H.C. Andersen

Vignetter til danske Digtere

1832

Forhæng for Vignetterne

Det er slet ingen Characteristik,

(Nei, dertil mig den dybe Indsigt svigter);

Jeg skildrer Ingen her til Punkt og Prik,

Langt mindre giver Nogen en Kritik,

Nei, hvad jeg følte i et Øieblik,

Naar Hjertet drømte om den danske Digter,

Hvad kun et barnligt Sind kan fatte her,

Det bringer jeg om Een og Hver,

Og bringer kun den lyse Side,

Den mørke gik jeg heller let forbi;

Men om den derfor ganske vil gaae fri,

Thi der er’ mange, mange Critici,

Om disse muligt røre op heri,

Ja det maa Gud og disse Godtfolk vide.

Ei hver en Fugl har samme Flugt,

Men naar den synger, – naar den synger smukt

Sit Quirevit,

Om det er nok saa lidt,

Et Korn, en Blomst kan Sangen dog fortjene,

Og meget meer

Ei jeg, og neppe Nogen, seer

I disse Blade, skulde jeg vel mene.

Med Villie har jeg Ingen udelukt,

Men tidt man seer en Blomst, – den modne Frugt

Imidlertid er glemt bag Blad og Grene.

Før Du, min Læser, ellers træder ind,

En Bøn jeg sætter:

See Du kun saa paa mine smaae Vignetter:

Kom med et aabent, med et kjærligt Sind.

Vignetter

Abrahamson

(født den 10 April 1744. † 1812.)

Paa Kampens Dag, da Danmarks Helte faldt,

Dit danske Hjerte gjorde dig til Skjald.

– Dit Vid os sang mod Livets bittre Suk:

»Min Søn, vil Du i Verden frem, saa buk

Arreboe

(født den 2 Januar 1587. † 1637.)

Selv Stjernens Glands forsvinder ved det Fjerne,

Men Stjernen er og bliver dog en Stjerne.

J. Baggesen

(født den 15 Februar 1764. † 1826.)

Hen ad den nøgne Kyst de Bølger trille,

Forstaaer Du Vandrer deres dybe Chor:

» Der var en Tid, Corsøer var meget lille,

Men Baggesen blev født, og den blev stor.«

B. Bang

(født den 18 Juli 1770.)

Der staaer en Blomst, tilsmilet af Camene,

Men den er skjult af Bøgens større Grene;

Dog Farveskjæret, Duften i dens Indre,

Er derfor jo endnu slet ikke mindre.

S. S. Blicher

(født den 11 October 1782.)

Hvor Bølge slaaer høit paa Strand

Om de sorte Vrag i det hvide Sand,

Hvor Landet staaer halvt som et Paradiis,

Halvt viser kun Lyngens sorte Riis,

Der bygger en Lærke, den synger godt,

Den ligner – sig selv og Walter Scott;

Den skildrer Jyden og Jydens Land,

Man kalder den der Peer Spillemand.

J. C. Boye

(født den 27 December 179*.)

Du leged’ glad bag Skovens grønne Grene,

Og der sad Vid i Smilet paa din Kind;

Da kyssed’ Dig den høie Melpomene,

Og lulled’ Dig i Heltedrømme ind;

Med Smiil og Graad Du saae paa Tidens Strøm,

Og William Shakspeare sang Du i din Drøm.

A. Bording

(født den 21 Februar 1619. † 1677.)

Den muntre Skjald i Muld er gjemt,

Hans Strængeleeg staaer reent forglemt;

Gjør den igjen for Støvet fri,

Endnu er’ Tonerne deri.

C. Bredahl

Hvor Holberg bygged’ ved Sø og Skov,

Der gaaer en Bonde bag ved sin Plov;

Han træller for Livet, for Viv og Smaae,

Høit Lærkerne over hans Hoved slaae:

»Paa Jorden er Skjalden en fattig Mand,

Skjøndt Aanden har givet ham Skov og Land,

Hvert Straa har Blomster, hvert Træ har Frugt,

Det voxer til Danmarks Ære smukt.«

Thi qviddrer den Smaafugl for ham paa Vang,

Men alt, hvad den har, er jo kun – en Sang.

Nordal Bruun

(født den 21 Marts 1745. † 1816.)

Franske Snørliv – – Dog du veed

nok hvortil jeg sigter.

»Boer Du paa det høie Fjeld

synger Du som Digter.

H. C. Bunkeflod

(født den 30 Juni 1761. † 1805.)

Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier,

Ungdoms Sangen bliver snart gamle Melodier.

T. C. Bruun

(født den 2 November 1750.)

Hos Ordets Polyper Du ikke gaaer fri,

Du brændes paa Troens Ex-Kalkbrænderi,

Med Vid Du os sagde, at Pletter er’ Pletter

Du ligned’ i meget Voltaire – Din Fætter.

N. T. Bruun

(født den 19 Januar 1778. † 182*.)

Ei hver en Fugl i Skovens Hal

Kan synge som en Nattergal;

Du qviddred’ tidt: ei blot til Lyst,

Hvad der fandt Vei til mangt et Bryst.

J. Evald

(født den 18 November 1743. † 1781.)

Din Smerte var en Sky, i Stormen vild,

Til Dug den blev ved Poesiens Ild,

En Dug, der kaldte Duft fra Blad og Straa,

En Taare, hvori Himlens Billed laae.

P. Faye

(født den 17 Februar 1760.)

Du sang din Ungdoms Lyst,

Din Længsel og din Smerte,

Hver kjendte i Dit Bryst

Sit eget Hjerte.

P. Foersom

(født den 19 Februar 1778. † 1817.)

Du bragte Shakspeares Træ paa Danmarks Scene,

Vi vidste, det var Bretlands Egegrene,

Men dansk var hvert et Blad, hver Fuglestemme,

Det syntes, som det voxet var her hjemme.

R. Frankenau

(født den 6 Januar 1767. † 1814.)

Glemt staaer hans Grav bag Kloster-Kirkens Muur,

Endt er hans Drøm om Glæde og om Smerte;

Han var en Digter-Blomst i Guds Natur,

Hvis friske Duft har qvæget mangt et Hjerte.

P. F. Friis

Du sang om Liremandenham Verden gaaer forbi,

»Vil han, som Kunstner spille?«

O, hør dog paa ham stille!

– Du viste os, at Hjertet var fuldt af Melodie.

P. H. Friemann

(født den 1 November 1752.)

»Den stille Bæk,« hvor Rosen gynger

Og speiler sig, Din Lovsang synger;

Hvad Du har sagt saa smukt om den,

Den synger os om Dig igjen.

Gjengangerbrevenes Forfatter1

(født 1830.)

Man troede før, at Aander ei bare Formens Baand,

Du viste Dig ved Former, kom, vandt, men svandt – som Aand.

N. F. S. Grundtvig

(født den 8 September 1783.)

Stolt synger Bølgen gjennem Issefjord,

Om Kjæmpelivets Undergang i Nord,

Fra Roeskild’-Kirke toner det paa Vang.

– Som Bølgen og som Org’let, er din Sang.

F. H. Guldberg

(født den 26 Marts 1771.)

