Vignetter til danske Digtere
Forhæng for Vignetterne
Det er slet ingen Characteristik,
(Nei, dertil mig den dybe Indsigt svigter);
Jeg skildrer Ingen her til Punkt og Prik,
Langt mindre giver Nogen en Kritik,
Nei, hvad jeg følte i et Øieblik,
Naar Hjertet drømte om den danske Digter,
Hvad kun et barnligt Sind kan fatte her,
Det bringer jeg om Een og Hver,
Og bringer kun den lyse Side,
Den mørke gik jeg heller let forbi;
Men om den derfor ganske vil gaae fri,
Thi der er’ mange, mange
Om disse muligt røre op heri,
Ja det maa Gud og disse Godtfolk vide.
Ei hver en Fugl har samme Flugt,
Men naar den synger, – naar den synger smukt
Sit Quirevit,
Om det er nok saa lidt,
Et Korn, en Blomst kan Sangen dog fortjene,
Og meget meer
Ei jeg, og neppe Nogen, seer
I disse Blade, skulde jeg vel mene.
Med Villie har jeg Ingen udelukt,
Men tidt man seer en Blomst, – den modne Frugt
Imidlertid er glemt bag Blad og Grene.
Før Du, min Læser, ellers træder ind,
En Bøn jeg sætter:
See Du kun saa paa mine smaae Vignetter:
Kom med et aabent, med et kjærligt Sind.
Vignetter
Abrahamson
(født den 10 April 1744. † 1812.)
Paa
– Dit Vid os sang mod Livets bittre Suk:
»
Arreboe
(født den 2 Januar 1587. † 1637.)
Selv Stjernens Glands forsvinder ved det Fjerne,
Men Stjernen er og bliver dog en Stjerne.
J. Baggesen
(født den 15 Februar 1764. † 1826.)
Forstaaer Du Vandrer deres dybe Chor:
»
Men Baggesen blev født, og den blev stor.«
B. Bang
(født den 18 Juli 1770B.N. Bang blev født 1779, ikke 1770. .)
Der staaer en Blomst, tilsmilet af
Men den er skjult af Bøgens større Grene;
Dog Farveskjæret, Duften i dens Indre,
Er derfor jo endnu slet ikke mindre.
S. S. Blicher
(født den 11 October 1782.)
Hvor
Om de sorte Vrag i det hvide Sand,
Hvor Landet staaer halvt som et Paradiis,
Halvt viser kun Lyngens sorte Riis,
Der bygger en
Den ligner – sig selv og
Den skildrer Jyden og Jydens Land,
Man kalder den der
J. C. BoyeC.J., Caspar Johannes.
(født den 27 December 179*1791. .)
Du leged’ glad bag Skovens grønne Grene,
Og der sad Vid i Smilet paa din Kind;
Da kyssed’ Dig den høie
Og lulled’ Dig i Heltedrømme ind;
Med Smiil og Graad Du saae paa Tidens Strøm,
Og
A. Bording
(født den 21 FebruarBording blev født 21. januar, ikke februar. 1619. † 1677.)
Gjør den igjen for Støvet fri,
Endnu er’ Tonerne deri.
C. Bredahl
Hvor
Han træller for Livet, for Viv og Smaae,
Høit
»Paa Jorden er Skjalden en fattig Mand,
Skjøndt Aanden har givet ham Skov og Land,
Hvert Straa har Blomster, hvert Træ har Frugt,
Det voxer til Danmarks Ære smukt.«
Men alt, hvad den har, er jo kun – en Sang.
Nordal BruunNordahl Brun.
(født den 21 Marts 1745. † 1816.)
nok hvortil jeg sigter.
»
synger Du som Digter.
H. C. Bunkeflod
(født den 30 Juni 1761. † 1805.)
Ungdoms Sangen bliver snart gamle Melodier.
T. C. Bruun
(født den 2 November 1750.)
Du brændes paa Troens
Med Vid Du os sagde, at
Du ligned’ i meget
N. T. Bruun
(født den 19 Januar 1778. † 182*N.T. Bruun døde i 1823. .)
Ei hver en Fugl i Skovens Hal
Kan synge som en Nattergal;
Du qviddred’ tidt: ei blot til Lyst,
Hvad der fandt Vei til mangt et Bryst.
J. EvaldEwald.
(født den 18 November 1743. † 1781.)
Din Smerte var en Sky, i Stormen vild,
Til Dug den blev ved Poesiens Ild,
En Dug, der kaldte Duft fra Blad og Straa,
En Taare, hvori Himlens Billed laae.
P. FayeG., Gerhard, rettes i senere optryk.
(født den 17 FebruarFaye blev født 22. februar, ikke 17. 1760.)
Du sang din Ungdoms Lyst,
Din Længsel og din Smerte,
Hver kjendte i Dit Bryst
Sit eget Hjerte.
P. Foersom
(født den 19 Februar 1778Foersom blev født i 1777, ikke 1778. . † 1817.)
Vi vidste, det var
Men dansk var hvert et Blad, hver Fuglestemme,
Det syntes, som det voxet var her hjemme.
R. Frankenau
(født den 6 Januar 1767. † 1814.)
Glemt staaer hans Grav bag Kloster-Kirkens Muur,
Endt er hans Drøm om Glæde og om Smerte;
Han var en Digter-Blomst i Guds Natur,
Hvis friske Duft har
P. F. Friis
»Vil han, som Kunstner spille?«
O, hør dog paa ham stille!
– Du viste os, at Hjertet var fuldt af Melodie.
P. H. Friemann
(født den 1 NovemberP.H. Frimann blev født 18., ikke 1. november. 1752.)
»
Og speiler sig, Din Lovsang synger;
Hvad Du har sagt saa smukt om den,
Den synger os om Dig igjen.
Gjengangerbrevenes Forfatter1
(født 1830◀H. Hertz, som i 1830 anonymt udgav Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis. .)
Du viste Dig ved Former, kom, vandt, men svandt – som Aand
N. F. S. Grundtvig
(født den 8 September 1783.)
Stolt synger Bølgen gjennem
Fra
– Som Bølgen og som Org’let, er din Sang.
F. H. GuldbergF. Høegh-Guldberg.
(født den 26 Marts 1771.)
Til Kirkegaarden skotter Børneflokken,
De sorte Kors i Maaneskinnet staae,
I Huset sidder Bedstemoer ved Rokken,
De høre om »
– Som Blomster-Urner staae de skumle Grave.
F. J. Hansen
(født den 4 September 1810.)
