H.C. Andersen og julen
Skrevet af Ane Grum-Schwensen
Vidste du, at H.C. Andersen elskede at fejre jul? Juleaften og juledag var gennem hele livet særlige mærkedage for ham, selvom der var meget stor forskel på, hvor og hvordan han havde mulighed for at tilbringe dagene.
”…jeg maa see Juletræet, glæde mig over Børnenes Glæde, see de ældre blive Børn igjen…”
Mit Livs Eventyr (1855), kapitel XII, s. 312
I et brev til vennen B.S. Ingemann, skrevet juledag 1861 på herregården Holsteinborg, fortæller han om sin barndoms jul:
“Jeg tænkte ellers meget igaar paa min Juletid i Barndommen, den var dog den rigeste jeg har oplevet, uagtet Stuen var saa lille og jeg intet Juletræe havde, men Grøden, Gaasen og Æbleskiverne manglede aldrig og den Aften stod der to Lys paa Bordet.”
Brev fra Andersen til B.S. Ingemann 1861.
I H.C. Andersens skønlitterære værker stråler julen også med en særlig kraft. I et af de allersidste digte H.C. Andersen skrev, ”Mit Barndoms Hjem” fra 1875, får du et indblik i, hvordan både pinsen, Skt. Hans og julen blev fejret i barndomshjemmet i Munkemøllestræde i Odense.
De nymodens juletræer
H.C. Andersens forældre var fattige, men det var ikke kun derfor, der ikke var noget juletræ i hans barndom: Traditionen med at pynte et grantræ kom først til Danmark i 1811, og der gik flere årtier, førend det blev almindeligt at have juletræ i hjemmet. Men da H.C. Andersen i 1844 udgav sit nok mest julede eventyr, ”Grantræet”, kunne han med stor selvfølgelighed lade sine læsere følge træets skæbne fra det står på sin rod ude i skoven, ind i borgerstuen, hvor det pyntes op som juletræ, og frem til, at det kastes på bålet som vissent og dødt. Ligesådan året efter, da nytårshistorien om “Den lille Pige med Svovlstikkerne” lod det store juletræ med lysene indgå som et af den fattige piges forjættende drømmebilleder.
Den traditionelle julegudstjeneste
Som voksen fejrede H.C. Andersen jul i ind- og i udland, med venner og bekendte – kun undtagelsesvist hjemme hos sig selv. Selvom juleaftens hygge kom til at fylde mere og mere, var juledag den store festdag på Andersens tid: Kirkeklokkerne kimede til den store julegudstjeneste tidligt julemorgen, og det var en af de få gudstjenester, H.C. Andersen sjældent gik glip af. Julemorgen sang man julesalmer. H.C. Andersen var selv glad for salmedigterne Hans Adolph Brorson og Thomas Kingo.
I 1832 skrev han sin egen julesalme i det lyrisk-dramatiske blandingsværk Aarets tolv Maaneder. Tegnet med Blæk og Pen, nemlig ”Barn Jesus i en Krybbe laa”, som han lod fortællingens fattige børn synge på gaden. I 1859 satte komponisten Niels W. Gade melodi til sangen, der efterhånden vandt stor udbredelse, men først i 2003 kom med i salmebogen.
Juleskikke hos borgerskabet og på herregårdene
På dansk grund fejrede H.C. Andersen gerne julen hos venner i København: Ikke mindst hos familierne Collin og Ørsted, hvor han indgik i og bidrog til den familiære hygge. Her oplevede han en borgerlig jul med fest og juletræ, måske ikke helt så prangende som dén, han beskriver i romanen O.T. (1836), hvor hovedpersonen er på besøg hos ‘en adelig familie’. Der var dog stadig julepynt, noget som han i øvrigt også selv yndede at fremstille i stor stil af glanspapir og med gaver. Til gaverne skrev han såkaldte deviser: Små rimede vers, der antyder hvad gaven indholder og knytter den til modtageren.
På de danske herregårde var Andersen også en flittig og velkommen gæst i juletiden. Det gjaldt hos familien Stampe på herregården Nysø ved Præstø, hvorfra der, ligesom fra familien Ørsted, er bevaret en række af H.C. Andersens klip til juletræet. Det gjaldt på Bregentved og i 1850’erne og 1860’erne især på Basnæs og Holsteinborg, hvor han også var med til at holde jul for bøndernes børn og lave juleklip. Det beskrev han i sin selvbiografi Mit Livs Eventyr. På herregårdene fik han også god tid til at skrive, og ved sådan en lejlighed på Basnæs i julen 1860 fik han skrevet ikke mindre end tre eventyr: ”Skarnbassen”, ”Sneemanden” og ”Tolv med Posten”.
Julefejringer sydpå
Andersen oplevede i det hele taget mange forskellige slags juleaftener i sit lange liv. En hel del af dem blev også tilbragt i udlandet, på de mange rejser han foretog. En særligt munter en af slagsen fandt sted i Rom i 1833, hvor Andersen var sammen med den skandinaviske kunstnerkoloni med Bertel Thorvaldsen i spidsen.
Den glade flok ville have sjov i gaden juleaften, men det tillod bystyret i det katolske Rom ikke, så de fejrede den i stedet udenfor byen, i Villa Borghese: Hvordan dét spændte af, kan du læse om i rejseberetningen En Digters Bazaar.
Denne artikels indledende citat stammer fra en anden juleaften, Andersen tilbragte i udlandet, 12 år senere, i Berlin og i en helt anden stemning – men stadig med julen i tankerne.
| Hvis du vil dykke mere ned i emnet H.C. Andersen og julen kan du: • Lytte til podcasten ”Eventyrgeni og julepioner” på Radio 4 • Læse bogen ”H.C. Andersen og den borgerlige jul” af Bjarne Nielsen Brovst (2002) • Lytte til salmen ”Barn Jesus i en Krybbe laa” med DR Pigekoret • Læse eventyret ”Det gamle Egetræes sidste Drøm” (1858), som Andersen selv kaldte ”Et Jule-Eventyr” • Læse om nisser i eventyrene ”Nissen hos Spekhøkeren” (1852) og ”Nissen og Madammen” (1867) • Se ARTE-TVs ”Märchen für die Welt” (2020) – du kan slå undertekster til og oversætte det tyske til dansk eller engelsk |