Til Kirkegaarden skotter Børneflokken,

De sorte Kors i Maaneskinnet staae,

I Huset sidder Bedstemoer ved Rokken,

Dit smukke Digt hun læser for de Smaae;

De høre om »de Dødes stille Have«;

– Som Blomster-Urner staae de skumle Grave.

F. J. Hansen

(født den 4 September 1810.)

Du synger ungdomsglad med Smiil paa Kind,

Dig vinker Verden med sit Lys, sin Skygge,

Lad Digter-Hjertet fast paa Himlen bygge,

Vi kun som Børn i Himlen lukkes ind.

Haste

(født den 12 Januar 1765. † 1831.)

Den lille Svale fik ei Ørnens Flugt,

Men kysset blev den dog af Digterguden;

Sin Sang den qviddrer klagende, men smukt,

I det den slaaer med Vingerne paa Ruden.

C. Hauch

(født den 12 Marts 1791.)

I Nattedæmring saae du Guds Natur,

Mens Skygger steeg paa Capitoliets Muur,

Du kyndigt tegned’ dem med Kunstner-Haand,

Og gav dit Billed’ ægte Romer-Aand.

P. A. Heiberg

(født den 16 November 1758.)

Komme hvo som komme vil,

See i hans Lanterne;

Viddet holder Ridderspil

I en Tænker-Hjerne;

Virtuosen skal I faae;

Von og Van som Narre staae,

:|: Selv med Baand og Stjerne. :|:

J. L. Heiberg

(født den 14 December 1791.)

Den lille Amor fra Hækken fløi,

En Piil han tabte – Du fandt just den,

Og det er denne Du bruger som Pen,

Selv Spidsen har himmelsk Væde.

Du drømte, som Mand, ved Elverhøi,

Din Drøm blev al Danmarks Glæde.

L. Holberg

(født 1684. † 1754.)

Hil Dig, Du Viddets danske Digter-Konning,

Som Bien fik Du Braad, bag Braadden – Honning.

B. S. Ingemann

(født den 28 Mai 1789.)

Hvad Du sang ved grønne Bred,

Ved den blanke Vove,

Leve vil, mens Kjærlighed

Boer i Danmarks Skove;

Psalmer tone fromt mod Sky

Over Gravens Høie,

Hjertets Blomster dufte blye,

Som Violens Øie.

T. Kingo

(født den 15 December 1634. † 1723.)

Hver Tanke gaaer fra Hjertet ud,

Som Stjerner de oprinde,

Men Solen, (Tanken om din Gud),

I den de alle svinde.

L. Kruse

(født den 6 April 1778.)

Naar Skibet er en Spurv i Hvirvelvind,

Naar Smerten suger Blod af Pigens Kind,

Naar Hexen kogler i sit Klippeskjul,

Og Maanen leer til Steile og til Hjul,

Mens Stormen knækker Egens stærke Grene,

Du maler os den vilde Natte-Scene.

C. Lund

(født den 24 December 1763.)

Naar Græsset voxer paa din glemte Grav,

Dog mangt et Hjerte mangen Gang

Vil give venlig Gjenlyd af

Din Ungdoms bedste Sang.

Lundby

(født den 2 September 1772. † 1830.)

Om Haabet, – ja om Haabet drømmer hver,

Og Du besang, hvad vi kun drømme her. –

S. Meisling

(født den 7 October 1787.)

Du blev i Hjemmet. I dit Hjem Du gav,

Som faa af De, der reise for – at reise.

Du gav fra Romas og fra Hellas Grav,

Hvad der som Aandens Mausoleer kneise;

Med Flid og Omhu Du os Skatten bragte,

At Du er Skjald, os Columbine sagde.

C. Molbech

(født den 8 October 1783.)

Du vandred’ ungdomsglad i Danmarks Egne,

Du samled’ Blomster til os allevegne,

Din lille Hauge gaae vi ei forbi,

Der blomstrer Prosa smukt som Poesie.

Hr. Mickel i Odense

(levede i Slutningen af det 15 Aarhundrede2.)

Et fremmed Navn det hjelper strax,

Saa kjendes man af Flere,

Han var for os en dansk Hans Sachs,

Ja næstendeel lidt mere.

Hans Rosenkrands er nu lagt hen,

Men ægte Guldet er i den.

P. M. Möller

(født den 21 Marts 1794.)

Digtertræet staaer i Danas Have,

Speiler stolt sig i den sølvblaae Strand,

Liden Fugl fik Sangens bedste Gave,

Tone-Nectar han forstaaer at lave,

Synger Glæde over Danmarks Land.

Olufsen

(født den 20 Januar 1764. † 1827.)

En Daase gav Du Land og Stat,

Men Snuus fik Folk af Dig privat.

T. Overskou

(født den 11 October 1799.)

Du slog dog Kjøbenhavnerne en Plade,

Slet ingen tænkte: det er ham;

Snart Øster- og selv Vestergade

Forstened’ stod som Loths Madam.

Man sagde først: gaae han af Dandsen!

Nu tog Du Maske, vandt da Krandsen.

– Er’ vor Tids Mennesker ei meer,

Ved Dig vor Efterslægt dem seer.

Pram

(født den 4 September 1756. † 1821.)

Fra Helten klædt i Brynie blaae,

Til hver en Blomst Dit Øie saae,

Du bragte os et Billed’.

Din Tanke Intet gik forbi,

Hver Skizze selv Du gav Værdie,

I det Du den opstilled.

Emilies Kilde frisk og klar,

Fra Dig sin bedste Skjønhed har.

Rahbek

(født den 18 December 1760. † 1830.)

Bien drømmer om sin Kube ved hver Blomst bag Skovens Hang;

Honning Du til Danmark samled’ paa den grønne Digter-Vang;

Bakkehuset vil forglemmes, men ei hvad dit Hjerte sang.

J. Rein

(født den 30 Januar 1760.)

Du tegned’ Blomsten som den groer paa Vang,

Du smiilte gjennem Taarer, naar Du sang.

Riber

(født den 7 Januar 1760. † 1796.)

En Fløite skar Du Dig af Gjerdets Piil,

Og sang Dit Hjertes og Naturens Smiil.

Rosenkilde

(født den 8 Januar 1786.)

I godt Humeur kom Komus fra et Gilde:

»Nu ogsaa jeg vil skabe en Poet«!

Som sagt, saa skeet,

Han havde neppe leet,

Saa fik vi – Rosenkilde.

L. C. Sander

(født den 13 November 1756. †     .)

Du sang Niels Ebbesen, at Dansken kunde prise

Den Skjald, han elsked’ alt for Dødens Vuggevise.

Samsöe

(født den 21 Marts 1759. † 1796.)

Din Vaar os lod en deilig Sommer haabe,

Men paa det røde Bær laa Dødens Draabe.

F. C. Sibbern

(født den 18 Juli 1785.)

Selv uden Mandens Navn og hvert Hentydnings-Stof,

Jeg skulde næsten troe, man seer til hvem jeg sigter.

Gid hver en Digter var saameget Philosoph,

Som denne Philosoph har viist, at han er Digter.

H. C. Sneedorf

(født den 22 Marts 1759. †     .)

Vel svigter den vingede Ganger tidt,

Men Du satte Guldhjul for Gangerens Skridt.

Ei Verdens Prosa Du gik forbi,

Du viiste, der laa Poesie deri.