Du synger ungdomsglad med Smiil paa Kind,
Dig vinker Verden med sit Lys, sin Skygge,
Lad Digter-Hjertet
Vi kun som Børn i Himlen lukkes ind.
Haste
(født den 12 Januar 1765. † 1831.)
Den lille Svale fik ei Ørnens Flugt,
Men kysset blev den dog af Digterguden;
Sin Sang den qviddrer klagende, men smukt,
I det den slaaer med Vingerne paa Ruden.
C. Hauch
(født den 12 Marts 1791Hauch blev født 12. maj 1790, ikke 12. marts 1791. .)
I Nattedæmring saae du Guds Natur,
Du kyndigt tegned’ dem med Kunstner-Haand,
Og gav dit Billed’ ægte Romer-Aand
P. A. Heiberg
(født den 16 November 1758.)
Komme
See i hans Lanterne;
Viddet holder
I en Tænker-Hjerne;
:|:
J. L. HeibergJohan Ludvig.
(født den 14 December 1791.)
Den lille
En Piil han tabte – Du fandt just den,
Og det er denne Du bruger som Pen,
Selv Spidsen har himmelsk Væde.
Du drømte, som Mand, ved
Din Drøm blev al Danmarks Glæde.
L. Holberg
(født 1684. † 1754.)
Hil Dig, Du Viddets danske
Som Bien fik Du Braad, bag Braadden – Honning.
B. S. Ingemann
(født den 28 Mai 1789.)
Hvad Du sang ved grønne Bred,
Ved den blanke
Leve vil, mens Kjærlighed
Boer i Danmarks Skove;
Over Gravens Høie,
Hjertets Blomster dufte
Som Violens Øie.
T. Kingo
(født den 15 December 1634. † 1723Kingo døde i 1703, ikke i 1723. .)
Hver Tanke gaaer fra Hjertet ud,
Som Stjerner de
Men Solen, (Tanken om din Gud),
I den de alle svinde.
L. Kruse
(født den 6 AprilKruse blev født 6. september, ikke 6. april. 1778.)
Naar
Naar Smerten suger Blod af Pigens Kind,
Naar Hexen
Og Maanen leer til
Mens Stormen knækker Egens stærke Grene,
Du maler os
C. Lund
(født den 24 DecemberLund blev født 28. december, ikke 24. 1763.)
Naar Græsset voxer paa din glemte Grav,
Dog mangt et Hjerte mangen Gang
Vil give venlig Gjenlyd af
Din Ungdoms bedste Sang.
LundbyLundbye.
(født den 2 September 1772. † 1830.)
Om
Og Du besang, hvad vi kun drømme her. –
S. Meisling
(født den 7 OctoberMeisling blev født 6. oktober, ikke 7. 1787.)
Du blev i Hjemmet. I dit Hjem
Som faa af De, der reise for – at reise.
Du gav fra
Hvad der som Aandens Mausoleer kneise;
Med Flid og Omhu Du os Skatten bragte
At Du er Skjald, os
C. Molbech
(født den 8 October 1783.)
Du vandred’ ungdomsglad i Danmarks Egne,
Du
Din lille
Der blomstrer Prosa smukt som Poesie
P. M. Möller
(født den 21 Marts 1794.)
Digtertræet staaer i
Speiler stolt sig i den sølvblaae Strand,
Liden Fugl fik Sangens bedste Gave,
Synger
Olufsen
(født den 20 Januar 1764. † 1827.)
Men Snuus fik Folk af Dig privat.
T. Overskou
(født den 11 October 1799Overskou blev født i 1798, ikke 1799. .)
Slet ingen tænkte: det er ham
Snart
Nu tog Du Maske, vandt da Krandsen
– Er’ vor Tids Mennesker ei meer,
Ved Dig vor Efterslægt dem seer.
Pram
(født den 4 September 1756. † 1821.)
Fra Helten klædt i
Til hver en Blomst Dit Øie saae,
Du bragte os et Billed’.
Din Tanke Intet gik forbi,
Hver Skizze selv Du gav Værdie,
I det Du den opstilled.
Fra Dig sin bedste Skjønhed har.
Rahbek
(født den 18 December 1760. † 1830.)
Bien drømmer om sin Kube ved hver Blomst bag Skovens
Honning Du til Danmark samled’ paa den grønne
J. Rein
(født den 30 Januar 1760.)
Du tegned’ Blomsten som den groer paa
Riber
(født den 7 Januar 1760. † 1796.)
En Fløite skar Du Dig af Gjerdets Piil,
Og sang Dit Hjertes og Naturens Smiil.
Rosenkilde
(født den 8 Januar 1786.)
I godt Humeur kom
»Nu ogsaa jeg vil skabe en Poet«!
Som sagt, saa skeet,
Saa fik vi – Rosenkilde
L. C. Sander
(født den 13 November 1756. † .)
Du sang
Den Skjald, han elsked’ alt for
SamsöeO.J. Samsøe.
(født den 21 Marts 1759. † 1796.)
Din Vaar os lod en deilig Sommer haabe,
Men paa det røde Bær laa Dødens Draabe.
H. C. SneedorfSneedorff.
(født den 22 Marts 1759. † .)
Vel svigter
Men Du satte Guldhjul for Gangerens Skridt.
Ei Verdens Prosa Du gik forbi,
Du viiste, der laa Poesie deri.
»
Sorterup
(† 1722Sorterup døde i 1723, ikke 1722. .)
Du digted’ for Dansken
Den burde hver Dannemand kjende,
Den havde den Skjæbne, den aldrig vil døe,
Med Dig vil det samme vist hænde.
Schack-StaffeldtSchack von Staffeldt.
(født den 31 Marts 1770Staffeldt blev født 28. marts 1769, ikke 31. marts 1770. . † .)
Hvad Blomsten drømmer mangen Sommernat,
Hvad Vinden hvidsker i det grønne Krat,
Mens Morgenskyer Engene bedugge,
Fortalte Alferne Dig ved din Vugge,
Og hvad Du hørte kunde Du ei glemme,
E. Storm
(født den 21 August 1749. † 1794.)
»
Ja, det kan man kalde en Vise,
Den bruser, som Bølgen om
Den ene, kan Skjalden prise!
A. Stub
(født 1707Stub blev født i 1705, ikke 1707. . † 1758.)
I Haven voxer Æbletræet smukt,
Men der maa Solskin til at skabe Frugt,
I Skyggen her
– Men ingen saae Dig, Du kun fandt en Grav.
C. Söeborg
Paa samme Green vel flere Fugle gynge,
Men ei med lige Kraft de alle synge;
Et simpelt Qvad tidt Hjertet længst har gjemt.
»
Söetoft
(født den 31 Marts 1790.)
