet fjerntliggende sted (højt mod nord).
276
Ved et Barns Dødmåske komponisten J.P.E. Hartmanns datter Marie, hvis død i 1851, blot 5 år gammel, berørte H.C. Andersen dybt.
Sangerinden … SimonsenCatharine Simonsen var operasangerinde ved Det Kgl. Teater.
Fru J. L. Heiberg … ScenenJohanne Luise Heibergs første optræden på Det Kgl. Teater efter længere tids alvorlig sygdom var 30. marts 1853 i rollen som Therese i hendes egen vaudeville En Sommeraften.
277
et Bal »for de Vandlidte«det var almindelig skik at samle penge ind til mennesker, der havde været ude for vand- eller brandskader på deres ejendom, ved at arrangere et bal eller en bazar.
Sundheds-Æbletjf. udtrykket æblekind, om runde, røde, sunde kinder.
huldhengiven.

Den unge Herr Petersen

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 725

278
brasiliskebrasilianske.
Rosenblodegentlig saften i rosen(bladene); her om en ung, smuk kvinde.

Prologer

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 726-729

279
Familien Priceden fra England indvandrede skuespiller- og artistfamilie, som oprettede det danske National-Sommertheater på Vesterbro i 1802, efter 1833 Vesterbros Morskabstheater; mimen og de klassiske pantomimer, bygget over den italienske commedia dell’arte-tradition, var et af familiens specialer.
(Nordens) Oldoldtid.
Vaudevillen(muntert, let) syngestykke med vægt på intrigen; franskinspireret genre, der indførtes på Det Kgl. Teater af J.L. Heiberg i sidste halvdel af 1820’erne.
Kaleidoskopetkikkertlignende apparat med mangefarvede glasstumper; i kraft af indbyggede spejle gengives stumperne i symmetriske mønstre, der veksler, når apparatet bevæges.
Pierrot, og Harlekin og Colombinegrundfigurerne i den pantomimeform, Guiseppe Casorti (jf. nedenfor) bragte til Danmark, og som familien Price siden videreførte.
Pantomimeteaterform bygget på mime (og dans).
280
Romerlandet … Harlekinpantomimen med figurer som Pjerrot, Harlekin og Colombine har sin oprindelse i den italienske commedia dell’arte-tradition; jf. ovenfor.
Pierroen … Casortiden italienske mimiker Giuseppe Casorti gjorde familien Prices morskabsteater (jf. ovenfor) til hjemsted for pantomimeforestillinger.
Guldnøglentryllepantomime, som indgik i familien Prices repertoire (tilblivelsesår ukendt).
Tableauerher hentydning til, at pantomimestykket afsluttes med en særlig formation, hvor ingen bevæger sig, og hvor de elskende står sammen, forenet.
den blinde Soldatde soldater, der havde mistet synet under Treårskrigen.
alt (veed)allerede.
281
Betlertigger.
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939); sommerforestillinger, hvor kunstnerne fik stillet teatret til rådighed, var et udbredt fænomen.
Borddandsen … Ole Lukøiespiritistisk fænomen, hvor et bord øjensynligt bevæger sig af sig selv; fænomenet indgår i H.C. Andersens eventyrkomedie Ole Lukøie, opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts (BFN 564).
Alt (et Par)allerede.
Dragkiste(n)kiste eller kommode med store skuffer.
Ildklemmenjerntang, hvormed man kan tage noget ud af ilden og rage op i den.
Christian(s)den mandlige hovedperson i Ole Lukøie.
282
Tryllekredsenher den kreds, der dannes af deltagerne omkring bordet ved seancen.
Rivningegentlig stridighed; her: en rivende fornemmelse.

Af Paa Kirkegaarden

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 730

283
hans Forældre og Sødskendegrev Joachim Moltke var søn af lensgreve A.W. Moltke, ejer af Bregentved, og lensgrevinde Marie Elisabeth Moltke; ud over Joachim havde de børnene Frederik, Maria, Julie og Christian.
Sit unge Liv … gavJoachim Moltke var sekondløjtnant i husarerne og døde 1850 (formentlig i Treårskrigen, 1848-1850) blot 20 (el. 21) år gammel.
risteegentlig ridse el. indgravere.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 676a-685

252
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
Lamartines Reise i Orientensandsynligvis Alphonse de Lamartine Souvenirs, impressions, pensées et paysages, pendant un voyage en Orient (1832-1833), ou Notes d’un voyageur, 1835 (dansk Lamartines Reise i Österland, med Forfatterens Portrait, 1838-1839).
(Her) indeninden for.
Bog-Knivpapirkniv til opsprætning af uopskårne bøger.
254
H. C. Andersens Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
Viskerkan både betyde lussing samt redskab, fx klud, til at rengøre eller viske noget ud med.
255
Papirpressertung genstand til at lægge oven på en bunke papirer.
Hest … Arabiensandsynligvis hentydning til Pegasus, i græsk mytologi en vinget hest født af Medusas blod; forestillingen om Pegasus som symbol på digterisk kraft og inspiration opstår i renæssancen på baggrund af myten, hvor Pegasus med sin hov får kilden Hippokrene til at springe på musernes bjerg, Helikon.

Af Bregentved

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 686-687

256
Bregentvedlensgreve A.W. Moltkes herregård fra ca. 1650 ved Haslev.
GrevindensMarie Elisabeth Moltke.
Arneegentlig åbent ildsted.
Veesmerte; ulykke, nød.
257
Glædes-Fest i Dagformodentlig 1. august, lensgrevinde Moltkes fødselsdag.
Glarglas.
Sønners Hjerte-Slag … Slienhentydning til sønnerne Frederik (Fritz) Moltke, der gjorde volontørtjeneste i udenrigsministeriet og 1850 blev attaché ved den danske ambassade i London, og Joachim Moltke, der gjorde tjeneste som sekondløjtnant ved husarerne og deltog i Treårskrigen, 1848-1850.
Slienfjord ved Slesvig, som indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.
signevelsigne.

Af Geheimeraad J. Collin

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 688

258
6te Januar 1844Jonas Collins 68-års fødselsdag.
Huus … Landeveiden Collinske Gård i Amaliegade 9 i København.
Held (ham)her brugt som ønske om held og lykke.

Med »Molbechs Eventyr«

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 689

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

259,6Svale, < Svane,
259
Molbechs EventyrChristian Molbech Udvalgte Eventyr og Fortællinger. En Læsebog for Folket og for den barnlige Verden, 1843.
Slot med tusind Sale … Kildens Vælden lignende beskrivelse findes i H.C. Andersens eventyr »Paradisets Have« (BFN 353).
Sin Ryg … Svalejf. H.C. Andersens eventyr »Tommelise« (BFN 277), hvor svalen tilbyder titelpersonen at flyve med; i Grimms eventyr »Hansemand og Grethe« fragter en hvid and børnene over »et Stort Vand«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 103.
Hvor Dragen … Halei Grimms eventyr »Skiøn Guldhaar« bevogter to drager en grotte, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 184.
Tinsoldatjf. H.C. Andersens »Den standhaftige Tinsoldat«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 44 ff.
Guldskovjf. Molbechs »Guldskoven«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 397 ff.
Alfernejf. L. Tiecks »Alferne«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 462 ff.
Den Dødes Sønjf. »Den Dødes Søn. En siberisk Fortælling«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 275 ff.
Skjønheden … Dyretjf. Beaumonts »Deiligheden og Uhyret«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 25 ff.
Den vilde Røver … Knivjf. Grimms eventyr »Røveren«, Udvalgte Eventyr og Fortællinger, s. 85 ff.

Af Stambogs-Blade i Efternævntes Stambøger

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 690-698

260
Stambøgeralbum, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
LøvenskjoldLøvenskiold.
Sylphiden … Sara(s)Løvenskiold skrev musikken til Bournonvilles danske opsætning af F. Taglionis ballet La Sylphide, 1832 (dansk Sylfiden; opført første gang på Det Kgl. Teater 1836), og til den danske bearbejdning af Mélesvilles syngestykke Sara, ou L’orpheline de Glencoé, 1836 (dansk Sara, opført første gang på Det Kgl. Teater 1839).
Hydrai græsk mytologi det vanduhyre i slangeskikkelse med ni hoveder, som Herakles dræbte.
flere Gange fløi … Øerefter endt militæruddannelse i livjægerkorpset tog Georg Carstensen i 1835 på en treårig rejse til Marokko, Paris og Philidelphia, i 1848 deltog han som frivillig i Treårskrigen for senere samme år at søge tjeneste i Dansk Vestindien; i 1852 slog han sig ned i New York, hvorfra han vendte tilbage til København i 1855.
dit Værkformodentlig Tivoli, men kan også være Casino, teater og forlystelsesetablissementet i Amaliegade i København.
Hvohvem.
A. Böttgerden tyske digter og oversætter Adolf Böttger oversatte manuskriptet til Mit eget Eventyr uden Digtning i forbindelse med den tyske udgivelse af H.C. Andersens samlede værker, Gesammelte Werke, Leipzig 1847.
Leipzig 1846H.C. Andersen opholdt sig i Leipzig fra 11. til 20 februar og igen fra 8. til 16. september, begge gange traf han Böttger.
Byrons GuldBöttger oversatte bl.a. den engelske forfatter Byron.
Steenkuls-ØenEngland.
261
(B. v.) BeskovBeskow.
Stockholm 1850H.C. Andersen traf den svenske digter Bernhard von Beskow under sit ophold i Stockholm fra 3. til 12. juli 1849.
Fru v. BeskovMagdalena von Beskow.
Stockholm 1850jf. ovenfor.
Miss Roßhar ikke kunnet identificeres; H.C. Andersen møder den skotske forfatterinde under sit ophold i Edingburgh fra 11. til 19. august 1847; i dagbogen for 18. august 1847 noterer han: »jeg maatte skrive mange Blade, (paa eet til Miss Ross)«, hvorefter digtet anføres: »Da Skottlands Skjalde deres sange skrev, / Den skottske Tidsel til en Rose blev«.
TidselSkotlands nationalblomst.
Fru BournonvilleHelena Fredrika Bournonville, balletmester August Bournonvilles hustru.
262
kvægerlindrer.
Kjertekerte; stearin- el. vokslys.
Hindostan … vort NordenChristy Hohlenberg blev født i Serampore ved Calcutta, Indien, hvor hendes fader var leder af handelsstationen Fredriksnagor; Hindustan er oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya.
Alt Sagaensagaen.
Kjæmpevisenfolkevisen, balladen.
Fru Tesdorph(s)H.C. Andersen mødte tyskfødte Mary Tesdorph under sit besøg på herregården Corselitze på Falsters østkyst 9. august 1850.
Stambogalbum, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
Vuggegængehver af de to bueformede stykker træ under vuggen.

»Det har Zombien gjort«

Først kendte tryk i Tre Digtninger, der udkom 19. maj 1838 (BFN 323). Optaget som selvstændigt digt i Samlede Skrifter. Sextende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

264,16her! < her!«
263
Zombie(n)ifølge bl.a. kreolsk folketro en slags nisse, der driller og laver ulykker.
Maurisk Kunstbetegnelse for islamisk kunst i Spanien og i det vestlige Nordafrika, karakteriseret ved sine hesteskoformede buer og rige geometriske bygningsdekorationer.
Cidden spanske nationalhelt Cid Campeador, egentlig Rodrigo Díaz de Vivar, hvis bedrifter i kampen mod maurerne har vundet ham verdensomspændende ry og givet inspiration til både spansk folkedigtning (Poema del Mío Cid fra ca. 1140) og til anden europæisk litteratur, som fx den franske dramatiker Pierre Corneilles tragedie Le Cid, 1636.
I Sevillas Dom … ei Digtkatedralen Santa Maria de la Sede (påbegyndt 1402) indeholder mere end 30 kapeller og indtil flere malerier af Madonna (Jomfru Maria) med barnet. Historien er øjensynligt kalkeret over den spanske maler Sebastian Gomez’ skæbne; Sebastian Gomez, også kaldet »El Mulato« (spansk) mulatten, var kendt for at kopiere den spanske maler Bartolomé Esteban Murillos farver og var muligvis endda også hans slave. Maleriet Purísima Concepción (spansk) den ubesmittede undfangelse, som i sin tid blev købt som en ægte Murillo, men som menes at være en af de forfalskninger, Murillos elever lavede, har hængt i Santa Maria de la Sede frem til 1835. H.C. Andersens kilde er ukendt.
Domdomkirke.
blyundselig, tilbageholdende.
Hvohvem.
Don MurilloBartolomé Esteban Murillo grundlagde i 1660 kunstakademiet i Sevilla.
Correggioden italienske maler Antonio Allegri, kendt for sin originale udtryksform; antog navnet Correggio efter sin fødeby.
264
Sanct JacobJakob, Zebedæus’ søn, der som en af de første blev kaldet til at være Jesu discipel (jf. Markus 1,16-20); en spansk legende fra 600-tallet fortæller, at Jakob inden sin henrettelse skulle have forkyndt evangeliet i Spanien, og at hans lig øjensynligt skulle være ført tilbage dertil.
266
Mindelsepåmindelse.
gjør … Torthåne, spotte, gøre uret.
268
dulgteskjulte.
Husindelag.
269
Held mighvilket held, hvilken lykke.

Af Fem og tredsindstyve Smaavers

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 699-724

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

273,7Dig laae, < Dig laae
271
Rom 1840H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 20. december 1840 til 24. februar 1841.
(Fuglene) slaaesynger.
Bismeregentlig stangvægt med en krog el. en skål i den ene ende og et forskydeligt lod i den anden ende.
272
en ung Billedhugger … Italienmåske Georg Christian Freund, der i 1854 rejste til Rom, hvor også billedhuggeren Thorvaldsen havde boet indtil 1838.
Amagerbonden … BlodChristian 2. inviterede i 1516-1521 hollandske bønder til at bosætte sig på den sydlige del af Amager med henblik på at gøre byen København selvforsynende med grøntsager.
Fru Mortier de FontaineMarie-Josine de Fontaine, gift med den polske klavervirtuos Henri Louis Stanislaus Mortier de Fontaines, som H.C. Andersen traf under sit ophold i Paris fra 8. marts til 8. maj 1843; den oprindelige dedikation var underskrevet »H. C. Andersen. Kjøbenhavn 23 Jan. 1852«.
I SverrigH.C. Andersens rejskildring I Sverrig udkom 19. maj 1851 (BFN 591).
Jennys Landsangerinden Jenny Lind var fra Sverrige.
SvealandetsSverrige.
Imellem fattigt Græs … i den boerstrofen har tidligere været trykt som del af kantaten i »Sange ved det kongelige Opfostringshuus’s hundredeaarige Fest, den 29de Juni 1853« (BFN 629; se side 208).
I Sverrigjf. ovenfor.
en dansk Malermaleren F.L. Storch; forud for versteksten har H.C. Andersen skrevet: »Kunstneren Vennen Storch«.
273
med Slangeanvendtes som særlig udmærkelse.
Ole LukøieH.C. Andersens eventyrdrama Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter (BFN 564), opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts.
Min fyenske LandsmandLumbye blev født i København, men flyttede som 12-årig med sin far til Odense.
lille »Ole« … Galopadeinspireret af eventyrdramaet Ole Lukøie komponerede Lumbye »Ole Lukøie, Galop phantastique«, som han tilegnede H.C. Andersen; kompositionen, der fremførtes første gang i Casino, 21. maj 1851, var inddelt i tre afdelinger og tænkt som indledning til hver af Ole Lukøies tre akter; musikken blev dog aldrig benyttet.
Galopadegalop; her musikken til hurtig runddans i 2/4-takt med hoppende bevægelser.
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939).
Tivoligrundlagt af Georg Carstensen i 1843.
274
Psyche(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Hvohvem.
med mine Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
Lykkens Blomst … Nissei H.C. Andersens skuespil Lykkens Blomst, opført første gang på Det Kgl. Teater 16. februar 1845 (BFN 465), spiller Axel Fredstrup en emsig nisse med afgørende rolle for stykkets handling.
tilvissehelt bestemt, utvivlsomt.
275
Dampskibet GudenaaH.C. Andersen skrev til B.S. Ingemann om oplevelsen 23. august 1853: »De veed, at herfra prammes der op til Randers og tilbage; deroppe fra kom forleden til Silkeborg det første Dampskib, ganske lille og fladbundet, men dog med Dampens Flugt; det var som en Culturraket igjennem det urgamle Landskab; jeg sad i Lyngen og skrev dette lille Vers derom«.
18de August 1853fra 27. juni til 6. september 1853 opholdt H.C. Andersen sig i Silkeborg, mens koleraen rasede i København.
Fultons Baadhentydning til den amerikanske opfinder Robert Fulton, som i 1806 byggede dampskibet Clermont; måske også hentydning til Carsten Hauchs roman Robert Fulton, 1853.
ung afdød Piges Portraituvist hvem.
Eventyrmåske Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, 1850 (BFN 551).
min Boghandlers yngste SønCarl Reitzel, søn af forlagsboghandler C.A. Reitzel.
Aladdins Hulejf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.
Shakspear(’s)Shakespeare.
HindostanHindustan; egentlig oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya; her nok et vidunderligt, eventyrligt rige.
Thuleet fjerntliggende sted (højt mod nord).
276
Ved et Barns Dødmåske komponisten J.P.E. Hartmanns datter Marie, hvis død i 1851, blot 5 år gammel, berørte H.C. Andersen dybt.
Sangerinden … SimonsenCatharine Simonsen var operasangerinde ved Det Kgl. Teater.
Fru J. L. Heiberg … ScenenJohanne Luise Heibergs første optræden på Det Kgl. Teater efter længere tids alvorlig sygdom var 30. marts 1853 i rollen som Therese i hendes egen vaudeville En Sommeraften.
277
et Bal »for de Vandlidte«det var almindelig skik at samle penge ind til mennesker, der havde været ude for vand- eller brandskader på deres ejendom, ved at arrangere et bal eller en bazar.
Sundheds-Æbletjf. udtrykket æblekind, om runde, røde, sunde kinder.
huldhengiven.

Den unge Herr Petersen

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 725

278
brasiliskebrasilianske.
Rosenblodegentlig saften i rosen(bladene); her om en ung, smuk kvinde.

Prologer

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 726-729

279
Familien Priceden fra England indvandrede skuespiller- og artistfamilie, som oprettede det danske National-Sommertheater på Vesterbro i 1802, efter 1833 Vesterbros Morskabstheater; mimen og de klassiske pantomimer, bygget over den italienske commedia dell’arte-tradition, var et af familiens specialer.
(Nordens) Oldoldtid.
Vaudevillen(muntert, let) syngestykke med vægt på intrigen; franskinspireret genre, der indførtes på Det Kgl. Teater af J.L. Heiberg i sidste halvdel af 1820’erne.
Kaleidoskopetkikkertlignende apparat med mangefarvede glasstumper; i kraft af indbyggede spejle gengives stumperne i symmetriske mønstre, der veksler, når apparatet bevæges.
Pierrot, og Harlekin og Colombinegrundfigurerne i den pantomimeform, Guiseppe Casorti (jf. nedenfor) bragte til Danmark, og som familien Price siden videreførte.
Pantomimeteaterform bygget på mime (og dans).
280
Romerlandet … Harlekinpantomimen med figurer som Pjerrot, Harlekin og Colombine har sin oprindelse i den italienske commedia dell’arte-tradition; jf. ovenfor.
Pierroen … Casortiden italienske mimiker Giuseppe Casorti gjorde familien Prices morskabsteater (jf. ovenfor) til hjemsted for pantomimeforestillinger.
Guldnøglentryllepantomime, som indgik i familien Prices repertoire (tilblivelsesår ukendt).
Tableauerher hentydning til, at pantomimestykket afsluttes med en særlig formation, hvor ingen bevæger sig, og hvor de elskende står sammen, forenet.
den blinde Soldatde soldater, der havde mistet synet under Treårskrigen.
alt (veed)allerede.
281
Betlertigger.
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939); sommerforestillinger, hvor kunstnerne fik stillet teatret til rådighed, var et udbredt fænomen.
Borddandsen … Ole Lukøiespiritistisk fænomen, hvor et bord øjensynligt bevæger sig af sig selv; fænomenet indgår i H.C. Andersens eventyrkomedie Ole Lukøie, opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts (BFN 564).
Alt (et Par)allerede.
Dragkiste(n)kiste eller kommode med store skuffer.
Ildklemmenjerntang, hvormed man kan tage noget ud af ilden og rage op i den.
Christian(s)den mandlige hovedperson i Ole Lukøie.
282
Tryllekredsenher den kreds, der dannes af deltagerne omkring bordet ved seancen.
Rivningegentlig stridighed; her: en rivende fornemmelse.

Af Paa Kirkegaarden

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Sextende Bind. BFN 730

283
hans Forældre og Sødskendegrev Joachim Moltke var søn af lensgreve A.W. Moltke, ejer af Bregentved, og lensgrevinde Marie Elisabeth Moltke; ud over Joachim havde de børnene Frederik, Maria, Julie og Christian.
Sit unge Liv … gavJoachim Moltke var sekondløjtnant i husarerne og døde 1850 (formentlig i Treårskrigen, 1848-1850) blot 20 (el. 21) år gammel.
risteegentlig ridse el. indgravere.

Den sjette Januar 1855

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Jonas Collins 79-års fødselsdag. BFN 732

287
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Skjerfskærf.
Fabrikken(s)Jonas Collin ejede en klædefabrik på Frederiksberg, som han havde arvet efter sin far.
End (straale)endnu.
Frederik den Sjettes Konge-DageFrederik 6. var konge fra 1808 til 1839.
Vexelomvekslen.
288
Arnenegentlig åbent ildsted.

† Sophie Gade født Hartmann

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 141, 21. juni 1855. BFN 744

289
Sophie … HartmannSophie Gade, gift med Niels W. Gade og datter af J.P.E. Hartmann, døde 15. juni 1855 af komplikationer efter fødslen af tvillingerne Emma og Felix 20. maj; H.C. Andersen deltog i hendes begravelse 21. juni.

Christian Winther (Efter at have læst hans Digtning »Hjortens Flugt«)

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 282, 3. december 1855. BFN 747

290
Hjortens FlugtChristian Winthers store versfortælling Hjortens Flugt udkom 28. november 1855 med 1856 på titelbladet.
snitted’ i Træetjf. afsnittet »Træsnit« i Winthers debut, Digte, 1828, s. 91-154.

Novellette i sex Smaastykker

Først kendte tryk i Novellette i sex Smaastykker for Pianoforte af J. P. E. Hartmann sat i Text af H. C. Andersen; under overskriften er tilføjet »satte i Text af H. C. Andersen«. BFN 750-755

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

293,1Fridag!« siger han, »men < Fridag! »siger han,« men
292
(tidligt) Lovfri.
Menuetpardans, der danses med små trin og i langsomt tempo.
Kolbytterkolbøtter.
293
Plaiseerfornøjelse.