»Hil være Herr Henrik!«

Sorterup

(† 1722.)

Du digted’ for Dansken en Sang under Ø,

Den burde hver Dannemand kjende,

Den havde den Skjæbne, den aldrig vil døe,

Med Dig vil det samme vist hænde.

Schack-Staffeldt

(født den 31 Marts 1770. †     .)

Hvad Blomsten drømmer mangen Sommernat,

Hvad Vinden hvidsker i det grønne Krat,

Mens Morgenskyer Engene bedugge,

Fortalte Alferne Dig ved din Vugge,

Og hvad Du hørte kunde Du ei glemme,

Thi lød din Sang for os, som Alfers Stemme.

E. Storm

(født den 21 August 1749. † 1794.)

»Herr Zinklar drog over salten Sø,«

Ja, det kan man kalde en Vise,

Den bruser, som Bølgen om Sjølunds Ø,

Den ene, kan Skjalden prise!

A. Stub

(født 1707. † 1758.)

I Haven voxer Æbletræet smukt,

Men der maa Solskin til at skabe Frugt,

I Skyggen her dit Blomster Duft os gav,

– Men ingen saae Dig, Du kun fandt en Grav.

C. Söeborg

Paa samme Green vel flere Fugle gynge,

Men ei med lige Kraft de alle synge;

Et simpelt Qvad tidt Hjertet længst har gjemt.

» Om hundred’ Aar er ikke alting glemt

Söetoft

(født den 31 Marts 1790.)

Phantasus den ungdomsglade,

Kaldte, en Skjærsommernat,

Aanderne til Maskerade,

Og som Kredsen bedst var sat,

Kom just Du til Skovens Hang

Og som Digter dem besang.

Th. Thaarup

(født den 21 August 1749. † 1822.)

Hvor Rugen groer,

Hvor Bøge skygge,

Hvor danske Hjerter bygge,

Din Sangfugl evig boer:

Den synger glad sit Stykke:

Den danske Bondes Lykke

Og dine Psalme-Chor.

J. Thiele

(født den 13 December 1796.)

Hvad Sphinxen ridsed’ i det dybe Sand,

Det løste Barnet for den ældre Mand,

Du trykked’ Kys paa Rosens fine Blad,

Og et Sonet paa hvert af disse sad.

J. C. Tode

(født den 24 Juni 1736. † 1806.)

Vi vil’ ei sige mange Ord,

Ei hykle eller prale,

Seer Hjertet glad Guds skjønne Jord,

Vi høre Dig at tale.

P. M. Trojel og P. K. Trojel

(født den 6 Juni 1743. † 1793.) (født 5 Mai 1754. † 1784.)

Hiin sang Dumhedens Gudinde,

Denne, sang sin Skræders Priis.

Verden maa dem Krandse binde,

De for den bandt hver – et Riis.

Tullin

(født 1728. † 1765.)

Ved Spøg gleed Vintren hen i muntert Lag,

Kun Snillet man til Tempelpræst udkaarer.

Du bragte Skovens Grønt paa Maiens Dag,

Og lærte: der er ogsaa Fryd i Taarer.

Wessel

(født den 6 October 1742. † 1785.)

Du aad og drak, var sjelden glad,

Gik dine Støvlehæle skjæve,

Tilsidst Du Døden ønske gad –

Til Straf skal Du nu evig leve!

C. Wilster

» De første Prygl vi i Skolen fik,

Det var for det Verbum amare

For Dig det bedre med dette gik,

Du Hjerter vandt og vil dem bevare,

Blot ved din Sang om det Verbum amare.

Amare.

C. Winther

(født den 29 Juli 1796.)

At snitte smukt i Træ, en Gud Dig lærte,

Stolt staaer det her, dit Digternavn deri,

Natur og Poesie er i dit Hjerte,

Natur og Hjerte i din Poesie.

P. Wulff

(født den 26 November 1774.)

Tak for hver Bretlands evig blaa Kjærminde,

Tak for din Orlogs Sang, saa rask og skjøn.

Du bandt »en Krands af Tang, som Bølgen grøn,

Og hang paa Vraget, hvorfra Perler rinde

Zetlitz

(født den 26 Januar 1761.)

Din muntre Skjæmt og Sangens raske Toner,

Var’ mere værd end mange Førsters Kroner.

Zahle

Dig Musen gav en Lyre til at spille,

Men Du – Du tier næsten ganske stille.

A. Oehlenschläger

(født den 14 November 1779.)

Sidst staaer Du her, iblandt dem allesammen,

Men Mesteren staaer sidst jo, nærmest Rammen.

Aladdins Slot med Sølv og Guld Du satte,

Dit Digter-Slot har dog langt større Skatte:

En Verden med Bedrift med Fryd og Sorg.

Vi følge Hakon Jarl til Thoras Borg;

I Trondhjems Kirke Axel Valborg mister,

Bag Skovens Hang Coreggios Hjerte brister,

Den lille Hyrdedreng vi følge vil,

I Skoven see vi paa dit Aftenspil.

Vi dele med Amine Fryd og Sorg,

Ved Maan’skin gaae vi til din Røverborg,

Stolt Nordens Guder sees paa Nattens Sky,

Du har til Livet kaldt dem frem paany,

De dele med Dig, hvad Du selv dem gav:

Et evigt Navn, der trodser Død og Grav.

Baggrund til Vignetterne

Hvad er det vel vi kalde Poesie?

En skuffet Drøm, nu det Uendelige!

Det Enkelte, det Heles Harmonie,

Vi jo med dette lille Ord udsige.

Vort Liv, ja jeg og Du, kort alle vi

Er’ Poesie!

Det stolte Fjeld, der over Skyen gaaer,

Hvor Fossen larmer over knuste Graner,

Hvor Gemsejægeren ei Spidsen naaer,

Hvor Tanken svinder og Guds Storhed aner;

Hiin herlige Natur saa høi og fri

Er Poesie!

I Gruben ved det blege Lampeskjær,

Den stille Bjergmand sidder med sin Stræben,

Han tænker trofast paa sin Hjertenskjær,

Og gamle Sange tone ham fra Læben.

Den hele Scene, Hjertets Drømmerie,

Er Poesie!

I Røg og Damp den vilde Kampplads staaer,

Her brænder Byen, hist man stormer Skandsen,

Dødskuglen gjennem Heltehjertet gaaer,

Imens det drømmer stolt om Laurbærkrandsen.

Selv dette røgomhylte Malerie,

Er Poesie!

See Slaveskibet! dybt i Rummet her

De lænkebundne, solgte Brødre sukke.

Nu er det Havblik, tyst – hvad pladsker der?

Et Liig, nu eet – og Bølgerne sig lukke.

Dødskysset da, som gjør den Fangne fri,

Er Poesie!

Naar hun, hvem Hjertet fast sig klynger ved,

Som er din Tanke og din hele Stræben,

Naar hun forstaaer din dybe Kjærlighed,

Og hendes Haandtryk siger meer end Læben,

Hvad da Du føler, fængslet, men dog fri,

Er Poesie!

Hver Barnets Drøm om Jordens Herlighed,

Den Gamles Minder, mens hun dreier Rokken,

Den glemte Qvindes stille Huuslighed,

Der sysler hjemme, tro, med Børneflokken,

Den Vildes Glæde ved et Speils Magie,

Er Poesie!