Kaldte, en Skjærsommernat,
Og som Kredsen bedst var sat,
Kom just Du til Skovens
Og som Digter dem besang
Th. Thaarup
(født den 21 August 1749. † 1822Thaarup døde i 1821, ikke 1822. .)
Hvor Rugen groer,
Hvor Bøge skygge,
Hvor danske Hjerter bygge,
Din Sangfugl evig boer:
Den synger glad sit Stykke:
Og
J. ThieleJust Mathias.
(født den 13 December 1796Thiele blev født i 1795, ikke 1796. .)
Du trykked’ Kys paa Rosens fine Blad,
Og et
J. C. Tode
(født den 24 Juni 1736. † 1806.)
Vi vil’ ei sige mange Ord,
Ei hykle eller prale,
Seer Hjertet glad Guds skjønne Jord,
Vi høre Dig at tale.
P. M. Trojel og P. K. TrojelP.K., Peder Kofod.
(født den 6 Juni 1743. † 1793.) (født 5 Mai 1754. † 1784.)
Verden maa dem Krandse binde,
De for den bandt hver – et
Tullin
(født 1728. † 1765.)
Ved Spøg gleed Vintren hen i muntert Lag,
Kun Snillet man til Tempelpræst udkaarer.
Og lærte: der er ogsaa Fryd i Taarer.
Wessel
(født den 6 October 1742. † 1785.)
Gik dine Støvlehæle skjæve,
Tilsidst Du Døden ønske gad –
Til Straf skal Du nu evig leve
C. Wilster
»
Det var for det Verbum
For Dig det bedre med dette gik,
Du Hjerter vandt og vil dem bevare,
Blot ved
C. Winther
(født den 29 Juli 1796.)
Stolt staaer det her, dit Digternavn deri,
Natur og Poesie er i dit Hjerte,
Natur og Hjerte i din Poesie.
P. Wulff
(født den 26 November 1774.)
Tak for din
Du bandt »
Og hang paa Vraget, hvorfra Perler rinde
Zetlitz
(født den 26 Januar 1761.)
Din muntre Skjæmt og Sangens raske Toner,
Var’ mere værd end mange
Zahle
Dig
Men Du – Du tier næsten ganske stille.
A. Oehlenschläger
(født den 14 November 1779.)
Sidst staaer Du her, iblandt dem allesammen,
Men Mesteren staaer sidst jo, nærmest Rammen.
Dit Digter-Slot har dog langt større Skatte:
En Verden med Bedrift med Fryd og Sorg.
I Trondhjems Kirke
Bag Skovens
I Skoven see vi paa dit
Ved Maan’skin gaae vi til din
Stolt
Du har til Livet kaldt dem frem paany,
De dele med Dig, hvad Du selv dem gav:
Et evigt Navn, der trodser Død og Grav.
Baggrund til Vignetterne
Hvad er det vel vi kalde Poesie?
En skuffet Drøm, nu det Uendelige!
Det Enkelte, det Heles Harmonie,
Vi jo med dette lille Ord udsige.
Vort Liv, ja jeg og Du, kort alle vi
Er’ Poesie!
Det stolte Fjeld, der over Skyen gaaer,
Hvor
Hvor
Hvor Tanken svinder og Guds Storhed aner;
Hiin herlige Natur saa høi og fri
Er Poesie!
I Gruben ved det blege Lampeskjær,
Den stille Bjergmand sidder med sin Stræben,
Han tænker trofast paa sin Hjertenskjær,
Og gamle Sange tone ham fra Læben.
Den hele Scene, Hjertets Drømmerie,
Er Poesie!
I Røg og Damp den vilde Kampplads staaer,
Her brænder Byen, hist man stormer Skandsen,
Dødskuglen gjennem Heltehjertet gaaer,
Imens det drømmer stolt om Laurbærkrandsen.
Selv dette røgomhylte Malerie,
Er Poesie!
See Slaveskibet! dybt i Rummet her
De lænkebundne, solgte Brødre sukke.
Nu er det
Et Liig, nu eet – og Bølgerne sig lukke.
Dødskysset da, som gjør den Fangne fri,
Er Poesie!
Naar hun, hvem Hjertet fast sig klynger ved,
Som er din Tanke og din hele Stræben,
Naar hun forstaaer din dybe Kjærlighed,
Og hendes Haandtryk siger meer end Læben,
Hvad da Du føler, fængslet, men dog fri,
Er Poesie!
Hver Barnets Drøm om Jordens Herlighed,
Den Gamles Minder, mens hun dreier Rokken,
Den glemte Qvindes stille Huuslighed,
Der sysler hjemme, tro, med Børneflokken,
Den Vildes Glæde ved et Speils Magie,
Er Poesie!
Naar Vennen Du betroer Din bittre
Og klynger Dig til ham med trofast Hjerte,
Dit varme Du faaer kun et høfligt De,
Din Tillid selv forvandler sig til Smerte,
Selv det, naar han Dig fornem gaaer forbi,
Er Poesie!
Omslutter ham, der stred for Frihedsfaner,
Alene, i det grændseløse Vee,
Hans Liv henvisner mellem dunkle Graner,
Hans Drøm om Frihed – Ørk’nens Dyr er’ frie –
Er Poesie!
Der staaer en Klippe i det salte Hav,
Fra Skibet mangen Pilgrim den bestiger,
Man seer et Træ, en Skildvagt og en Grav,
Hvert Blik faaer Liv, men Læben intet siger.
Den dybe Stilhed her er Melodie,
Som Poesie!
Musikens Toner, Ungdoms glade Dands,
En Verden i et Frø og i en Stjerne,
Selv Graven med sin visne Blomsterkrands,
Vort Hjertes Higen mod et ukjendt Fjerne,
Mit Liv og hvad jeg fandt deri,
Er Poesie!
Jeg følte mig, som Ørnen, stærk og fri,
Min unge Sjæl var gladest blandt de Glade,
Men Hjertets bedste Drøm er nu forbi,
Og
Mit Kald, som Digter – Hjertets Melodie –
Var Poesie!
Ovenstaaende Vignet var skrevet før denne Forfatters »
Til
Hold Dig ved Blomstens Form, giv den Værdie,
Jeg Blinde skatter Duften mest deri.
Med bitter Haan og Ring’agt Du mig slaaer,
Bliv ved – – den unge Spire let forgaaer –
Men var jeg meer end Skum paa Tidens Hav,
– En Verden staaer, som Dommer ved vor Grav.