† Christian Wulff (Død i Amerika af den gule Feber)

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 175, 30. juli 1856. BFN 757

294
Christian Wulff … FeberChristian Wulff, bror til Henriette Wulff, H.C. Andersens nære veninde, var han på rejse i USA, da han døde i Beaufort, North Carolina, hvor han ligger begravet.
syge SøsterHenriette Wulff var ofte syg og havde efter moderens død i 1836 stor støtte i sin yngste bror, Christian.
(Hjerte)Veesmerte; ulykke, nød.
Maxen, Juli 1856H.C. Andersen fik underretningen om dødsfaldet under sit ophold hos Friederike og Friedrich Anton Serre i Maxen fra 4. til 30. juli 1856.

Sang ved Hans Majestæt Kongens Ankomst i det Kongelige Theater den 8de October 1856

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 758

295
8de October 1856kong Frederik 7. havde fødselsdag 6. oktober, og i den anledning opførtes en festforestillig på Det Kgl. Teater, måske Bournonvilles ballet »La Ventana«, der havde urpremiere på Det Kgl. Teater på kongens fødselsdag.
Drotkonge, hersker.
Hvohvem.
Kertestearin- el. vokslys.

»De Usynlige« af Holberg (Efter første Forestilling ved dets Gjenoptagelse i Repertoiret)

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 276, 25. november 1856. BFN 759

296
»De Usynlige« … RepertoiretHolbergs komedie De Usynlige, 1731, blev genoptaget på Det Kgl. Teaters repertoire 24. november 1856, efter ti års pause.
Blev sagtblev der sagt.

Den siette Januar 1857

Først kendte tryk: lejlighedstryk. Førstetrykket har ikke kunnet lokaliseres, hvorfor digtet her gengives efter manuskript (Odense Bys Museer/H.C. Andersens Hus inventarnummer HCA/1986/201). Sunget ved Jonas Collins 81-års fødselsdag, 6. januar 1857. På forsiden af manuskriptet er skrevet – angiveligt af A.L. Drewsen – »Den siette Januar 1857«. BFN 1057 angiver titlen »Til Jonas Collin (paa hans Fødselsdag)«.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

298,2Ord!« < Ord!
298,122 < 2.
298,16»Fremad!« < Fremad!«
298
Vi Sømænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
(Nytaars-)Nyetegentlig om nymånen, når den viser sig første gang.
Fjedskridt.
Børn og BørnebørnJonas Collins havde fem børn og 14 børnebørn.

Ved Professor Niels W. Gade’s og Fröken Mathilde Stæger’s Brudevielse, den 12te November 1857

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 764

300
Niels W. Gade’s … BrudevielseNiels W. Gade giftede sig med Mathilde Stæger efter at have mistet sin første hustru, Sophie Gade, i 1855.
To For Gud … vordenjf. 1. Mosebog 2,24.

Paa Kongens Nytorv stod et gammelt Huus

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 288, 7. december 1857, som del af en notits om den første forestillingen efter ombygningen af Det Kgl. Teater, Holbergs Den Stundesløse, 5. december 1857. Umiddelbart forud for digtet står: »Forestillingen indlededes med Ouverturen til »Elverhøi«, udført med sædvanlig Mesterskab. Derpaa fulgte en Prolog af Prof. H. C. Andersen, fremsagt af Prof. Nielsen; desværre var Hr. Nielsen ikke vel disponeret; en ubetimelig Larm, der kom inde fra Kulisserne, forstyrrede ham end mere, og Meget gik derfor reent tabt. Scenen forestillede en aaben Plads med nogle Trægrupper paa Siderne og det aabne Hav i Baggrunden; Buster af Holberg og Oehlenschläger stod i Forgrunden.

Prologen vilde fuldstændig have lydt saaledes:«. BFN 765

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

301,28Oldtids Gru < Oltids Gru
301
Paa Kongens Nytorv … SkuepladsDet første Kgl. Teater på Kgs. Nytorv i København blev opført i Frederik 5.s regeringstid; åbningsforestillingen fandt sted 18. december 1748, men først i 1774 fik skuepladsen betegnelsen kongelig, da ejerskabet gik over til kongen fra Københavns Magistrat.
HolbergHolbergs komedier, hvoraf de første i perioden 1722-1728 blev opført i teatret i Lille Grønnegade (åbnet 23. september 1722), var stærkt medvirkende til dannelsen af et permanent offentligt teater i 1748.
Molièresom den franske forfatter Molière var også Holberg en stor komediedigter.
ThaliaThaleia; i græsk mytologi komediens muse.
Skrankenafgrænsningen, grænsen.
Melpomenei græsk mytologi tragediens og klagesangenes muse.
Oldtids Gruvel hentydning til Oehlenschlägers tragedier, fx »Baldur hin Gode« og »Hakon Jarl hin rige« fra Nordiske Digte, 1807, Palnatoke, 1809, Axel og Valborg, 1810, Stærkodder, 1812, Hagbarth og Signe, 1815 og Erik og Abel, 1820; måske også til en sen tragedie som Kiartan og Gudrun, 1848.
Saga(s Tavle)i nordisk mytologi gudinde for saga- og historieskrivningen; her en personificering af historien.
(et) Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Oldtids Guldhornjf. Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.
302
Nordens Grankvist og en Krands af Kornmåske hentydning til teatrets forening af ny nordisk dramatik med dansk tradition; kan også være en hentydning til et konkret tableau e.l. ved en tidligere lejlighed.
(Tempel-)Tindtinde; egentlig bjergtop.
Maskenden komiske maske.
Melpomenes Dolksymbol for tragedien.
Galeotti … Mimensud fra ønsket om at skabe et mimisk drama, hvor handlingen og følelserne var det centrale, udtrykt ved dans og pantomime, blev den italienske danser Vincenzo Galeotti den egentlige grundlægger af Den Kgl. Ballet.
vordenblevet til.
Napoli … Hardangerfjordenfra syd til nord; jf. Bournonvilles balletter Napoli eller Fiskeren og hans Brud, med musik af H.S. Paulli, C.A. Helsted og N.W. Gade, 1842, og Brudefærden i Hardanger, med musik af H.S. Paulli, 1853.
Ei blot til Lystmottoet over scenen på Det Kgl. Teater.

Sang i Anledning af Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Nærværelse i det kongelige Theater, den 24de Marts 1858

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 773

303
Kongen(s)kong Frederik 7.
Menuetten af »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Kæmpevisenfolkevisen, balladen.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.
Skjoldemærkemærke el. figur på en krigers skjold; (heraldisk mærke på et) våbenskjold.

Af [uden fælles titel]

Opført første gang på Det Kgl. Teater 22. maj 1858, som to af i alt tre kor i intermediet til Ludvig Holbergs komedie Kilde-Reysen, 1724, til musik af J.P.E. Hartmann; her gengivet efter partiturene i Jubeludgave af Ludvig Holbergs Comoedier, bind III, 1883-1888. BFN 1270

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

304,12Skovæble < Skov æble
304,13henover Vang, < henover Vang
304
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
en Hvidoprindelig navn på middelalderlig sølvmønt; her: ingenting.
Kukkergøg.
Vangmark.
Humlestangstøttepæl for humleranker.
Kabudshue med øreklapper, slag med hætte.
Sot(dødelig) sygdom.
(høre vi) slaasynge.
(kaste) paastanduden ophold.

† Henriette Wulff (Paa Dampskibet »Austria«, den 13de Septbr.)

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 249, 22. oktober 1858. BFN 777

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

307,3brændende Skib, < brændende Skib.
307
Dampskibet »Austria«, den 13de Septbr.H.C. Andersens nære veninde Henriette Wulff, datter af admiral P.F. Wulff, som gæstfrit åbnede sit hjem for den unge H.C. Andersen i latinskoletiden (fra 26. oktober 1822 til 19. april 1827), omkom ved en skibsbrand på vej fra Hamborg til New York; af skibets 560 passagerer overlevede kun 90. H.C. Andersen fik først underretning om ulykken 7. oktober.
Du var mig en SøsterHenriette Wulff var en af H.C. Andersens mest fortrolige venner lige fra ungdommen.
en Broder Du staaerformentlig hentydning til Henriettes lillebror Christian Wulff, der døde af gul feber i Amerika to år tidligere (jf. side 294).

Sang paa Sölvbryllupsfesten. Den 24 October 1858

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Gottlieb Collin og Augusta Petzholdts sølvbrullupsfest 24. oktober 1858. BFN 778

308
FaderGottliebs far, Jonas Collin.
309
GustaAugusta.

De danske Qvinder (Tohundredeaarsfesten den 11. Februar 1859)

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved mindefesten i Casino i anledning af tohundredeåret for stormen på København, 11. februar 1659, hvor danskerne nedkæmpede svenskernes angreb. BFN 781

310
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Med sine Smykker … Natformodentlig hentydning til løskøbelsen af Valdemar 2. Sejr, der i 1223 blev taget til fange med sin søn og ført til den vendiske borg Schwerin, hvorfra han i 1226 blev løskøbt for 60.000 (lybske) mark; B.S. Ingemann gengav ligeledes begivenhederne i den historiske roman Valdemar Seier, 1826.
Signehentydning til sagnet om Hagbard og Signe, som kendes fra Saxos Danmarkshistorie, 7. bog, kap. 7, og folkevisen »Hagbard og Signe« (DgF 20). Hagbard elsker og genelskes af sin fjende Sigers datter, Signe, som sværger, at Hagbards dødsdag også skal blive hendes. Da Hagbard pågribes og dømmes til døden, beder han, for at prøve Signes troskab, om, at hans kappe bliver hængt op i galgen, hvorefter Signe lader sig brænde inde.
Egededen norske præst Hans Egede blev på sin 16 år lange mission til Grønland 1721 fulgt af sin hustru, der døde 1735, kort før Egede i 1736 vendte tilbage.
Thi (lyde)derfor.
Da Vintren … danske Skjoldi isvinteren 1658-1659 var isen så tyk i Øresund, at de svenske tropper kunne marchere over sundet.
Liigskjorteklædtnogle af tropperne var iført hvide kapper.
Hvor Borger … Qvinders Priisde svenske tropper indledte stormen på København den 10 og 11. februar 1659; allerede under Københavns belejring, der blev indledt i august 1658, blev borgere, håndværkere og studenter bevæbnet og inddraget i byens forsvar, og kvinderne tog aktivt del.
»Reden«hentydning til Frederik 3.s legendariske ord ved belejringens indledning, da han blev rådet til at flygte til Norge eller Holland: »Jeg vil dø i min rede«.
Viismåde.

† Adam Holst

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Adam Holsts begravelse 15. april 1859. BFN 788

311
dine Forældres … ungAdam Holst, der var eneste søn af Amalie og H.P. Holst, døde blot 21 (el. 22) år gammel.

Sang ved Carl Reitzels og Augusta Jöhnkes Bryllup, den 1ste Juni 1859

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 789

312
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Mimers vældvisdomsbrønden i nordisk mytologi, som passes af jætten og spåmanden Mimer.
Bogladenfaderen, C.A. Reitzels, virksomhed.
Det er ei godt, at Mennesket er enejf. 1. Mosebog 2,18.
alle Bøgers BogBibelen.
Drog saa til Donau, Rhinensom led i sin uddannelse opholdt Carl Reitzel sig i Köln og Wien.

Sang ved Frøken Louise Ipsen’s og Hr. C. St. A. Bille’s Bryllup, den 8. Juni 1859

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 790

314
8. Juni 1859se evt. også »Louise Ipsen og C. St. A. Bille. Den 8de Juni 1859« (BFN 1255, side 538).
HedelandetLouise Ipsen voksede op på hovedgården Frisholt (nu Ormstrup), 5 km syd for Bjerringbro.
Kirken … med DuenHelligåndskirken i København; duen, som er symbol for helligånden, var (og er) en del af kirkens logo.
315
Arnen(s Flamme)egentlig åbent ildsted; her: hjem.

Sang ved Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Ankomst i Det Kongelige Theater. Onsdagen den 19de October 1859

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 791

316
Kongen(s)kong Frederik 7.
Menuetten af »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Veesmerte; ulykke, nød.
Drotkonge, hersker.
Prøvens Dagmåske hentydning til Treårskrigen, 1848-1850.

Sang ved Fest-Ballet i Casino. Den 9 Februar 1860

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 803

318
Casinoteater og forlystelsesetablissement i Amaliegade i København, åbnet 1848 (nedlagt 1939).
9 Februar 1860i H.C. Andersens almanak for denne dato skriver han: »Festbal i Casino, Overskud for Børnehospitalet; jeg var een af Indbyderne«.
Vi Sømænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.M. Grétry.
qvædesynge.
Grydaggry.
319
snarehurtige.
Thi (føl)derfor.

Jylland

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 25, 18. marts 1860, sammen med tilhørende noder af P.A. Heise. BFN 805

320
Runestavtræstav med indskårne runer.
Klittagtagrør; græsart med store, tætte aks og kraftige stængler.
Dampdragenlokomotivet, damptoget.
Loke … Driveralmindeligt udtryk for det naturfænomen, at luften flimrer over marker på varme sommerdage.
Lokei nordisk mytologi tilhører den ofte rænkefulde og forræderiske Loke asernes gudekreds; han er knyttet til sejden, trolddomskunsten.
Brittenbriten, person fra Storbritanien.
Prinds Hamlets Gravifølge sagnet ligger Amled begravet i en gravhøj på Ammelhede syd for Randers; sagnet om Amled findes i Saxos danmarkshistorie (3. og 4. Bog), der ligger til grund for Shakespeares tragedie Hamlet. Prince of Denmark, 1600-1601 (dansk Hamlet. Prinz af Dannemark, 1777).

Sang ved Optoget

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved kunstnerkarnevalet i Casino 20. marts 1860. BFN 806

322
Der vanker en Riddersang fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, II,7, 1828, med musik af Fr. Kuhlau; opført første gang på Det Kgl. Teater 1828.
vankervandrer.
Roser … Blommeranden verslinje i første strofe af »Der vanker en Ridder«, jf. ovenfor.
Blommerblomster.
KongeborgenFrederiksborg Slot i Nordsjælland, påbegyndt under Frederik 2. i 1560, men størstedelen af slottet blev opført under Christian 4. fra starten af 1600-tallet, på samme sted i slotssøen, hvor den middelalderlige herregård Hillerødsholm tidligere havde ligget.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carousselkarrusel; festlighed, tidligere forskellige former for ridderspil.

Hvor før, som en Bouquet paa Vandet laa

Først kendte tryk i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 69, 21. marts 1860, som del af en artikel om »Kunstnercarnevalet i Casino« dagen før, 20. marts 1860. Umiddelbart forud for digtet står: »Tableauerne paa Scenen, til hvilke Sujetterne vare tagne fra Frederiksborg Slots Opførelse, vidnede om kunstnerisk Takt og Smag; i Særdeleshed syntes det sidste, »Festen efter Slottets Fuldførelse«, at behage Publicum. En lang Procession af Arbeidere, med Modellen til Frederiksborg i Spidsen, samledes i Passagen og bevægede sig, under Afsyngning af en Sang til Melodien »Der vanker en Ridder« [BFN 806; se side 322], op paa Scenen, hvor Frederiksborg Slot saaes i Baggrunden. Christian den Fjerde traadte frem i Arbeidernes Kreds, og af en Architekt (kongl. Skuespiller W. Holst) fremsagdes følgende Digt af Prof. H. C. Andersen:«. BFN 807

323
Et herligt SlotFrederiksborg Slot i Nordsjælland, påbegyndt under Frederik 2. i 1560, men størstedelen af slottet blev opført under Christian 4. fra starten af 1600-tallet, på samme sted i slotssøen, hvor den middelalderlige herregård Hillerødsholm tidligere havde ligget.
KroningsdragtChristian 8. blev i 1839 kronet på Frederiksborg Slot.
Seclersekler; århundreder.
faurfager; dejlig, vidunderlig, smuk.

Sang til Kongen, ved allerhøisammes Ankomst i det kongelige Akademi for de skiønne Kunster den 31. Marts 1860

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 808

324
Kongenkong Frederik 7.
31. Marts 1860af H.C. Andersens almanak for denne dato fremgår det: »Indbudt af Kunstacademien at overvære Uddelingen af Præmierne, fik Plads ved Siden af Prindsen af Danmark, Kongen nikkede venligt hen til mig. Der blev sjunget min »Sang for de danske Kunstenere« [jf. BFN 809; se side 325] og min »Sang til Kongen«.
Ung Adelsteen … etc.sang fra T. Thaarups syngespil Peters Bryllup, 1793, med musik af J.A.P. Schulz; opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Guldhornhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn, hvor guldhornene symboliserer de åndelige dimensioner.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.

Sang for de danske Kunstnere

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget 31. marts 1860 ved kunstakademiets præmieuddeling. BFN 809. (jf. »Sang til Kongen«, sunget ved samme lejlighed (BFN 808; se side 324)).

325
Menuetten af Elverhøifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Det Skiønnetidens ideal var foreningen af det gode, det sande og det skønne, hvor kunstarterne repræsenterede det sidste.
Aandens Pintseflammejf. Apostlenes Gerninger 2,1-4.
Der mange Veie er til Romvariant af talemåden eller ordsproget: alle veje fører til Rom (her: idealet, det skønne); dets oprindelse og betydning er ukendt.
Skrankeafgrænsning, grænse.
Sin Phidias … Lille Grønnegadeden danske billedhugger Bertel Thorvaldsen voksede op i det daværende Lille Grønnegade.
PhidiasFidias; berømt græsk billedhugger fra Athens storhedstid, anden halvdel af 400-tallet f.Kr.

Sang ved Conferentsraad, Politichef Bræstrups halvhundredaarige Jubilæum den 17. December 1860

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 813

326
Vi Sömænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
tilvissehelt bestemt, utvivlsomt.
Hyggeværn, beskyttelse.
Med Lov … byggeegentlig »Mæth logh scal land byggæs«, indledningsordene fra fortalen til Jyske Lov, givet af Valdemar Sejr 1241.
forlenegive, bringe.
(Ungdoms) Togoptog.
327
Frankrigs Ørnhentydning til Napoleon (der i samtiden hyppigt kaldtes den franske ørn) og Napoleonskrigene; Bræstrup blev i 1810 knyttet til slesviske infanteriregiment og deltog i felttoget i Nordtyskland 1813-1814.
Frederik den SjetteFrederik 6. blev konge i 1808.
vexled’ … omforandrede sig.
KongebyenKøbenhavn.
Kjærtekerte; stearin- el. vokslys.

9de Mai 1861

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 116, 23. maj 1861. BFN 825

328
9de Mai 1861under sit ophold i Rom fra 28. april til 29. maj 1861 havde H.C. Andersen og de derboende skandinaviske kunstnere 9. maj en sammenkomst på trattoria Raphael for at fejre, at konsul J. Bravo var kommet sig efter sygdom.
Fossenden del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.
SveasSveriges.
Consul … alle tre i RomJ. Bravo var fra 1847 dansk konsul i Rom, og fra 1855 også norsk og svensk.
Vivaleve.

† Jonas Collin

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 203, 2. september 1861. BFN 827

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

330,4af Gud. < af Gud
330
Jonas CollinJonas Collin døde 28. august 1861.
(Hjemmets) Arneegentlig åbent ildsted.

Alt skifter om paa Tidens Bud

Først kendte tryk i Folkekalender for Danmark 1862, der udkom december 1861, under en illustration af familien Collins gård (bindingsværksbygning) i Bredgade 4 i København, hvor familien boede fra 1802 til 1838, over hvilken der står: »Den Gaard i Bredgade, som i en Aarrække beboedes af Geheimeraad Collin«. BFN 834

332
gamle Minderhentydning til den danske forfatter A.N. de Saint-Aubains roman Krøniker fra Christian den Andens Tid, udgivet under pseudonymet Carl Bernhard 1847, i hvilken han på de allerførste sider skildrer den collinske gård.

1862

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr, 118, 29. december 1861. BFN 836

333
Sørgeflorsort slør el. stof, der bæres el. hænges op som tegn på sorg.
Brudekrandskrans, som bruden bærer oven på sløret.

Den 18de Februar 1862

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 837

334
18de Februar 1862H.C. Andersen skulle ifølge dagbogen have været i Det Kgl. Teater og se Den Stumme i Portici, J.L. Heibergs opsætning af D.F.E. Aubers La muette de Portici, 1828, med koreografi af Bournonville; stykket blev dog aflyst på grund af sygdom.
Menuetten af »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
DandseskolenDet Kgl. Teaters balletskole.

Sang ved Hr. Pastor O. C. Kahrs’s og Frøken A. de Neergaards Bryllup den 11. Juli 1862

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 840

336
Menuetten af Elverhøifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Brudekrandsenden krans, som bruden bærer oven på sløret.
Aladdins Slotjf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.

I Afrika

Først kendte tryk i Ilustreret Tidende, nr. 166, 30. november 1862. BFN 853

337
Trafalgar(s)Kap Trafalgar ved den spanske atlanterhavskyst lidt nord for Gibraltarstrædet.
Tanger, den 6te November 1862H.C. Andersen opholdt sig fra 2. til 9. november i Tanger hos den danske konsul i Marokko, sir Drummond Hay.

Guldbryllups Sang. Den 10de December 1862

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Carl Wilhelm og Antoinette Louise Wiehes guldbryllup. BFN 854

338
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Schweitz … Andersenfra 30. juli til 6. august opholdt H.C. Andersens sig i Brunnen i Schweitz, hvor han 31. juli fik besøg af Simon og Nanna Beutner.
alt ii.
MurciaH.C. Andersen opholdt sig i den sydøstspanske by Murcia fra 23. til 26. september.
Maurerfolketsde muslimske arabere, som i 700-tallet invaderede Spanien.
Cacterkaktusser.

Digte

Først kendte tryk i Nye Digte af danske Digtere, 1862 med årstallet 1863 på titelbladet. BFN 855-858

339
Christian WintherWinther var udgiver af Nye Digte af danske Digtere.
26. August 1862H.C. Andersen opholdt sig fra 16. til 30. august i Montreux.
Et Digt forlanger Deaf dagbogen for 26. august 1862 fremgår det, at H.C. Andersen havde fået et »Brev fra Christian Winther om at erholde et Digt til [hans] Nytaarsgave«.
Byrons om ChillonByrons sonet The Prisoner of Chillon, 1816 (dansk Fangen i Chillon, 1842); slottet Chillon er en middelalderborg ved Genèvesøen (Lac Léman), tæt ved Montreux.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
Dent du midibjergtop i alpemassivet bag Chillon.
Granatblomstblomst på granatæbletræet.
Cids og i Cervantes Fædrelandspanien.
Cid(s)den spanske nationalhelt Cid Campeador, egentlig Rodrigo Díaz de Vivar.
340
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
Cartagenahavneby på den spanske sydkyst, hvor H.C. Andersen opholdt sig fra 16. til 19. september 1862.
Mænaderi græsk mytologi kvinder, der i ekstase tilbad vinguden Dionysos (i romersk mytologi heholdsvis bacchanter og Bacchus).
Granatblomstjf. ovenfor.
Scharff og JulietteHarald Scharff og Juliette Price var begge solodansere ved Det Kgl. Teater.