Naar Vennen Du betroer Din bittre Vee,

Og klynger Dig til ham med trofast Hjerte,

Dit varme Du faaer kun et høfligt De,

Din Tillid selv forvandler sig til Smerte,

Selv det, naar han Dig fornem gaaer forbi,

Er Poesie!

Siberien med Taage, Iis og Snee,

Omslutter ham, der stred for Frihedsfaner,

Alene, i det grændseløse Vee,

Hans Liv henvisner mellem dunkle Graner,

Hans Drøm om Frihed – Ørk’nens Dyr er’ frie –

Er Poesie!

Der staaer en Klippe i det salte Hav,

Fra Skibet mangen Pilgrim den bestiger,

Man seer et Træ, en Skildvagt og en Grav,

Hvert Blik faaer Liv, men Læben intet siger.

Den dybe Stilhed her er Melodie,

Som Poesie!

Musikens Toner, Ungdoms glade Dands,

En Verden i et Frø og i en Stjerne,

Selv Graven med sin visne Blomsterkrands,

Vort Hjertes Higen mod et ukjendt Fjerne,

Mit Liv og hvad jeg fandt deri,

Er Poesie!

Jeg følte mig, som Ørnen, stærk og fri,

Min unge Sjæl var gladest blandt de Glade,

Men Hjertets bedste Drøm er nu forbi,

Og Livets Træ staaer uden Blomst og Blade.

Mit Kald, som Digter – Hjertets Melodie –

Var Poesie!

Ovenstaaende Vignet var skrevet før denne Forfatters »Anonyme Nytaarsgave for 1832« udkom; jeg seer der, at hans Mening om mig er uforandret; denne min Note bringe ham nu min korte Epistel.

Til Gjengangerbrevenes Forfatter

Hold Dig ved Blomstens Form, giv den Værdie,

Jeg Blinde skatter Duften mest deri.

Med bitter Haan og Ring’agt Du mig slaaer,

Bliv ved – – den unge Spire let forgaaer –

Men var jeg meer end Skum paa Tidens Hav,

– En Verden staaer, som Dommer ved vor Grav.

See Nyerups og Rahbeks Bidrag til den danske Digtekunsts Historie.

1

Ovenstaaende Vignet var skrevet før denne Forfatters »Anonyme Nytaarsgave for 1832« udkom; jeg seer der, at hans Mening om mig er uforandret; denne min Note bringe ham nu min korte Epistel.

Til Gjengangerbrevenes Forfatter

Hold Dig ved Blomstens Form, giv den Værdie,

Jeg Blinde skatter Duften mest deri.

Med bitter Haan og Ring’agt Du mig slaaer,

Bliv ved – – den unge Spire let forgaaer –

Men var jeg meer end Skum paa Tidens Hav,

– En Verden staaer, som Dommer ved vor Grav.

2

See Nyerups og Rahbeks Bidrag til den danske Digtekunsts Historie.

Vignetter til danske Digtere, 1832

Samlingen udkom 24. december 1831 med årstallet 1832 på titelbladet.