See
- 1
Ovenstaaende Vignet var skrevet før denne Forfatters »
Anonyme Nytaarsgave for 1832Hertz’ Anonym Nytaarsgave for 1832, af Forf. af Gjenganger-Brevene, Forf. af Amors Geniestreger, og Flere, 1831. « udkom; jeg seer der, at▶i Gjenganger-Breve langer Hertz kraftigt ud efter en række forfattere, bl.a. »Hellig Andersen«, der især kritiseres for sine »plumpe Bommerter mod Grammatik« (s. 33); i Anonym Nytaarsgave (s. 242) har Hertz stadig ikke ændret mening. hans Mening om mig er uforandret◀i Gjenganger-Breve langer Hertz kraftigt ud efter en række forfattere, bl.a. »Hellig Andersen«, der især kritiseres for sine »plumpe Bommerter mod Grammatik« (s. 33); i Anonym Nytaarsgave (s. 242) har Hertz stadig ikke ændret mening. ; denne min Note bringe ham nu min korteEpistelbrev; her: tekst i brevform beregnet på udgivelse. .↩Til
▶H. Hertz, som i 1830 anonymt udgav Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis. Gjengangerbrevenes ForfatterHold Dig ved Blomstens Form, giv den Værdie,
Jeg Blinde skatter Duften mest deri.
Med bitter Haan og Ring’agt Du mig slaaer,
Bliv ved – – den unge Spire let forgaaer –
Men var jeg meer end Skum paa Tidens Hav,
– En Verden staaer, som Dommer ved vor Grav.
- 2
See
↩Nyerups og Rahbeks Bidrag til den danske Digtekunsts HistorieR. Nyerup og K.L. Rahbek Bidrag til den danske Digtekunsts Historie, uddragne af Forelæsninger holdne over dette Æmne i Vintrene 1798-1800 I-IV; henvisningen gælder kapitlet »Herr Mikkel i Odense«, bind 1, 1800, s. 51-104. .
Vignetter til danske Digtere, 1832
Samlingen udkom 24. december 1831 med årstallet 1832 på titelbladet.
BFN 174
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
| 322,18 | kysset < kyset |
| 316 | |
| Critici | kritikere, anmeldere. | 317 |
| Abrahamson: Kampens Dag | Slaget på Reden 2. april 1801. |
| dit danske Hjerte … Skjald | Abrahamson blev født i Slesvig og voksede op i et tysktalende hjem, men studerede som ung mand dansk; han skrev og digtede på dansk, bl.a. »Vi alle dig elske livsalige Fred« i Tvende Fædrelands Sange i Anledning af 2den April 1801 samt »Være Fred med Eder Alle« i Sange ved Indvielsen af Monumentet over de den 2 April 1801 Faldnes Grav; han blev i 1771 den første, som underviste på Artilleriskolen i og på dansk. |
| Min Søn … buk | førstelinje af Abrahamsons digt »Norma Morum, efter Tidernes Leilighed« i Minerva, et Maanedsskrivt, februar 1790. |
| J. Baggesen: Der var en Tid, Corsøer var meget lille | spiller på førstelinjen i Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, s. 1: »Der var en Tid, da jeg var meget lille«; Baggesen blev født i Korsør. |
| B. Bang: 1770 | B.N. Bang blev født 1779, ikke 1770. |
| Camene | camener; romerske kildegudinder, identificeres undertiden med muserne. | 318 |
| S. S. Blicher: Nordhavets | her: Nordsøen, Vesterhavet. |
| Lærke | Blicher omtaler i flere digte sig selv som en lærke, fx i »Hedelærkens Velkommenhjem til Nattergalen« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn, 27. november 1819, s. 1169, skrevet til B.S. Ingemann, netop hjemvendt fra Italien. |
| Walter Scott | Blicher var en stor beundrer af den skotske forfatter Walter Scott og nævner ham flere gange i sit forfatterskab, bl.a. i Min Tidsalder (Fra 1782 til 1842). Et Stykke af Verdenshistorien i Perspectiv, 1843, hvor han kalder ham »Majestæten i Abbotsford, Romantikens Kejser (Konge er ikke nok)«, s. 115 f. |
| Peer Spillemand | Blichers alter ego; benyttes (vistnok) første gang i »Peer Spillemand. (En literair Notice, meddeelt af ham selv, i et Brev til Redactionen.)« i Nordlyset. Et Maanedsskrivt, bind I, 1827, under mærket »B.«; optræder også som fortæller i novellen »Ak! hvor forandret! (Original Fortælling.)« ligeledes i Nordlyset, bind VIII, 1828, under mærket »P. Sp.«. |
| J. C. Boye: J. C. (Boye) | C.J., Caspar Johannes. |
| 179* | 1791. |
| Melpomene | i græsk mytologi tragedien og klagesangenes muse; Boyes litterære debut fra 1816 bærer titlen Melpomene. Theodor Kørners udvalgte Sørgespil metrisk oversatte. |
| William Shakspeare | Boye var en stor beundrer af den engelske forfatter Shakespeare, hvis stil han søgte at efterligne; beundringen kommer fx til udtryk i skuespillet William Shakspeare, der blev opført første gang på Det Kgl. Teater 1826. |
| A. Bording: Februar | Bording blev født 21. januar, ikke februar. |
| Den muntre Skjald | Bording skrev mange forskellige slags digte, fx sørgedigte, politiske digte og drikkeviser; det er antagelig sidstnævnte, H.C. Andersen her hentyder til. |
| Hans Strængeleeg … forglemt | indtil 1800 var Bordings forfatterskab nærmest gået i glemmebogen, først i romantikken fattede man atter interesse for (dele af) hans forfatterskab. |
| Strængeleeg | strengeinstrument; her symbol for Bordings digtekunst. |
| C. Bredahl: Holberg bygged’… Skov | i 1745 købte Holberg Tersløsegård ved Sorø; i 1824 købte Bredahl den forfaldne parcelgård Damsgård ikke langt derfra. |
| Der gaaer … Plov | overtagelsen af Damsgård betød hårdt bondearbejde for Bredahl, hvis han og familien skulle overleve. |
| (Lærkerne …) slaae | synger. | 319 |
| Thi | derfor. |
| Vang | mark. |
| Nordal Bruun: Nordal Bruun | Nordahl Brun. |
| Franske Snørliv | muligvis hentydning til Bruns skuespil Zarine, 1772; opført første gang på Det Kgl. Teater 1772; som resultat af, at Brun i begyndelsen af 1770’erne studerede fransk litteratur, er det holdt i den franske tragediestil. |