Digte fra Spanien

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 184, 5. april 1863. BFN 861-866

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

342,16stille, < stille
342,31Strænge! < Strænge
341
Fortids ToledoToledo er en af Spaniens ældste byer; oprindelig keltisk, erobret af romerne 192 f.Kr., fra 712 under muslimsk herredømme indtil 1085, hvor den annekteredes af kong Alfonso 6. af Castilien; fra 569 til 1560 Spaniens hovedstad; kendt for, at muslimer, jøder og kristne levede konfliktfrit sammen. H.C. Andersen opholdt sig i Toledo fra 2. til 7. december 1862.
Maurer-Klingerde muslimske arabere, som i 700-tallet invaderede Spanien, var berømte for deres smedekunst, herunder sværdklinger af stål, de såkaldte Toledo-klinger.
Alcazar(s)Toledos middelalderborg fra 1300-tallet, ombygget og udvidet i 1500-tallet.
342
Endendnu.
(Familie-)Vaabnetvåbenskjoldet.
Portaludsmykket hovedindgang.
Tajo(s)floden Tajo udspringer i Spanien og udmunder i Portugal.
Mahomedprofeten Muhammed (egentlig Muhammed ibn Abdallah), Islams grundlægger.
JehovaJahve, jødernes gud i den jødiske bibel (Det Gamle Testamente).
Æolsharpevindharpe, hvis strenge klinger, når vinden blæser i dem; opkaldt efter Aiolos, vindenes gud i græsk mytologi.
XenilsGenil, Jenil; flod (og dal, Valle del Genil) i udkanten af Sierra Nevada ved Granada.
Alhambramaurisk fæstningsværk og paladsby på en klippe i byen Granada, opført i 1200- og 1300-tallet for fyrsteslægten Nasride; kendt for sin smukke arkitektur.
Scirocco(italiensk) hed sydøstenvind fra Sahara.
343
Toledo-Klingejf. ovenfor.
Janus(-Hoved)gammelromersk gud med to hoveder, al begyndelses gud, gud for tidsregningen, årets forløb og for husets ind- og udgang.
Murillos MadonnaMadonna-billede af den spanske maler Bartolomé Esteban Murillo, uvist hvilket.
Maurerfolketde muslimske arabere, som i 700-tallet invaderede Spanien.
Cervantesden spanske forfatter Miguel de Cervantes Saavedra, særligt kendt for romanen El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha, 1605-1615 (dansk Den sindrige Herremands Don Quixote af Manchas Levnet og Bedrifter, 1776-1777).
Snilletsgeniets.
Munkene Du fra Dig jogde første årtier af 1800-tallet var præget af en konflikt mellem konservative romersk-katolske og antiklerikale, liberale kræfter, der bl.a. konfiskerede store dele af kirkens besiddelser.

Sang ved Herr Lauritz Eckardt’s og Fröken Josephine Thorberg’s Bryllup den 17de Juni 1863

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 867

344
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Holger Danske … HjørneLauritz Eckardt var født i Helsingør, hvor statuen af Holger Danske befinder sig i kasematterne under Kronborg.
Tycho Brahe … Uraniaden danske astronom Tycho Brahe lod i 1576 opføre Uraniborg, kombineret bolig og observatorium, på øen Ven, opkaldt efter astronomiens muse i græsk mytologi Urania; i 1584 opførtes et særskilt observatorium Stjerneborg uden for Uraniborg.
Sangfugl af NaturenLauritz Eckardt var, som Josephine Thorberg, skuespiller.
Fata morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
Urania … Drømme-Syni Carsten Hauchs drama i tre akter Tycho Brahes Ungdom, opført første gang på Det Kgl. Teater 1852, spillede Josephine Thorberg fra 3. februar 1861 til 17. april 1863 rollen som Jomfru Kirstine; i stykket har Tycho kendt hende som barn, og ved deres gensyn i stykkets første akt sammenligner han hende med himlen selv (Urania): »Thi Himlen selv i al sin Herlighed / Har aldrig vakt en mere mægtig og / En større Længsel i min Sjæl, end Du«.
Genius(skyts)ånd.
Henfarneafdøde.

Sang ved Fröken Pauline Bröndums og Hr. Nicolai Örsteds Bryllup den 2den September 1863

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 868

345
Vi Sømænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
I Skriften … enejf. 1. Mosebog 2,18.
i Fæstei tjeneste.
fuldeligttil fulde.
Henfarneafdøde.

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 271, 18. november 1863. BFN 870

346
Thyras VoldDannevirke.
Hedenoldden fjerne (hedenske) oldtid.

Fortrøstning

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 287, 7. december 1863. BFN 871

347
Opmande(t)indgyde mod og viljestyrke; opmuntre, styrke.
Niels EbbesenEbbesens drab af grev Gerhard 3. af Holsten i 1340 indledte kampen mod de holstenske panthavere; Ebbesen døde i kamp senere 1340.
Atterdagkong Valdemar 4. Atterdag, kendt for sin genrejsning af landet.

† Farvel

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved kong Frederik 7.s ligtog 18. december 1863. BFN 872

348
Kongen(s)kong Frederik 7., som døde 15. november 1863 og blev begravet 18. december i Roskilde Domkrike.Domkrike.
tunge Dage prøved’hentydning til Treårskrigen, 1848-1850.
thi (bløder)derfor.
Slesvigs Jordhentydning til Treårskrigen, som fortrinsvis udspillede sig i det sønderjyske område.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk i Folkekalender for Danmark 1864, der udkom december 1863, under en illustration af kong Christian 9. og dronning Louise. BFN 873-874

349
dine Børn blev Konge-Kroner bragthentydning til at fire af kong Christian 9.s børn kom til at sidde på tronen: den ældste søn som den senere Frederik 8., Alexandra som dronning af England, Dagmar som kejserinde af Rusland (under navnet Marija Fjodorovna) og Vilhelm som konge af Grækenland (under navnet Georg 1.).
Europas ældste RigeDanmark er Europas ældste kongedømme; kong Christian 9. blev konge efter kong Frederik 7.s død i 1863.
Krigens Rædslerhentydning til anden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863.
Exempelforbillede.

Ved Hds. Kongelige Höiheds Höisalig Landgrevinde Louise Charlottes Bisættelse i Roeskilde Domkirke, den 7. April 1864

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 877

350
Louise Charlotte(s)prinsesse Charlotte, Christian 8.s søster.
Armod(s)dyb fattigdom.
Stöv bliver Stövjf. 1. Mosebog 3,19.
Vraa(ydmyge) afkrog.
Green af Kongestammenfra Christian 8.s død i 1863 gik kongemagten fra den oldenburgske slægt over til den glücksborgske slægt.

Danmark

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 84, 9. april 1864. BFN 878

351
Bautasteneaflange sten, der, stillet på højkant og delvis nedgravet, står som grav- el. mindesten.
tørmå.
Danmark skal seirehentydning til anden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863; 5. februar faldt Dannevirke og kampen om Dybbøl Skanse var forestående.

Sang i Kirken ved Hr. August Windings og Frøken Clara Hartmanns Bryllup den 10. Mai 1864

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 880

352
Prøvens Tidde danske tropper havde 18. april 1864 tabt slaget ved Dybbøl, og en våbenhvile var forestående (12. maj).
(Hvad) siger detbetyder det.
Sørgefloregentlig sort slør el. stof, der bæres el. hænges op som tegn på sorg.

Trøst i Tro

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 248, 26. juni 1864. BFN 881

353
Danmark deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Børvind.
baadergavner.

Psalme

Først kendte tryk i Dansk Kirketidende, nr. 28, 17. juli 1864. BFN 882

355
Duens Bladjf. 1 Mosebog 8,11.

Med Prindsesse Dagmars Portrait

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 236, 9. oktober 1864, ved siden af en illustration af prinsesse Maria Sophie Frederikke Dagmar. BFN 883

356
Prindsesse Dagmar(s)Maria Sophie Frederikke Dagmar, kong Christian 9.s og Dronning Louises næstældste datter.
DagmarValdemar 2. Sejrs dronning.
Dagmars Visemåske hentydning til folkevisen »Dronning Dagmar Död« (DgF 135).

Sang i Kirken ved Herr Emil Hartmanns og Frøken Bolette Puggaards Bryllup den 4. November 1864

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 884

357
Emilegentlig Emilius.
Veesmerte; ulykke, nød.
Kjerterkerter; stearin- el. vokslys.

† Ved Efterretningen om Michael Wiehes Død

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 267, 6. november 1864. BFN 885

358
en Trængsels Tid … Tabhentydning til anden slesvigske krig, 1864.
DanevirkeDannevirke; fæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850. En del af Dannevirke blev befæstet i 1864, men 5. februar blev stillingen opgivet.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk af »Gudfa’er fortæller; det er deiligt at høre derpaa« i Claveerstykker componerede af I. P. E. HARTMANN, december 1864, som den første af fire indledende vignetter; underskrevet »H. C. Andersen«; uden BFN. Først kendte tryk af »Gjallerhornet lød, og hen over Regnbuen rede Guderne«: del af eventyret »Dynd-Kongens Datter«, trykt første gang i Nye Eventyr og Historier. Anden Samling, der udkom 15. maj 1858 (BFN 775); optaget som selvstænding tekst i Claveerstykker componerede af I. P. E. HARTMANN, december 1864, som den anden af fire indledende vignetter; underskrevet »H. C. Andersen: Vikingefruens Drøm af »Dynd-Kongens Datter.««, uden BFN; sidstnævnte udgave følges her.

359
Gjallerhorn(et)Gjallarhorn, det horn, Heimdal, den lyse gud, blæser i ved Ragnaroks begyndelse.

Slutnings-Sang den 16. Februar 1865

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Dorothea Melchiors 42-års fødselsdag. BFN 887

360
Vift stolt paa Codans Bølgeførstelinje af B.S. Ingemanns digt »Til Dannebroge« fra Julegave. En Samling af Digte, 1816; melodi af D.V.R. Bay, 1817.
»Farvel«titlen på det tableau, som blev opført ved fødselsdagen; i dagbogen for 16. februar 1865 skriver H.C. Andersen: »Fru Melchiors Fødselsdag, om Aftenen var denne Fest benyttet til Afskeds Stads for en ung Hr [Sally] Meyer der skal til London og paa Contoir hos sin Broder. De gave i Tableaus Ordet »Farvel«, jeg havde skrevet en Slags Prolog som Fortuna sagde, A var Amor og Psycke, R var Romere, V var Voxkabinet i det var Redacteur Bille Paven. E, fyldte jeg ved at læse et Eventyr, »Hvad Fatter gjør er altid det Rigtige«. L blev givet i Vaudeville Monologen Klokker Link. Jeg gik strax efter disse Billeder som endte med en Sang af mig«.

Sang ved Sölvbrylluppet den 25 November 1865

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Louise Collin og Berent Christoph Wilkens Linds sølvbryllup. BFN 896

361
Bredgadens GaardJonas Collins gård (bindingsværksbygning) i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838, og hvor Louise Collin således voksede op.
halv spanskgården i Bredgade 4 skal øjensynligt tidligere havde været en spansk ministers landsted.
kom og saae og vandtjf. Julius Cæsars sejrsmelding til senatet i Rom efter slaget ved Zela 2. august 47 f.Kr.: »Veni, vidi, vici« (latin) jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
grønne Krandsbrudekransen, som bruden bærer oven på sløret.

Paa Ungdommens friske Rosenblad

Først kendte tryk: indledning til Robert Watts Igjennem Europa. Reisenotitser, 1865 med årstallet 1866 på titelbladet. BFN 898

362
Yduns Æbleti nordisk mytologi sikrer gudinden Yduns æbler evig ungdom.

Paa Nytaarsmorgen!

Først kendte tryk i Børne-Tidende, nr. 2, 14. januar 1866; under titlen er angivet: »(Tilsendt.)«. BFN 899

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

364,11Fortrøstningsfuld < Førtrøstningsfuld
364
alt Livetlivet.

Farvel, Prindsesse Dagmar! Du gaaer til Storhed og Glands

Først kendte tryk i Dagbladet, nr. 220, 21. september 1866. BFN 908

365
Prindsesse DagmarMaria Sophie Frederikke Dagmar, kong Christian 9.s og Dronning Louises næstældste datter, blev 23. juni 1866 forlovet med storfyrsttronfølger Alexander Alexandrovitsch (den senere zar Alexander 3. af Rusland); hun forlod København 22. september og blev 9. november 1866 gift under navnet Marija Fjodorovna i Vinterpaladset i St. Petersborg.

Danske Poeter i Bouquet

Først kendte tryk i Vintergrønt. Nye Fortællinger og Digte, danske, norske og svenske, december 1866. BFN 915

367
Ven i Portugalmåske den danske generalkonsul i Lissabon, Jorge Torlades O’Neill, som H.C. Andersen boede hos fra 9. til 26. juli under sin rejse til Portugal i 1866, eller hans broder José, som digteren boede hos fra 27. juli til 8. august samme år; begge havde boet hos familien Wulff slutningen af 1820’erne, medens de gik i Borgerdydskolen.
Urtekostblomsterbuket.
Kjæmpevisen(s)folkevisen, balladen.
Sancthansurther billedeligt om noget, der lever længe; ifølge folketroen kunne man af urternes vækst aflæse om ens levetid blev kort el. lang.
Holbergs Grangreenvel hentydning til Holbergs norske herkomst og hans stikkende satire.
Ambrosius Stub … Rosenknopjf. Stubs arie »Du deylig Rosenknop«, udgivet posthumt som nr. 44 af T.S. Heiberg i Arier og andre poetiske Stykker, 1771.
Lillie(blade)liljen er konventionelt symbol for uskyld og renhed.
Ewalds Taarermåske hentydning til Ewalds kranke skæbne og hans i øvrigt hyppige brug af tårer, fx i sørgedigtet »Taarer ved Herr Frederik von Arnsbachs Grav«, 1772.
Wessel Humleblomstenmåske hentydning til Wessels mange drikkeviser eller til de bevingede ord fra Kierlighed uden Strømper, 1772: »uden Øl og Mad / Er Helten ingen Ting« (femte optog, fjerde optrin).
Schack Staffeldt … Violerhentydning til poesiens blå blomst, symbolet på den anelsesfulde romantiske længsel.
Rosa mysticasymbol på jomfru Marias jomfruelighed og genstand for meditation; her måske hentydning til Oehlenschläger Correggio. Tragedie, 1811, hvor titelpersonen i indledningen er optaget af at male jomfru Maria med Jesusbarnet.
Krusemynt … Grundtvigformentlig hentydning til Grundtvigs brug af den nordiske mytologi i sin digtning og historieskrivning.
368
Paludan-Müller: Sjæljf. Amor og Psyche. Lyrisk Drama, 1834; i græsk mytologi er Psyche personificeringen af sjælen.
bellmansk … BøghErik Bøgh skriver »Et Digterportræt« om Bellman i Folkekalender for Danmark 1863 og anvender i øvrigt flittigt hans melodier i sine egne vaudeviller.
(Søren) KirkegaardKierkegaard.
Convolvolisnerler.
Tidselrose Bredahls Poesivel hentydning til dramatikeren C.H. Bredahls stridbare væsen, der bl.a. kommer til udtryk i den sociale indignation i Dramatiske Scener, 1819-1833.
Det friske Veibredblad … Gyllembourgformodentlig hentydning til de to forfatteres interesse for hverdagslivet.
Studenternellike Poul-Møller bragtehentydning til Poul Martin Møllers romanfragment En dansk Students Eventyr, udgivet posthumt 1843, eller måske til »Studentersang«, 1821.
Thi (plant)derfor.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.

[uden fælles titel]

Først kendte tryk i Fotograferede Børnegrupper af Harald Paetz med tildigtede Riim af H. C. Andersen, december 1866, under hver sit fotografi. BFN 917-922

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

370,4Cavallerie, < Cavallerie
370,5snart forbi. < snart forbi
370,10afsted, < afsted

Epilogen

Først kendte tryk i Figaro, nr. 40, 30. december 1866. BFN 923

371
Havblikblank vandflade, havet ved vindstille.
Svanesangi ældre tid troede man, at sangsvanen sang sin klagende sang, når den skulle dø.

Riimbrev til den lille Thea

Først kendte tryk i Børne-Tidende, nr. 1, 6. januar 1867. BFN 924

372
lille TheaDorothea og Moritz Melchiors yngste datter.
Du skrevaf dagbogen for torsdag 4. oktober 1866 fremgår det, at H.C. Andersen har modtaget »Brev fra Groserer Melchior, deri Brev fra hans lille Datter Thea, skrevet med Blyant«.
Spireaspiræa; staude eller prydbusk.
Rachel eller om Leajf. især 1. Mosebog 29-31.
Ristoris Medeaden berømte italienske skuespillerinde Adelaide Ristori vandt i 1856 europæisk berømmelse i sin rolle som Medea i Ernest Legouvés tragedie Médée, en forestilling, H.C. Andersen selv så i Bordeaux 23. april 1867. I græsk mytologi forelsker Medea fra Kolchis sig i Jason og hjælper ham med at få fat i det gyldne skind; hun flygter fra sin faders hævn og bliver Jasons hustru, men da han senere ægter Kreusa, hævner hun sig ved at dræbe både denne og de to sønner, hun selv havde med Jason.
GeaGaia, Gæa; i græsk mytologi den personificerede jord (som opstår af Chaos).
BasnæsH.C. Andersen opholdt sig i oktober 1866 hos familien Scavenius’ hovedgård og gods Basnæs sydøst for Skælskør, hvor specielt Henriette Scavenius var en nær veninde af digteren.
tre Fjerdingveitrekvart mil, dvs. godt 5,5 km.
373
Søster og BroderThea havde 2 ældre brødre og 4 ældre søstre.
22. Dcbr. 1866af dagbogen for torsdag 18. oktober 1866 fremgår det, at H.C. Andersen har skrevet »Riimbrev til den lille Thea Melchior«.

Sang ved Femogtyveaars-Festen for Borgerrepræsentant N. F. Bonnesen og Raadmand B. Petersen, den 24de Februar 1867

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 925

374
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Fløielfløjl.
Vadmelgroft, hjemmevævet uldklæde.
Adels-Brevdokument, der tildeler en person adelskab.
(tunge) Søerbølger.
Aaringerår.

Sang ved Herr Grosserer I. B. Melchiors og Frøken Johanne Melchiors Bryllup den 3die Marts 1867

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 926

376
Menuetten i Elverhøifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Det er ei godt … Skriftenjf. 1. Mosebog 2,18.
Sin Brud … barIsrael Berendt Melchior var 39 år, da han ægtede sin 19-årige niece, Johanne.
alt (han)allerede.
hans første KjærlighedI.B. Melchior havde tidligere været gift med Charlotte Johanne Cecilie, som døde i 1865.
OrangelandetItalien.
Nordens Stjernenordstjernen, som er velegnet til at navigere efter, da den altid står tæt ved den geografiske nordretning.
377
Hosiannehosianna; oprindelig jødisk hyldestråb henvendt dels til Gud, dels til kongen; rettedes til Jesus, da han ved indtoget i Jerusalem blev hilst som den messianske konge.

Uden Haab

Først kendte tryk i Fiona. Ugeblad for underholdende Læsning, nr. 15, 7. april 1867; under titlen er anført: »(Indsendt.)«. BFN 928

378
alt synkersynker.
mægtermagter, formår.
vorderbliver.
Vangmark.
Fluxstraks.

Den 26de Mai 1867

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 401, 2. juni 1867. BFN 929

379
26de Mai 1867kong Christian 9.s og dronning Louises sølvbryllup.
Vilhelm Tells til Palnatokes Hjemhenholdsvis Schweiz, hvorfra H.C. Andersen sendte digtet hjem, og Danmark; Wilhelm Tell var en schweizisk nationalhelt, som ifølge sagnet blev dømt til at skyde et æble af sin søns hoved, hvilket blev anledning til den schweiziske frihedskamp; Palnatoke, sagnhelt kendt fra Saxos Danmarkshistorie, var Harald 1. Blåtands hirdmand.
Brudekrandsenden krans, som bruden bærer oven på sløret.
sank fra Himlenifølge sanget faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i det nuværende Estland 15. juni 1219 i forbindelse med Valdemar 2. Sejrs korstog mod venderne; senere tider har peget på, at miraklet skulle være sket i 1208, da Valdemar ledede et korstog mod hedningene ved Viljandi, ligeledes i det nuværende Estland.
LocleLe Locle; lille bjergby, hvor H.C. Andersen boede hos urmager Jules Jürgensen fra 14. til 27. maj 1867.

Sang ved Frøken Lucia Scavenius’s og Hr. Carl Castenschiolds Bryllup paa Basnæs den 26de October 1867

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 931

380
LuciaLucie.
Basnæsfamilien Scavenius’ hovedgård og gods sydøst for Skælskør, hvor specielt Henriette Scavenius, Lucies mor, var en nær veninde af H.C. Andersen.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
gammelt Sagn … NabogaardeBorreby, herregård syd for Skælskør, ligger kun få km fra Basnæs; sagnet har ikke kunnet identificeres.
Borrebys BesidderCastenschiold var ejer af herregården Borreby.
Dyppels SkandseDybbøl Skanse; hentydning til brudgommens deltagelse som premierløjtnant i artilleriet i anden slesvigske krig, 1864; han var kendt som »Helten fra Skanse II«.
Henfarneafdøde.
Prang (Blomsterflor)her: udfold din pragt.
»Skjold« og »Skagen«måske hentydning til henholdsvis brudgom og brud: Skjold var et af de linjeskibe, der deltog i kampene 1864, og brudens familie stammer fra Skagen.
Skage(n)odde.

Smaavers

Først kendte tryk i Figaro, nr. 84, 1867. BFN 932-935

382
Efter Heine til Gades Musikforlæg har ikke kunnet lokaliseres.
Vort Liv … Eventyrden tyske læge og hofråd C.G. Carus, som H.C. Andersen mødte i Dresden i 1846, skrev til H.C. Andersens stambog: »Das wunderbarste Mährchen ist das Leben des Menschen selbst« (det forunderligste eventyr er selve menneskelivet); siden brugte H.C. Andersen det selv i en let varieret form i stambøger.
383
De kalde … spyttejf. H.C. Andersens eventyr »Sneglen og Rosenhækken« (BFN 831).