BFN 174

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

322,18kysset < kyset
316
Criticikritikere, anmeldere.
317
Abrahamson: Kampens DagSlaget på Reden 2. april 1801.
dit danske Hjerte … SkjaldAbrahamson blev født i Slesvig og voksede op i et tysktalende hjem, men studerede som ung mand dansk; han skrev og digtede på dansk, bl.a. »Vi alle dig elske livsalige Fred« i Tvende Fædrelands Sange i Anledning af 2den April 1801 samt »Være Fred med Eder Alle« i Sange ved Indvielsen af Monumentet over de den 2 April 1801 Faldnes Grav; han blev i 1771 den første, som underviste på Artilleriskolen i og på dansk.
Min Søn … bukførstelinje af Abrahamsons digt »Norma Morum, efter Tidernes Leilighed« i Minerva, et Maanedsskrivt, februar 1790.
J. Baggesen: Der var en Tid, Corsøer var meget lillespiller på førstelinjen i Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, s. 1: »Der var en Tid, da jeg var meget lille«; Baggesen blev født i Korsør.
B. Bang: 1770B.N. Bang blev født 1779, ikke 1770.
Camenecamener; romerske kildegudinder, identificeres undertiden med muserne.
318
S. S. Blicher: Nordhavetsher: Nordsøen, Vesterhavet.
LærkeBlicher omtaler i flere digte sig selv som en lærke, fx i »Hedelærkens Velkommenhjem til Nattergalen« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn, 27. november 1819, s. 1169, skrevet til B.S. Ingemann, netop hjemvendt fra Italien.
Walter ScottBlicher var en stor beundrer af den skotske forfatter Walter Scott og nævner ham flere gange i sit forfatterskab, bl.a. i Min Tidsalder (Fra 1782 til 1842). Et Stykke af Verdenshistorien i Perspectiv, 1843, hvor han kalder ham »Majestæten i Abbotsford, Romantikens Kejser (Konge er ikke nok)«, s. 115 f.
Peer SpillemandBlichers alter ego; benyttes (vistnok) første gang i »Peer Spillemand. (En literair Notice, meddeelt af ham selv, i et Brev til Redactionen.)« i Nordlyset. Et Maanedsskrivt, bind I, 1827, under mærket »B.«; optræder også som fortæller i novellen »Ak! hvor forandret! (Original Fortælling.)« ligeledes i Nordlyset, bind VIII, 1828, under mærket »P. Sp.«.
J. C. Boye: J. C. (Boye)C.J., Caspar Johannes.
179*1791.
Melpomenei græsk mytologi tragedien og klagesangenes muse; Boyes litterære debut fra 1816 bærer titlen Melpomene. Theodor Kørners udvalgte Sørgespil metrisk oversatte.
William ShakspeareBoye var en stor beundrer af den engelske forfatter Shakespeare, hvis stil han søgte at efterligne; beundringen kommer fx til udtryk i skuespillet William Shakspeare, der blev opført første gang på Det Kgl. Teater 1826.
A. Bording: FebruarBording blev født 21. januar, ikke februar.
Den muntre SkjaldBording skrev mange forskellige slags digte, fx sørgedigte, politiske digte og drikkeviser; det er antagelig sidstnævnte, H.C. Andersen her hentyder til.
Hans Strængeleeg … forglemtindtil 1800 var Bordings forfatterskab nærmest gået i glemmebogen, først i romantikken fattede man atter interesse for (dele af) hans forfatterskab.
Strængeleegstrengeinstrument; her symbol for Bordings digtekunst.
C. Bredahl: Holberg bygged’… Skovi 1745 købte Holberg Tersløsegård ved Sorø; i 1824 købte Bredahl den forfaldne parcelgård Damsgård ikke langt derfra.
Der gaaer … Plovovertagelsen af Damsgård betød hårdt bondearbejde for Bredahl, hvis han og familien skulle overleve.
(Lærkerne …) slaaesynger.
319
Thiderfor.
Vangmark.
Nordal Bruun: Nordal BruunNordahl Brun.
Franske Snørlivmuligvis hentydning til Bruns skuespil Zarine, 1772; opført første gang på Det Kgl. Teater 1772; som resultat af, at Brun i begyndelsen af 1770’erne studerede fransk litteratur, er det holdt i den franske tragediestil.
Boer Du paa det høie Fjeldjf. førstelinjen i Bruns digt »Norges Herlighed« fra Samling af Johan Nordahl Bruns mindre Digte, 1791, s. 243: »Boer jeg paa det høie Fjeld«.
H. C. Bunkeflod: Traaden brister … Spindevisen tierhentydning til Bunkeflods litterære debut, Forsøg til Viser for Spindeskolerne i Sielland, 1783; spindeviserne, der især blev sunget i (de offentlige) spindestuer og i spindeskolerne, hvor der undervistes i spinding, var ganske populære og kom frem til 1801 i fire oplag.
T. C. Bruun: Hos Ordets … Troens Ex-Kalkbrænderihentydning til den ballade, der opstod efter udgivelsen af Bruuns frivole skandale-succes fra 1783, Mine Frie-Timer eller Fortællinger efter Bocaccio og Fontaine; Bruun blev idømt en bøde på 100 rigsdaler, og samtlige eksemplarer blev konfiskeret; hertil kom, at Bruun blev indkaldt til en samtale hos Biskop N.E. Balle med det formål at afgøre, om Bruuns kristendomskundskaber var tilstrækkelige.
Polyperegentlig hvirvelløst havdyr med fangarme.
(Ex-)Kalkbrænderiegentlig sted, hvor man udvinder kalk ved afbrænding af kalsten; jf. også ordet ekskommunikere, dvs. bandlyse, udelukke fra et kristent kirkesamfund.
Pletter er’ Pletterhar ikke kunnet lokaliseres.
Voltairepseudonym for den franske filosof og forfatter F.-M. Arouet, som var den europæiske oplysningstids mest indflydelsesrige forfatter; hans værker er udtryk for en livslang kamp mod fordomme og overleverede synspunkter og viser et stærkt engagement i det enkelte menneskes rettigheder over for bl.a. kirkelige magtinstanser.
N.T. Bruun: 182*N.T. Bruun døde i 1823.
320
J. Evald: EvaldEwald.
P. Faye: P. (Faye)G., Gerhard, rettes i senere optryk.
17 FebruarFaye blev født 22. februar, ikke 17.
P. Foersom: 1778Foersom blev født i 1777, ikke 1778.
Du bragte Shakspeares … SceneFoersom udsendte i 1807 første del af sin oversættelse af den engelske forfatter Shakespeare, William Shakspeare’s Tragiske Værker; anden del kom i 1811, tredje del i 1815, og fjerde del i 1816. Ved sin død i 1817 var Foersom i gang med udgavens femte bind, som i stedet blev færdiggjort af søofficeren P.F. Wulff og udkom i 1818; Wulff fortsatte herefter udgaven.
Bretland(s)oldnordisk betegnelse for Wales; her: England.
R. Frankenau: qvægetlindret, virket oplivende.
321
P. F. Friis: Du sang om Liremandenhentydning til P.F. Friis’ digt »Gamle Lirendreier og Kildemanden« fra A.P. Liunge Juletræet. En Samling Originale Fortællinger og Digte, 1821, s. 35-36.
P. ,: 1 NovemberP.H. Frimann blev født 18., ikke 1. november.
Den stille Bækjf. de to første verslinjer i Frimanns »Tanker ved en Flod. En Rhapsodie« fra Poetiske Samlinger. Udgivne af et Selskab, bind 1, 1793, s. 49: »Du lille Bæk, som sølvklar vælder / Blant Liljer op, og roelig gaaer«.
Gjengangerbrevenes Forfatter: Gjengangerbrevenes … 1830H. Hertz, som i 1830 anonymt udgav Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis.
Man troede før … som AandGjenganger-Breve foregiver at være skrevet af den i 1826 afdøde Jens Baggesen; Hertz tilslutter sig i bogen J.L. Heibergs krav om en digtning, der vægter formen højest.