| Boer Du paa det høie Fjeld | jf. førstelinjen i Bruns digt »Norges Herlighed« fra Samling af Johan Nordahl Bruns mindre Digte, 1791, s. 243: »Boer jeg paa det høie Fjeld«. |
| H. C. Bunkeflod: Traaden brister … Spindevisen tier | hentydning til Bunkeflods litterære debut, Forsøg til Viser for Spindeskolerne i Sielland, 1783; spindeviserne, der især blev sunget i (de offentlige) spindestuer og i spindeskolerne, hvor der undervistes i spinding, var ganske populære og kom frem til 1801 i fire oplag. |
| T. C. Bruun: Hos Ordets … Troens Ex-Kalkbrænderi | hentydning til den ballade, der opstod efter udgivelsen af Bruuns frivole skandale-succes fra 1783, Mine Frie-Timer eller Fortællinger efter Bocaccio og Fontaine; Bruun blev idømt en bøde på 100 rigsdaler, og samtlige eksemplarer blev konfiskeret; hertil kom, at Bruun blev indkaldt til en samtale hos Biskop N.E. Balle med det formål at afgøre, om Bruuns kristendomskundskaber var tilstrækkelige. |
| Polyper | egentlig hvirvelløst havdyr med fangarme. |
| (Ex-)Kalkbrænderi | egentlig sted, hvor man udvinder kalk ved afbrænding af kalsten; jf. også ordet ekskommunikere, dvs. bandlyse, udelukke fra et kristent kirkesamfund. |
| Pletter er’ Pletter | har ikke kunnet lokaliseres. |
| Voltaire | pseudonym for den franske filosof og forfatter F.-M. Arouet, som var den europæiske oplysningstids mest indflydelsesrige forfatter; hans værker er udtryk for en livslang kamp mod fordomme og overleverede synspunkter og viser et stærkt engagement i det enkelte menneskes rettigheder over for bl.a. kirkelige magtinstanser. |
| N.T. Bruun: 182* | N.T. Bruun døde i 1823. | 320 |
| J. Evald: Evald | Ewald. |
| P. Faye: P. (Faye) | G., Gerhard, rettes i senere optryk. |
| 17 Februar | Faye blev født 22. februar, ikke 17. |
| P. Foersom: 1778 | Foersom blev født i 1777, ikke 1778. |
| Du bragte Shakspeares … Scene | Foersom udsendte i 1807 første del af sin oversættelse af den engelske forfatter Shakespeare, William Shakspeare’s Tragiske Værker; anden del kom i 1811, tredje del i 1815, og fjerde del i 1816. Ved sin død i 1817 var Foersom i gang med udgavens femte bind, som i stedet blev færdiggjort af søofficeren P.F. Wulff og udkom i 1818; Wulff fortsatte herefter udgaven. |
| Bretland(s) | oldnordisk betegnelse for Wales; her: England. |
| R. Frankenau: qvæget | lindret, virket oplivende. | 321 |
| P. F. Friis: Du sang om Liremanden | hentydning til P.F. Friis’ digt »Gamle Lirendreier og Kildemanden« fra A.P. Liunge Juletræet. En Samling Originale Fortællinger og Digte, 1821, s. 35-36. |
| P. ,: 1 November | P.H. Frimann blev født 18., ikke 1. november. |
| Den stille Bæk | jf. de to første verslinjer i Frimanns »Tanker ved en Flod. En Rhapsodie« fra Poetiske Samlinger. Udgivne af et Selskab, bind 1, 1793, s. 49: »Du lille Bæk, som sølvklar vælder / Blant Liljer op, og roelig gaaer«. |
| Gjengangerbrevenes Forfatter: Gjengangerbrevenes … 1830 | H. Hertz, som i 1830 anonymt udgav Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis. |
| Man troede før … som Aand | Gjenganger-Breve foregiver at være skrevet af den i 1826 afdøde Jens Baggesen; Hertz tilslutter sig i bogen J.L. Heibergs krav om en digtning, der vægter formen højest. |
| bare | bar. |
| Anonyme Nytaarsgave for 1832 | Hertz’ Anonym Nytaarsgave for 1832, af Forf. af Gjenganger-Brevene, Forf. af Amors Geniestreger, og Flere, 1831. |
| hans Mening … uforandret | i Gjenganger-Breve langer Hertz kraftigt ud efter en række forfattere, bl.a. »Hellig Andersen«, der især kritiseres for sine »plumpe Bommerter mod Grammatik« (s. 33); i Anonym Nytaarsgave (s. 242) har Hertz stadig ikke ændret mening. |
| Epistel | brev; her: tekst i brevform beregnet på udgivelse. |
| N. F. S. Grundtvig: Issefjord | Isefjord på Sjælland; måske hentydning til indledningen til N.F.S. Grundtvigs Roskilde-Riim, 1814. |
| Om Kjæmpelivets Undergang i Nord | jf. Grundtvigs Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord, 1809; blev i 1811 fulgt af Optrin af Norners og Asers Kamp. | 322 |
| Roeskild’-Kirke | Roskilde Domkirke; Grundtvig udsendte i 1814 Roskilde-Riim, om Roskilde Domkirkes historie som symbol på den danske kristendoms faser; senere 1814 kom Roskilde-Saga til Oplysning af Roskilde-Riim som en slags forklarende kommentar til Roskilde-Riim. |
| Vang | mark. |
| F. H. Guldberg: F. H. Guldberg | F. Høegh-Guldberg. |
| Dit smukke Digt | Høegh-Guldbergs elegiske digt »Assistents-Kirkegaarden, en Jambe« i Den danske Tilskuer. Et Ugeskrivt, nr. 46-47, 1796, s. 361 ff. |
| de Dødes stille Have | her: Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. |
| F. J. Hansen: fast | trofast. |
| C. Hauch: 12 Marts 1791 | Hauch blev født 12. maj 1790, ikke 12. marts 1791. |
| Mens Skygger … Romer-Aand | Hauch var i perioden 1821-27 på udlandsrejse og opholdt sig den sidste tid i Rom, hvor han skrev fire værker: dramaerne Bajazet og Tiber, der blev udgivet under titlen Bajazet, og Tiber. To Sørgespil, 1828 (på titelbladet (s. 145) bærer Tiber dog navnet Tiberius, Roms Cæsar. Et Sørgespil); hertil kom Gregorius den Syvende (udgivet sammen med endnu et drama under titlen Gregorius den Syvende og Don Juan. To Dramaer, 1829) og eventyret Hamadryaden. Et episk og dramatisk Digt, 1830. |
