Artikel

H.C. Andersen og science fiction

Skrevet af Mads Sohl Jessen

Hvordan ser verden ud om tusinde år? Når man stiller det spørgsmål, vil de fleste komme i tvivl om, hvad de skal svare. Science fiction er kendt for at være den litterære genre, der kommer med forskellige bud på, hvordan fremtiden kan komme til at tage sig ud. Selv om der ikke er tradition for at genrebestemme nogle af Andersens tekster som science fiction, findes der rundt omkring i forfatterskabet nogle få bidrag, der kan rubriceres som sådan.

Det første eksempel finder man i Andersens morsomme og skøre Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. I det tredje kapitel springer forfatteren 300 år frem i tiden. Fra toppen af et tårn kan han se ud over København, der har opnået en mere perfekt opbygning: ”Næsten alle Gaderne vare regelmæssige og lige; enhver Bygning syntes et Palais. Byen var betydeligt udvidet; Peblingesøen laae indenfor Volden, omgiven med Alleer til Promenade”. Dernæst kigger han ud mod havnen og op i nordlig retning af Sjællands Øresundskyst: ”Havnen vrimlede af fremmede Skibe og lod mig ane Danmarks Blomstren. Der vare to store Theatre, og langs Søkysten laae prægtige Villaer”.

Herefter kigger fortælleren op: ”Da brusede det over mit Hoved, jeg saae opad; et uhyre Legeme, der udspyede sorte Røgskyer, fløi som et Lyn forbi. Jeg mærkede snart, at det var et paa den Tid opfunden Luft-Dampskib. Kun nogle Øieblikke, og det svandt som et lille sort Punct paa Horizonten”.

De franske Montgolfier-brødre opfandt og afprøvede i begyndelsen af 1780’erne de første varmluftballoner. Det var dog først i 1852, at verden blev vidne til det første dampdrevne luftskib med propel, da Henri Giffard (1825-82) byggede et og den 24. september afprøvede det succesfuldt. Giffards luftskib kunne dirigeres, hvilket havde været et problem med tidligere varmluftballoner. Der gik altså blot 23 år før Andersens tale om luftdampskibe blev til virkelighed, omend Giffards tophastighed på 9 km/t ikke just var lynets hastighed som beskrevet i Fodreise.

I historien “Om Aartusinder” fra januar 1852 vender Andersen tilbage til sin interesse for luftdampskibe. Den er Andersens egentlige bidrag til science-fiction-genren. Andersen udmaler, hvordan dampluftskibe i hobetal bringer turister fra USA, der skal se Europa på otte dage: ”Ja, om Aartusinder komme de paa Dampens Vinger igjennem Luften hen over Verdenshavet! Amerikas unge Beboere gjæste det gamle Europa”.

I Andersens fremtidsvision er det luftskibet snarere end skibe til havs, der driver den interkontinentale turisme: ”Luftskibet kommer; det er overfyldt med Reisende, thi Farten er hurtigere end tilsøes” (ibid.). De amerikanske turister kan fra luften se alle de væsentlige mindesmærker med mere, hvorfor de kun behøver at lande for at overnatte, fx i luksushotellet på toppen af det græske bjerg Olympen.

Man kan spørge sig selv om, Andersens ’science fiction’ i ”Om Aartusinder” er dystopisk eller utopisk. Trods dens spøgefulde tone har den alligevel en profetisk snert over sig. Luftdampskibene i anden halvdel af det 19. århundrede og de senere zeppelinere rejste ikke med ”Lynets Hast”. Men deres arvtagere i det 20. århundrede, moderne passagerfly, er væsentligt hurtigere og fragter talrige amerikanske turister, der gerne vil se så mange kulturelle highlights i gamle Europa, som man kan presse ind på otte dage. Andersens historie rummer dog også dystopiske elementer: Rom er ”udslettet” og af Wien, Budapest og andre store kulturbyer langs Donau er kun ruiner tilbage. Hvis man læser godt efter, synes Andersen i hvert fald mere end antyde, at fremtiden tilhører USA snarere end Europa.

Science fiction-forfattere trækker ofte på samtidens teknologiske landvindinger og nybrud og diskussioner. Når Andersen i Fodreise forestiller sig et fremtidigt Danmark fyldt med perfektion og sætter et lynhurtigt luftdampskib i centrum for sin fremtidsvision i ”Om Aartusinder”, er han muligvis påvirket af den franske forfatter Louis-Sébastien Mercier (1740-1814), der i 1771 udgav bestselleren Året 2440. Denne science-fiction-klassiker beskriver Frankrigs fremtid i utopiske vendinger. I år 2440 er militæret og religionens tyranni borte. Tilbage er fred og velordnede forhold mellem lande takket være videnskaben og teknologiens markante fremskridt.

I en revideret udgave fra 1786 inkluderer Mercier et kapitel med titlen ”Luftballon” (”L’aerostat”), hvor rejsende fra Peking (Kina) kommer på besøg i Frankrig. Med dette kapitel er Mercier blevet krediteret for at være den første, der forestiller sig, hvordan man i fremtiden vil blive vidne til, at folk besøger hinanden på fjerne kontinenter ved hjælp af flyvende og styrbare luftskibe. Mercier ser altså interkontinental turisme, som en afgørende del af fremtidens globale verden. Det samme gjorde Andersen i ”Om Aartusinder”.

Andersen klippede i øvrigt en fin luftballon i 1850 til læreren Georg Frederik Wilhelm Lunds børn, som han mødte i Nykøbing Falster dette år.

Hvis du vil dykke mere ned i emnet science fiction, kan du: • Læse Niels Dalsgaards Fra Platon til cyberpunk: Science fiction-litteraturens historie (2004). • Læse Paul K. Alkons Science Fiction before 1900: Imagination Discovers Technology (2002).

Hvis du vil læse mere om Andersen og luftfart, kan du: • Læse artiklen om Henri Giffard på Lex.dk. • Følge Vægteren, der i ”Lykkens Kalosker” rejser til månen med en hastighed, der nærmer sig lysets. • Læse mere højstemte skildringer af sjælens rejse gennem sfærerne, bl.a. i ”Kometen” og i digtet ”Luftaanden”. • Du kan også læse mere om H.C. Andersens ambivalente forhold til teknologi i essayet “H.C. Andersen og teknologien” af Torsten Bøgh Thomsen her på sitet.