Af Kjendte og glemte Digte, 1867

Samlingen udkom 12. december 1867. BFN 940

Møllerens Datter

Først kendte tryk: del af Agnete og Havmanden, der udkom 23. december 1833 (BFN 250). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 942. Sidstnævnte udgave følges her.

386
Stæntenstenten; overgangen over et gærde.
Qvælkvæld, aften.
Fæstensringring, hvormed man beseglede fæste, dvs. forlovelse.
klinkedeskålede.
387
Veesmerte; ulykke, nød.
hvor (det kom)hvorfra.
brødbrækkede.

Negerkongens Datter

Først kendte tryk: del af Mulatten, der udkom 5. februar 1840 (BFN 368). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 943. Sidstnævnte udgave følges her.

388
Fetisch(-Præsten)fetich; genstand, som anses for at besidde overnaturlige kræfter, og som derfor gøres til genstand for religiøs dyrkelse.
Tuben(s)tubaen.
Purpurshawlsjal i kostbart mørkerødt stof.
Aphroditei græsk mytologi kærlighedsgudinden.
Passatenpassatvinden.
(Purpur)bræmmenher: rand el. stribe.

Lotus og Granatblomst

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 944. Sidstnævnte udgave følges her.

390
Granatblomstblomst på granatæbletræet.
Malaga 1863H.C. Andersen opholdt sig i Málaga fra 30. september til 5. oktober og igen fra 22. oktober til 29. oktober 1862, ikke i 1863.
IndenIndien.
Skjærfin, sart.
Ildblomsther: granatblomst.

Reise-Længsel

Først kendte tryk: del af Skilles og Mødes, der udkom 14. april 1836 (BFN 291). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 945. Sidstnævnte udgave følges her.

391
VendomeVendôme-pladsen i Paris, anlagt i 1600-tallet; pladsen domineres af en sejrssøjle, rejst 1806-1810 af kejser Napoleon 1., med en statue af ham selv på toppen.
Alpehornet(s)flere meter langt, lige horn.
Orange(træet)appelsin.

Af Spanien

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 946. Sidstnævnte udgave følges her.

I Malaga

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 947. Sidstnævnte udgave følges her.

394
Jernkramisenkram.
skrækkesforskrækkes, opskræmmes.

Cigaren

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 948. Sidstnævnte udgave følges her.

395
Sevilla 1865H.C. Andersen opholdt sig i Sevilla fra 13. november til 22. november 1862, ikke 1865.
Pusterblæsebælg.
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
Orangensappelsinens.

Granada

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændige digte i Kjendte og glemte Digte. BFN 949-952. Sidstnævnte udgave følges her.

396
Held mighvilket held, hvilken lykke.
Alamedaen(spansk) boulevarden.
Gitanaen(s)sigøjnersken.
er alt Du bedaareter du allerede bedåret, forført.
Granattrægranatæbletræ.
salomonisk Lovsangjf. »Salomos Højsang«, Højsangen 1.
SulamithShulamit; den unge brud, der besynges i Højsangen 7,1.
397
kjendergenkender.
Bolstrerpuder.
Alhambramaurisk fæstningsværk og paladsby på en klippe i byen Granada, opført i 1200- og 1300-tallet for fyrsteslægten Nasride; kendt for sin smukke arkitektur.
Granada … SlotAlhambra, jf. ovenfor.
Phantasusifølge den romerske forfatter Ovids Metamorfoser, 11,641 ff., en af drømmeguderne, der tager skikkelse af alle mulige livløse genstande; her vel personifikation af fantasien.

Af Ung Elskov

Først kendte tryk: del af Liden Kirsten, der udkom 12. maj 1847 (BFN 487). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 953. Sidstnævnte udgave følges her.

Stemninger

Først kendte tryk af »Hvil sødt« og »Du Pebersvend, vor Sang Du veed«: del af Mit Livs Eventyr, der udkom 19. juli 1855 (BFN 745). Først kendte tryk af »Den, som jeg gav af mit Hjerteblod«, »Bibelens Job, ham kjender Du vel?« og »Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt«: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869).

Først kendte tryk af »Du stærke Død, din Taushed vækker Gru«: del af »Lykkens Kalosker«, der udkom 19. maj 1838 i Tre Digtninger (BFN 321). Alle optaget som selvstændige digte i Kjendte og glemte Digte. BFN 954-959. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

401,6ei Verden seer < ei Verden veed
399
faurfager; dejlig, vidunderlig, smuk.
lønligtskjult.
Vovebølge.
400
traadte (mig)trådte på.
Skrabed’ tilblods kun som Potteskaarjf. Jobs Bog 2,8.
401
Jacobsstigejf. 1. Mosebog 28,12.
Lidenlidelse.

Af Til Forskjellige

Først kendte tryk: tilegnelsesdigt til Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Anden Samling, der udkom 25. november 1861 med årstallet 1862 på titelbladet (BFN 829). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. Uden selvstændig nummerering i BFN. Sidstnævnte udgave følges her.

403
Tak for hvad … dit DigterhjerteH.C. Andersen traf Bjørnstjerne Bjørnson under sit ophold i Rom fra 28. april til 29. maj 1861.
Lyrestrengeinstrument fra oldtidens Grækenland; her symbol for digtekunsten.

Af Flere Smaavers

Først kendte tryk af »I Vel og Vee« i Kjendte og glemte Digte, BFN 960. Først kendte tryk af »Israels Børn ved Kongegravene«: del af Ahasverus, der udkom 16. december 1847 (BFN 522); optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte, BFN 961; sidstnævnte udgave følges her.

404
Veesmerte; ulykke, nød.
Israels Børn ved Kongegravenehentydning til israelitternes ophold og trældom i Ægypten; jf. 1. Mosebog 46 til 2. Mosebog 14.
(vi) trædetrælle, slave.

Bøn

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 962. Sidstnævnte udgave følges her.

405
forgjætteglemme.
Dig Magten og Ærenjf. Matthæus 6,13.

Møllerens Datter

Først kendte tryk: del af Agnete og Havmanden, der udkom 23. december 1833 (BFN 250). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 942. Sidstnævnte udgave følges her.

386
Stæntenstenten; overgangen over et gærde.
Qvælkvæld, aften.
Fæstensringring, hvormed man beseglede fæste, dvs. forlovelse.
klinkedeskålede.
387
Veesmerte; ulykke, nød.
hvor (det kom)hvorfra.
brødbrækkede.

Negerkongens Datter

Først kendte tryk: del af Mulatten, der udkom 5. februar 1840 (BFN 368). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 943. Sidstnævnte udgave følges her.

388
Fetisch(-Præsten)fetich; genstand, som anses for at besidde overnaturlige kræfter, og som derfor gøres til genstand for religiøs dyrkelse.
Tuben(s)tubaen.
Purpurshawlsjal i kostbart mørkerødt stof.
Aphroditei græsk mytologi kærlighedsgudinden.
Passatenpassatvinden.
(Purpur)bræmmenher: rand el. stribe.

Lotus og Granatblomst

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 944. Sidstnævnte udgave følges her.

390
Granatblomstblomst på granatæbletræet.
Malaga 1863H.C. Andersen opholdt sig i Málaga fra 30. september til 5. oktober og igen fra 22. oktober til 29. oktober 1862, ikke i 1863.
IndenIndien.
Skjærfin, sart.
Ildblomsther: granatblomst.

Reise-Længsel

Først kendte tryk: del af Skilles og Mødes, der udkom 14. april 1836 (BFN 291). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 945. Sidstnævnte udgave følges her.

391
VendomeVendôme-pladsen i Paris, anlagt i 1600-tallet; pladsen domineres af en sejrssøjle, rejst 1806-1810 af kejser Napoleon 1., med en statue af ham selv på toppen.
Alpehornet(s)flere meter langt, lige horn.
Orange(træet)appelsin.

I Malaga

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 947. Sidstnævnte udgave følges her.

394
Jernkramisenkram.
skrækkesforskrækkes, opskræmmes.

Cigaren

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 948. Sidstnævnte udgave følges her.

395
Sevilla 1865H.C. Andersen opholdt sig i Sevilla fra 13. november til 22. november 1862, ikke 1865.
Pusterblæsebælg.
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
Orangensappelsinens.

Granada

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændige digte i Kjendte og glemte Digte. BFN 949-952. Sidstnævnte udgave følges her.

396
Held mighvilket held, hvilken lykke.
Alamedaen(spansk) boulevarden.
Gitanaen(s)sigøjnersken.
er alt Du bedaareter du allerede bedåret, forført.
Granattrægranatæbletræ.
salomonisk Lovsangjf. »Salomos Højsang«, Højsangen 1.
SulamithShulamit; den unge brud, der besynges i Højsangen 7,1.
397
kjendergenkender.
Bolstrerpuder.
Alhambramaurisk fæstningsværk og paladsby på en klippe i byen Granada, opført i 1200- og 1300-tallet for fyrsteslægten Nasride; kendt for sin smukke arkitektur.
Granada … SlotAlhambra, jf. ovenfor.
Phantasusifølge den romerske forfatter Ovids Metamorfoser, 11,641 ff., en af drømmeguderne, der tager skikkelse af alle mulige livløse genstande; her vel personifikation af fantasien.

Stemninger

Først kendte tryk af »Hvil sødt« og »Du Pebersvend, vor Sang Du veed«: del af Mit Livs Eventyr, der udkom 19. juli 1855 (BFN 745). Først kendte tryk af »Den, som jeg gav af mit Hjerteblod«, »Bibelens Job, ham kjender Du vel?« og »Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt«: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869).

Først kendte tryk af »Du stærke Død, din Taushed vækker Gru«: del af »Lykkens Kalosker«, der udkom 19. maj 1838 i Tre Digtninger (BFN 321). Alle optaget som selvstændige digte i Kjendte og glemte Digte. BFN 954-959. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

401,6ei Verden seer < ei Verden veed
399
faurfager; dejlig, vidunderlig, smuk.
lønligtskjult.
Vovebølge.
400
traadte (mig)trådte på.
Skrabed’ tilblods kun som Potteskaarjf. Jobs Bog 2,8.
401
Jacobsstigejf. 1. Mosebog 28,12.
Lidenlidelse.

Af Til Forskjellige

Først kendte tryk: tilegnelsesdigt til Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Anden Samling, der udkom 25. november 1861 med årstallet 1862 på titelbladet (BFN 829). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. Uden selvstændig nummerering i BFN. Sidstnævnte udgave følges her.

403
Tak for hvad … dit DigterhjerteH.C. Andersen traf Bjørnstjerne Bjørnson under sit ophold i Rom fra 28. april til 29. maj 1861.
Lyrestrengeinstrument fra oldtidens Grækenland; her symbol for digtekunsten.

Af Flere Smaavers

Først kendte tryk af »I Vel og Vee« i Kjendte og glemte Digte, BFN 960. Først kendte tryk af »Israels Børn ved Kongegravene«: del af Ahasverus, der udkom 16. december 1847 (BFN 522); optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte, BFN 961; sidstnævnte udgave følges her.

404
Veesmerte; ulykke, nød.
Israels Børn ved Kongegravenehentydning til israelitternes ophold og trældom i Ægypten; jf. 1. Mosebog 46 til 2. Mosebog 14.
(vi) trædetrælle, slave.

Bøn

Først kendte tryk: del af I Spanien, der udkom 9. november 1863 i Samlede Skrifter. Fire og Tyvende Bind (BFN 869). Optaget som selvstændigt digt i Kjendte og glemte Digte. BFN 962. Sidstnævnte udgave følges her.

405
forgjætteglemme.
Dig Magten og Ærenjf. Matthæus 6,13.

Den 13. Marts 1868

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Ferdinand Tuteins 80-års fødselsdag. BFN 968

408
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Vor Taktitlen på det tableau, som blev opført ved fødselsdagen; i dagbogen for 13. marts 1868 skriver H.C. Andersen: »gik saa 8 ½ til Consul Tutein der fyldte sit 80 Aar, der var Tableaux: »Vor Tak«, jeg havde skrevet en Sang som blev sjunget eft[er]. V ɔ: Voxkabinet; (deri en Hilsen af Lenormann til H. C. Andersen, Jerichau og Gade). O ɔ: Ole Lukøie. R ɔ: Ruth. T ɔ: Troen. A ɔ: Adelheid, Maleri af Kaulbach. K ɔ: Kjærestefolk, det var nok Jochum og Lisbeth. Tilsidst alle de fremtraadte Personer og Børnene i Gruppe kastede Blomster til gamle Tutein, mens min Sang bagved blev sjunget«.
end (det gamle)endnu.

»Kommer aldrig igjen!«

Først kendte tryk i Figaro. Vers og Prosa, der udkom december 1868 med årstallet 1869 på titelbladet. BFN 980

409
farer henforgår.
blivende (Sted)fast, uforgængeligt.

Korsør

Først kendte tryk i Børne-Tidendes Nytaarsgave, januar 1869. BFN 984

410
Baggesens FødebyKorsør.
Børten(s)smakken (færgebåden) over Storebælt; rutefart over Storebælt indførtes i 1600-tallet.
(Post-) Kærre(ns)tohjulet (arbejds)vogn.
(din) Lovlovprisning, pris.
ØenSprogø; hentydning til Baggesens digt »Da jeg var lille« fra H.W. Riber Poesier. Første samling, 1785, hvor det i 4. strofe hedder: »Da saae jeg Maanen ned paa Øen glide, / Og tænkte: gid jeg var paa Øen der!«.

Paa Andreas Ludwig Brandt’s og Debora Petronella Brandt’s Sölvbryllup

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 985

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

411,4Mai < Mei
411
LudwigLudvig.
DeboraDeborah.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
signevelsigne.
HollænderenDeborah var født i Amsterdam.
Vei til Roes og Magtcitat fra romancen »Kong Christjan stoed ved høien Mast« fra Johannes Ewalds syngespil Fiskerne, 1779, med musik af J.E. Hartmann.
Hollændere forvandlede … AmagerChristian 2. inviterede i 1516-1521 hollandske bønder til at bosætte sig på den sydlige del af Amager med henblik på at gøre byen København selvforsynende med grøntsager.

Deres Kongelige Høiheder Kronprinds Frederik og Prindsesse Lovisa, Formælingsdagen den 28de Juli 1869

Først kendte tryk i Dagens Nyheder, nr. 203, 28. juli 1869. BFN 986

412
Kronprinds Frederikden senere kong Frederik 8.
Prindsesse Lovisaden svenske prinsesse Lovisa, datter af Karl 15. af Sverige og Norge.
Formælingsdagenbryllupsdagen.
I Tiden skiltes ved det dragne Sværdhentydning til Karl Gustaf-krigene 1657-1658 og 1658-1660, Skånske Krig 1675-1679 og Store Nordiske Krig 1700-1721.
Frændervenner, slægtninge.

Liden Kirsten og Prinds Buris

Først kendte tryk i Souvenir 1870, november 1869, som indledning til kalenderdelen for september måned 1870. BFN 990

413
Liden Kirsten … Burisjf. folkevisen om Valdemar 1. den Stores søster Kirsten og hendes elskovsforhold til prins Buris »Liden Kirsten og Prins Buris« (DgF 126); visen har ikke historisk belæg.
blev blindetvisen fortæller, at Valdemar lader Buris’ øjne stikke ud.
Skarlagens Fligher: klædt i skalagenrød kjole (e.l.).
Vesterviigfolkevisen lokaliserer begivenhederne til Vestervig klosterkirke i Thy; Buris lænkes til kirken og Kirsten begraves i den.
jordedebegravede.

† Henrik Hertz

Først kendte tryk i Dagbladet, 8. marts 1870. BFN 996

414
Henrik HertzHertz døde 25. februar 1870, hvad H.C. Andersen erfarede 2. marts fra en tysk avis i Hamm, hvor digtet skrives og sendes i et brev til Henriette Collin.

Foraarssang

Først kendte tryk i Dagens Nyheder, nr. 75, 17. marts 1870. BFN 997

415
End (ligger)endnu.
dageregentlig bliver dag, lysner; her: går mod lysere tider, bliver forår.
kaster de uldne Vanterpilens blomster er samlet i små, dunede rakler, kaldet gæslinger, som typisk afblomstrer før løvspringet om foråret.
Kukkerengøgen.
Mennesket skabtes … Gudjf. 1. Mosebog 1,27.

Sang ved Afsløringen af Mindestøtten paa Holsteinborg, den 18de October 1870

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 1003

416
Mindestøtten paa Holsteinborgpå 86-års-dagen for lensgreve F.A. Holsteins fødsel, 18. oktober 1870, rejste grevskabet og omegnens bønder en mindestøtte over ham og hans hustru, Wilhelmine Juliane, i parken på Ludvig og Mimi Holsteins herregård Holsteinborg ved Rude Skov på Sydvestsjælland, hos hvem H.C. Andersen var hyppig gæst gennem fra 1856 til 1874.
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
kaarenkåret, udvalgt.
Vraahytte.
Baarenligbåre; ligkiste el. særligt leje, hvor en afdød ligger før og under begravelsen el. bisættelsen.
fribaarenfødt fri.
med i Kongens Raadhentydning til oprettelsen af Folketing (og Landsting) i forbindelse med Grundloven af 1849.
Friheds-Ordet lødF.A. Holstein, der var stærkt påvirket af brødrene Reventlows arbejde for bondens frigørelse, opløste i 1809-1811 hoveriet på Holsteinborg.
Plantningbeplantning.
Kundskabs-Straalen brødF.A. Holstein oprettede på egen bekostning flere skolebygninger, bl.a. aften- og håndgerningsskoler.
(Frederik) AdolfAdolph.

Cantate til Fru Dorothea Melchior den 16. Februar 1871

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Dorothea Melchiors 48-års fødselsdag, med musik af J.A. Hägg; her muligvis gengivet efter et senere, men tilsyneladende identisk tryk fra 1874, idet der på forsiden er anført »(Gjentages den 16. Februar 1874)«; andet tryk har ikke kunnet lokaliseres. BFN 1008

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

419,9mange Aar, < mange Aar
418
Atterkomstgenkomst, tilbagevenden.
en fremmed Strand … SolskinslandDorothea Melchior fejrede sin 47-års fødselsdag under sit ophold i Algier.
Fugl Phønixifølge græsk mytologi en fugl, som efter en vis tid brænder sig selv op, men derpå genopstår af sin egen aske.
To Døttre … SøDorotheas døtre Harriet og Anna befandt sig på Skt. Croix i daværende Dansk Vestindien.
hav.
En Hustru … forenet staaerdisse to sidste strofer har tidligere været trykt som de første to strofer i digtet »En Hustru«, det første af fem »Digte af H. C. Andersen« i Poesie og Prosa, april 1844 (BFN 442; se side 73).
419
Englen for Tobias varærkeengelen Rafael ledsager Tobias på en farlig rejse; jf. den apokryfe Tobits Bog 5-8.
Geniusskytsånd.

Børnenes Skaal

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Moritz og Dorothea Melchiors sølvbryllup 16. Februar 1871. BFN 1009. Førstetrykket har ikke kunnet lokaliseres, hvorfor digtet her gengives efter Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, 1879, s. 154-155.

420
Abdallah som fandt Fiirkløverenjf. É. Laboulaye Abdallah ou Le trèfle à quatre feuilles. Conte Arabe, 1859 (dansk Abdallah eller Firkløveren. En arabisk Fortælling, 1871).
(blev) altallerede.
Sølvklangegentlig fin, lys klang.
(fik de) altallerede.
Hvad bittert … sin Ret!denne strofe har tidligere været trykt som de første fire verslinjer i anden strofe af »Sang paa Sölvbryllupsfesten. Den 24 October 1858« (BFN 778; se side 308).

Kantate ved Hr. Moritz Melchiors og Fru Dorothea Melchiors Sølvbryllup den 17de Juni 1871

Først kendte tryk: lejlighedstryk, til musik af J.A. Hägg. BFN 1010

422
Høibroplads en gammel Gaardhentydning til familien Henriques’ gård på Amagertorv, hvor Dorothea (født Henriques) boede før hun blev gift med Moritz Melchior.
Dyvekekong Christian 2.s elskerinde; kongen købte i marts 1516 hende og hendes mor en gård på hjørnet af Amagertorv og Niels Hemmingsensgade.
(Rosen)maardmår; ung kvinde, mø.
Myrtekrandsenbrudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
423
Arneegentlig åbent ildsted; her: hjem.
Rosenvængetkvarter på det ydre Østerbro, grænsende op til Øresund, hvor en række prominente borgere og kunstnere fra 1850’erne lod opføre villaer, og hvor ægteparret Melchiors landsted, »Rolighed«, lå.
Rosenborgegentlig lystslottet Rosenborg i Kongens Have i København, opført 1606-1634.

Sang ved Sølvbryllupsfesten. Den 10. Februar 1872

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Anton og Ida Michelsens sølvbryllup. BFN 1016

425
Menuetten i »Elverhøi«fra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Ska’ vi ‘tte ne’ i Baa’en(fynsk dialekt) skal vi ikke ned i båden.
Klokkedybsagnomspundet parti af Odense Å; i »Bemærkninger« fra Samlede Skrifter. Syv og Tyvende Bind, 1868 (BFN 974), skriver H.C. Andersen om klokkedybet: »Klokkedybet er udsprunget af Folketroen om Aamanden i Odense Aa og Sagnet om Kirkeklokken, der svang sig ud fra Albani Kirketaarn«; jf. Thiele 1, 2, s. 29 f., hvor det dog er klokkerne i Skt. Knuds Kirke, der flyver, fordi man ringede for stærkt med dem.
(Langs Engen hos) »Blegmanden«mand, der driver et blegeri, hvor tøj efter vask blev lagt til tørre og bleget i solen; her lokalitet på åens sydside, nu del af byen.
Nedergadei Odense centrum.
Albani-KirkenSankt Albani; indviet til Vor Frue og senere til den engelske helgen Skt. Albanus; placeret ved det sydvestlige hjørne af Albani Torv, nedrevet 1539.
I Bib’len staaer … ene!jf. 1. Mosebog 2,18.
To Byesbørn, unge PigerErnestine Saxthorf og Ida Michelsen; i dagbogen for 10. februar 1872 noterer H.C. Andersen: »[Borgmester L.C.] Larsen udbragte en Skaal for Ernestine Saxdorf, den unge Pige der blev nævnet i min Sang, der kom ind i Juvelerens Boutik. Det var en Fremtids Comentar naar man senere gjennemgik alle mine Skrifter«.
426
Kongens Nytorv staaer et HuusMichelsen boede i Gothersgade ved Kongens Nytorv i København.

Af Smaavers

Først kendte tryk i For Romantik og Historie, bind 8, april 1872. BFN 1019-1020

427
Alt som Dusom Du.
Fosserde dele af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.

Lille Pouls Tale ved Bedsteforældrenes Sølvbryllupsfest

Først kendte tryk i Ugeblad for Børn, nr. 32, 10. november 1872. BFN 1022

428
Lille Poul(s)Moritz og Dorothea Melchiors nevø, Poul Melchior.
Bedsteforældrene(s)her i betydningen ældre ægtepar.
SølvbryllupsfestMoritz og Dorothea Melchior fejrede sølvbryllup 16. Februar 1871.
halvtredjeto et halvt.
Jeg er den ældste … tovel hentydning til, at Poul havde en lillesøster, Charlotte, født i 1871.
Elskovsgudenden græske kærlighedsgud, Eros (latin: Amor), fremstilles ofte som et drengebarn.

Stormfloden (Den 13de November 1872)

Først kendte tryk: indledning til Vilhelm Gregersen En Julegave i Sang fra Gamle og Unge, 1872. BFN 1030

431
13de November 1872i begyndelsen af november 1872 hærgede voldsomme storme Nordeuropa, hvilket især gik ud over Danmark, Skåne og de tyske Østersøområder; 13. november kulminerede stormen over Danmark i en orkan, hvor talrige kyststrækninger blev oversvømmet, små og store skibe strandede eller forliste, digerne bristede, og over 200 mennesker mistede livet; stormfloden blev på én dag til en national ulykke.
Syndflodens Tidjf. 1. Mosebog 6-8.
sligtsådant.
hvortiltil hvilken nytte; hvorfor.
Vee (os)stakkels.

En Stemning

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 722, 27. juli 1873. BFN 1032

432
Himmelkuglehimmellegeme.
(Skyens) Sømegentlig ombukket kant.

Program

Først kendte tryk: lejlighedstryk som program for fastelavnsfesten hos familien Melchior 16. februar 1874, Dorothea Melchiors 51-års fødselsdag, under mærket »x.«. BFN 1033

433
løbe til (Fastelavn)fejre.
bide til Bolleselskabsleg, hvor man forsøger at spise en bolle ophængt i en snor uden at tage hændernes til hjælp.
(stikker til) Straamandfigur udstoppet med strå, som brugtes i kultisk øjemed; her til at stikke til måls efter.
knuser en Pottepotteknusning var led i både nytårs- og fastelavnsfester.

Til J. P. E. Hartmann. 22. Mai 1874

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved festen for J.P.E. Hartmann på Den Kgl. Skydebane i anledning af hans 50-års-jubilæum som organist. BFN 1035

435
Der er et Land … Nordenførstelinjen af C.J. Boye »Sang for danske« fra sørgespillet Svend Grathe, 1825, med musik af C.E.F. Weyse, 1826.
Velanudtryk, der bruges som opmuntring el. tilskyndelse til at gøre noget.
Sankt AnnapladsHartmann boede på Sankt Annæ Plads, tæt ved Amalienborg i København.
Kong Christian stod ved høien Mastromancen »Kong Christjan stoed ved høien Mast« fra Johannes Ewalds syngespil Fiskerne, 1779, med musik af J.E. Hartmann, J.P.E. Hartmanns farfar.
Arnestedbolig.
Snillet(s Runer)evner, færdigheder.
Guldhornenehentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.
Flyv, Fugl … Vovefra Chr. Winther Digte, 1828, sat i musik af J.P.E. Hartmann i forbindelse med Musikforeningens første prisopgave i 1837.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Liden Kirstens QvadHartmann satte musik til H.C. Andersens opera Liden Kirsten, opført første gang på Det Kgl. Teater 12. maj 1846 (BFN 487).
Slaget … Stiklestadslaget ved Stiklestad i Norge 29. juli 1030; Hartmann satte musik til »Slaget ved Stiklestad« fra slutningen af fjerde handling i Oehlenschlägers tragedie Olaf den Hellige, 1838.
GurreslotHartmann satte musik til J.L. Heibergs Syvsoverdag, 1840, hvor anden akt foregår ved ruinerne af det kongelige jagtslot Gurre i Nordsjælland.
Sulamith fra Østerlandhentydning til Hartmannns sangsamling Sulamith og Salomons Sange, 1850, skrevet til et udvalg af Ingemanns digte.
HindostanHindustan; egentlig oprindelig betegnelse for Nordindien, landområdet mellem Vindhyabjergene og Himalaya; her: vidunderlige, eventyrlige rige.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.

Oldingen

Først kendte tryk i Julebog 1874, december 1874. BFN 1038

436
Syv Gange … Leveaarjf. Salmernes Bog 90,10.
Meedhensigt el. formål.
Ved Ordet »bliv«jf. 1. Mosebog 1,3 ff.

Billedstormerne

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 802, 7. februar 1875. BFN 1042

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

439,20Organisten«.) < Organisten«.
438
Vor Frue-Kirkeunder billedstormen tredje juledag 1530 ødelagdes alle billeder, tavler og sidealtre i Vor Frue Kirke.
Santa Madonna … Lilieden hellige Jomfru Maria afbildes ofte med en hvid lilje, som symboliserer hendes uskyld og renhed.
Alt (Røgen)allerede.
hvohvem.
439
Doms-Basuneni Johannes’ Åbenbaring får de syv engle, der står foran Gud, basuner, som de på skift blæser i og på den måde nedkalder de ødelæggelser, som er led i dommedag; jf. Johannes’ Åbenbaring 8-9 og 11,15 ff.
Ora … pro nobis(latin) bed for os, Sankt Maria, bed for os.
Messesærkmesseskjorte.
Beggrydentjæregryden (brugt som led i afstraffelse).
Kjedeltrommenkedeltrommen; pauken.
Zwinglis Tidden schweiziske reformator Ulrich Zwingli var i starten af 1500-tallet leder af reformationsbevægelsen i Zürich.
Hagenbachkirkehistorikeren K.R. Hagenbachs digt har ikke kunnet lokaliseres.

Kjøbenhavn

Først kendte tryk i Nær og Fjern, nr. 137, 14. Februar 1875. BFN 1043

440
Holbergs Scene … igjender hentydes til Det Kgl. Teaters nye teaterbygning, indviet 1874; Holbergs komedier, hvoraf de første i perioden 1722-1728 blev opført i teatret i Lille Grønnegade (åbnet 23. september 1722), var stærkt medvirkende til dannelsen af et permanent offentligt teater i København i 1748.
(Guldskat i) Thorvaldsenvel Thorvaldsens Museum.
Kæmpegravenkæmpehøjen.
Runestavtræstav med indskårne runer.
Champagne-GalopH.C. Lumbye Champagne Galop, opført første gang i Tivoli 22. august 1845.
ved din DørTivoli blev opført på fæstningsterrænet uden for Vesterport i 1843.
din Volddit værn.
Meedegentlig hensigt el. formål med åndelig el. legemlig virksomhed.

Odense

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 804, 21. februar 1875, under en illustration af »Odense, seet fra »Nonnebakken««. BFN 1044

441
Stolt bygged’ … BankeNæsbyhoved borgbanke nær Odense Havn blev antagelig anlagt i 1100-tallet, der findes spor af bebyggelse fra omkring 1340 og befæstningsanlæg fra omkring 1370; slottet på banken blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde, og de sidste bygninger blev revet ned i 1764.
Frigge raabte … NavnetH.C. Andersens ordhistoriske forklaring hviler på en udbredt, men forkert antagelse; Odense stammer fra det gammeldanske ord Othenswi, der betyder »Odins vi«, hvor vi betegner en nordisk, hedensk helligdom; i nordisk mytologi er Frigg Odins hustru.
Klokkedybet … Aamandensagnomspundet parti af Odense Å; i »Bemærkninger« fra Samlede Skrifter. Syv og Tyvende Bind, 1868 (BFN 974), skriver H.C. Andersen om klokkedybet: »Klokkedybet er udsprunget af Folketroen om Aamanden i Odense Aa og Sagnet om Kirkeklokken, der svang sig ud fra Albani Kirketaarn«; jf. Thiele 1, 2, s. 29 f., hvor det dog er klokkerne i Skt. Knuds Kirke, der flyver, fordi man ringede for stærkt med dem.
Aamandenif. folketroen et væsen, der lokker mennesker ned til sig i åen; jf. Thiele 1, 4, s. 18.
Klostret(s)Skt. Knuds kloster.
første Sprøiteegentlig den brandsprøjte, der er først fremme; her: det vigtigste, min favorit.
442
Nonnebakkenbakke syd for Odense Å tæt ved Skt. Knuds Kirke.
Munkemosemosedrag syd for Odense Å, nu omdannet til park.
Sanct Knudkong Knud 4. den Hellige blev myrdet i Albani Kirke i Odense 1086.
Jakobs Himmelstigejf. 1. Mosebog 28,12.

Lille Svends Udtalelse om Vejrliget i Vinter

Først kendte tryk i Nordisk illustreret Børneblad, 2. årgang, nr. 9, februar 1875. BFN 1045

443
Wendrichs Stormhueher: hue, der kan knappes foran, så kun forreste del af ansigtet er fri; Waldemar Sigfried Wendrich var herrehattefabrikant i Bredgade.

Et Barns Skriftemaal

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 806, 7. marts 1875. BFN 1046

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

445,26her er godt, < her er godt.
445
senlangsom.
Wintherskjf. forfatteren Chr. Winther.
Maadeligtlav karakter efter datidens karakterskala (kun karakteren slet er dårligere).
havneegentlig bringe i havn, lande; her: få den ind i hovedet, forstå, huske.

Mit Barndoms Hjem

Først kendte tryk i Søndags-Posten, nr. 588, 4. april 1875. BFN 1050

448
Odense-Munkemøllevandmøllen Munkemølle ved Odense Å, tæt på Munkemøllestræde; jf. nedenfor.
KlostretSkt. Knuds Kloster.
som Du seer … Bindingsværks Huus’digtet er trykt sammen med en illustration af H.C. Andersens barndomshjem i Klingenberg (matr.nr. 646), det senere Munkemøllestræde 3, hvor han boede fra 1807 til 1819.
Sancthansurt blev sat i Bjælkenifølge folketroen kunne man heraf slutte, hvad fremtiden ville bringe, fx om ens levetid blev kort eller lang; jf. Thiele 2, III, s. 150 f. (»Den danske Almues overtroiske Meninger, nr. 622).
Gnavpose(n)pose med spillebrikker.

Tunge Timer

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 820, 13. juni 1875. BFN 1053

449
forarger … Havetjf. Matthæus 18,6, og Markus 9,42.

Udaterede lejlighedstryk

Cantate afsjunget Nytaarsdag i Garnisons-Kirken

BFN 1054

452
Garnisons-Kirkenpå Sankt Annæ Plads i København, færdigopført 1706.
Doms-Basunernei Johannes’ Åbenbaring får de syv engle, der står foran Gud, basuner, som de på skift blæser i og på den måde nedkalder de ødelæggelser, som er led i dommedag; jf. Johannes’ Åbenbaring 8-9 og 11,15 ff.

Jagtherrens Skaal

BFN 1056

453
Velkommen varme Purpurskaalførstelinjen af Oehlenschlägers drikkevise fra syngespillet Røverborgen, med musik af Fr. Kuhlau, opført første gang på Det Kgl. Teater 1814.
Dianai romersk mytologi gudinde for jagten og månen.
Kom … Endymioni græsk mytologi gribes gudinden for månen, Selenes, af kærlighed til Endymion og opsøger med mellemrum den sovende yngling, som efter eget ønske blev skænket evig søvn i skønhed og ungdom af Zeus; sagnet er senere overført til den romerske gudinde Diana.
dulgteskjulte.
Ecchoegentlig nymfen Echo, som hentæres af ubesvaret kærlighed til Narkissos indtil kun hendes stemme er tilbage; her: ekkoet.
Banlystbandlyst; udelukket el. forbudt.
FredensborgFredensborg Slot eller by.
Dryaden(s)i græsk mytologi en trænymfe, der lever og dør med træet.
(Jagtherren) Heldher brugt som ønske om held og lykke.

Af Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, 1879

Samlingen udkom 1879. BFN 1079

Vandrerens Sang

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1080

459
Leipzig i Mai 1831H.C. Andersen opholdt sig i Lepzig fra 31. maj til 1. juni 1831 på sin rejse til Harzen og Sachsisk Schweiz.
Tindtinde; top.

Mene, mene tekel upharsin

Først kendte tryk i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, 1878, uden titel som del af et brev til Frederik Læssøe, 23. februar 1838 (BFN 1072). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4602: ingen årstalsangivelse | 16: Der, < Der | fremstige < fremstige, | 17: Villieløst < Villiesløst
4618: Cathago < Karthago | 16: krandser; < krandser, | 20: dit < Dit
460
Mene, mene tekel upharsinmené, mené, teqél, ufarsín (aramæisk) talt, talt, vejet, delt; skriften, som blev skrevet af »fingre af en menneskehånd« på væggen ved kong Belshassars gæstebud, og som ifølge Daniel skal forstås sådan, at Gud har talt kongerigets dage og gjort ende på det, at kong Belshassar er blevet vejet og fundet for let, og at kongeriget vil blive delt og givet til mederne og perserne; jf. Daniels Bog 5.
Avnertørre højblade, der fraskilles ved kornets tærskning; her om noget flygtigt.
Veiresblæses.
Trende Flammer nyligt brændteder hentydes til Vinterpaladset i Skt. Petersborg, som brændte 1837, samt Opera Comique i Paris og Børsen i London, der begge brændte i januar 1838.
Trendetre.
hvad Haanden skrevjf. ovenfor.
Vornedperson undkastet vornedskab, en lovfæstet ordning, efter hvilken (sjællandske) fæstebønder var forpligtede til at forblive på det gods, hvor de var født; i Danmark ophævet i henholdsvis 1696 og 1702.
Paladset(s)Vinterpaladset, jf. ovenfor.
TheatretOpera Comique, jf. ovenfor.
Førstefineste, bedste.
461
Tabernakelegentlig bræddeskur el. telt; ifølge Det Gamle Testamente den telthelligdom, jøderne bar med sig under ørkenvandringen; i den katolske kirke et (aflåseligt) alterskab, hvori hostien (nadverbrødet) opbevares.
CathagoKarthago på Nordafrikas kyst, antik by ødelagt af romerne i 146 f.Kr. efter mere end 100 års krige.
ØenEngland, jf. ovenfor.
Væverstolvæv.
Guldkalvjf. 2. Mosebog 32,1-6.
Alt EuropaEuropa.
Børsenjf. ovenfor.
understærkeforunderligt stærke.

Asylsang

Først kendte tryk i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, 1878, uden titel som del af et brev til Henriette Hanck, 16. marts 1838 (BFN 1073). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4622: ingen årstalsangivelse
462
Asylsangaf brevet til Henriette Hanck 16. marts 1838 fremgår det, at H.C. Andersen »har skrevet en lille Sang for Børnene i Asylet«, hvilket asyl har ikke kunnet lokaliseres.
(I) maaemå gerne.
(de) maaemå få lov.

Brev til Fru Saabye

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1081

463
9de April 1838ifølge H.C. Andersens almanak var han denne dag »Indviteret til Bournonvilles men [havde] ikke været der«.

Til Hende

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1082

464
vordenblevet.
Sangen staaer … femten Aarvel hentydning til folkevisen »Esbern og Sidsel« (DgF 250), hvor den nygifte Esbern drager af sted for at være væk i et år, men først kommer hjem efter femten og finder ud af at hans kone har født et barn (som til alt held viser det sig at være 15 år).
Ridder og skjøn Jomfruhentydning til folkevisens typiske elskende par.

Den Gang vi endnu havde Vaar

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1083

465
Sommer red i Byalmindelig skik, hvor man til hest bragte friske bøgegrene fra skoven til byen ved sommerens begyndelse.

Jeg fik et Brev fra hende, som Du veed

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1084

Brudstykke af en Rundsang

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1085

467
Oversættelsen af Der VerschwenderH.C. Andersens bearbejdning af den østrigske forfatter Ferdinand Raimunds trylleeventyrspil fra 1834, Der Verschwender, fik titlen En Ødeland; men stykket, der hverken blev opført eller udgivet, indeholder ikke disse to strofer; måske der er tale om en senere bearbejdelse af stykket, jf. H.C. Andersens almanak for 29. oktober 1842: »Læst høit hos Næboes: En Ødeland, indsendt den«, en sådan senere udgave har dog ikke kunnet lokaliseres.
Druen voxer paa vor Klodedrikkevise fra 2. akt af E. de Falsens populære syngespil Dragedukken, 1797, med melodi af F. Kunzen.
Fire Fjæle … Pragtjf. første verslinje i syvende strofe af Dorothe Engelbretsdatters salme »Afften-Psalme« (»Dagen viger og går bort«), 1677.
(Fire) Fjælebrædder, dvs. kisten.

Herrens Bøn

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1086

Den stille Uge

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1087

469
Den stille Ugepåskeugen; fra palmesøndag til påskedag.
Mens han for sine Fjender badjf. Lukas 23,34.
Hvohvem.
Den er salig, som ret troerjf. Lukasevangeliet 1,45 og Johannesevangeliet 20,29.

Vise

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1088

470
pêle-mêle(fransk) hulter til bulter.

Romanze

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1089

471
Stillestilhed.

Brudefolkene paa Jernbanen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1090

472
den røde Faneledvogtere anvendte et rødt flag som advarselssignal, når toget kom.

Til Sophie Gade, født Hartmann, at synge for sine Smaa

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1091

473
Sophie Gade, født HartmannNiels W. Gades første kone, Emma Sophie Christiane, var J.P.E. Hartmanns datter.
sine Smaatvillingerne Emma og Felix, født 20. maj 1855, godt en måned før Sophie Gade døde af komplikationer efter fødslen.

Jeg gik igjennem den duftende Skov

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som det første af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1076). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4744: Skov, < Skov. | 6: der < der | 8: saae < saa | 9: svømme; < svømme: | 11: Hjertets < Hjærtets | 16: Blad, < Blad | 17: bøier; < bøier. | 18: Hjerter < Hjærter | 25: Jorden. < Jorden; | 26: hvorved to Hjerter < hvormed to Hjærter | 27: deelt < delt | 28: boer < bor | 30: Hjertet < Hjærtet | troer < tror
474
Ingemanns i Sorøægteparret Lucie og B.S. Ingemann, H.C. Andersens nære venner, boede i et hus ved Sorø Akademi, hvor B.S. var lektor fra 1822.
Er Klippen, hvorpaa vi kan byggejf. Matthæus 7,24-27 og Lukas 6,48-49.
mindre vordenblevet mindre.
forlenegive, bringe.

Romanze

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som det andet af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1077). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4751: titel: Romanze < Romance | 4: Taus < Tavs | 5: Hjertet < Hjærtet | 8: gaae < gaa | 14: groer < gror | 15: Blomsten oven over, < Blomster ovenover: | 16: staaer < staar
475
Bregentvedherregård fra ca. 1650 ved Haslev, ejet af lensgreve A.W. Moltke.
Stillestilhed.
Nyetnymånen.

Af Ved Aarsskifter

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1092

476
(Efter) Krigenanden slesvigske krig, 1864.
linkendehinkende, haltende.
Veesmerte; ulykke, nød.

Ved Soldatens Hjemkomst i 1864

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1093

477
Soldatens Hjemkomst i 1864der blev sluttet våbenhvile i anden slesvigske krig 18. juli 1864, men først 11. november underskrev kongen fredstraktaten.
I forrige KrigTreårskrigen, 1848-1850.
kjendebemærke, føle.
Atterdagkong Valdemar 4. Atterdag, kendt for sin genrejsning af landet.
Thyras gjenreiste VoldeDannevirke; hentydning til, at de danske tropper i 1864 forskansede sig ved Dannevirke, hvis ældste dele ifølge sagnet stammer fra dronning Thyra Danebod (900-tallet), men som er betydeligt ældre.

En Stemning

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1094

478
(giver mig …) hen i Fæstei Guds tjeneste, i Guds vold.

Til Maleren Carl Bloch, (med mine ham i December 1866 tilegnede nye Eventyr og Historier)

Først kendte tryk i Julebog 1875, 1875, som det første af »To Digte«, under titlen »I et Brev til Maleren Carl Bloch med mine ham i December 1866 tilegnede nye Eventyr og Historier« (BFN 1063). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4794: Meget < meget | deiligt < dejligt | 7: To < to | 9: Skue, < Skue, – | 10: følte: < følte, | 10: Sligt < sligt | 12: saae iblandt Philistrene < saa iblandt Filistrene | 13: Vi saae < Vi saa | vi saae < vi saa | 14: Humeur < Humør | 16: Øine < Øjne | 17: Kjøbenhavn! < Kjøbenhavn. | 21: Mission; < Mission,
479
December 1866 … HistorierH.C. Andersen tilegnede Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling, der udkom 11. december 1866 (BFN 911), til Bloch med ordene »Maleren / Carl Bloch / med Venskab og Beundring / tilegnet«.
Charlottenborgslot ved Kongens Nytorv, hvor Kunstakademiet havde til huse.
MunkenBloch malede flere billeder med munke som motiv.
Samson saae iblandt PhilistreneSamson hos filistrene, malet i Rom 1863, nu på Statens Museum for Kunst.
Barberen … RomerdrengenRomersk gadebarber, malet i Rom 1864, nu på Den Hirschsprungske Samling.
PrometheusPrometheus’ Befrielse, 1864, privateje, eller Prometheus’ ørn, 1864, nu på Ribe Kunstmuseum.

Fyen og Schweitz

Først kendte tryk i Julebog 1875, 1875, som det andet af »To Digte« (BFN 1064). På siden efter digtet er følgende anført: »I Anledning af omstaaende Digt har Hr. Nicolaj Bøgh godhedsfuldt meddelt Udgiveren følgende: »Dette Digt, som er Andersens næst sidste, er kort før hans Død dikteret af ham, og hans Sygdom forhindrede ham i at gjennemse det, hvorfor det indeholder enkelte rhytmiske Unøjagtigheder. Med Hensyn til Digtets Indhold bør det maaske bemærkes, at Andersen tænkte paa at rejse til Montreux i Schweiz, for der muligvis i Vinterens Løb at gjenvinde sit Helbred; men som Digtets Slutning viser, har dette Haab dog ikke været stærkt rodfæstet i ham.««. Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4802: ingen datoangivelse | 3: Grav < Grav, | 4: Hav, < Hav! | 7: dit < Dit | din < Din | 8: Bulder, < Bulder! | 9: ruller. < ruller, | 13: groe < gro | under digtet: Rolighed den 5te Juli 1875 / Aften Kl. 11.
480
Fyen og Schweitztil titlen er knyttet den redaktionelle note: »Andersens næstsidste Digt«.
Odins ØFyn.
Palnatoke(s)sagnhelt kendt fra Saxos Danmarkshistorie, Harald 1. Blåtands hirdmand.
Wilhelm Tell(s)schweizisk nationalhelt, som ifølge sagnet blev dømt til at skyde et æble af sin søns hoved, hvilket blev anledning til den schweiziske frihedskamp.
GenfersøGenèvesøen (Lac Léman).
Støvmenneskets forgængelige krop, typisk i modsætning til ånd el. sjæl.