| Capitoliet(s) | egentlig Roms gamle fæstning Campidoglio, beliggende på den ene af Roms syv høje, Capitol. | 323 |
| P. A. Heiberg: hvo | hvem. |
| Ridderspil | riddertidens turneringer, dyster m.m. |
| Virtuosen | person, hvis præstation inden for et bestemt område er præget af stor teknisk dygtighed og perfektion; titel på to skuespil af P.A. Heiberg skrevet i 1789: Virtuosen. No. 1. Comoedie i een Akt fra Skuespil, bind 1, 1792, og Virtuosen. En original Komoedie i een Akt, udgivet selvstændigt i 1789 (i Skuespil, bind 2, 1793, kaldet Virtuosen. No. 2. Comoedie i een Akt), sidstnævnte blev opført på Det Kgl. Teater fra 1793-1825 samt i 1838 og skaffede P.A. Heiberg den første af en række retssager på halsen samt indbragte ham en bøde på 200 rigsdaler. |
| Von og Van | hentydning til P.A. Heibergs komedie De Vonner og Vanner. Comoedie i fem Akter, fra Skuespil, bind 2, 1793, opført første gang på Det Kgl. Teater 1792, som bl.a. rummer angreb på borgerskabets sociale ambitioner, fx ændring af navne for dermed at fremstå finere. |
| Selv med Baand og Stjerne | jf. P.A. Heiberg Selskabs-Sang, den 25de September 1790, hvor anden strofe starter: »Ordener hænger man paa Idioter, / Stierner og Baand man kun Adelen gier«. |
| J. L. Heiberg: J. L. (Heiberg) | Johan Ludvig. |
| Amor | den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil. |
| Elverhøi | Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, 1828, med musik af Fr. Kuhlau; opført første gang på Det Kgl. Teater 1828. |
| L. Holberg: (Digter-)Konning | konge. | 324 |
| B. S. Ingemann: Vove | bølge; her hav, sø e.l. |
| Psalmer | B.S. Ingemann udgav en betydelig mængde salmer, fx Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage, 1825. |
| blye | undseeligt. |
| T. Kingo: 1723 | Kingo døde i 1703, ikke i 1723. |
| oprinde | dukke op, bryde frem. |
| L. Kruse: April | Kruse blev født 6. september, ikke 6. april. |
| Skibet … Hvirvelvind | jf. Oehlenschlägers digt »Til Havet« i kapitel 29 af Øen i Sydhavet, 1824. |
| kogler | tryller, hekser. |
| Steile og til Hjul | stejlen er en opretstående pæl med et hjul hvilende vandret på toppen; her anbragtes den radbrækkede el. henrettede til spot. |
| den vilde Natte-Scene | måske hentydning til Kruses i samtiden ganske populære Fortællinger tildeels efter Criminal-Acter, 1822, hvor stoffet, som titlen siger, ofte stammer fra kriminalsager; eller til hans roman Morderen med koldt Overlæg, og dog en Mand der fortiener Agtelse. Et psycologisk Forsøg fra Æsthetiske forsøg I, 1801. |
| C. Lund: 24 December | Lund blev født 28. december, ikke 24. | 325 |
| Lundby: Lundby | Lundbye. |
| Haabet | jf. Lundbyes digt »Haabet« fra Rhapsodier, første del, 1801. |
| S. Meisling: 7 October | Meisling blev født 6. oktober, ikke 7. |
| Du gav … Skatten bragte | Meisling var en særdeles dygtig oversætter af især latinske og græske tekster og oversatte bl.a. Vergil: Æneiden, et Heltedigt af Publius Virgilius Maro, 1824-26, Ovid: Forvandlinger, et fortællende Digt i femten Sange af Publius Ovidius Naso, 1831, og Anacreon: Anacreon’s Digte, 1826. |
| Roma(s) | Rom; her: det romerske rige. |
| Hellas | grækernes (og nordmændenes) navn for Grækenland. |
| Columbine | figur fra den italienske maskekomedie commedia dell’arte, som Meisling oversætter i henholdsvis Dramatiske Eventyr af Carlo Gozzi, 1821, og Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi, 1825. |
| C. Molbech: Hauge | have. |
| samled’ Blomster … som Poesie | formentlig hentydning til Molbechs Vaarblomster og Hedeurter. Metriske og prosaiske Blandinger, 1810, der, som titlen siger, rummer både poesi og prosa. |
| Hr. Mickel i Odense: Hr. Mickel i Odense | præsten og forfatteren hr. Michael Nicolai, egentlig Mikkel Nielsen (el. Clausen), præst i Skt. Albani kirke Odense. |
| Nyerups og Rahbeks … Historie | R. Nyerup og K.L. Rahbek Bidrag til den danske Digtekunsts Historie, uddragne af Forelæsninger holdne over dette Æmne i Vintrene 1798-1800 I-IV; henvisningen gælder kapitlet »Herr Mikkel i Odense«, bind 1, 1800, s. 51-104. |
| Hans Sachs | Nyerup og Rahbek (s. 52) sammenligner hr. Michael med den tyske forfatter og mestersanger fra Nürnberg, Hans Sachs, der oprindeligt var uddannet som skomager. |
| næstendeel | næsten. |
| Rosenkrands | hentydning til hr. Michael Expositio pulcherrima super rosario beate Marie virginis (latin) en skøn beretning om den hellige jomfru Marias rosenkrans, trykt posthumt ca. 1515; rosenkransen består almindeligvis af fem store perler, hver adskilt af ti mindre, og bruges til at holde regnskab med en serie af katolske bønner til Jomfru Maria. | 326 |
| P. M. Möller: Danas Have | Danmarks skønne natur; her: hentydning til førstelinjen i P.M. Møller »Glæde over Danmark. (Skrevet paa Sydhavet.)«, trykt anonymt i Tilskuerne. Et Ugeskrift, nr. 47, 1823, s. 374 ff.: »Rosen blusser alt i Danas Have«. |
| (Tone-)Nectar | nektar; i græsk mytologi den drik, der gjorde guderne udødelige. |
| Glæde over Danmarks Land | Møller »Glæde over Danmark«, se ovenfor. |
| Olufsen: En Daase | hentydning til Olufsens Gulddaasen. Et Lystspil i fem Optog, 1793; opført første gang på Det Kgl. Teater 1793. |
| T. Overskou: 1799 | Overskou blev født i 1798, ikke 1799. |
| Du slog dog … ham | Overskou udsendte en række af sine første lystspil anonymt; først da han var slået igennem, hævede han anonymiteten. |
| Øster- og selv Vestergade | hentydning til Overskous populære lystspil Östergade og Vestergade, eller: Det er Nytaarsdag i Morgen; opført første gang på Det Kgl. Teater 1828. |
| Forstened’stod … Madam | jf. 1. Mosebog 19,26, hvor Lots hustru forvandles til en saltstøtte. |
| Man sagde først … Krandsen | Overskous første stykke, Farens Dage, som blev opført første gang på Det Kgl. Teater 1826, var udgivet i hans eget navn, men blev ikke nogen succes; først med indledningen af sit anonyme forfatterskab fandt han anerkendelse som forfatter. |
| Pram: Brynie | kropspanser af sammensmedede metalringe e.l. til beskyttelse mod hug, stik og skud. | 327 |
| Emilies Kilde | kilde ved Strandvejen syd for Klampenborg med mindesmærke over Emilie Schimmelmann, rejst 1780 af hendes mand, H.E. Schimmelmann; beskrevet af Pram i digtet Emilias Kilde, 1782. |
| Rahbek: Hang | nedhængende løv. |
| (Digter-)Vang | mark. |
| Bakkehuset | ægteparret Rahbeks hjem på Frederiksberg; var gennem mange år mødested for tidens forfattere og intellektuelle. |
| J. Rein: Vang | mark. |
| Du smiilte … sang | måske hentydning til Reins mange elegiske, dvs. sørgelige el. klagende, digte. |
| Rosenkilde: Komus | Komos, i græsk mytologi en satyr (kåd og sanselig skovgud med bukkeben og hale) i Dionysos’ følge, personifikationen af drikkelaget; ideen til Komos som en skaber af lystige poeter har H.C. Andersen givetvis hentet fra det humoristiske tidsskrift Komus og Momus, eller Samling af lÿstige Indfald, vittige Svar, latterlige Anecdoter, morsomme Tildragelser, 1808-1809. |
| Han havde neppe … Rosenkilde | måske hentydning til, at Rosenkilde som skuespiller var et stort komisk talent og spillede adskillige komiske figurer fra især Holberg og J.L. Heibergs stykker. | 328 |
| L. C. Sander: Niels Ebbesen | Ebbesens drab af grev Gerhard 3. af Holsten i 1340 indledte kampen mod de holstenske panthavere; Ebbesen døde i kamp senere 1340. Beskrevet af Sander i Niels Ebbesen af Nörreriis. Et Sörgespil i fem Acter opført på Det Kgl. Teater i alt 37 gange fra 1797-1834. |
| Dødens Vuggevise | jf. Sanders digt »Dødens Vuggevise« i Charis for 1799, 1799, s. 74 f. |
| Samsöe: Samsöe | O.J. Samsøe. |
| F. C. Sibbern: Gid hver … er Digter | Sibberns forfatterskab rummer både psykologiske (fx Menneskets aandelige Natur og Væsen. Et Udkast til en Psychologie, 1819-1828), psykologisk-filosofiske (fx Om Forholdet imellem Sjæl og Legeme, saavel i Almindelighed som i phrenologisk, pathognomonisk, physiognomonisk og ethisk Henseende i Særdeleshed, 1849) og skønlitterære værker (fx Efterladte Breve af Gabrielis, 1826). |
| H. C. Sneedorf: Sneedorf | Sneedorff. |
| den vingede Ganger | i græsk mytologi den vingede hest Pegasus; forestillingen om Pegasus som symbol på digterisk kraft og inspiration opstår i renæssancen på baggrund af myten, hvor Pegasus med sin hov får kilden Hippokrene til at springe på musernes bjerg, Helikon. |
| Hil være Herr Henrik! | jf. Sneedorffs digt om søofficer og skibskonstruktør Henrik Gerner: »Viise om Hr. Henrik, Hvorlunde Han friede Rigets Stridsmænd fra en svar Trældom de havde udstanden i mange Aar, med at skaffe Vandet ud af Skioldungens Flyehavn, hver Gang een af Strids-Snekkerne skulde flyes derinde, ved en konstig Mølle han byggede, der med otte Rosz i eet Døgn giorde det samme som femhundrede Stridsmænd fordum havde giort i trende«, 1784, hvor sidste verslinje i hver strofe slutter: »Hil være Hr. Henrik!«. |
| Sorterup: 1722 | Sorterup døde i 1723, ikke 1722. |
| en Sang | måske hentydning til Sorterups Nye Helte-Sange Om Vores Allernaadigstes Herres og Konges, Konning Frideric den Fierdes Lykkelige Seyervindinger Til Lands og Vands ved Guds Bistand erholdte Anno 1715, 1716, der besynger de danskes indsats under Store Nordiske Krig 1700-1721. |
| under Ø | her: formel uden egentlig betydning, hvis formål er at få verslinjens rytme og rim til at passe, kendt fra især folkeviserne. | 329 |
| Schack-Staffeldt: Schack-Staffeldt: | Schack von Staffeldt. |
| 31 Marts 1770 | Staffeldt blev født 28. marts 1769, ikke 31. marts 1770. |
| Thi | derfor. |
| E. Storm: Herr Zinklar … Sø | førstelinjen i Storms »Zinklars Vise« fra Edvard Storms samlede Digte, 1785, s. 142: »Herr Zinklar drog over salten Hav«. Visen, der beskriver, hvordan norske bønder overvandt den skotske oberst Zinklar og hans folk, var ganske populær og cirkulerede også som skillingsvise. |
| Sjølunds Ø | Sjælland. |
| A. Stub: 1707 | Stub blev født i 1705, ikke 1707. |
| dit Blomster | din blomst. |
| C. Söeborg: Om hundred’ … glemt | jf. Søeborgs digt »Om hundred’ Aar er alting glemt« fra Skuespil og Blandede Digte, bind 1, 1817, s. 254-256. | 330 |
| Söetoft: Phantasus | personifikation af fantasien; ifølge den romerske forfatter Ovids Metamorfoser, 11,641 ff., en af drømmeguderne, der tager skikkelse af alle mulige livløse genstande. |
| Aanderne til Maskerade … besang | jf. Søtofts satiriske litteraturkomedie Aandernes Maskerade. Vinternatsdrøm, 1816. |
| Hang | nedhængende løv. |
| Th. Thaarup: 1822 | Thaarup døde i 1821, ikke 1822. |
| Den danske Bondes Lykke | fra midten af 1780’erne begyndte Thaarup at tale bøndernes sag i sine festkantater, og han blev valgt til at forfatte inskriptionerne på Frihedsstøtten, der blev opført 1792-1797 til minde om stavnsbåndets ophævelse 1788. |