barebar.
Anonyme Nytaarsgave for 1832Hertz’ Anonym Nytaarsgave for 1832, af Forf. af Gjenganger-Brevene, Forf. af Amors Geniestreger, og Flere, 1831.
hans Mening … uforandreti Gjenganger-Breve langer Hertz kraftigt ud efter en række forfattere, bl.a. »Hellig Andersen«, der især kritiseres for sine »plumpe Bommerter mod Grammatik« (s. 33); i Anonym Nytaarsgave (s. 242) har Hertz stadig ikke ændret mening.
Epistelbrev; her: tekst i brevform beregnet på udgivelse.
N. F. S. Grundtvig: IssefjordIsefjord på Sjælland; måske hentydning til indledningen til N.F.S. Grundtvigs Roskilde-Riim, 1814.
Om Kjæmpelivets Undergang i Nordjf. Grundtvigs Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord, 1809; blev i 1811 fulgt af Optrin af Norners og Asers Kamp.
322
Roeskild’-KirkeRoskilde Domkirke; Grundtvig udsendte i 1814 Roskilde-Riim, om Roskilde Domkirkes historie som symbol på den danske kristendoms faser; senere 1814 kom Roskilde-Saga til Oplysning af Roskilde-Riim som en slags forklarende kommentar til Roskilde-Riim.
Vangmark.
F. H. Guldberg: F. H. GuldbergF. Høegh-Guldberg.
Dit smukke DigtHøegh-Guldbergs elegiske digt »Assistents-Kirkegaarden, en Jambe« i Den danske Tilskuer. Et Ugeskrivt, nr. 46-47, 1796, s. 361 ff.
de Dødes stille Haveher: Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.
F. J. Hansen: fasttrofast.
C. Hauch: 12 Marts 1791Hauch blev født 12. maj 1790, ikke 12. marts 1791.
Mens Skygger … Romer-AandHauch var i perioden 1821-27 på udlandsrejse og opholdt sig den sidste tid i Rom, hvor han skrev fire værker: dramaerne Bajazet og Tiber, der blev udgivet under titlen Bajazet, og Tiber. To Sørgespil, 1828 (på titelbladet (s. 145) bærer Tiber dog navnet Tiberius, Roms Cæsar. Et Sørgespil); hertil kom Gregorius den Syvende (udgivet sammen med endnu et drama under titlen Gregorius den Syvende og Don Juan. To Dramaer, 1829) og eventyret Hamadryaden. Et episk og dramatisk Digt, 1830.
Capitoliet(s)egentlig Roms gamle fæstning Campidoglio, beliggende på den ene af Roms syv høje, Capitol.
323
P. A. Heiberg: hvohvem.
Ridderspilriddertidens turneringer, dyster m.m.
Virtuosenperson, hvis præstation inden for et bestemt område er præget af stor teknisk dygtighed og perfektion; titel på to skuespil af P.A. Heiberg skrevet i 1789: Virtuosen. No. 1. Comoedie i een Akt fra Skuespil, bind 1, 1792, og Virtuosen. En original Komoedie i een Akt, udgivet selvstændigt i 1789 (i Skuespil, bind 2, 1793, kaldet Virtuosen. No. 2. Comoedie i een Akt), sidstnævnte blev opført på Det Kgl. Teater fra 1793-1825 samt i 1838 og skaffede P.A. Heiberg den første af en række retssager på halsen samt indbragte ham en bøde på 200 rigsdaler.
Von og Vanhentydning til P.A. Heibergs komedie De Vonner og Vanner. Comoedie i fem Akter, fra Skuespil, bind 2, 1793, opført første gang på Det Kgl. Teater 1792, som bl.a. rummer angreb på borgerskabets sociale ambitioner, fx ændring af navne for dermed at fremstå finere.
Selv med Baand og Stjernejf. P.A. Heiberg Selskabs-Sang, den 25de September 1790, hvor anden strofe starter: »Ordener hænger man paa Idioter, / Stierner og Baand man kun Adelen gier«.
J. L. Heiberg: J. L. (Heiberg)Johan Ludvig.
Amorden romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
ElverhøiHeibergs romantiske skuespil Elverhøi, 1828, med musik af Fr. Kuhlau; opført første gang på Det Kgl. Teater 1828.
L. Holberg: (Digter-)Konningkonge.
324
B. S. Ingemann: Vovebølge; her hav, sø e.l.
PsalmerB.S. Ingemann udgav en betydelig mængde salmer, fx Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage, 1825.
blyeundseeligt.
T. Kingo: 1723Kingo døde i 1703, ikke i 1723.
oprindedukke op, bryde frem.
L. Kruse: AprilKruse blev født 6. september, ikke 6. april.
Skibet … Hvirvelvindjf. Oehlenschlägers digt »Til Havet« i kapitel 29 af Øen i Sydhavet, 1824.
koglertryller, hekser.
Steile og til Hjulstejlen er en opretstående pæl med et hjul hvilende vandret på toppen; her anbragtes den radbrækkede el. henrettede til spot.
den vilde Natte-Scenemåske hentydning til Kruses i samtiden ganske populære Fortællinger tildeels efter Criminal-Acter, 1822, hvor stoffet, som titlen siger, ofte stammer fra kriminalsager; eller til hans roman Morderen med koldt Overlæg, og dog en Mand der fortiener Agtelse. Et psycologisk Forsøg fra Æsthetiske forsøg I, 1801.
C. Lund: 24 DecemberLund blev født 28. december, ikke 24.
325
Lundby: LundbyLundbye.
Haabetjf. Lundbyes digt »Haabet« fra Rhapsodier, første del, 1801.
S. Meisling: 7 OctoberMeisling blev født 6. oktober, ikke 7.
Du gav … Skatten bragteMeisling var en særdeles dygtig oversætter af især latinske og græske tekster og oversatte bl.a. Vergil: Æneiden, et Heltedigt af Publius Virgilius Maro, 1824-26, Ovid: Forvandlinger, et fortællende Digt i femten Sange af Publius Ovidius Naso, 1831, og Anacreon: Anacreon’s Digte, 1826.
Roma(s)Rom; her: det romerske rige.
Hellasgrækernes (og nordmændenes) navn for Grækenland.
Columbinefigur fra den italienske maskekomedie commedia dell’arte, som Meisling oversætter i henholdsvis Dramatiske Eventyr af Carlo Gozzi, 1821, og Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi, 1825.
C. Molbech: Haugehave.
samled’ Blomster … som Poesieformentlig hentydning til Molbechs Vaarblomster og Hedeurter. Metriske og prosaiske Blandinger, 1810, der, som titlen siger, rummer både poesi og prosa.
Hr. Mickel i Odense: Hr. Mickel i Odensepræsten og forfatteren hr. Michael Nicolai, egentlig Mikkel Nielsen (el. Clausen), præst i Skt. Albani kirke Odense.
Nyerups og Rahbeks … HistorieR. Nyerup og K.L. Rahbek Bidrag til den danske Digtekunsts Historie, uddragne af Forelæsninger holdne over dette Æmne i Vintrene 1798-1800 I-IV; henvisningen gælder kapitlet »Herr Mikkel i Odense«, bind 1, 1800, s. 51-104.
Hans SachsNyerup og Rahbek (s. 52) sammenligner hr. Michael med den tyske forfatter og mestersanger fra Nürnberg, Hans Sachs, der oprindeligt var uddannet som skomager.
næstendeelnæsten.
Rosenkrandshentydning til hr. Michael Expositio pulcherrima super rosario beate Marie virginis (latin) en skøn beretning om den hellige jomfru Marias rosenkrans, trykt posthumt ca. 1515; rosenkransen består almindeligvis af fem store perler, hver adskilt af ti mindre, og bruges til at holde regnskab med en serie af katolske bønner til Jomfru Maria.
326
P. M. Möller: Danas HaveDanmarks skønne natur; her: hentydning til førstelinjen i P.M. Møller »Glæde over Danmark. (Skrevet paa Sydhavet.)«, trykt anonymt i Tilskuerne. Et Ugeskrift, nr. 47, 1823, s. 374 ff.: »Rosen blusser alt i Danas Have«.
(Tone-)Nectarnektar; i græsk mytologi den drik, der gjorde guderne udødelige.