Af Smaavers

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, BFN 1095-1133. Undtagelser herfra er nr. 12, »Jeg er ei længer i Ungdomstid«, hvor først kendte tryk er i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som den sidste af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1078), og nr. 54, »I Foraaret i Kjøge«, hvor først kendte tryk er i Illustreret Tidende, nr. 831, 29. august 1875 (BFN 1060); begge optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

481,16Oldtids Skatte < Oltids Skatte

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

48321: Hjerte < Hjærte | 22: hvid; < hvid, | 25: Moerlille, < Moerlille | graa < graa, | 26: Hjertegrunden < Hjærtegrunden | 27: Faa, < Faa | 28: troer derpaa. < tror derpaa!
4943: (Til lille Charlotte) < til lille Charlotte | 4: qviddrende kom, < kvidrende kom; | 11: Kjøge-Høns < Kjøgehøns
481
Genfersøen … 1833H.C. Andersen opholdt sig ved Genèvesøen (Lac Léman) fra 22. til 23. august på turen fra Genève over Lausanne og Neuchatel til Le Locle.
Rom … 1833H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 18. oktober 1833 til 12. februar 1834.
Orangenappelsinen.
endendnu.
Qvirinalhavenhave tilknyttet Qvirinalet, den davæende pavelige residens syd for Piazza Barberini i Rom.
SjølundsSjælands.
482
Musamuse; i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Henry Wynns Landstedmåske Bernstorff Slot, nord for København, som i en del af Frederiks 7.s regeringsperiode var lejet ud til den engelske ambassadør Henry Wynn, der opholdt sig i Danmark 1824-1853.
483
Synden har bidt selv i Barne-Hæljf. 1. Mosebog 3,14-15.
Thingsvidneregentlig mænd, der beretter om, hvad de har set og hørt (på tinge, dvs. i den lovgivende forsamling).
vee (os)stakkels.
Elendeelendighed.
fornamfornemmede.
484
Glarglas.
travestere(t)egentlig fremstille et alvorligt emne i grotesk, komisk stil; latterliggøre, parodiere.
Figenbladetjf. 1. Mosebog 3,7.
Babylonher: Babel(stårnet) som symbol på den menneskelige egenvilje og ugudelighed.
Paradisets … Træjf. 1. Mosebog 2,17.
485
ham, for hvem … GravenJesus; jf. Lukas 24,2, Matthæus 8,2, Markus 16,4, og Johannes 20,1.
H. S.sandsynligvis balletdanser ved Det Kgl. Teater Harald Scharff.
vederqvægelindre.
Vundesår.
486
Atterkomstgenkomst, tilbagevenden.
qvægedlindrede, beroligede.
Signetlille graveret stempel med navnetræk el. slægtsvåben; kan presses ned i lak el. voks og dermed forsegle et brev el. dokument; her måske en signetring.
Altar(-Flamme)alter.
487
Granat(træet)granatæble.
snare Flugtegentlig hurtige bevægelse.
Psyche(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger); billedhuggeren Thorvaldsen lavede flere værker med dette motiv.
488
Ahlbrunt, hårdt lag af sand og sten, som ligger lige under jordens overflade, og som gør det vanskeligt for andre vækster end lyngen at gro.
Freyas-Salher: frodigt sted; måske hentydning til de sidste to verslinje i første strofe af Oehlenschlägers »Der er et yndigt Land«, 1819: »Og det er Frejas Sal«.
Parie-Folkeneparia-folkene, dvs. de kasteløse i Indien; her: sigøjnerne.
Parijf. ovenfor.
489
Rom 1841H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 20. december 1840 til 24. februar 1841.
Svensken … Fyenunder Treårskrigen, 1848-1850, blev svenske frivillige og et hjælpekorps sendt af sted og opslog kvarter på Fyn.
Adelspatentdokument, der tildeler en person adelskab.
Viismåde.
490
Nizza(italiensk) Nice.
Veesmerte; ulykke, nød.
23 September 1866H.C. Andersen opholdt sig på ægteparret Moritz og Dorothea Melchiors landsted på Østerbro, »Rolighed«; i dagbogen noterer han under denne dato: »Det blev et saa stille og mildt Maaneskinsveir at vi til henimod ti sad i Haven«.
Trekroner(s)søfortet ved indsejlingen til København.
Etatsraad Melchiorgrosserer Moritz Melchior.
»Rolighed« den 22de Juni 1867H.C. Andersen opholdt sig på »Rolighed« (jf. ovenfor) og deltog i fejringen af Moritz’ 51-års fødselsdag.
491
dikkede(t) ikke.
Anletanled; ansigt(er).
Bardebragmåske bardebragd; af barde: digter, skjald, og bragd: bedrift, dåd, storværk.
Bersærkegangbersærkergang; vildt og ustyrligt raserianfald, ukontrolleret opførsel.
Landet med Kornethentydning til Danmark.
Heimdali nordisk mytologi den lyse gud, gudernes vægter, der sidder ved himlens rand med sin lur, Gjallarhorn.
Vaandesmerte, sorg, pine.
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
492
Adam uden Figenbladjf. 1. Mosebog 3,7.
Du spiser af Frugtenjf. 1. Mosebog 3,6 ff.
Skyegentlig skyhed; hæmning, betænkelighed.
Ravenswoodborg i den engelske forfatter Walter Scotts roman The Bride of Lammermoor, 1819 (dansk Bruden fra Lammermoor, 1823, dramatiseret af H.C. Andersen i det romantiske syngestykke Bruden fra Lammermoor, 1832 (BFN 183)); borgen er hjemsted for hovedpersonen Edgars slægt; der er tale om en faktisk lokalitet uden for Edingburgh, ruinerne af Fast Castle, bygget i 1300-tallet, højt beliggende på klipperne ved Nordsøen.
Lucie og Edgardet unge elskende par i The Bride of Lammermoor, som ikke må få hinanden og begge dør.
Julie og Romeotitelfigurer i Shakespeares kærlighedstragedie Romeo and Juliet, 1595 (dansk Romeo og Julie, 1811).
Basnæsfamilien Scavenius’ hovedgård og gods sydøst for Skælskør, hvor specielt Henriette Scavenius var en nær veninde af H.C. Andersen.
Mit Livs EventyrH.C. Andersens selvbiografi fra 1855 (BFN 745).
Beltet(s Vande)Storebælt.
Arne(s)egentlig åbent ildsted; her: hjem.
Fyrher: ild.
493
Mariemåske Dorothea Melchiors niece Marie Henriques, født i 1866, hvor H.C. Andersen er 61 år gammel.
Reise i Foraaret 1872fra 12. april til 7. juni 1872 (til Tyskland, Østrig og Norditalien).
KeiserstadenWien.
494
I Foraaret i Kjøgetil titlen er knyttet den redaktionelle note: »Andersens sidste Digt«.
lille Charlottemåske Moritz og Dorothea Melchiors niece Charlotte Melchior.
Kjøge-Hønshentydning til gammel børneleg, hvor den voksne tager barnet med begge hænder om hovedet og løfter det op for at »se Køgehøns«; der er egentlig tale om en forvanskning af udtrykket »kæge (el. køge) høns«, dvs. kvæle høns.

Af Deviser med Presenter

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1134-1194. Undtagelse herfra er »Med en Deel Sparebøsser, solgte paa en Bazar under Krigen 1864 til daglig Indsamling for de Udcommanderedes Koner og Børn«, hvor først kendte tryk er i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, bind 2, 1878, uden titel som del af et brev til Dorothea Melchior, 13. februar 1864 (BFN 1075); optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

501,21Men jeg slog < Men [jeg] slog

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket (BFN 1075)

508[hver anden verslinje har indryk] | 14: ikke < ikke meget | 15: groe, < groe. | 19: Du. < Du!
495
Deviserkort sætninger, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
Amor(s)den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
Dig giver din Restgiver dig din andel, tilgodehavende; gør det af med dig.
Kjolefrakkelignende mandsdragt med ærmeopslag og vide skøder.
496
Bengellømmel, døgenigt.
Junkerung adelsmand, herremandssøn.
(Visit)kaartkort.
J. L. Heibergs »Urania«J.L. Heiberg, der på sine ældre dage kastede sig over astronomien, udgav den astronomiske årbog Urania, 1844-1846.
Uraniai romersk mytologi astronomiens muse.
497
halsegive hals, gø eller halse af sted.
Den lille Dreng paa det gule Bindhentydning til Vilhelm Pedersens tegning på smudsbindet til Nye Eventyr og Historier, 1858.
Anna, som er hans Venindemuligvis Moritz og Dorothea Melchiors datter Anna.
tyderbetyder.
Gellerts Fablerden tyske forfatter Chr. Fürchtegott Gellert var især kendt for sine Fabeln und Erzählungen, 1746-1748 (dansk Gellerts Fabler og Fortællinger i tvende Deele, 1769).
498
Kobberstykkekobberstik.
Fru Zimmermannunder sit ophold i Berlin fra 19. december 1845 til 7. januar 1846 tilbringer H.C. Andersen juleaften hos Johanne Zimmermann i Berlin.
Jenny LindH.C. Andersen besøgte den svenske sangerinde under sit ophold i Berlin.
Fjederhamfjerham, fjerdragt; iklædning; kendt fra bl.a. eventyr og folkeviser.
ung preussisk OfficeerUlrich Ulrichs, som H.C. Andersen møder i Berlin december 1845, jf. ovenfor.
Frøken Frohmann i Berlinunder sit ophold i Berlin, jf. ovenfor, besøgte H.C. Andersen flere gange den tyske blomstermaler Alwina Frommann.
skikketilsende.
Syndflods Vandejf. 1. Mosebog 6 ff.
Arken … Araratjf. 1. Mosebog 8,4, hvor Noas ark strander på bjerget Ararat i det nuværende Tyrkiet.
Duen Noah sendtejf. 1. Mosebog 8,8 ff.
499
Oliebladjf. 1. Mosebog 8,11.
Byrons VærkerByrons værker udkom i en række forskellige udgaver fra 1820 og frem.
Freiligraths Digtemåske Gedichte, 1838.
(Islands) Geysergejsere.
500
Caressekaresse; kærtegn.
Fidibuset sammenrullet stykke papir til at tænde en pibe med.
Thorvaldsens Statueuvist hvilken.
Stænderdeputeretmedlem af de rådgivende stænderforsamlinger.
C. Hallden senere kultusminister C.C. Hall begyndte sin karriere som stænderdeputeret.
Bregentvedherregård fra ca. 1650 ved Haslev, ejet af lensgreve A.W. Moltke, hvor H.C. Andersen fejrede julen 1848.
501
(Jule)qvældaften.
Gliedermannsprællemand.
Pryglstor og stærk dreng el. mand.
Couleurkulør.
502
(Staaer) endendnu.
Papirtrykkerpapirpresser; tung genstand til at lægge oven på en bunke papirer.
sankesamle.
Kobberstykkekobberstik.
503
Kraveløs krave til pynt.
Mandelstavgren af mandeltræet.
Orange(green)appelsin.
Kravebaandbånd til pynt i halsudskæringen.
Lilievaandegentlig liljestængel; her: (uskyldig) ung kvinde, jomfru.
504
Huuskorskors til at hænge på væggen; også om person eller forhold, som plager et hjem.
505
KirkenRoskilde Domkirke.
Roeskilde-Vældvand fra Roskilde var af ringe kvalitet.
(Visit)kaartkort.
Guttapercha(-Ansigt)guttaperka; naturgummi udvundet af tropiske træers saft.
Fugl Phønixifølge græsk mytologi en fugl, som efter en vis tid brænder sig selv op, men derpå genopstår af sin egen aske.
Kobberstykkekobberstik.
506
i Lavei orden, på plads.
Hille den sorte Jødebrugt som udbrud i forbindelse med sværgen og besværgelse af noget ondt eller farligt.
Eau de Cologne(fransk) kølnervand, parfume.
H. C. Ørsteds EnkeInger Birgitte Ørsted.
hendes tre DøttreKaren, Sophie og Mathilde.
50 Aars Embeds-Jubilæum i 1851H.C. Ørsteds bror, A.S. Ørsted, blev i 1801 udnævnt til assessor i hof- og stadsretten.
507
Samlede SkrifterH.C. Andersens Samlede Skrifter påbegyndtes med udgivelsen af Improvisatoren i første og andet bind, der begge udkom 31. december 1853 med 1854 på titelbladet, og var fra starten planlagt til at omfatte 22 bind, hvoraf det sidste udkom i juli 1855; herefter blev løbende udgivet yderligere 11 bind, indtil værket med bind 33, Digte. Tillæg, stod færdigt i 1879, 4 år efter H.C. Andersens død.
Jonas CollinEdvard Collins søn, Jonas Collin den yngre.
Rosenborg Havelystslottet Rosenborg ligger i Kongens Have i København, opført 1606-1634.
H. P. Holsts … HornblæserDen lille Hornblæser. Et Digt, 1849; til titlen er knyttet den redaktionelle note: »Dette og det følgende Vers fandtes blandt Andersens Efterladenskaber, dog ikke med hans Haandskrift. Etatsraad H. P. Holst har imidlertid paa Forespørgsel erklæret, at han sikkert troer, A. er Forfatter til dem«. Det efterfølgende vers, der omtales, er »Med Sammes »Sicilianske Skizzer og Noveller«« (BFN 1189, se nedenfor).
508
Sammes »Sicilianske Skizzer og Noveller«H.P. Holsts (jf. ovenfor) rejsebog fra 1853.
Krigen 1864anden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863.
Tavle(penge)skaft med en lille træplade el. skuffe, hvorpå kirkegængerne under gudstjenesten lagde offerpenge.
Vort Jordliv … Eventyrden tyske læge og hofråd C.G. Carus, som H.C. Andersen mødte i Dresden i 1846, skrev til H.C. Andersens stambog: »Das wunderbarste Mährchen ist das Leben des Menschen selbst« (det forunderligste eventyr er selve menneskelivet); siden brugte H.C. Andersen det selv i en let varieret form i stambøger.
Papirholderophængt, bøjet og tilspidset metaltråd, hvortil mindre papirstykker (regninger o.l.) kan fæstes.
509
Digte gamle og nyeDigte, gamle og nye udkom 26. december 1846 med årstallet 1847 på titelbladet (BFN 488).
Corselitzeherregård på Falsters østkyst.
Frøken Annamåske Moritz og Dorotheas datter Anna Melchior, som til sin 20-års fødselsdag, 25. august 1873, fik en »lille, levende Hund, med Buur«, som H.C. Andersen noterer i dagbogen.
Gadestrygerløsgænger, omtrejfer, vagabond.
honnetordentlig, pæn, redelig.
Normamåske hentydning til hovedpersonen i V. Bellinis opera Norma, med tekst af F. Romani, 1831 (dansk Norma, 1840, oversat af Adam Oehlenschläger og opført første gang på Det Kgl. Teater samme år), om den keltiske druidedatter Normas hemmelige forhold til den romerske prokonsul Pollione, for hvilket hun soner sin synd på bålet, efter hun har bedt om sin faders tilgivelse.
engelsk Naalen særlig skomagernål.
Staalmåske strygestål, til slibning af knive m.m.
(Hunde)maalsprog.
Nicolai Bøghledsagede H.C. Andersen på hans sidste udlandsrejse til Tyskland og Schweiz fra 14. april til 28. juli 1873.

Af Maskerade-Vers, uddeelte af en Spaaqvinde

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1195-1212

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

510,13Dig selv, < Dig selv
510
Gamle Gunhild fra »Barselstuen,«spåkvinden Gunild i Holbergs Barselstuen, opført første gang 1723.
Kaartkort.
Devisekort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Dags-Avisenannonceavisen Dags-Avisen udkom i blot 62 numre fra 6. oktober til 30. december 1869.
511
Højbroplads … ØstergadeHøjbro Plads ligger ved enden af Østergade, Københavns mondæne strøggade.
Lykkens Nødderlykkebringende nødder, kendt fra eventyr.
512
»Pyt«, sagde Peer til Kongen!bevinget udtryk, som angiveligt stammer fra et kapløb mellem kong Frederik 2. og rigsmarsk Peder Gyldenstierne; da Peder passerede kongen, råbte han: »Pyt«, hvortil kongen skulle have svaret: »Jeg vil ingen pytten vide af, Per«.
rider Sommer i Byalmindelig skik, hvor man til hest bragte friske bøgegrene fra skoven til byen ved sommerens begyndelse.
513
løber Fastelavnfejrer fastelavn.
Laurbær og Myrtheanvendes henholdsvis i laurbærkransen, som tegn på hæder, og i brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.

Stambogsblade

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1215-1233

514
6 Jan. 1856Jonas Collins 80-års fødselsdag; det er uvist, hvis stambog verset er skrevet i.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
næstendeelsnæsten.
515
St. Goartysk by, hvor H.C. Andersen opholdt sig på flere af sine rejser, hhv. 18. maj 1843, 6.-10. august 1846 og 15.-16. juli 1852.
LoreleyLorelei; 132 m højt, næsten lodret klippeparti ved Rhinen; personificeret som en fortryllende og forførende kvinde, der if. sagnet lokkede sejlende (mænd) i døden.
Skudsmaal(et)erklæring el. vurdering af nogens opførsel, kvaliteter e.l.
Thi (griber)derfor.
Röhrsdorff 28 JuliH.C. Andersen opholdt sig fra 27. til 30. juli 1856 hos den tyske komponist Adolph Henselt på hans gods ved Gersdorf i Schlesien; H.C. Andersen forveksler Gersdorf med Röhrdorff (som ligger i gåafstand fra Maxen), en fejl, der går igen i dagbogen for 27. juli 1856, men som ses ændret i dagbogen for 30. juli 1856.
516
Terpsichorei græsk mytologi dansens (og lyrespillets) muse.
SylphideAugusta Nielsen debuterede 6. september 1839 som Sylfiden i Bournonvilles danske opsætning af F. Taglionis ballet La Sylphide, 1832 (dansk Sylfiden; opført første gang på Det Kgl. Teater 1836).
Vuggegængehver af de to bueformede stykker træ under vuggen.
Hvor Haydn … Mozart sangRübner var, som komponisten Gluck fra Tyskland; Haydn og Mozart var fra Østrig.
Arnenegentlig åbent ildsted; her: hjem.
Sønnen(s)Cornelius Rübner.
15/8 67H.C. Andersen befinder sig på Holsteinborg hos Mimi og Ludvig Holstein, hvor også musikdirketør J.W. Rübner er til stede.
Skalmeieskalmeje; folkeligt træblæseinstrument med et mundstykke, der minder om oboens.
Grøndal(s)8. februar 1845 sang Schram den gamle maler Grøndals parti i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, med musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
Jakob(s)fra 12. december 1845 og med mellemrum helt frem til 1882 sang Schram Jakobs parti i syngestykket Josef og hans Brødre i Ægypten, oversat af N.T. Bruun efter A.-V.P. Duvals forlæg Joseph, 1807, med musik af É.N. Méhul; opført første gang på Det Kgl. Teater 1816.
Jenny Linds TonelandetJ.A. Hägg var, som Jenny Lind, fra Sverige.
517
Fru O’Neillformodentlig Carolina Terêsa O’Neill, gift med den danske generalkonsul i Lissabon, Jorge Torlades O’Neill, som H.C. Andersen boede hos fra 9. til 26. juli 1866; Jorge havde sammen med sin bror boet hos familien Wulff slutningen af 1820’erne, medens de gik i Borgerdydskolen.
kaldte hankaldte han til sig, dvs. hun er død.
Jacobs-Stigejf. 1. Mosebog 28,12.
CastenskjoldCastenschiold.
Lovlovprisning, pris.
alt fangetfanget.
monne Dig huebehager dig formodentlig.
Voldgrav om HusetCastenschiold var ejer af herregården Borreby syd for Skelskør på Sjælland.
HustruKarine Lucie Sophie Castenschiold.
Jonas CollinEdvard Collins søn, Jonas Collin den yngre.
Alderens Forskjelaldersforskellen var 35 år.
518
hans FrueB.S. Ingemann var gift med Lucie Ingemann.
(Nattergalen) slaaersynger, slår triller.
norsk Componists … Romsandsynligvis Edvard Grieg, der opholdt sig i København fra 1863 til 1866 og blev venner med H.C. Andersen; Grieg rejste til Rom i 1866.
Reitzels Boutikkøbenhavnsk boghandel, grundlagt 1819 af C.A. Reitzel, som i perioden 1827-53 havde til huse i Store Købmagergade i det nuværende nr. 44.
(er han) altallerede.
Brudgoms DragtAgnes Dunlop og Michael Rosing blev gift 1. august 1863.
519
sovebegravet.
BedstefaerMoses Delbanco.
C. Neergaardmåske Carl Peter Ulrich Neergaard, som var tilknyttet de københavnske musikkredse.
qvægendelindrende, forfriskende.

Af Til Forskjellige

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1234-1240. Undtagelse herfra er »»Efter Balletten »Et Folkesagn««, hvor først kendte tryk er i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, bind 2, 1878, uden titel som del af et brev til B.S. Ingemann, 21. januar 1854 (BFN 1074); optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

52127: Slægten < Slægter | 28: Haand. < Haand! | 29: hæver, < hæver; | 30: Poesi og Aand. < Poesie og Aand!
520
Gud i Naturenhentydning til H.C. Ørsteds Aanden i Naturen, 1850, i hvilken han sammefatter sin naturfilosofi.
521
Dagen før … Krigsskuepladsenuvist hvornår, men sandsynligvis i forbindelse med treårskrigen, 1848-1850, hvor de første skibe afgik fra København 26. marts 1848.
Danmarks Løvemåske hentydning til Danmarks riges våbenskjold.
Fjernt fra Danmarkballet af Bournonville opført første gang på Det Kgl. Teater 20. april 1856; balletten foregår i Sydamerika.
igjemmeskjult i sig.
Et Folkesagnopført første gang på Det Kgl. Teater 20. marts 1854.
522
Da Spanierne var herromatisk lystspil i tre akter af H.C. Andersen, i hvilket Julie Sødring spillede Jomfru Hagenau, en forhenværende kammerjomfru hos en hofdame; opført første gang på Det Kgl. Teater 6. april 1865.
Bjørnstjerne-BjørnsonBjørnstjerne Bjørnson.
Norlandet(s)Norge.
Sagai nordisk mytologi gudinde for saga- og historieskrivningen; her en personificering af historien.
(har) rungetgivet genlyd, været kendt.

