Abc-bogen
Der var en mand som havde skrevet nogle nye vers til »Abc-bogen«, sådan to linjer til hvert bogstav, ligesom i
Der lå de nu og vendte opad. Og
Da gamle Abc-bog faldt på gulvet, slog han med vingerne, fløj ud og satte sig på en kant af bogskabet, glattede sig med næbbet og galede så det skingrede efter. Hver bog i skabet, som ellers nat og dag stod ligesom i en døs når den ikke var i brug, fornemmede det trompetstød – og så talte hanen højt og lydeligt om den uret der var gjort den værdige gamle Abc-bog.
»Alting skal nu være nyt, være anderledes!« sagde den, »alt skal være så
A. Amme
En Amme går i søndagsklæder,
og andres børn er hendes hæder.
B. Bonde
»Det vers finder jeg nu inderligt flovt!« sagde hanen, »men jeg læser videre!«
C. ColumbusChristoffer Columbus (1451-1506), opdagede Amerika i 1492.
Columbus over havet fór,
og jorden den blev dobbelt stor!
D. Danmark
Om Danmarks rige sagnet går,
Gud ej sin hånd af Danmark slår!
»Det vil nu mange finde så kønt!« sagde hanen, »men det gør jeg ikke! Jeg finder nu ingenting kønt her! – Videre!«
E. Elefant
En Elefant går altid tungt,
om også hjertet det er ungt!
F. Formørkelse
Formørkelse gør månen godt,
den går så længe med kalot!
G. Galtenkastreret orne.
Om Galten end får ring i næsen,
han lærer ej det fine væsen.
H. Hurra
Tit er et Hurra på vor jord
et meget ubesindigt ord!
»Hvor skal nu et barn forstå det!« sagde hanen, »der står rigtignok på titelbladet: »Abc-bog for store og små«, men de store har andet at bestille end læse Abc-vers, og de små kan ikke forstå det! Der er en grænse med alt! Videre!«
Ji frakturskrift (gotisk skrift, som man brugte på H.C. