H.C. Andersen

Vandring gjennem Opera-Galleriet

Declamatorisk Ramme for en Scene-Række af ældre og nyere Componisters Arbeider paa den danske Scene

1841

Opført 19. december 1841

Første Afdeling

(Skuepladsen er giort saa kort, som muligt; et stort Teppe der kan drages til Side skjuler Baggrunden). Ouverture til Glucks: »Iphigenia i Aulis«.
CICERONEN

En Billedsal vi skue, men hvert et Maleri,

Er her et Tonestykke, dets Farver Melodie.

Kom, lad os vandre sammen i Salen dyb og lang,

Fra det, som har fornøiet vor Bedstefa’er engang,

Til hvad vi saae, som lille, og nu til Dags har kjær.

De Billeder af Toner de hænge alle her!

Fra Gluck og ned til Hartmann er her hvert Maleri,

Dog paa en enkelt Vandring vi meget gaae forbi,

Tidt selv et Mesterstykke, med Flammetoner malt.

Kun enkelt kan udpeges af hvad der har tiltalt

En Slægt, som nu er borte, – som Tonerne forbi –!

– Snart bliver Nutids Vise, en gammel Melodi.

Glucks Toner os indførte, hans Iphigenia.

– Her eensomt er i Salen, kom lad os vandre da!

Vi Sarti, Salieri, Monsigny gaae forbi,

Og ganske vist, jeg føler, en Synd vi gjør deri,

Men skal vi see alt Herligt, saa kom vi aldrig bort,

Husk paa at lang er Kunsten og Tiden er kun kort.

Her Gretrys Melodier er ophængt, see dog der

Hans »Richard Løvehjerte«, »Zemire«, og især

»To Gjærrige«, det vilde vi for dets Livlighed

Betragte paa vor Vandring. Historien vi veed:

Den foregaaer i Smyrna, en tyrkisk Præst er død,

Hans Liig og Rigdom ligge i Pyramidens Skjød,

Den vil de tvende Gamle just bryde op i Nat,

Udplyndre Gravens Kammer og dele denne Skat;


I Brønden Pigens Elsker har skjult sig, pas nu paa!

Forhænget gaaer til Side og Billedet vi faae.

(Han træder tilbage; den midterste Deel af Scenen aabner sig. Skuepladsen er da, som i enhver af de følgende Scener aldeles indrettet, som i Stykket selv hvoraf Scenerne ere tagne).

De to Gjerrige

(Musik af Gretry. Texten af Falbaire, oversat af Bredal.)

Anden Acts 3die og 4de Scene

(Den hele Dialog, de i denne forekommende to Duetter og Choret).
  • KNAPSKJÆR
    de to Gjerrige
    Hr. Rosenkilde
  • BÆRHID
    Hr. Foersom
  • CHOR AF JANITSKARER
  • (En Gade i Smyrna, til Høire en tyrkisk Grav, til Venstre en Brønd). (Under Janitskarernes Slutningschor lukkes igjen Baggrunden, og Ciceronen træder atter frem).
    CICERONEN

    Det svandt det muntre Billed, død er den sidste Klang.

    Gaveau og Benda trylle, dog fremad gaaer vor Gang;

    Et Tonebilled kalder af Een af større Rang.

    Sødt Sangens »Euredice« sank til sin Orpheus Favn Og midt i Troskabs Kysset de nævned’ Naumans Navn; Et Maleri af Toner han os i »Cora« gav.

    – Kom! lad os ile over det store Verdens Hav,

    Til Quito, hvor Præstinden har brudt sin givne Eed,

    Og hendes store Brøde, var hendes Kjærlighed.

    I Fængslets Nat hun sukker; Alonzo ude gaaer

    Og jamrer høit, mens Flammen fra Bjergets Krater slaaer,

    Snart styrter Fængslets Mure og Cora vorder fri.

    Et Glimt af disse Toner nu bruse os forbi.

    (Baggrunden aabnes.)
    Anden Acts første Scene af Operaen

    Cora

    (Musik af Naumann, den oversatte Text af Thomas Thaarup.)
    • ALONZO, en ung Spanier
      Hr. Salertz
    (Egnen ved Præstindernes Bolig, Alonzos Aria: »Du lever Cora!« – Ved Ariens Slutning lukkes igjen Baggrunden.)
    CICERONEN (træder frem.)

    De Hjerter Lyren rørte, med Lyrens Strænge brast,

    Men danske Toner fødtes. Om ham ved høien Mast

    Klang det fra Fiskerleiet, og over Dannevang;

    Den ældre Hartmann var det, som for de Danske sang;

    Det lød, hvor Nættet hænger udspændt paa Sjølunds Kyst,

    Det lød fra Norges Fjelde og fra de Danskes Bryst;

    Og Nordens gamle Guder steeg ned hvor Elven flød,

    Det klang om Nannas Elskov, det klang om Balders Død. –

    Vel, lad os skue Fjeldet, hvor Hother vandrer frem.

    See selv! vi er i Norge, de gamle Guders Hjem.

    (Gaaer til Side.)
    (Baggrunden aabnes.)

    Balders Død

    (Musikken af Hartmann. Poesien af Evald.)

    • HOTHER
      Hr. Faaborg
    (Hother klædt som norsk Bonde, med Jagtspyd i Haanden, kommer ned fra Fjeldene, og spænder Skierne an, førend han træder frem i Forgrunden; han synger Arien »Et Egern, som leger«; efter dennes Slutning lukker Baggrunden sig.)
    CICERONEN (træder frem.)

    Om Fjeldet suuste Stormen, i Dalen boede Fred,

    Idyllisk talte Sangen, det var om Kjærlighed

    Og Vedels »Serenade« for Øret liflig lød,

    Med Peter og med Lise vi deelte Sorg og Nød;

    Da fremstod Schulz i Danmark, han bød, og Blomst og Korn,

    Udduftet danske Toner, de klang, som Oberons Horn,

    De klinge og de kalde, vi følge den Musik,

    Og gaae til »Peters Bryllup«, just dette Øieblik

    Baadsmanden synger Visen, der altid dybt har rørt,

    Naar ægte danske Hjerter den danske Sang har hørt.

    (Baggrunden aabnes.)

    Peters Bryllup

    (Musik af Schulz. Text af Th. Thaarup.)

    1ste Acts 14de Scene

    • PETER
      Hr. Sahlgreen
    • JOHN BAADSMAND
      Hr. Holm
    • CHOR AF SØEFOLK
    (Efter at John Baadsmand har sjunget sin Gratulations-Vise med Chor, lukker Scenen sig og Ciceronen træder atter frem.)
    CICERONEN

    Det var et Liv af Toner, den danske Sommers Duft,

    Kan slige Sange fødes i Nordens skarpe Luft,

    Forstummer ei den Sangfugl, der ikke fødes her?

    Nei, lifligt frit den synger imellem vore Træer.

    Paa Bjerget samles Druer, kom lad os gaae derhen,

    Kom med til Kunzens Viinhøst! der staaer en gammel Ven,

    Vor Barthel Skoleholder, den komiske Person,

    Men han kan ikke vente, han har alt sin Portion.

    (Baggrunden aabnes.)
    Scener af:

    Viinhøsten

    (Musik af Kunzen. Den oversatte Text af Frankenau.)

    (Første Acts tredie Scene, hvor Barthel kommer ned af Bjerget og Begyndelsen af den følgende, der slutter med Choret: »Svæver hen i lette Dandse«.)
    BARTHEL, Skoleholder og Degn
    Hr. Foersom
    CLAUS, en Bondedreng
    Hr. Møller
    (Under Choret, lukkes Baggrunden.)
    CICERONEN

    Snart klang det smukt idyllisk, snart gammelagtigt stort,

    Saa godt en Cimarose det ogsaa havde gjort,

    Da lød en Storm af Toner, hvo skildrer denne vel,

    Og Tydskland gav Europa Musikkens Raphael,

    Han viiste Lidenskaben, hans Tone-Scepter bød

    Selv Aandestemmen trænge frem gjennem Gravens Skjød;

    Han fødte Melodier, han formed’ Characteer,

    I selv det mindste Stykke, hans Mesterskab Du seer!

    Vidt over alle Lande og Have, Havn til Havn,

    Som Krands om hele Jorden fremblomstre vil hans Navn.

    Hans Navn! jeg det ei nævner, det lever i hans Værk,

    Han, som Musikkens Raphael er evig ung og stærk!1

    (Baggrunden aabnes)

    Don Juan

    (Musik af Mozart. Den danske Bearbeidelse af Kruse.)

    DON JUANHr. Hansen
    LEPORELLOHr. Schneider
    COMMANDANTENS GJENFÆRDHr. Schram
    (Sidste Acts sidste Scene, Sal hos DON JUAN, Lyn og Torden: Don Juan træder ind med Commandantens Gjenfærd; i det Don Juan ved Scenens Slutning falder død til Jorden, lukker Baggrunden sig, og Teppet for den egentlige Skueplads ruller ned; Ende paa første Afdeling.)

    Anden Afdeling

    Ouverture til Schalls: »Lagertha«.

    CICERONEN

    En Hær af Mimens Aander hen over Scenen drog

    Og Tonerne, som Svaner, ledsaged’ dette Tog.

    Alt svævede, Alt toned’! – de fløi en Slægt forbi,

    Nys, som et Eccho klang os Schalls Tone-Poesi.

    Men kjære gamle Minder tidt lukke Veemod ind,

    Kom til det næste Stykke, det har et lystigt Sind.

    Dupuy har malet dette, og os han Stykket gav,

    Det, som en Hæk med Roser jo blomstrer paa hans Grav.

    Han eied’ Ungdoms Hjerte, han eied’ Ungdoms Lyst

    Om Ungdom og om Galskab han sang med sjælfuldt Bryst.

    (Træder til Side. Baggrunden aabnes.)

    Ungdom og Galskab

    (Musik af Dupuy. Texten af Bouilly, oversat af N. T. Bruun.)

    (Stor Aria.)

    • MALEREN GRØNDAHL
      Hr. Fredstrup
  • WILHELMINE
    hans Myndling
    Jfr. Zrsa
  • (Ved Ariens Slutning lukkes Baggrunden, Ciceronen træder igjen frem.)
    CICERONEN

    De livlige franske Toner, var danske, hver og een,

    I Danmark ogsaa trives Provences Rosengreen;

    Men ved de franske Dale staae Fjelde, som i Nord,


    Der ogsaa slanke Graner groe frem i Klippens Jord,

    Thi sender tidt os Frankrig en dyb alvorlig Sang,

    Der taler til vort Hjerte; her standse vi vor Gang.

    Forhænget gaaer til Side, – hvo er vel Mestren her?

    Og Navnet Paer man nævner! – Det er en Frankrigs Pair!2

    (Baggrunden aabnes.)

    Agnese

    (Musik af Paer. Den danske Oversættelse af N. T. Bruun.)

    Første Acts 3die og 4de Scene;

    (en landlig Egn med Fjelde, Morgendæmring.)
    GREV UBERTOHr. Cetti
    AGNESE, hans DatterMd. Rung
    (Ved Duettens Slutning lukker Baggrunden sig.)
    CICERONEN

    Fra Frankrig’ lyde Navne, vi bøie os for dem:

    See DAleyrac og Isouard, Mehul! de straale frem!

    Den ædle Cherubini og ham med hvem vi tidt

    I Toneskoven vandred’, den strakte sig saa vidt,

    Fra Bagdad, husk Califfen, til Slottet Avenel;

    I Skoven vi Rødhætten har mødt i Aftenqvæl,

    Og vi var med til Marked i Nabolandsby hist,

    Den nye Jordgodseier ham traf vi ganske vist,

    O, Boyeldieu! hvor klang dog i Skoven hver en Green,

    O, gid Du for »to Nætter«, sang tusinde og een!3

    (Baggrunden aabnes.)

    Den hvide Dame

    (Musik af Boyeldieu. Text af Scribe, oversat af Overskou.) (Spindevisen i anden Act.)
    MARGARETHAMad. Winsløw
    (Efter Sangens Slutning lukkes Scenen.)
    CICERONEN

    Tys! Orglets Toner suse, som Stormene i Nord, Hør: »boble, boble Kilden«, den risler frem af Jord; Hvor lysteligt: skjøn Jomfrue, kom luk Dit Vindue op!

    Nu klinger det i Dalen og nu fra Bjergets Top!

    Hist toner Ludlams Hule, her kneiser Kenilworth!