Prologer

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1241-1242

523
Frederik den Syvendes Fødselsdag6. oktober, uvist hvilket år.
Prøvens Dagmåske hentydning til Treårskrigen, 1848-1850.
Drotkonge, hersker.
Skrankeafgrænsning, grænse.
Bonden med i Kongens Raadhentydning til oprettelsen af Folketing (og Landsting) i forbindelse med Grundloven af 1849.
Id og Tragtengerning og stræben.
Thi vaie derforderfor vajer.
524
veldædigt Øiemedvelgørende formål.
Skrankejf. ovenfor.
Armods Skjulder hvor fattigdommen skjuler sig, findes.
Hvohvem.
525
i den sidste Tidhentydning til Treårskrigen, 1848-1850, eller anden slesvigske krig, 1864.

Af Epiloger

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1243-1244

527
alt som ganskesom ganske.
Pantomimenteaterform bygget på mime (og dans).
UllaUlla Winblad, »Nymph och Prästinna i Bacchi Tempel«; fast figur i C.M. Bellmanns Fredmans Epistlar, 1790, og Fredmans Sånger, 1791.
528
Laurbærgrenenher: berømmelsen, æren.
(gylden) Grundbaggrund.

Af Kongehuset

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1245-1246

530
Prindsesse Dagmar(s)Maria Sophie Frederikke Dagmar, kong Christian 9.s og Dronning Louises næstældste datter, gift 1866 under navnet Marija Fjodorovna med storfyrsttronfølger Alexander Alexandrovitsch (den senere zar Alexander 3. af Rusland).
ved deres Formælingkronprins Frederik, den senere kong Frederik 8., og kronprinsesse Lovisa blev gift 28. juli 1869.

Af Leilighedsdigte

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1247-1252

532
Rector Meislings … Juni 1826H.C. Andersens rektor i latinskoletiden (fra 26. oktober 1822 til 19. april 1827), Simon Meilsling, blev indsat som rektor i Slagelse 16. juli 1823 og udnævnt til rektor i Helsingør 2. maj 1826; sangen er skrevet til indsættelsen i Slagelse i 1823, ikke i Helsingør i 1826.
monneegentlig måtte, her som udtryk for formodning eller forhåbning: vil (sikkert, måske).
533
Der rulled Kroner hen som Kiselstenehentydning til den franske revolution.
Mod Roskild Spir … dødekong Christian 8. døde 20. febuar 1848, samme dag som en svane fløj mod spiret i Roskilde Domkirke og fik knust brystet.
Ved Slesvig … Paaskeklokker klanghentydning til anden slesvigske krig, 1864, hvor kampene om Dybbøl stod helt frem til 4. søndag efter påske, 17. april; Dybbøl faldt dagen efter.
Tre af Kredsenformodentlig kaptajn af infanteriet L.C.C.M Schow, kaptajn i generalstaben S. von Rosen og reserveofficeraspirant C. Hage, der alle døde under krigen i 1864.
End mange Aarendnu mange år skal.
Oldemoer … 12te Januar 1852A.L. Drewsens mor, A.C.D. Drewsen, fejrede sin 75års fødselsdag 12. januar 1852.
Rigmorhertil er knyttet den redaktionelle note: »Hendes Sønne-Datter-Datter«, dvs. Jonna Drewsens ældste datter, Rigmor Stampe.
Thieleshertil er knyttet den redaktionelle note: »Just. M. Thieles Børn vare hendes Datter-Datter-Børn«; A.C.D. Drewsens barnebarn Hanne Aagesen blev i 1838 gift med J.M. Thiele (efter at dennes første hustru, Sophie Holten, døde i 1835) og blev således mor til Thorvald, Just og Augusta Thiele.
Her gjennem Taarer smileshertil er knyttet den redaktionelle note: »Fru D. var dengang meget legemtligt lidende«; hun døde 23. april 1852, jf. digtet »Fru A. C. D. Drewsen, født Lassen« (BFN 1256, se side 541).
534
gammel Skikgammeldags manér.
NygifteN.W. Gade og Sophie Hartmann blev gift 27. april 1852.
GarnisonspladsenSankt Annæ Plads i København.
535
orglelyder som orgelmusik.
karsksund, glad.
536
F. VedelFrants Wedel.
Kampenanden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863; 5. februar faldt Dannevirke og kampen om Dybbøl Skanse var forestående.
Aladdins-Lampenjf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.

Af Bryllupssange

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1253-1255

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

539,5I Eders Sind < I eders Sind
537
(Fædre-)Arnenegentlig åbent ildsted; her: hjem.
vordenindtruffet.
fasttrofast.
Sundet … Skibe mødeØresund, formodentlig mellem Helsingør og Helsingborg, hvor det er smallest.
Han var i GardenKrieger var kaptajn i livgarden, senere generalmajor.
538
den yngste By … det bødbrødrene Christian og Michael Drewsen, Johannes onkel og far, grundlagde 1844 Silkeborg Papirfabrik, som fik væsentlig betydning for Silkeborg bys udvikling.
Alhambra(s)maurisk fæstningsværk og paladsby på en klippe i byen Granada, opført i 1200- og 1300-tallet for fyrsteslægten Nasride; kendt for sin smukke arkitektur.
Den grønne Myrtehentydning til brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
8de Juni 1859se evt. også »Sang ved Frøken Louise Ipsen’s og Hr. C. St. A. Bille’s Bryllup, den 8. Juni 1859« (BFN 790, se side 314).

Af Mindedigte over Afdøde

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1256

541
Fru A. C. D. Drewsen, født Lassentil titlen er knyttet den redaktionelle note: »See Pag. 125«, en intern henvisning til Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, 1879, s. 125, hvor »Sang til den kjære Oldemoer A. C. D. Drewsen« (BFN 1249, se side 533), optræder.

Vandrerens Sang

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1080

459
Leipzig i Mai 1831H.C. Andersen opholdt sig i Lepzig fra 31. maj til 1. juni 1831 på sin rejse til Harzen og Sachsisk Schweiz.
Tindtinde; top.

Mene, mene tekel upharsin

Først kendte tryk i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, 1878, uden titel som del af et brev til Frederik Læssøe, 23. februar 1838 (BFN 1072). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4602: ingen årstalsangivelse | 16: Der, < Der | fremstige < fremstige, | 17: Villieløst < Villiesløst
4618: Cathago < Karthago | 16: krandser; < krandser, | 20: dit < Dit
460
Mene, mene tekel upharsinmené, mené, teqél, ufarsín (aramæisk) talt, talt, vejet, delt; skriften, som blev skrevet af »fingre af en menneskehånd« på væggen ved kong Belshassars gæstebud, og som ifølge Daniel skal forstås sådan, at Gud har talt kongerigets dage og gjort ende på det, at kong Belshassar er blevet vejet og fundet for let, og at kongeriget vil blive delt og givet til mederne og perserne; jf. Daniels Bog 5.
Avnertørre højblade, der fraskilles ved kornets tærskning; her om noget flygtigt.
Veiresblæses.
Trende Flammer nyligt brændteder hentydes til Vinterpaladset i Skt. Petersborg, som brændte 1837, samt Opera Comique i Paris og Børsen i London, der begge brændte i januar 1838.
Trendetre.
hvad Haanden skrevjf. ovenfor.
Vornedperson undkastet vornedskab, en lovfæstet ordning, efter hvilken (sjællandske) fæstebønder var forpligtede til at forblive på det gods, hvor de var født; i Danmark ophævet i henholdsvis 1696 og 1702.
Paladset(s)Vinterpaladset, jf. ovenfor.
TheatretOpera Comique, jf. ovenfor.
Førstefineste, bedste.
461
Tabernakelegentlig bræddeskur el. telt; ifølge Det Gamle Testamente den telthelligdom, jøderne bar med sig under ørkenvandringen; i den katolske kirke et (aflåseligt) alterskab, hvori hostien (nadverbrødet) opbevares.
CathagoKarthago på Nordafrikas kyst, antik by ødelagt af romerne i 146 f.Kr. efter mere end 100 års krige.
ØenEngland, jf. ovenfor.
Væverstolvæv.
Guldkalvjf. 2. Mosebog 32,1-6.
Alt EuropaEuropa.
Børsenjf. ovenfor.
understærkeforunderligt stærke.

Asylsang

Først kendte tryk i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, 1878, uden titel som del af et brev til Henriette Hanck, 16. marts 1838 (BFN 1073). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4622: ingen årstalsangivelse
462
Asylsangaf brevet til Henriette Hanck 16. marts 1838 fremgår det, at H.C. Andersen »har skrevet en lille Sang for Børnene i Asylet«, hvilket asyl har ikke kunnet lokaliseres.
(I) maaemå gerne.
(de) maaemå få lov.

Brev til Fru Saabye

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1081

463
9de April 1838ifølge H.C. Andersens almanak var han denne dag »Indviteret til Bournonvilles men [havde] ikke været der«.

Til Hende

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1082

464
vordenblevet.
Sangen staaer … femten Aarvel hentydning til folkevisen »Esbern og Sidsel« (DgF 250), hvor den nygifte Esbern drager af sted for at være væk i et år, men først kommer hjem efter femten og finder ud af at hans kone har født et barn (som til alt held viser det sig at være 15 år).
Ridder og skjøn Jomfruhentydning til folkevisens typiske elskende par.

Den Gang vi endnu havde Vaar

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1083

465
Sommer red i Byalmindelig skik, hvor man til hest bragte friske bøgegrene fra skoven til byen ved sommerens begyndelse.

Brudstykke af en Rundsang

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1085

467
Oversættelsen af Der VerschwenderH.C. Andersens bearbejdning af den østrigske forfatter Ferdinand Raimunds trylleeventyrspil fra 1834, Der Verschwender, fik titlen En Ødeland; men stykket, der hverken blev opført eller udgivet, indeholder ikke disse to strofer; måske der er tale om en senere bearbejdelse af stykket, jf. H.C. Andersens almanak for 29. oktober 1842: »Læst høit hos Næboes: En Ødeland, indsendt den«, en sådan senere udgave har dog ikke kunnet lokaliseres.
Druen voxer paa vor Klodedrikkevise fra 2. akt af E. de Falsens populære syngespil Dragedukken, 1797, med melodi af F. Kunzen.
Fire Fjæle … Pragtjf. første verslinje i syvende strofe af Dorothe Engelbretsdatters salme »Afften-Psalme« (»Dagen viger og går bort«), 1677.
(Fire) Fjælebrædder, dvs. kisten.

Den stille Uge

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1087

469
Den stille Ugepåskeugen; fra palmesøndag til påskedag.
Mens han for sine Fjender badjf. Lukas 23,34.
Hvohvem.
Den er salig, som ret troerjf. Lukasevangeliet 1,45 og Johannesevangeliet 20,29.

Vise

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1088

470
pêle-mêle(fransk) hulter til bulter.

Romanze

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1089

471
Stillestilhed.

Brudefolkene paa Jernbanen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1090

472
den røde Faneledvogtere anvendte et rødt flag som advarselssignal, når toget kom.

Til Sophie Gade, født Hartmann, at synge for sine Smaa

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1091

473
Sophie Gade, født HartmannNiels W. Gades første kone, Emma Sophie Christiane, var J.P.E. Hartmanns datter.
sine Smaatvillingerne Emma og Felix, født 20. maj 1855, godt en måned før Sophie Gade døde af komplikationer efter fødslen.

Jeg gik igjennem den duftende Skov

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som det første af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1076). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4744: Skov, < Skov. | 6: der < der | 8: saae < saa | 9: svømme; < svømme: | 11: Hjertets < Hjærtets | 16: Blad, < Blad | 17: bøier; < bøier. | 18: Hjerter < Hjærter | 25: Jorden. < Jorden; | 26: hvorved to Hjerter < hvormed to Hjærter | 27: deelt < delt | 28: boer < bor | 30: Hjertet < Hjærtet | troer < tror
474
Ingemanns i Sorøægteparret Lucie og B.S. Ingemann, H.C. Andersens nære venner, boede i et hus ved Sorø Akademi, hvor B.S. var lektor fra 1822.
Er Klippen, hvorpaa vi kan byggejf. Matthæus 7,24-27 og Lukas 6,48-49.
mindre vordenblevet mindre.
forlenegive, bringe.

Romanze

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som det andet af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1077). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4751: titel: Romanze < Romance | 4: Taus < Tavs | 5: Hjertet < Hjærtet | 8: gaae < gaa | 14: groer < gror | 15: Blomsten oven over, < Blomster ovenover: | 16: staaer < staar
475
Bregentvedherregård fra ca. 1650 ved Haslev, ejet af lensgreve A.W. Moltke.
Stillestilhed.
Nyetnymånen.

Af Ved Aarsskifter

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1092

476
(Efter) Krigenanden slesvigske krig, 1864.
linkendehinkende, haltende.
Veesmerte; ulykke, nød.

Ved Soldatens Hjemkomst i 1864

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1093

477
Soldatens Hjemkomst i 1864der blev sluttet våbenhvile i anden slesvigske krig 18. juli 1864, men først 11. november underskrev kongen fredstraktaten.
I forrige KrigTreårskrigen, 1848-1850.
kjendebemærke, føle.
Atterdagkong Valdemar 4. Atterdag, kendt for sin genrejsning af landet.
Thyras gjenreiste VoldeDannevirke; hentydning til, at de danske tropper i 1864 forskansede sig ved Dannevirke, hvis ældste dele ifølge sagnet stammer fra dronning Thyra Danebod (900-tallet), men som er betydeligt ældre.

En Stemning

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1094

478
(giver mig …) hen i Fæstei Guds tjeneste, i Guds vold.

Til Maleren Carl Bloch, (med mine ham i December 1866 tilegnede nye Eventyr og Historier)

Først kendte tryk i Julebog 1875, 1875, som det første af »To Digte«, under titlen »I et Brev til Maleren Carl Bloch med mine ham i December 1866 tilegnede nye Eventyr og Historier« (BFN 1063). Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4794: Meget < meget | deiligt < dejligt | 7: To < to | 9: Skue, < Skue, – | 10: følte: < følte, | 10: Sligt < sligt | 12: saae iblandt Philistrene < saa iblandt Filistrene | 13: Vi saae < Vi saa | vi saae < vi saa | 14: Humeur < Humør | 16: Øine < Øjne | 17: Kjøbenhavn! < Kjøbenhavn. | 21: Mission; < Mission,
479
December 1866 … HistorierH.C. Andersen tilegnede Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling, der udkom 11. december 1866 (BFN 911), til Bloch med ordene »Maleren / Carl Bloch / med Venskab og Beundring / tilegnet«.
Charlottenborgslot ved Kongens Nytorv, hvor Kunstakademiet havde til huse.
MunkenBloch malede flere billeder med munke som motiv.
Samson saae iblandt PhilistreneSamson hos filistrene, malet i Rom 1863, nu på Statens Museum for Kunst.
Barberen … RomerdrengenRomersk gadebarber, malet i Rom 1864, nu på Den Hirschsprungske Samling.
PrometheusPrometheus’ Befrielse, 1864, privateje, eller Prometheus’ ørn, 1864, nu på Ribe Kunstmuseum.

Fyen og Schweitz

Først kendte tryk i Julebog 1875, 1875, som det andet af »To Digte« (BFN 1064). På siden efter digtet er følgende anført: »I Anledning af omstaaende Digt har Hr. Nicolaj Bøgh godhedsfuldt meddelt Udgiveren følgende: »Dette Digt, som er Andersens næst sidste, er kort før hans Død dikteret af ham, og hans Sygdom forhindrede ham i at gjennemse det, hvorfor det indeholder enkelte rhytmiske Unøjagtigheder. Med Hensyn til Digtets Indhold bør det maaske bemærkes, at Andersen tænkte paa at rejse til Montreux i Schweiz, for der muligvis i Vinterens Løb at gjenvinde sit Helbred; men som Digtets Slutning viser, har dette Haab dog ikke været stærkt rodfæstet i ham.««. Optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

4802: ingen datoangivelse | 3: Grav < Grav, | 4: Hav, < Hav! | 7: dit < Dit | din < Din | 8: Bulder, < Bulder! | 9: ruller. < ruller, | 13: groe < gro | under digtet: Rolighed den 5te Juli 1875 / Aften Kl. 11.
480
Fyen og Schweitztil titlen er knyttet den redaktionelle note: »Andersens næstsidste Digt«.
Odins ØFyn.
Palnatoke(s)sagnhelt kendt fra Saxos Danmarkshistorie, Harald 1. Blåtands hirdmand.
Wilhelm Tell(s)schweizisk nationalhelt, som ifølge sagnet blev dømt til at skyde et æble af sin søns hoved, hvilket blev anledning til den schweiziske frihedskamp.
GenfersøGenèvesøen (Lac Léman).
Støvmenneskets forgængelige krop, typisk i modsætning til ånd el. sjæl.

Af Smaavers

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, BFN 1095-1133. Undtagelser herfra er nr. 12, »Jeg er ei længer i Ungdomstid«, hvor først kendte tryk er i Illustreret Tidende, nr. 1005, 29. december 1878, som den sidste af Tre utrykte Digte af H. C. Andersen (BFN 1078), og nr. 54, »I Foraaret i Kjøge«, hvor først kendte tryk er i Illustreret Tidende, nr. 831, 29. august 1875 (BFN 1060); begge optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

481,16Oldtids Skatte < Oltids Skatte

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

48321: Hjerte < Hjærte | 22: hvid; < hvid, | 25: Moerlille, < Moerlille | graa < graa, | 26: Hjertegrunden < Hjærtegrunden | 27: Faa, < Faa | 28: troer derpaa. < tror derpaa!
4943: (Til lille Charlotte) < til lille Charlotte | 4: qviddrende kom, < kvidrende kom; | 11: Kjøge-Høns < Kjøgehøns
481
Genfersøen … 1833H.C. Andersen opholdt sig ved Genèvesøen (Lac Léman) fra 22. til 23. august på turen fra Genève over Lausanne og Neuchatel til Le Locle.
Rom … 1833H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 18. oktober 1833 til 12. februar 1834.
Orangenappelsinen.
endendnu.
Qvirinalhavenhave tilknyttet Qvirinalet, den davæende pavelige residens syd for Piazza Barberini i Rom.
SjølundsSjælands.
482
Musamuse; i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Henry Wynns Landstedmåske Bernstorff Slot, nord for København, som i en del af Frederiks 7.s regeringsperiode var lejet ud til den engelske ambassadør Henry Wynn, der opholdt sig i Danmark 1824-1853.
483
Synden har bidt selv i Barne-Hæljf. 1. Mosebog 3,14-15.
Thingsvidneregentlig mænd, der beretter om, hvad de har set og hørt (på tinge, dvs. i den lovgivende forsamling).
vee (os)stakkels.
Elendeelendighed.
fornamfornemmede.
484
Glarglas.
travestere(t)egentlig fremstille et alvorligt emne i grotesk, komisk stil; latterliggøre, parodiere.
Figenbladetjf. 1. Mosebog 3,7.
Babylonher: Babel(stårnet) som symbol på den menneskelige egenvilje og ugudelighed.
Paradisets … Træjf. 1. Mosebog 2,17.
485
ham, for hvem … GravenJesus; jf. Lukas 24,2, Matthæus 8,2, Markus 16,4, og Johannes 20,1.
H. S.sandsynligvis balletdanser ved Det Kgl. Teater Harald Scharff.
vederqvægelindre.
Vundesår.
486
Atterkomstgenkomst, tilbagevenden.
qvægedlindrede, beroligede.
Signetlille graveret stempel med navnetræk el. slægtsvåben; kan presses ned i lak el. voks og dermed forsegle et brev el. dokument; her måske en signetring.
Altar(-Flamme)alter.
487
Granat(træet)granatæble.
snare Flugtegentlig hurtige bevægelse.
Psyche(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger); billedhuggeren Thorvaldsen lavede flere værker med dette motiv.
488
Ahlbrunt, hårdt lag af sand og sten, som ligger lige under jordens overflade, og som gør det vanskeligt for andre vækster end lyngen at gro.
Freyas-Salher: frodigt sted; måske hentydning til de sidste to verslinje i første strofe af Oehlenschlägers »Der er et yndigt Land«, 1819: »Og det er Frejas Sal«.
Parie-Folkeneparia-folkene, dvs. de kasteløse i Indien; her: sigøjnerne.
Parijf. ovenfor.
489
Rom 1841H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 20. december 1840 til 24. februar 1841.
Svensken … Fyenunder Treårskrigen, 1848-1850, blev svenske frivillige og et hjælpekorps sendt af sted og opslog kvarter på Fyn.
Adelspatentdokument, der tildeler en person adelskab.
Viismåde.
490
Nizza(italiensk) Nice.
Veesmerte; ulykke, nød.
23 September 1866H.C. Andersen opholdt sig på ægteparret Moritz og Dorothea Melchiors landsted på Østerbro, »Rolighed«; i dagbogen noterer han under denne dato: »Det blev et saa stille og mildt Maaneskinsveir at vi til henimod ti sad i Haven«.
Trekroner(s)søfortet ved indsejlingen til København.
Etatsraad Melchiorgrosserer Moritz Melchior.
»Rolighed« den 22de Juni 1867H.C. Andersen opholdt sig på »Rolighed« (jf. ovenfor) og deltog i fejringen af Moritz’ 51-års fødselsdag.
491
dikkede(t) ikke.
Anletanled; ansigt(er).
Bardebragmåske bardebragd; af barde: digter, skjald, og bragd: bedrift, dåd, storværk.
Bersærkegangbersærkergang; vildt og ustyrligt raserianfald, ukontrolleret opførsel.
Landet med Kornethentydning til Danmark.
Heimdali nordisk mytologi den lyse gud, gudernes vægter, der sidder ved himlens rand med sin lur, Gjallarhorn.
Vaandesmerte, sorg, pine.
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
492
Adam uden Figenbladjf. 1. Mosebog 3,7.
Du spiser af Frugtenjf. 1. Mosebog 3,6 ff.
Skyegentlig skyhed; hæmning, betænkelighed.
Ravenswoodborg i den engelske forfatter Walter Scotts roman The Bride of Lammermoor, 1819 (dansk Bruden fra Lammermoor, 1823, dramatiseret af H.C. Andersen i det romantiske syngestykke Bruden fra Lammermoor, 1832 (BFN 183)); borgen er hjemsted for hovedpersonen Edgars slægt; der er tale om en faktisk lokalitet uden for Edingburgh, ruinerne af Fast Castle, bygget i 1300-tallet, højt beliggende på klipperne ved Nordsøen.
Lucie og Edgardet unge elskende par i The Bride of Lammermoor, som ikke må få hinanden og begge dør.
Julie og Romeotitelfigurer i Shakespeares kærlighedstragedie Romeo and Juliet, 1595 (dansk Romeo og Julie, 1811).
Basnæsfamilien Scavenius’ hovedgård og gods sydøst for Skælskør, hvor specielt Henriette Scavenius var en nær veninde af H.C. Andersen.
Mit Livs EventyrH.C. Andersens selvbiografi fra 1855 (BFN 745).
Beltet(s Vande)Storebælt.
Arne(s)egentlig åbent ildsted; her: hjem.
Fyrher: ild.
493
Mariemåske Dorothea Melchiors niece Marie Henriques, født i 1866, hvor H.C. Andersen er 61 år gammel.
Reise i Foraaret 1872fra 12. april til 7. juni 1872 (til Tyskland, Østrig og Norditalien).
KeiserstadenWien.
494
I Foraaret i Kjøgetil titlen er knyttet den redaktionelle note: »Andersens sidste Digt«.
lille Charlottemåske Moritz og Dorothea Melchiors niece Charlotte Melchior.
Kjøge-Hønshentydning til gammel børneleg, hvor den voksne tager barnet med begge hænder om hovedet og løfter det op for at »se Køgehøns«; der er egentlig tale om en forvanskning af udtrykket »kæge (el. køge) høns«, dvs. kvæle høns.