Glæde over Danmarks LandMøller »Glæde over Danmark«, se ovenfor.
Olufsen: En Daasehentydning til Olufsens Gulddaasen. Et Lystspil i fem Optog, 1793; opført første gang på Det Kgl. Teater 1793.
T. Overskou: 1799Overskou blev født i 1798, ikke 1799.
Du slog dog … hamOverskou udsendte en række af sine første lystspil anonymt; først da han var slået igennem, hævede han anonymiteten.
Øster- og selv Vestergadehentydning til Overskous populære lystspil Östergade og Vestergade, eller: Det er Nytaarsdag i Morgen; opført første gang på Det Kgl. Teater 1828.
Forstened’stod … Madamjf. 1. Mosebog 19,26, hvor Lots hustru forvandles til en saltstøtte.
Man sagde først … KrandsenOverskous første stykke, Farens Dage, som blev opført første gang på Det Kgl. Teater 1826, var udgivet i hans eget navn, men blev ikke nogen succes; først med indledningen af sit anonyme forfatterskab fandt han anerkendelse som forfatter.
Pram: Bryniekropspanser af sammensmedede metalringe e.l. til beskyttelse mod hug, stik og skud.
327
Emilies Kildekilde ved Strandvejen syd for Klampenborg med mindesmærke over Emilie Schimmelmann, rejst 1780 af hendes mand, H.E. Schimmelmann; beskrevet af Pram i digtet Emilias Kilde, 1782.
Rahbek: Hangnedhængende løv.
(Digter-)Vangmark.
Bakkehusetægteparret Rahbeks hjem på Frederiksberg; var gennem mange år mødested for tidens forfattere og intellektuelle.
J. Rein: Vangmark.
Du smiilte … sangmåske hentydning til Reins mange elegiske, dvs. sørgelige el. klagende, digte.
Rosenkilde: KomusKomos, i græsk mytologi en satyr (kåd og sanselig skovgud med bukkeben og hale) i Dionysos’ følge, personifikationen af drikkelaget; ideen til Komos som en skaber af lystige poeter har H.C. Andersen givetvis hentet fra det humoristiske tidsskrift Komus og Momus, eller Samling af lÿstige Indfald, vittige Svar, latterlige Anecdoter, morsomme Tildragelser, 1808-1809.
Han havde neppe … Rosenkildemåske hentydning til, at Rosenkilde som skuespiller var et stort komisk talent og spillede adskillige komiske figurer fra især Holberg og J.L. Heibergs stykker.
328
L. C. Sander: Niels EbbesenEbbesens drab af grev Gerhard 3. af Holsten i 1340 indledte kampen mod de holstenske panthavere; Ebbesen døde i kamp senere 1340. Beskrevet af Sander i Niels Ebbesen af Nörreriis. Et Sörgespil i fem Acter opført på Det Kgl. Teater i alt 37 gange fra 1797-1834.
Dødens Vuggevisejf. Sanders digt »Dødens Vuggevise« i Charis for 1799, 1799, s. 74 f.
Samsöe: SamsöeO.J. Samsøe.
F. C. Sibbern: Gid hver … er DigterSibberns forfatterskab rummer både psykologiske (fx Menneskets aandelige Natur og Væsen. Et Udkast til en Psychologie, 1819-1828), psykologisk-filosofiske (fx Om Forholdet imellem Sjæl og Legeme, saavel i Almindelighed som i phrenologisk, pathognomonisk, physiognomonisk og ethisk Henseende i Særdeleshed, 1849) og skønlitterære værker (fx Efterladte Breve af Gabrielis, 1826).
H. C. Sneedorf: SneedorfSneedorff.
den vingede Gangeri græsk mytologi den vingede hest Pegasus; forestillingen om Pegasus som symbol på digterisk kraft og inspiration opstår i renæssancen på baggrund af myten, hvor Pegasus med sin hov får kilden Hippokrene til at springe på musernes bjerg, Helikon.
Hil være Herr Henrik!jf. Sneedorffs digt om søofficer og skibskonstruktør Henrik Gerner: »Viise om Hr. Henrik, Hvorlunde Han friede Rigets Stridsmænd fra en svar Trældom de havde udstanden i mange Aar, med at skaffe Vandet ud af Skioldungens Flyehavn, hver Gang een af Strids-Snekkerne skulde flyes derinde, ved en konstig Mølle han byggede, der med otte Rosz i eet Døgn giorde det samme som femhundrede Stridsmænd fordum havde giort i trende«, 1784, hvor sidste verslinje i hver strofe slutter: »Hil være Hr. Henrik!«.
Sorterup: 1722Sorterup døde i 1723, ikke 1722.
en Sangmåske hentydning til Sorterups Nye Helte-Sange Om Vores Allernaadigstes Herres og Konges, Konning Frideric den Fierdes Lykkelige Seyervindinger Til Lands og Vands ved Guds Bistand erholdte Anno 1715, 1716, der besynger de danskes indsats under Store Nordiske Krig 1700-1721.
under Øher: formel uden egentlig betydning, hvis formål er at få verslinjens rytme og rim til at passe, kendt fra især folkeviserne.
329
Schack-Staffeldt: Schack-Staffeldt:Schack von Staffeldt.
31 Marts 1770Staffeldt blev født 28. marts 1769, ikke 31. marts 1770.
Thiderfor.
E. Storm: Herr Zinklar … Søførstelinjen i Storms »Zinklars Vise« fra Edvard Storms samlede Digte, 1785, s. 142: »Herr Zinklar drog over salten Hav«. Visen, der beskriver, hvordan norske bønder overvandt den skotske oberst Zinklar og hans folk, var ganske populær og cirkulerede også som skillingsvise.
Sjølunds ØSjælland.
A. Stub: 1707Stub blev født i 1705, ikke 1707.
dit Blomsterdin blomst.
C. Söeborg: Om hundred’ … glemtjf. Søeborgs digt »Om hundred’ Aar er alting glemt« fra Skuespil og Blandede Digte, bind 1, 1817, s. 254-256.
330
Söetoft: Phantasuspersonifikation af fantasien; ifølge den romerske forfatter Ovids Metamorfoser, 11,641 ff., en af drømmeguderne, der tager skikkelse af alle mulige livløse genstande.
Aanderne til Maskerade … besangjf. Søtofts satiriske litteraturkomedie Aandernes Maskerade. Vinternatsdrøm, 1816.
Hangnedhængende løv.
Th. Thaarup: 1822Thaarup døde i 1821, ikke 1822.
Den danske Bondes Lykkefra midten af 1780’erne begyndte Thaarup at tale bøndernes sag i sine festkantater, og han blev valgt til at forfatte inskriptionerne på Frihedsstøtten, der blev opført 1792-1797 til minde om stavnsbåndets ophævelse 1788.
dine Psalme-Chorhentyder til den række af sørge-kantater og salmer, som Thaarup affattede ved forskellige lejligheder.
J. Thiele: J. (Thiele)Just Mathias.
1796Thiele blev født i 1795, ikke 1796.
Hvad Sphinxen … Sandjf. Jens Baggesens gåde Det evige Sindbillede, ikke blot Literaturens Oprindelse, men Philosophiens Maal og Ende. En Gaade, som Priisopgave, for aandelig Levende, 1815 (dele havde tidligere været trykt i Den nordiske Tilskuer. Et Ugeblad af blandet Indhold, nr. 42, s. 329-334 og nr. 43, s. 337-344, 1815); gåden stilles af »Alderdommens Sphinx« med »gordisk knyttet Haand«, s. 3.
Sphinx(en)sfinks, fabeldyr med menneskehoved og dyrekrop.
Det løste Barnet … sadThiele, der var 31 år yngre end Baggesen, var en af dem, som forsøgte sig med en løsning af gåden. Baggesen bragte Thieles – og flere andres – svar i sit tidsskrift Danfana. Et Maanedsskrift, januar 1816; det bærer titlen »Forsøg til en Forklaring af Gaaden: Det evige Sindbillede, ikke blot Litteraturens Oprindelse, men Philosophiens Maal og Ende« og består af sonetterne »Sphinx’s Tiltale«, s. 19, og »Til Sphinx«, s. 59, samt det 77 strofer lange digt »Forklaring af Gaaden«, s. 20-58. Baggesen kvitterede med digtet »Elegie. Til Just Thiele«, s. 60-66.