    Ei Weyses Navn i Danmark vil nogen Tid døe bort!

    (Træder til Side.)

    Ludlams Hule

    (Musik af Weyse, Texten af A. Oehlenschlæger.) (Slutningen af tredie Act, hvor Clara træder ind i Riddersalen og synger: »Her sad de gamle Fædre.«)
    CLARAJfr. Berg
    MOER LUDLAM, et GjenfærdJfr. Jørgensen
    (Naar Moer Ludlam ved Melodramaets Slutning forsvinder, og Clara styrter til Jorden, lukker Baggrunden sig.)
    CICERONEN

    Vi høre Jægerhornet bag Skovens grønne Hang, Seer Fakkelblus ved Borgen, der lyder Røver Sang.

    Og Dvergen Barka rokker igjennem Hulens Nat,

    Mens Maanen seer paa Dandsen, der staaer i Elverkrat.



    De gamle Melodier til os fra Hytten naae,

    Som Romantikkens Sanger i Danmark Dig vi saae

    Vor elskte tabte Kuhlau! som Dig har Danmark faae!

    – Hvad Billed skal vi vælge! helst eet hvor Lunet leer.

    Selv i det mindste Stykke dog Mesteren man seer.

    (Baggrunden aabnes.)
    (Duet, Scene og Finale af første Act i Operaen:)

    Hugo og Adelheid

    (Musik af Kuhlau. Text af C. Boye.)
      CICERONEN

      I Norden Malmet klinger, dyb er hver Melodi,

      Vi høre Fossen bruse og Stormen stærk og fri!

      Fra Syden milde Lufte i Toner bølge frem,

      Selv Norden de bedaare, men deres rette Hjem

      Er under høie Pinier i Aftenrødens Glands,

      Hvor Tamburinen klinger til Parrets lette Dands.

      En sydlig Luftning aander i disse Toners Klang,

      Rosinis Kongerige naaer op til Birkens Hang.

      (Baggrunden aabnes.)
      Scene af:

      Barberen i Sevilla

      (Musik af Rosini, den oversatte Text af N. T. Bruun.) Figaros første Arie i første Act.
      • FIGARO
        Hr. Cetti
      (Ved Sangens Slutning lukkes Scenen, og Ciceronen træder igjen frem.)
      CICERONEN

      I Jægerhuset syede Agathe Brudedragt, Mens over Ulvesvælget foer hen den vilde Jagt.

      Det dundrede fra Skyen, som under Hestens Hov.

      Et Eccho lød af Sangen: »I Skov, i grønne Skov

      Og Preciosa eensom i Maaneglandsen stod,

      Den vilde Skov-Blomst traadte hun med sin fine Fod.

      Hvad Hjertet gjennembæved romantisk, elskovssødt.

      Blev for en Verdens Vrimmel i stærke Toner født.

      Titania bød Alfer fra Hav og Skov og Korn At bringe hendes Yndling det oberonske Horn.

      Den, fra hvis Læber Tonen i Verden bruser ud,

      Hans Navn vil mægtigt klinge, som Navnet af en Gud,

      Men selv han vies Døden. Vi hørte at det lød, Og Carl Maria Weber det klang – og han var død.

      (Baggrunden aabnes.)

      Oberon

      (Musik af Weber. Texten af Planché, oversat af Øehlenschlæger.)
      FATIMEMad. Stage
      SCHERASMINHr. Hansen
      (Tredie Acts første og anden Scene, med Dialog, Arie og Duet; ved dennes Slutning lukkes igjen Scenen og dennes samt Theatrets Forhæng falde.)

      Tredie Afdeling

      Zincks Ouverture til »Alferne«.

      (Teppet ruller op.)
      CICERONEN

      Om Alferne os minded’ de Toner, som nys klang,

      Her, som en venlig Huus-Alf den Gamle har sin Gang,

      Seer til at hvert et Billed’ faaer Lyset smukt og ret,

      Hans Navn vi ei tør glemme, med Toner skrev han det.

      – Bort! – Alfeskaren kalder did, hvor Orangen groer,

      Hvor milde Vinde lufte, og Himlen er saa stor,

      Hvor Mandeltræet blomstrer, naar det har tabt sit Løv,

      Hvor Kunstens Værker leve, mens Keisere blev Støv.

      Hvor Marmor-Salens Revner antyde Tidens Piil;

      Naturen smiler altid, men med vemodigt Smiil.

      Det Grønne der staaer dunkelt og Sangen gjør os blød,

      Det er som Hjertet lider, skjøndt Kinden blomstrer rød.

      Italia, Du høie! Du vogter Mindets Grav,

      Har Tulipan og Roser omkring Din Sørgestav.

      Hvad er Du og hvad var Du – Din Kind jo vorder bleg,

      Bellinis Sang Du nynner os til Din Strengeleeg!

      Om Læben spiller Smilet, Dit Øies Ord jeg veed,

      Bag sørgende Cypresser gaaer Aftensolen ned!

      (Baggrunden aabnes.)

      Puritanerne

      (Musik af Bellini, den danske Oversættelse af Güntelberg.) (Elviras store Arie i anden Act).
      ELVIRAMad. Simonsen
      (Efter Ariens Slutning, lukkes Baggrunden).
      CICERONEN

      Da Tydsklands Weber døde, hans Lyra Marschner fik, Og gjennem Landet bruste en stærk, en sød Musik.

      Den os i Aftenstunden fortalte Eventyr,

      Om Slottet hist ved Ætna, om ham, der var Vampyr,

      Om Bjergets Drot: Hans Heiling og Falkenerens Brud,

      De Sagn af Toner neppe af Mindet slettes ud.

      Vi Marschner Krandsen række, og Stedet for hans Krands

      Det være, hvor han spiller den raske Bondedands.

      (Baggrunden aabnes).
      Sjette Scene i første Act af Operaen

      Hans Heiling

      (Musik af Heinrich Marschner, Text af Ed. Devrient, oversat af Güntelberg.) Tredie Acts 17de Scene.
      STEPHAN, en BondeHr. Schneider
      GERDRUD, Moder til Hans Heilings BrudJfr. Smidt
      (Under Visen om Ræven lukkes Baggrunden.)
      CICERONEN

      Fra Babels Grædepile, hvor Israels Harper hang,

      Mens Tanken var i Zion, om Folkets Nød det klang,

      Josephus gav den Jammer, der lød, da Templet faldt,

      Og hvad har ikke siden os Krøniken fortalt.