| dine Psalme-Chor | hentyder til den række af sørge-kantater og salmer, som Thaarup affattede ved forskellige lejligheder. |
| J. Thiele: J. (Thiele) | Just Mathias. |
| 1796 | Thiele blev født i 1795, ikke 1796. |
| Hvad Sphinxen … Sand | jf. Jens Baggesens gåde Det evige Sindbillede, ikke blot Literaturens Oprindelse, men Philosophiens Maal og Ende. En Gaade, som Priisopgave, for aandelig Levende, 1815 (dele havde tidligere været trykt i Den nordiske Tilskuer. Et Ugeblad af blandet Indhold, nr. 42, s. 329-334 og nr. 43, s. 337-344, 1815); gåden stilles af »Alderdommens Sphinx« med »gordisk knyttet Haand«, s. 3. |
| Sphinx(en) | sfinks, fabeldyr med menneskehoved og dyrekrop. |
| Det løste Barnet … sad | Thiele, der var 31 år yngre end Baggesen, var en af dem, som forsøgte sig med en løsning af gåden. Baggesen bragte Thieles – og flere andres – svar i sit tidsskrift Danfana. Et Maanedsskrift, januar 1816; det bærer titlen »Forsøg til en Forklaring af Gaaden: Det evige Sindbillede, ikke blot Litteraturens Oprindelse, men Philosophiens Maal og Ende« og består af sonetterne »Sphinx’s Tiltale«, s. 19, og »Til Sphinx«, s. 59, samt det 77 strofer lange digt »Forklaring af Gaaden«, s. 20-58. Baggesen kvitterede med digtet »Elegie. Til Just Thiele«, s. 60-66. |
| Sonet | digt bestående af 14 verslinjer på hver 11 stavelser, opdelt i to kvartetter a fire verslinjer og to terzetter a tre verslinjer. | 331 |
| P. M.Trojel og P. K.Trojel: P. R. (Trojel) | P.K., Peder Kofod. |
| Hiin | førstnævnte. |
| Dumhedens Gudinde | hentyder til P.M. Trojel »Ode til Dumhed« i Det almindelige Danske Bibliothek. Et Maaneds-Skrift, 4. bind, 12. hæfte, december 1778, s. 320-322. |
| Denne | sidstnævnte. |
| Skræders Priis | hentyder til P.K. Trojel »Ode. Til min Skræder« i Det almindelige Danske Bibliothek. Et Maaneds-Skrift, 4. bind, 10. hæfte, oktober 1778, s. 101-103. |
| Riis | bundt grene e.l., der bl.a. bruges til at afstraffe med. |
| Tullin: Du bragte Skovens … Dag | hentyder til Tullins digt En Maji-Dag, betragtet i Anledning af en Bryllups-Dag i Christiania, 1758 (i Raadmand Christian Braunman Tullins Samtlige Skrifter, bind 1, 1770, s. 1-22, under titlen »Majdagen«). |
| Wessel: Du aad og drak … leve | jf. Wessels »Gravskrivt over Digteren, af ham selv«, der i sin helhed lyder: »Han aad og drak, var aldrig glad, / Hans Støvlehæle gik han skieve, / Han ingen Ting bestille gad, / Tilsidst han gad ei heller leve. –« fra Johan Herman Wessels samtlige Skrifter, bind 2, 1787, s. 164. |
| C. Wilster: De første Prygl … amare | jf. de første to versliner i Wilsters studentervise om verbet amare: »De første Prygl, vi i Skolen fik, / Det var for Verbum amare«, nr. 33 i Salomon Sylvester Hertz’ (under psudonymet Semper Hilaris) Studenterviser, i dansk, islandsk, latinsk og græsk Maal, første hefte, 1819; optræder i Digtninger, 1827, under titlen »Studentervise«. |
| amare | (latin) at elske. |
| din Sang … amare | Wilsters studentervise, se ovenfor. |
| Amare | også Wilster afslutter første og sidste strofe med et enkeltstående, fremhævet Amare. | 332 |
| C.Winther: At snitte … Træ | jf. afsnittet »Træsnit« i Winthers debut, Digte, 1828, s. 91-154. |
| P. Wulff: Bretland(s) | oldnordisk betegnelse for Wales; her: England. |
| Tak for … Kjærminde | hentydning til Wulffs oversættelse af den engelske forfatter Shakespeare, William Shakspeare’s Tragiske Værker, påbegyndt af P.T. Foersom og (efter dennes død i 1817) videreført af Wulff, som færdiggjorde bind 5 og indtil 1825 udsendte yderligere fire bind. |
| Kjærminde | egentlig en blomst; her billedligt om Shakespeares værker. |
| Orlogs Sang | konkret forlæg har ikke kunnet identificeres, men en række af Wulffs sange rummer kampmotiver. |
| Orlog(s) | krig, kamp, strid. |
| en Krands … rinde | citatet har ikke kunnet lokaliseres. |
| Zetlitz: Førsters | fyrsters. |
| Zahle: Musen | i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne. |
| Lyre | strengeinstrument fra oldtidens Grækenland; her symbol for digtekunsten. |
| A. Oehlenschläger: Aladdins Slot | jf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805. | 333 |
| Vi følge Hakon … borg | jf. Oehlenschläger »Hakon Jarl hin Rige. Et Sørgespil« fra Nordiske Digte, 1807, s. 233-423; Thora er Jarlens kæreste. |
| Axel Valborg mister | hovedpersoner i Oehlenschlägers tragedie Axel og Valborg, 1810, samt folkeviseskikkelser, jf. visen »Aslag Tordsøn og Skøn Valborg« (DgF 475). |
| Hang | nedhængende løv. |
| Coreggio(s) | jf. Oehlenschlägers Correggio. Tragedie, 1811. |
| Den lille Hyrdedreng | jf. Oehlenschlägers skuespil Den lille Hyrdedreng. En Idyl, 1818. |
| Aftenspil | Oehlenschläger »Sankt Hansaften-Spil« fra Digte, 1803, s. 213-304. |
| Vi dele med … Sorg | hentydning til den unge pige Amine i Oehlenschlägers Fiskeren. Dramatisk Eventyr, 1816. |
| Røverborg | jf. Oehlenschlägers Røverborgen. Syngespil, 1814. |
| Nordens Guder | jf. Oehlenschlägers fortællende digt Nordens Guder. Et episk Digt, 1819. | 335 |
| Fossen | den del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk. |
| Gemse(jægeren) | en såkaldt skedehornet drøvtygger; den europæiske art lever bl.a. i Alperne, Pyrenæerne og Kaukasus. |
| Havblik | blank vandflade, havet ved vindstille. | 336 |
| Vee | smerte; ulykke, nød. |
| Siberien | Sibirien; den østlige del af Rusland. | 337 |
| Livets Træ | jf. 1. Mosebog 2,9. |