Af Deviser med Presenter

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1134-1194. Undtagelse herfra er »Med en Deel Sparebøsser, solgte paa en Bazar under Krigen 1864 til daglig Indsamling for de Udcommanderedes Koner og Børn«, hvor først kendte tryk er i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, bind 2, 1878, uden titel som del af et brev til Dorothea Melchior, 13. februar 1864 (BFN 1075); optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

501,21Men jeg slog < Men [jeg] slog

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket (BFN 1075)

508[hver anden verslinje har indryk] | 14: ikke < ikke meget | 15: groe, < groe. | 19: Du. < Du!
495
Deviserkort sætninger, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
Amor(s)den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
Dig giver din Restgiver dig din andel, tilgodehavende; gør det af med dig.
Kjolefrakkelignende mandsdragt med ærmeopslag og vide skøder.
496
Bengellømmel, døgenigt.
Junkerung adelsmand, herremandssøn.
(Visit)kaartkort.
J. L. Heibergs »Urania«J.L. Heiberg, der på sine ældre dage kastede sig over astronomien, udgav den astronomiske årbog Urania, 1844-1846.
Uraniai romersk mytologi astronomiens muse.
497
halsegive hals, gø eller halse af sted.
Den lille Dreng paa det gule Bindhentydning til Vilhelm Pedersens tegning på smudsbindet til Nye Eventyr og Historier, 1858.
Anna, som er hans Venindemuligvis Moritz og Dorothea Melchiors datter Anna.
tyderbetyder.
Gellerts Fablerden tyske forfatter Chr. Fürchtegott Gellert var især kendt for sine Fabeln und Erzählungen, 1746-1748 (dansk Gellerts Fabler og Fortællinger i tvende Deele, 1769).
498
Kobberstykkekobberstik.
Fru Zimmermannunder sit ophold i Berlin fra 19. december 1845 til 7. januar 1846 tilbringer H.C. Andersen juleaften hos Johanne Zimmermann i Berlin.
Jenny LindH.C. Andersen besøgte den svenske sangerinde under sit ophold i Berlin.
Fjederhamfjerham, fjerdragt; iklædning; kendt fra bl.a. eventyr og folkeviser.
ung preussisk OfficeerUlrich Ulrichs, som H.C. Andersen møder i Berlin december 1845, jf. ovenfor.
Frøken Frohmann i Berlinunder sit ophold i Berlin, jf. ovenfor, besøgte H.C. Andersen flere gange den tyske blomstermaler Alwina Frommann.
skikketilsende.
Syndflods Vandejf. 1. Mosebog 6 ff.
Arken … Araratjf. 1. Mosebog 8,4, hvor Noas ark strander på bjerget Ararat i det nuværende Tyrkiet.
Duen Noah sendtejf. 1. Mosebog 8,8 ff.
499
Oliebladjf. 1. Mosebog 8,11.
Byrons VærkerByrons værker udkom i en række forskellige udgaver fra 1820 og frem.
Freiligraths Digtemåske Gedichte, 1838.
(Islands) Geysergejsere.
500
Caressekaresse; kærtegn.
Fidibuset sammenrullet stykke papir til at tænde en pibe med.
Thorvaldsens Statueuvist hvilken.
Stænderdeputeretmedlem af de rådgivende stænderforsamlinger.
C. Hallden senere kultusminister C.C. Hall begyndte sin karriere som stænderdeputeret.
Bregentvedherregård fra ca. 1650 ved Haslev, ejet af lensgreve A.W. Moltke, hvor H.C. Andersen fejrede julen 1848.
501
(Jule)qvældaften.
Gliedermannsprællemand.
Pryglstor og stærk dreng el. mand.
Couleurkulør.
502
(Staaer) endendnu.
Papirtrykkerpapirpresser; tung genstand til at lægge oven på en bunke papirer.
sankesamle.
Kobberstykkekobberstik.
503
Kraveløs krave til pynt.
Mandelstavgren af mandeltræet.
Orange(green)appelsin.
Kravebaandbånd til pynt i halsudskæringen.
Lilievaandegentlig liljestængel; her: (uskyldig) ung kvinde, jomfru.
504
Huuskorskors til at hænge på væggen; også om person eller forhold, som plager et hjem.
505
KirkenRoskilde Domkirke.
Roeskilde-Vældvand fra Roskilde var af ringe kvalitet.
(Visit)kaartkort.
Guttapercha(-Ansigt)guttaperka; naturgummi udvundet af tropiske træers saft.
Fugl Phønixifølge græsk mytologi en fugl, som efter en vis tid brænder sig selv op, men derpå genopstår af sin egen aske.
Kobberstykkekobberstik.
506
i Lavei orden, på plads.
Hille den sorte Jødebrugt som udbrud i forbindelse med sværgen og besværgelse af noget ondt eller farligt.
Eau de Cologne(fransk) kølnervand, parfume.
H. C. Ørsteds EnkeInger Birgitte Ørsted.
hendes tre DøttreKaren, Sophie og Mathilde.
50 Aars Embeds-Jubilæum i 1851H.C. Ørsteds bror, A.S. Ørsted, blev i 1801 udnævnt til assessor i hof- og stadsretten.
507
Samlede SkrifterH.C. Andersens Samlede Skrifter påbegyndtes med udgivelsen af Improvisatoren i første og andet bind, der begge udkom 31. december 1853 med 1854 på titelbladet, og var fra starten planlagt til at omfatte 22 bind, hvoraf det sidste udkom i juli 1855; herefter blev løbende udgivet yderligere 11 bind, indtil værket med bind 33, Digte. Tillæg, stod færdigt i 1879, 4 år efter H.C. Andersens død.
Jonas CollinEdvard Collins søn, Jonas Collin den yngre.
Rosenborg Havelystslottet Rosenborg ligger i Kongens Have i København, opført 1606-1634.
H. P. Holsts … HornblæserDen lille Hornblæser. Et Digt, 1849; til titlen er knyttet den redaktionelle note: »Dette og det følgende Vers fandtes blandt Andersens Efterladenskaber, dog ikke med hans Haandskrift. Etatsraad H. P. Holst har imidlertid paa Forespørgsel erklæret, at han sikkert troer, A. er Forfatter til dem«. Det efterfølgende vers, der omtales, er »Med Sammes »Sicilianske Skizzer og Noveller«« (BFN 1189, se nedenfor).
508
Sammes »Sicilianske Skizzer og Noveller«H.P. Holsts (jf. ovenfor) rejsebog fra 1853.
Krigen 1864anden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863.
Tavle(penge)skaft med en lille træplade el. skuffe, hvorpå kirkegængerne under gudstjenesten lagde offerpenge.
Vort Jordliv … Eventyrden tyske læge og hofråd C.G. Carus, som H.C. Andersen mødte i Dresden i 1846, skrev til H.C. Andersens stambog: »Das wunderbarste Mährchen ist das Leben des Menschen selbst« (det forunderligste eventyr er selve menneskelivet); siden brugte H.C. Andersen det selv i en let varieret form i stambøger.
Papirholderophængt, bøjet og tilspidset metaltråd, hvortil mindre papirstykker (regninger o.l.) kan fæstes.
509
Digte gamle og nyeDigte, gamle og nye udkom 26. december 1846 med årstallet 1847 på titelbladet (BFN 488).
Corselitzeherregård på Falsters østkyst.
Frøken Annamåske Moritz og Dorotheas datter Anna Melchior, som til sin 20-års fødselsdag, 25. august 1873, fik en »lille, levende Hund, med Buur«, som H.C. Andersen noterer i dagbogen.
Gadestrygerløsgænger, omtrejfer, vagabond.
honnetordentlig, pæn, redelig.
Normamåske hentydning til hovedpersonen i V. Bellinis opera Norma, med tekst af F. Romani, 1831 (dansk Norma, 1840, oversat af Adam Oehlenschläger og opført første gang på Det Kgl. Teater samme år), om den keltiske druidedatter Normas hemmelige forhold til den romerske prokonsul Pollione, for hvilket hun soner sin synd på bålet, efter hun har bedt om sin faders tilgivelse.
engelsk Naalen særlig skomagernål.
Staalmåske strygestål, til slibning af knive m.m.
(Hunde)maalsprog.
Nicolai Bøghledsagede H.C. Andersen på hans sidste udlandsrejse til Tyskland og Schweiz fra 14. april til 28. juli 1873.

Af Maskerade-Vers, uddeelte af en Spaaqvinde

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1195-1212

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

510,13Dig selv, < Dig selv
510
Gamle Gunhild fra »Barselstuen,«spåkvinden Gunild i Holbergs Barselstuen, opført første gang 1723.
Kaartkort.
Devisekort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Dags-Avisenannonceavisen Dags-Avisen udkom i blot 62 numre fra 6. oktober til 30. december 1869.
511
Højbroplads … ØstergadeHøjbro Plads ligger ved enden af Østergade, Københavns mondæne strøggade.
Lykkens Nødderlykkebringende nødder, kendt fra eventyr.
512
»Pyt«, sagde Peer til Kongen!bevinget udtryk, som angiveligt stammer fra et kapløb mellem kong Frederik 2. og rigsmarsk Peder Gyldenstierne; da Peder passerede kongen, råbte han: »Pyt«, hvortil kongen skulle have svaret: »Jeg vil ingen pytten vide af, Per«.
rider Sommer i Byalmindelig skik, hvor man til hest bragte friske bøgegrene fra skoven til byen ved sommerens begyndelse.
513
løber Fastelavnfejrer fastelavn.
Laurbær og Myrtheanvendes henholdsvis i laurbærkransen, som tegn på hæder, og i brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.

Stambogsblade

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1215-1233

514
6 Jan. 1856Jonas Collins 80-års fødselsdag; det er uvist, hvis stambog verset er skrevet i.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
næstendeelsnæsten.
515
St. Goartysk by, hvor H.C. Andersen opholdt sig på flere af sine rejser, hhv. 18. maj 1843, 6.-10. august 1846 og 15.-16. juli 1852.
LoreleyLorelei; 132 m højt, næsten lodret klippeparti ved Rhinen; personificeret som en fortryllende og forførende kvinde, der if. sagnet lokkede sejlende (mænd) i døden.
Skudsmaal(et)erklæring el. vurdering af nogens opførsel, kvaliteter e.l.
Thi (griber)derfor.
Röhrsdorff 28 JuliH.C. Andersen opholdt sig fra 27. til 30. juli 1856 hos den tyske komponist Adolph Henselt på hans gods ved Gersdorf i Schlesien; H.C. Andersen forveksler Gersdorf med Röhrdorff (som ligger i gåafstand fra Maxen), en fejl, der går igen i dagbogen for 27. juli 1856, men som ses ændret i dagbogen for 30. juli 1856.
516
Terpsichorei græsk mytologi dansens (og lyrespillets) muse.
SylphideAugusta Nielsen debuterede 6. september 1839 som Sylfiden i Bournonvilles danske opsætning af F. Taglionis ballet La Sylphide, 1832 (dansk Sylfiden; opført første gang på Det Kgl. Teater 1836).
Vuggegængehver af de to bueformede stykker træ under vuggen.
Hvor Haydn … Mozart sangRübner var, som komponisten Gluck fra Tyskland; Haydn og Mozart var fra Østrig.
Arnenegentlig åbent ildsted; her: hjem.
Sønnen(s)Cornelius Rübner.
15/8 67H.C. Andersen befinder sig på Holsteinborg hos Mimi og Ludvig Holstein, hvor også musikdirketør J.W. Rübner er til stede.
Skalmeieskalmeje; folkeligt træblæseinstrument med et mundstykke, der minder om oboens.
Grøndal(s)8. februar 1845 sang Schram den gamle maler Grøndals parti i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, med musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
Jakob(s)fra 12. december 1845 og med mellemrum helt frem til 1882 sang Schram Jakobs parti i syngestykket Josef og hans Brødre i Ægypten, oversat af N.T. Bruun efter A.-V.P. Duvals forlæg Joseph, 1807, med musik af É.N. Méhul; opført første gang på Det Kgl. Teater 1816.
Jenny Linds TonelandetJ.A. Hägg var, som Jenny Lind, fra Sverige.
517
Fru O’Neillformodentlig Carolina Terêsa O’Neill, gift med den danske generalkonsul i Lissabon, Jorge Torlades O’Neill, som H.C. Andersen boede hos fra 9. til 26. juli 1866; Jorge havde sammen med sin bror boet hos familien Wulff slutningen af 1820’erne, medens de gik i Borgerdydskolen.
kaldte hankaldte han til sig, dvs. hun er død.
Jacobs-Stigejf. 1. Mosebog 28,12.
CastenskjoldCastenschiold.
Lovlovprisning, pris.
alt fangetfanget.
monne Dig huebehager dig formodentlig.
Voldgrav om HusetCastenschiold var ejer af herregården Borreby syd for Skelskør på Sjælland.
HustruKarine Lucie Sophie Castenschiold.
Jonas CollinEdvard Collins søn, Jonas Collin den yngre.
Alderens Forskjelaldersforskellen var 35 år.
518
hans FrueB.S. Ingemann var gift med Lucie Ingemann.
(Nattergalen) slaaersynger, slår triller.
norsk Componists … Romsandsynligvis Edvard Grieg, der opholdt sig i København fra 1863 til 1866 og blev venner med H.C. Andersen; Grieg rejste til Rom i 1866.
Reitzels Boutikkøbenhavnsk boghandel, grundlagt 1819 af C.A. Reitzel, som i perioden 1827-53 havde til huse i Store Købmagergade i det nuværende nr. 44.
(er han) altallerede.
Brudgoms DragtAgnes Dunlop og Michael Rosing blev gift 1. august 1863.
519
sovebegravet.
BedstefaerMoses Delbanco.
C. Neergaardmåske Carl Peter Ulrich Neergaard, som var tilknyttet de københavnske musikkredse.
qvægendelindrende, forfriskende.

Af Til Forskjellige

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1234-1240. Undtagelse herfra er »»Efter Balletten »Et Folkesagn««, hvor først kendte tryk er i Breve fra Hans Christian Andersen, udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh, bind 2, 1878, uden titel som del af et brev til B.S. Ingemann, 21. januar 1854 (BFN 1074); optaget i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind; sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

52127: Slægten < Slægter | 28: Haand. < Haand! | 29: hæver, < hæver; | 30: Poesi og Aand. < Poesie og Aand!
520
Gud i Naturenhentydning til H.C. Ørsteds Aanden i Naturen, 1850, i hvilken han sammefatter sin naturfilosofi.
521
Dagen før … Krigsskuepladsenuvist hvornår, men sandsynligvis i forbindelse med treårskrigen, 1848-1850, hvor de første skibe afgik fra København 26. marts 1848.
Danmarks Løvemåske hentydning til Danmarks riges våbenskjold.
Fjernt fra Danmarkballet af Bournonville opført første gang på Det Kgl. Teater 20. april 1856; balletten foregår i Sydamerika.
igjemmeskjult i sig.
Et Folkesagnopført første gang på Det Kgl. Teater 20. marts 1854.
522
Da Spanierne var herromatisk lystspil i tre akter af H.C. Andersen, i hvilket Julie Sødring spillede Jomfru Hagenau, en forhenværende kammerjomfru hos en hofdame; opført første gang på Det Kgl. Teater 6. april 1865.
Bjørnstjerne-BjørnsonBjørnstjerne Bjørnson.
Norlandet(s)Norge.
Sagai nordisk mytologi gudinde for saga- og historieskrivningen; her en personificering af historien.
(har) rungetgivet genlyd, været kendt.

Prologer

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1241-1242

523
Frederik den Syvendes Fødselsdag6. oktober, uvist hvilket år.
Prøvens Dagmåske hentydning til Treårskrigen, 1848-1850.
Drotkonge, hersker.
Skrankeafgrænsning, grænse.
Bonden med i Kongens Raadhentydning til oprettelsen af Folketing (og Landsting) i forbindelse med Grundloven af 1849.
Id og Tragtengerning og stræben.
Thi vaie derforderfor vajer.
524
veldædigt Øiemedvelgørende formål.
Skrankejf. ovenfor.
Armods Skjulder hvor fattigdommen skjuler sig, findes.
Hvohvem.
525
i den sidste Tidhentydning til Treårskrigen, 1848-1850, eller anden slesvigske krig, 1864.

Af Epiloger

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1243-1244

527
alt som ganskesom ganske.
Pantomimenteaterform bygget på mime (og dans).
UllaUlla Winblad, »Nymph och Prästinna i Bacchi Tempel«; fast figur i C.M. Bellmanns Fredmans Epistlar, 1790, og Fredmans Sånger, 1791.
528
Laurbærgrenenher: berømmelsen, æren.
(gylden) Grundbaggrund.

Af Kongehuset

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1245-1246

530
Prindsesse Dagmar(s)Maria Sophie Frederikke Dagmar, kong Christian 9.s og Dronning Louises næstældste datter, gift 1866 under navnet Marija Fjodorovna med storfyrsttronfølger Alexander Alexandrovitsch (den senere zar Alexander 3. af Rusland).
ved deres Formælingkronprins Frederik, den senere kong Frederik 8., og kronprinsesse Lovisa blev gift 28. juli 1869.

Af Leilighedsdigte

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1247-1252

532
Rector Meislings … Juni 1826H.C. Andersens rektor i latinskoletiden (fra 26. oktober 1822 til 19. april 1827), Simon Meilsling, blev indsat som rektor i Slagelse 16. juli 1823 og udnævnt til rektor i Helsingør 2. maj 1826; sangen er skrevet til indsættelsen i Slagelse i 1823, ikke i Helsingør i 1826.
monneegentlig måtte, her som udtryk for formodning eller forhåbning: vil (sikkert, måske).
533
Der rulled Kroner hen som Kiselstenehentydning til den franske revolution.
Mod Roskild Spir … dødekong Christian 8. døde 20. febuar 1848, samme dag som en svane fløj mod spiret i Roskilde Domkirke og fik knust brystet.
Ved Slesvig … Paaskeklokker klanghentydning til anden slesvigske krig, 1864, hvor kampene om Dybbøl stod helt frem til 4. søndag efter påske, 17. april; Dybbøl faldt dagen efter.
Tre af Kredsenformodentlig kaptajn af infanteriet L.C.C.M Schow, kaptajn i generalstaben S. von Rosen og reserveofficeraspirant C. Hage, der alle døde under krigen i 1864.
End mange Aarendnu mange år skal.
Oldemoer … 12te Januar 1852A.L. Drewsens mor, A.C.D. Drewsen, fejrede sin 75års fødselsdag 12. januar 1852.
Rigmorhertil er knyttet den redaktionelle note: »Hendes Sønne-Datter-Datter«, dvs. Jonna Drewsens ældste datter, Rigmor Stampe.
Thieleshertil er knyttet den redaktionelle note: »Just. M. Thieles Børn vare hendes Datter-Datter-Børn«; A.C.D. Drewsens barnebarn Hanne Aagesen blev i 1838 gift med J.M. Thiele (efter at dennes første hustru, Sophie Holten, døde i 1835) og blev således mor til Thorvald, Just og Augusta Thiele.
Her gjennem Taarer smileshertil er knyttet den redaktionelle note: »Fru D. var dengang meget legemtligt lidende«; hun døde 23. april 1852, jf. digtet »Fru A. C. D. Drewsen, født Lassen« (BFN 1256, se side 541).
534
gammel Skikgammeldags manér.
NygifteN.W. Gade og Sophie Hartmann blev gift 27. april 1852.
GarnisonspladsenSankt Annæ Plads i København.
535
orglelyder som orgelmusik.
karsksund, glad.
536
F. VedelFrants Wedel.
Kampenanden slesvigske krig, der begyndte 24. december 1863; 5. februar faldt Dannevirke og kampen om Dybbøl Skanse var forestående.
Aladdins-Lampenjf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.

Af Bryllupssange

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1253-1255

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

539,5I Eders Sind < I eders Sind
537
(Fædre-)Arnenegentlig åbent ildsted; her: hjem.
vordenindtruffet.
fasttrofast.
Sundet … Skibe mødeØresund, formodentlig mellem Helsingør og Helsingborg, hvor det er smallest.
Han var i GardenKrieger var kaptajn i livgarden, senere generalmajor.
538
den yngste By … det bødbrødrene Christian og Michael Drewsen, Johannes onkel og far, grundlagde 1844 Silkeborg Papirfabrik, som fik væsentlig betydning for Silkeborg bys udvikling.
Alhambra(s)maurisk fæstningsværk og paladsby på en klippe i byen Granada, opført i 1200- og 1300-tallet for fyrsteslægten Nasride; kendt for sin smukke arkitektur.
Den grønne Myrtehentydning til brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
8de Juni 1859se evt. også »Sang ved Frøken Louise Ipsen’s og Hr. C. St. A. Bille’s Bryllup, den 8. Juni 1859« (BFN 790, se side 314).

Af Mindedigte over Afdøde

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1256

541
Fru A. C. D. Drewsen, født Lassentil titlen er knyttet den redaktionelle note: »See Pag. 125«, en intern henvisning til Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, 1879, s. 125, hvor »Sang til den kjære Oldemoer A. C. D. Drewsen« (BFN 1249, se side 533), optræder.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Hun drömte om Alfer i Stuens Krog Infanterie mod Cavallerie Jeg er en Dame med Slæb og Maneer Jovist faaer Du Sukker men för det kan skee Med fire Heste jeg flyver afsted Læs Aftenbönnen för Du sover ind

Del

[Sassy_Social_Share]