      Det Folk Jehova kaared’ og som endnu bestaaer,

      Skjøndt spredt ud over Jorden igjennem tusind’ Aar,

      Det Folk – ja, dets Historie er Verdens Poesi –


      Det skildres ikke ganske i kun eet Maleri!

      Dog Mesteren kan male med dristig Haand et Træk,

      Saa Tid og Folk vi skue med Veemod og med Skræk.

      Og Halevys »Jødinden« er sligt et Maleri. –

      Vi er hos Eleazar, Maaltidet er forbi,

      Det hellige Paaske-Maaltid; mat falder Lampens Skjær,

      Med bange Længsel hvidsker Rachel: »han kommer her

      (Baggrunden aabnes).
      Scener af anden Act i Operaen

      Jødinden

      (Musik af Halevy, Text af Scribe, oversat af Overskou; Rachels Aria: »han kommer her!« og den paafølgende Duet mellem hende og Leopold.)
      RACHELMad. Rung
      HERTUG LEOPOLDHr. Sahlertz
      (Ved Duettens Slutning: »Jeg i Verden gaaer ud,« lukkes Baggrunden.)
      CICERONEN

      Hør liflige, lette Toner, hvert Bryst kan dem forstaae,

      Det er saa baade Hjerte og Fødder dandse maa,

      Som hele Boulevarden gik op i Sang og Klang;

      Her klinger smaa Pagoder, og der en Røversang,

      Brama og Bayadere man træffer paa sin Gang,

      Fenella og Angela, hvert Folkeslags, hver Rang!

      Ja, hele Boulevarden gaaer op i Sang og Klang.

      Det er Musikens Scribe: Auber, naar han det vil,

      Maa Folk, ja Træer og Gade, strax dandse ved hans Spil.

      (Baggrunden aabnes).

      Muurmesteren

      (Musik af Auber. Text af Scribe og Delavigne, oversat af Overskou.)
      • ROGER, Murer
        Hr. Faaborg
      • BAPTISTE, Kleinsmed
        Hr. Foersom
      (Duetten i anden Acts sjette Scene: »Rap og stærk.«) (Baggrunden lukkes).
      CICERONEN

      Vi er ved Salens Ende, og paa den sidste Væg

      Sees unge danske Navne, hvert med sin Strengeleeg,

      Høit svulmer Frølichs Toner om Danmarks Waldemar, Og Rung, Din danske Vise, den ægte Danskhed har.

      En Mængde Malerier bedække denne Muur,

      Her svæver let Sylphiden igjennem Guds Natur,

      Der Ravensvood besøger sin Brud fra Lammermoor.

      End see vi flere Stykker, hver fik sin Toneglands,

      Dog kan vi kun udpege en Blomst i denne Krands,

      Og Sønnesønnen nævnes af ham, hvis Navn staaer fast

      Ved Visen om Kong Christian, der stod ved høien Mast,

      Den yngre Hartmann er det, hvis Tone Poesi,

      Jeg troer hvert Bryst erkjender i dette Maleri.

      (Baggrunden aabnes).

      Ravnen

      (Musik af J. P. E. Hartmann. Texten af H. C. Andersen.) Tredie Acts anden Scene, (hvor Jenaro har arbeidet sig igjennem Gulvet og kæmper mod Vampyrerne for at frelse sin Broders Liv.)
      MILLO, Fyrste af Frattombrasa
      Hr. Hansen
      JENARO, hans Broder
      Hr. Schwartzen
      CHOR AF VAMPYRER OG VAGT
      (I det Jenaro skal føres til Døden, lukker Baggrunden sig.)

      Epilog

      CICERONEN

      En Aften-Underholdning var før, naar Een kom frem

      I sine egne Klæder og sang, Gud veed om hvem,

      Derpaa blev declameret, saa fulgte lidt Musik,

      Men nu vil Tiden mere, end følge gammel Skik.

      Man fordrer nogen Heelhed, og Noget til at see!

      – Derfor vi brød vor Hjerne, vi søgte en Idee,

      Og tømred blev en Ramme, saa godt man kunde det,

      Og tusind’ skjulte Hensyn har ei gjort Tingen let!

      – Hvert Billede vil leve! – men Rammen staaer kun kort,

      Jeg veed, naar Teppet falder, man kaster Rammen bort!

      (I »Dagen« for i Torsdags læstes om ovenstaaende Digt: – »At Hr. A. ikke forstaaer at fatte og gribe det Store og Grandiose, saae vi et nyt Exempel paa i hans Ord over Mozart; thi det er dog i Sandhed for Smaat at fortælle om Mozart at han »skabte Melodier«, at hans Navn klinger hen over Jorden, o. a. d. –.« – Dagens Redacteur vil behage at optage Digtet!)

      Paer er vel født i Parma, men hans bedste Compositioner fødtes i Frankrige, og ere saa eiendommelige franske, at de kun kunne nævnes saaledes.

      Her var først indlagt et stort Nummer af: »De to Nætter«.

      1

      (I »Dagen« for i Torsdags læstes om ovenstaaende Digt: – »At Hr. A. ikke forstaaer at fatte og gribe det Store og Grandiose, saae vi et nyt Exempel paa i hans Ord over Mozart; thi det er dog i Sandhed for Smaat at fortælle om Mozart at han »skabte Melodier«, at hans Navn klinger hen over Jorden, o. a. d. –.« – Dagens Redacteur vil behage at optage Digtet!)

      2

      Paer er vel født i Parma, men hans bedste Compositioner fødtes i Frankrige, og ere saa eiendommelige franske, at de kun kunne nævnes saaledes.

      3

      Her var først indlagt et stort Nummer af: »De to Nætter«.

      Vandring gjennem Opera-Galleriet

      Undertitel: se ndf. Trykt første gang i Figaro, bd. 2 hft. 13, der udkom 26. december 1841. BFN 412

      Partitur haves ikke på Det Kongelige Bibliotek.

      Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

      517,9forekommende < forekomme
      518,1Acts < Acts,
      518,18er i Norge < er Norge
      518,20(Baggrunden < Baggrunden
      519,15Acts < Acts,
      519,24ei < vi
      519,31(Baggrunden aabnes.) < Baggrunden aabnes
      520,3Frankenau.) < Frankenau.
      520,5Choret: < Choret!
      520,6Dandse«.) < Dandse)«
      521,2Kruse.) < Kruse.
      521,10Afdeling.) < Afdeling.
      522,20Ariens < Artens
      523,9Acts < Acts,
      524,2Overskou). < Overskou.
      526,17Lufte < Luft
      526,22Hang. < Hang,
      527,26falde.) < falde.
      528,14Smiil < m iil
      528,20Strengeleeg < Strenge leeg
      531,22J.P.E. < J.P.C.
      531,24(hvor < hvor
      515
      Undertitel m.m.(Declamatorisk Ramme for en Scene-Række af ældre og nyere Componisters Arbeider paa den danske Scene. Arrangeret til Hr. Cettis og Salertz Aftenunderholdning paa det kongelige Theater, den 19de December 1841. Musik af Gluck, Gretry, Naumann, Hartmann den ældre, Schulz, Kunzen, Mozart, Schall, Dupui, Paer, Boyeldieu, Weyse, Kuhlau, Rosini, Weber, Zinck, Bellini, Marschner, Halevy, Auber og Hartmann den yngre).
      Cetti(s)Giovanni Battista Cetti (1794-1858), kongelig skuespiller.
      Salertzkongelig skuespiller Ludvig F. Sahlertz (1812-1886).
      GluckC.W. Gluck (1714-1787), tysk komponist.
      GretryA.-E.-M. Grétry (1741-1813), fransk komponist.
      NaumannJ.G. Naumann (1741-1801), tysk komponist.
      Hartmann den ældrekomponisten J.E. Hartmann (1726-1793).
      SchulzJ.A.P. Schulz (1747-1800), tyskfødt komponist, kapelmester ved Det Kongelige Teater 1787-1795.
      KunzenF.L. Kunzen (1761-1817), tyskfødt komponist, kapelmester ved Det Kongelige Teater 1795-1817.
      MozartW.A. Mozart (1756-1791), østrigsk komponist.
      SchallC. Schall (1757-1835), komponist, blev 1795 udnævnt til »hofdansekompositør«.
      DupuiJ.B.E. du Puy (ca. 1770-1822), fransk sanger og komponist, 1799-1808 tilknyttet Det Kongelige Teater.
      Paerden italienske komponist F. Paër (1771-1839).
      Boyeldieuden franske komponist F.-A. Boïeldieu (1775-1834).
      Weysekomponisten C.E.F. Weyse (1774-1842).
      Kuhlauden tysk-danske komponist Fr. Kuhlau (1786-1832).
      Rosiniitalieneren G. Rossini (1792-1868) var i første halvdel af 1800-tallet Europas mest indflydelsesrige operakomponist.
      WeberC.M. von Weber (1786-1826), tysk komponist.
      ZinckLudvig Zinck (1776-1851), teaterkomponist.
      BelliniV. Bellini (1801-1835), italiensk operakomponist.
      MarschnerH. Marschner (1795-1861), tysk komponist.
      HalevyJ.-F.-F.-E. Halévy (1799-1862), fransk komponist.
      AuberD.F.E. Auber (1782-1871), fransk komponist.
      Hartmann den yngreJ.P.E. Hartmann (1805-1900), komponist, sønnesøn af J.E. Hartmann (1726-1793).
      516
      Iphigenia i Aulisopera fra 1774 af C.W. Gluck. Blev først opført på Det Kongelige Teater 1861.
      Ciceronenvejviseren.
      Sartiden italienskfødte komponist G. Sarti (1729-1802) var med til at skabe det danske syngespil.
      SalieriA. Salieri (1750-1825), italiensk komponist.
      MonsignyP.A. Monsigny (1729-1817), fransk operakomponist.
      Gretrys Melodier … Richard Løvehjerte … Zemire … To GjærrigeA.-E.-M. Grétry (1741-1813) var en af de betydeligste komponister af musik til fransksprogede syngespil, opéras comiques, bl.a. Richard Coeur-de lion, 1784, Zemire et Azor, 1771 og Les deux avares, 1770, dansk De tvende Giærrige, 1774. Opført første gang på Det Kongelige Teater henholdsvis 1791, 1777 og 1774.
      vi veedkender vi.
      Smyrnagræsk for Izmir, by i det nordvestlige Tyrkiet.
      517
      FalbaireG.G.F. de Falbaire (1727-1800 eller 1801), fransk forfatter.
      BredalN.K. Bredal (1733-1778), dansk-norsk forfatter.
      RosenkildeChristen Niemann Rosenkilde (1786-1861), kongelig skuespiller, fremtrædende komiker.
      FoersomChristen M. Foersom (1794-1850), kongelig skuespiller.
      Janitskarerjanitscharer, særligt korps inden for den tyrkiske hær; opløst 1826.
      GaveauP. Gaveaux (1761-1825), fransk operakomponist.
      BendaGeorg Bénda (1722-1795), bøhmiskfødt operakomponist.
      kalder afkalder på.
      Euredice … Orpheus … CoraJ.G. Naumann var en tid tilknyttet Det Kongelige Teater. Hans opera Orfeo ed Eurydice opførtes på Det Kongelige Teater 1786, operaen Cora opførtes i Stockholm 1782 og på Det Kongelige Teater 1787 oversat af Th. Thaarup; i II,1 synges arien »Du lever, Cora«. Trykt klaverpartitur til Cora findes.
      Quitohovedstad i Ecuador; også navn for et indiansk folk, der under den spanske erobrings tid hørte under Inkariget, i hvis nordlige del inkaernes daværende hovedstad Quitu lå. Handlingen i Cora er dog henlagt til Peru.
      AlonzoCoras elskede.
      518
      ThaarupThomas Thaarup (1749-1821), forfatter.
      ham ved høien Masthentyder til romancen »Kong Christjan stoed ved høien Mast« fra Ewalds syngespil Fiskerne, 1779, II,5. Melodien, der indgår i J.E. Hartmanns musik til stykket, er ikke komponeret af Hartmann; dens oprindelse er ukendt. Den nu kendte melodi til »Kong Christjan« skyldes Kuhlau og indgår i hans musik til J.L. Heibergs Elverhøi. E-noder: Fiskerne.
      HartmannDen ældre HartmannDen ældre Hartmann skrevskrev bl.a. musikken til Johannes Ewalds syngespil Balders Død, trykt 1774, opført på Hofteatret 1778, fra 1779 med Hartmanns musik.
      Nanna(s)den kvindelige hovedperson i Balders Død.
      HotherNannas elskede, fremfører arien »Et Egern, som leger« i I,5. Trykt klaverpartitur til Balders Død findes.
      FaaborgRasmus C. Faaborg (1811-1857), kongelig skuespiller og sanger.
      519
      Serenadesyngespillet Serenade eller de sorte Næser af komponisten Søren Wedel (1765-1826) med tekst af C. Pram; opført på Det Kongelige Teater 1795.
      Peter … Lisehentydning til Wedels syngespil Lise og Peter med tekst af Fr. Høegh-Guldberg; opført på Det Kongelige Teater 1793.
      Blomst og Kornkan hentyde til J.A.P. Schulz’ dramatiske idyl Høst-Gildet med tekst af Th. Thaarup; opført på Det Kongelige Teater 1790.
      Udduftetudduftede.
      Oberons Hornalfekongen Oberons tryllehorn i C.M. von Webers eventyropera Oberon fra 1826, med tekst af I.R. Planché efter Chr. M. Wielands versfortælling, 1780; oversat af Adam Oehlenschläger, opført på Det Kongelige Teater 1831.
      Peters Bryllupsyngestykke af J.A.P. Schulz (1747-1800) med tekst af Thaarup; opført på Det Kongelige Teater 1793.
      SahlgreenLudvig Sahlgreen, debut på Det Kongelige Teater 1838, prøveskuespiller sammesteds 1847.
      HolmHans Peter Holm (1794-1854), kongelig skuespiller.
      Gratulations-ViseJon Baadsmands sang »Med Complimenter vi veed / Ingen Beskeed«, I,16 af Peters Bryllup. Trykt klaverpartitur til Peters Bryllup findes.
      forstummer … Kunzens ViinhøstF.L. Kunzen var tyskfødt.
      ViinhøstKunzens syngespil Das Fest der Winzer oder die Weinleise, 1792, med tekst af I.I. Ihlee, dansk Vinhøsten, oversat af Rasmus Frankenau (1767-1814), forfatter og læge. Opført på Det Kongelige Teater 1796.
      Barthel Skoleholderden fordrukne skolemester Bonifaz Barthel. Trykt klaverpartitur findes. E-noder: Viinhøsten.
      520
      Møllerformentlig Peter F. Møller, debut 1835, prøveskuespiller 1845, afsked 1850.
      CimaroseD. Cimarosa (1749-1801), italiensk komponist.
      Raphaelegl. Raffaello Santi da Urbino (1483-1520), italiensk maler og arkitekt.
      Aandestemmenhentyder til Mozarts opera Don Giovanni, 1787; dansk Don Juan, opført på Det Kongelige Teater 1807; her ankommer i sidste akts sidste scene Kommandanten som genfærd for at hævne sin datters krænkede ære og sin egen død, som Don Juan har forvoldt.
      Characteerher nok: figur i skuespil.
      Dagendagblad 1803-1843; de nævnte bemærkninger ses i Dagen nr. 298, tirsdag 21. december 1841, under rubrikken »Feuilleton«. I avisen fra dagen før roses hele H.C. Andersens »musicalske Arrangement« dog som »heldigt«.
      o. a. d.og andet deslige.
      521
      KruseLaurids Kruse (1778-1839), forfatter; skrev bl.a. skuespil.
      Hansen … Schneiderkongelig operasanger og skuespiller Christian Hansen (1812-1880) og kongelig skuespiller Johan Ludvig Schneider (1809-1870), der sang henholdsvis Don Juans og tjeneren Leporellos parti ved iscenesættelsen på Det Kongelige Teater 1839.
      SchramPeter Ludvig Nicolaj Schram (1819-1895), kongelig skuespiller. Trykt klaverpartitur til Don Giovanni findes.
      522
      Lagerthaballet af V. Galeotti efter et »dramatisk Forsøg« af C. Pram, trykt 1789, med musik af Claus Schall. Opført på Det Kongelige Teater 1801.
      Mime(ns)græsk skuespilart, bestående af mimiske danse.
      Ungdom og Galskabsyngestykke af E. du Puy; opførtes på Det Kongelige Teater 1805.
      BouillyJ.-N. Bouilly (1763-1842), fransk forfatter.
      BruunN.T. Bruun (1778-1823), litterat, privilegeret teateroversætter.
      Stor Ariaformentlig »Deres sure, barske Mine« fra stykkets II akt. Trykt klaverpartitur til Ungdom og Galskab findes.
      Fredstrupmåske H.C.J. Fredstrup (1784-1859), danser ved Det Kongelige Teater.
      Jfr. ZrzaChristiane Eleonore Zrza (1797-1862), kongelig skuespiller, operasanger.
      523
      Thiderfor.
      Paer … Agneseoperaen Agnese di Fitz-Henry, 1809, af F. Paër blev opført på Det Kongelige Teater 1823.
      Pairi Frankrig og England person af øverste stand. – vel: ganske vist.
      Parmada Paër blev født i 1771, tilhørte det norditalienske hertugdømme Parma-Piacenza Spanien.
      Md. RungPauline Lichtenstein (1818-1890), skuespiller; g. 1841 med komponisten Henrik Rung. Trykt klaverpartitur til Agnese findes.
      DAleyracd’Alayrac, N. (1753-1809), fransk komponist.
      IsouardN. Isouard (1775-1818), fransk komponist med succes på opéra-comique-scenen.
      MehulE.N. Méhul (1763-1817), fransk komponist.
      CherubiniL. Cherubini (1760-1842), italiensk operakomponist.
      CaliffenLe calife de Bagdad, opera, 1800, af F.-A. Boïeldieu, Isouards rival på opéra-comique-scenen; tekst af C.G. d’Ancour de Saint-Just; dansk Kalifen af Bagdad, oversat af T. Thaarup; opført på Det Kongelige Teater 1804.
      Avenelpå det skotske slot Avenel færdes »den hvide dame« i Boïeldieus opera La dame blanche, 1825, med tekst af E. Scribe; oversat af Th. Overskou, opført på Det Kongelige Teater 1819.
      RødhættenLe chaperon rouge, opera fra 1818 af Boïeldieu med tekst af M.-E. Théaulon de Lambert; dansk Den lille Rødhætte, oversat af N.T. Bruun; opført på Det Kongelige Teater 1819.
      Marked i NabolandsbyLa Fête du village voisin, dansk Markedet i Nabolandsbyen, komisk syngestykke fra 1816 af Boïeldieu; tekst af Sevrin (pseudonym for Ch.A. Bassompierre, 1771-1853), oversat af N.T. Bruun; opført på Det Kongelige Teater 1821.
      Den nye JordgodseierLe nouvelle seigneur de village, syngestykke, 1813, med musik af Boïeldieu, tekst af Creuzé de Lesser og J.F. Roger; oversat af N.T. Bruun, opført paa Det Kongelige Teater 1819.
      for »to Nætter«i stedet for To Nætter, idet der hentydes til Boïeldieus opera Les Deux Nuits, 1829, dansk De to Nætter, som opførtes på Det Kongelige Teater 1832 og i modsætning til Kalifen fra Bagdad ikke var en succes.
      524
      OverskouThomas Overskou (1798-1873), skuespiller, dramatiker; oversatte mange skuespil.
      Spindevisen i anden Act»Pauvre dame Marguerite«, i Th. Overskous oversættelse »Hurtigt svandt min Ungdoms Glæder«, Den hvide Dame I,1; Trykt klaverpartitur til La dame blanche findes. E-noder: Den hvide Dame.
      Mad. WinsløwSophie Jacobine Winsløw, f. Schaltz (1800-1876), kongelig skuespiller.
      Orglets Toner … WeyseWeyse var organist ved Frue Kirke.
      boble, boble Kildenomkvæd af terzetten »Risler, alle Kilder smaa« fra Weyses og Oehlenschlägers syngespil Faruk, opført på Det Kongelige Teater 1812.
      skjøn Jomfrue …»Skjøn Jomfru! luk dit Vindue op«, Valentins serenade fra I akt af Weyses syngestykke Sovedrikken, 1808, med tekst af Oehlenschläger efter C.F. Bretzner Der Schlaftrunk, 1795; opført på Det Kongelige Teater 1809. Trykte noder: Fra Teatrene s. 3 s. 91. E-noder: Sovedrikken.
      Ludlams HuleC.E.F. Weyses syngestykke, 1814, med tekst af Oehlenschläger; opført på Det Kongelige Teater 1816.
      Her sad de gamle Fædrefra III akt af Ludlams Hule. Trykt klaverpartitur til Ludlams Hule findes.
      KenilworthH.C. Andersens syngestykke Festen paa Kenilworth med musik af Weyse, opført på Det Kongelige Teater 6. januar 1836.
      Jfr. Bergformentlig sangerinden Frederikke Berg (debut 1839, d. 1887).
      Jfr. Jørgensenformentlig kongelig skuespiller Nicoline Jørgensen (1791-1847).
      Moer Ludlamet genfærd, der viser sig i riddersalen.
      Jægerhornet … Fakkelblushentyder til jægerkoret, III, 8 af J.L. Heibergs skuespil Elverhøi, med musik af Kuhlau; opført på Det Kongelige Teater 1828.
      Røver Sanghentyder til Røversangen »Velkommen, varme Purpurskaal« fra Oehlenschlägers musikalske drama Røverborgen med musik af Kuhlau; opført på Det Kongelige Teater 1814.
      Dvergen Barkaperson i Kuhlaus musikalske drama Lulu med tekst af C.F. Güntelberg, opført på Det Kongelige Teater 1824.
      Dandsen … i ElverkratElverhøi, IV,2.
      526
      Melodier … fra Hyttenmelodierne til Mor Karens sange i Elverhøi, fx »Jeg gik mig i Lunden«, I,1 og »Dybt i Havet, som med stærke Bølger«, III,1, er lån fra nordisk folkemusik.
      Duet, Scene og Finale af første Acttrykt klaverpartitur til Hugo og Adelheid findes. E-noder: Hugo og Adelheid/»Til Sol gaar op«.
      Hugo og Adelheidmusikalsk drama af Kuhlau. Tekst af C.J. Boye (1791-1853); opført på Det Kongelige Teater 1827.
      Lufteluftninger; SS bd. 13, 1854, har rettelsen: mildt en Luftning af < milde Luft i.
      Barberen i SevillaIl Barbiere di Siviglia, 1816, opera af Rossini; med hovedpersonen Figaro; tekst efter Beaumarchais’ komedie; oversat af N.T. Bruun, opført på Det Kongelige Teater 1822.
      Figaros første ArieFigaros kavatine »Largo al factotum« fra I akt. Trykt klaverpartitur til Il Barbiere di Siviglia findes.
      527
      Jægerhuset … Agathe … Ulvesvælgethentyder til Der Freischütz, 1821, opera af Weber; med tekst af J.F. Kind; dansk Jægerbruden, oversat af Oehlenschläger, opført på Det Kongelige Teater 1822.
      I Skov … grønne Skov»Im Wald, im Wald, im frischen grünen Wald«, (tysk, i C.J. Boyes oversættelse:) »I Skov, i Skov, i friske, grønne Skov«, sigøjnerkor, der indleder II akt af det lyriske drama Preciosa, 1820, med musik af Weber; tekst af P.A. Wolff; opført på Det Kongelige Teater 1822.
      Preciosa ensom … stodhentyder nok til det nævnte skovsceneri med Preciosas arie »Eensom er jeg, dog ei ene«.
      Titaniaalfernes dronning i Webers eventyropera Oberon, som han skrev kort før sin død 1826.
      hendes Yndlinghelten i operaen, ridderen Huon, som alfekongen Oberon overlader sit tryllehorn.
      PlanchéJ.R. Planché (1796-1880), engelsk dramatisk forfatter.
      Fatimeheltinden Rezias slavinde.
      Mad. StageUlrica Augusta Stage, f. Kofoed (1816-1894), kongelig skuespiller.
      ScherasminHuons riddersvend.
      Hr. Hansensandsynligvis Christian Hansen, se n.t. s. 521.
      Arie og DuetFatimes arie »Arabien, mein Heimatland« og duetten »An dem Strande der Garonne«. Trykt klaverpartitur til Oberon findes. E-noder: Oberon.