Sonetdigt bestående af 14 verslinjer på hver 11 stavelser, opdelt i to kvartetter a fire verslinjer og to terzetter a tre verslinjer.
331
P. M.Trojel og P. K.Trojel: P. R. (Trojel)P.K., Peder Kofod.
Hiinførstnævnte.
Dumhedens Gudindehentyder til P.M. Trojel »Ode til Dumhed« i Det almindelige Danske Bibliothek. Et Maaneds-Skrift, 4. bind, 12. hæfte, december 1778, s. 320-322.
Dennesidstnævnte.
Skræders Priishentyder til P.K. Trojel »Ode. Til min Skræder« i Det almindelige Danske Bibliothek. Et Maaneds-Skrift, 4. bind, 10. hæfte, oktober 1778, s. 101-103.
Riisbundt grene e.l., der bl.a. bruges til at afstraffe med.
Tullin: Du bragte Skovens … Daghentyder til Tullins digt En Maji-Dag, betragtet i Anledning af en Bryllups-Dag i Christiania, 1758 (i Raadmand Christian Braunman Tullins Samtlige Skrifter, bind 1, 1770, s. 1-22, under titlen »Majdagen«).
Wessel: Du aad og drak … levejf. Wessels »Gravskrivt over Digteren, af ham selv«, der i sin helhed lyder: »Han aad og drak, var aldrig glad, / Hans Støvlehæle gik han skieve, / Han ingen Ting bestille gad, / Tilsidst han gad ei heller leve. –« fra Johan Herman Wessels samtlige Skrifter, bind 2, 1787, s. 164.
C. Wilster: De første Prygl … amarejf. de første to versliner i Wilsters studentervise om verbet amare: »De første Prygl, vi i Skolen fik, / Det var for Verbum amare«, nr. 33 i Salomon Sylvester Hertz’ (under psudonymet Semper Hilaris) Studenterviser, i dansk, islandsk, latinsk og græsk Maal, første hefte, 1819; optræder i Digtninger, 1827, under titlen »Studentervise«.
amare(latin) at elske.
din Sang … amareWilsters studentervise, se ovenfor.
Amareogså Wilster afslutter første og sidste strofe med et enkeltstående, fremhævet Amare.
332
C.Winther: At snitte … Træjf. afsnittet »Træsnit« i Winthers debut, Digte, 1828, s. 91-154.
P. Wulff: Bretland(s)oldnordisk betegnelse for Wales; her: England.
Tak for … Kjærmindehentydning til Wulffs oversættelse af den engelske forfatter Shakespeare, William Shakspeare’s Tragiske Værker, påbegyndt af P.T. Foersom og (efter dennes død i 1817) videreført af Wulff, som færdiggjorde bind 5 og indtil 1825 udsendte yderligere fire bind.
Kjærmindeegentlig en blomst; her billedligt om Shakespeares værker.
Orlogs Sangkonkret forlæg har ikke kunnet identificeres, men en række af Wulffs sange rummer kampmotiver.
Orlog(s)krig, kamp, strid.
en Krands … rindecitatet har ikke kunnet lokaliseres.
Zetlitz: Førstersfyrsters.
Zahle: Museni græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Lyrestrengeinstrument fra oldtidens Grækenland; her symbol for digtekunsten.
A. Oehlenschläger: Aladdins Slotjf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.
333
Vi følge Hakon … borgjf. Oehlenschläger »Hakon Jarl hin Rige. Et Sørgespil« fra Nordiske Digte, 1807, s. 233-423; Thora er Jarlens kæreste.
Axel Valborg misterhovedpersoner i Oehlenschlägers tragedie Axel og Valborg, 1810, samt folkeviseskikkelser, jf. visen »Aslag Tordsøn og Skøn Valborg« (DgF 475).
Hangnedhængende løv.
Coreggio(s)jf. Oehlenschlägers Correggio. Tragedie, 1811.
Den lille Hyrdedrengjf. Oehlenschlägers skuespil Den lille Hyrdedreng. En Idyl, 1818.
AftenspilOehlenschläger »Sankt Hansaften-Spil« fra Digte, 1803, s. 213-304.
Vi dele med … Sorghentydning til den unge pige Amine i Oehlenschlägers Fiskeren. Dramatisk Eventyr, 1816.
Røverborgjf. Oehlenschlägers Røverborgen. Syngespil, 1814.
Nordens Guderjf. Oehlenschlägers fortællende digt Nordens Guder. Et episk Digt, 1819.
335
Fossenden del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.
Gemse(jægeren)en såkaldt skedehornet drøvtygger; den europæiske art lever bl.a. i Alperne, Pyrenæerne og Kaukasus.
Havblikblank vandflade, havet ved vindstille.
336
Veesmerte; ulykke, nød.
SiberienSibirien; den østlige del af Rusland.
337
Livets Træjf. 1. Mosebog 2,9.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Forhæng for Vignetterne Vignetter Abrahamson. (født den 10 April 1744. † 1812.) Arreboe. (født den 2 Januar 1587. † 1637.) J. Baggesen. (født den 15 Februar 1764. † 1826.) B. Bang. (født den 18 Juli 1770.) S. S. Blicher. (født den 11 October 1782.) J. C. Boye. (født den 27 December 179*.) A. Bording. (født den 21 Februar 1619. † 1677.) C. Bredahl Nordal Bruun. (født den 21 Marts 1745. † 1816.) H. C. Bunkeflod. (født den 30 Juni 1761. † 1805.) T. C. Bruun. (født den 2 November 1750.) N. T. Bruun. (født den 19 Januar 1778. † 182*.) J. Evald. (født den 18 November 1743. † 1781.) P. Faye. (født den 17 Februar 1760.) P. Foersom. (født den 19 Februar 1778. † 1817.) R. Frankenau. (født den 6 Januar 1767. † 1814.) P. F. Friis P. H. Friemann. (født den 1 November 1752.) N. F. S. Grundtvig. (født den 8 September 1783.) F. H. Guldberg. (født den 26 Marts 1771.) F. J. Hansen. (født den 4 September 1810.) Haste. (født den 12 Januar 1765. † 1831.) C. Hauch. (født den 12 Marts 1791.) P. A. Heiberg. (født den 16 November 1758.) J. L. Heiberg. (født den 14 December 1791.) L. Holberg. (født 1684. † 1754.) B. S. Ingemann. (født den 28 Mai 1789.) T. Kingo. (født den 15 December 1634. † 1723.) L. Kruse. (født den 6 April 1778.) C. Lund. (født den 24 December 1763.) Lundby. (født den 2 September 1772. † 1830.) S. Meisling. (født den 7 October 1787.) C. Molbech. (født den 8 October 1783.) Hr. Mickel i Odense. (levede i Slutningen af det 15 Aarhundrede.) P. M. Möller. (født den 21 Marts 1794.) Olufsen. (født den 20 Januar 1764. † 1827.) T. Overskou. (født den 11 October 1799.) Pram. (født den 4 September 1756. † 1821.) Rahbek. (født den 18 December 1760. † 1830.) J. Rein. (født den 30 Januar 1760.) Riber. (født den 7 Januar 1760. † 1796.) Rosenkilde. (født den 8 Januar 1786.) L. C. Sander. (født den 13 November 1756. †     .) Samsöe. (født den 21 Marts 1759. † 1796.) F. C. Sibbern. (født den 18 Juli 1785.) H. C. Sneedorf. (født den 22 Marts 1759. †     .) Sorterup. († 1722.) Schack-Staffeldt. (født den 31 Marts 1770. †     .) E. Storm. (født den 21 August 1749. † 1794.) A. Stub. (født 1707. † 1758.) C. Söeborg Söetoft. (født den 31 Marts 1790.) Th. Thaarup. (født den 21 August 1749. † 1822.) J. Thiele. (født den 13 December 1796.) J. C. Tode. (født den 24 Juni 1736. † 1806.) P. M. Trojel og P. K. Trojel. (født den 6 Juni 1743. † 1793.) (født 5 Mai 1754. † 1784.) Tullin. (født 1728. † 1765.) Wessel. (født den 6 October 1742. † 1785.) C. Wilster C. Winther. (født den 29 Juli 1796.) P. Wulff. (født den 26 November 1774.) Zetlitz. (født den 26 Januar 1761.) Zahle A. Oehlenschläger. (født den 14 November 1779.) Baggrund til Vignetterne

Del

[Sassy_Social_Share]