      528
      Alferneeventyrkomedie af J.L. Heiberg med musik af Ludvig Zinck; opført på Det Kongelige Teater 1835.
      sørgende CypresserCypresser er tit symbol på sorg og død.
      PuritanerneV. Bellinis opera I puritani fra 1835, komponistens dødsår; tekst af C. Pepoli; opført på Det Kongelige Teater 1838.
      GüntelbergC.F. Güntelberg (1791-1842), forfatter, oversætter, tilknyttet Det Kongelige Teater.
      Elviras store Arie»Qui la voce sua soave«. Trykt klaverpartitur til I puritani findes. E-noder: Puritanerne/»Her jeg til hans Stemme lytted«.
      529
      Mad. SimonsenCatharine Elisabeth Simonsen, f. Ryssländer (1816-1849), kongelig skuespiller og operasanger.
      MarschnerH. Marschner skrev bl.a. operaen Das Schloss am Ätna, 1836, med tekst af A. Klingemann; oversat af Oehlenschläger, opført på Det Kongelige Teater 1837; Der Vampyr, 1828; Hans Heiling, 1833, med tekst af Eduard Devrient; oversat af Güntelberg, opført på Det Kongelige Teater 1836; Des Falkners Braut, 1830, opf. 1832.
      Falkener(ens)person, der afretter falke til jagt; falkejæger, falkoner.
      Tredie Acts 17de Scene … Visen om Rævenmå være »Lied mit Chor« med begyndelseslinjerne »Es wollte vor Zeiten ein Jäger frei’n«; her forekommer i tredje strofe en »Dachs« (grævling). Trykt klaverpartitur til Hans Heiling findes.
      Jfr. Smidtmåske skuespilleren Betty Smidth, f. Christensen (1818-1892).
      Babels Grædepile … Israels Harperjf. Salmernes Bog 137,1-2; den babylonske kong Nebukadnezar lod 598 og 587 f.Kr. indbyggerne i Juda (dvs. det sydlige Israel) bortføre til sit land.
      Josephus(37-ca. 98), jødisk historieskriver, der bl.a. beskriver Jerusalems fald 73 e.Kr.
      530
      JødindenLa juive, opera fra 1835 af J.F. Halévy med tekst af Scribe, oversat af Th. Overskou; opført på Det Kongelige Teater 1838.
      Eleazar … Rachelpersoner i Jødinden.
      han kommer her»Il va venir« fra anden akt af La juive. Trykte noder: Rung bd. 3, s. 16. E-noder: Jødinden.
      Jeg i Verden gaaer udafslutter duetten.
      klinger smaa Pagoderhentyder til koret »Clochettes de la pagode«, (fransk, i C.F. Güntelbergs oversættelse:) »Smaa Klokker i vor Pagode«, der indleder første og afslutter sidste akt af Le cheval de bronze, trylleopera, 1835, af D.F.E. Auber, teksten af E. Scribe. Dansk Prinsen af Kina, opført på Det Kongelige Teater 1836.
      Brama … Bayaderehentyder til D.F.E. Aubers opera Le Dieu et la bayadère, 1830, med tekst af Scribe; dansk Brama og Bajaderen, oversat af Th. Overskou; opført på Det Kongelige Teater 1833.
      Bajadere(n)tempeldanserinde.
      Fenellahovedpersonen i Aubers opera La muette de Portici, 1828, med tekst af E. Scribe og G. Delavigne; dansk Den Stumme i Portici, oversat af J.L. Heiberg; opført på Det Kongelige Teater 1830.
      Angelaperson i syngespillet Le domino noir, 1837, af Auber og Scribe; dansk Eventyret paa Maskeraden eller Den sorte Domino, oversat af Th. Overskou; opført på Det Kongelige Teater 1839.
      Musikens ScribeAuber skrev en lang række operaer, de fleste i samarbejde med den ligeledes meget produktive forfatter Scribe, af hvem ca. 100 arbejder blev opført på Det Kongelige Teater i perioden 1824-1874.
      531
      Rap og stærk»Dépêchons, travaillons«, Rogers og Baptistes duet fra II akt af Aubers komiske opera Le maçon, 1825, tekst af Scribe og G. Delavigne; dansk Muurmesteren, oversat af Th. Overskou, opført på Det Kongelige Teater 1827. Trykt klaverpartitur til Le maçon findes. E-noder: Murmesteren.
      Frølich(s)J.Fr. Frøhlich (1806-1860), komponist; skrev musikken til balletten Valdemar af balletmester Aug. Bournonville (1805-1879), opført på Det Kongelige Teater 1835.
      RungHenrik Rung (1807-1871), komponist, syngemester; skrev melodier til mange danske romancer og salmer.
      Sylphidenfransk romantisk ballet, 1832, libretto af A. Nourrit efter Charles Nodiers fortælling Trilby, koreografi F. Taglioni. Opført på Det Kongelige Teater 1836, nu med koreografi af Bournonville og musik af H.S. Løvenskiold (1815-1870).
      Ravensvood … Brud fra Lammermoorhentyder til H.C. Andersens syngestykke Bruden fra Lammermoor efter W. Scotts roman The Bride of Lammermoor, 1819, dansk 1823; musik af komponisten Ivar F. Bredal (1800-1864); opført på Det Kongelige Teater 5. maj 1832. Edgar, junker af Ravenswood, er stykkets mandlige hovedperson, jf. ANDERSEN bd. 10, s. 159.
      Sønnesønnen … Visen om Kong ChristianJ.P.E. Hartmann var sønnesøn af J.E. Hartmann, der komponerede musikken til Johannes Ewalds syngestykke Fiskerne, 1779, opført på Det Kongelige Teater 1780, heri romancen »Kong Christjan stoed ved høien Mast«.
      Ravnentrylleopera af H.C. Andersen med musik af J.P.E. Hartmann; opført 29. oktober 1832 på Det Kongelige Teater. BFN 196. Jf. ANDERSEN, bd. 10, s. 239. Trykt klaverpartitur til Ravnen findes.
      FrattombrasaFrattombrosa.
      SchwartzenJulius Schwartzen (1802-1875), kongelig operasanger.
      Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
      Del/henvis til værket

      Indhold

      Epilog

      Del

      [Sassy_Social_Share]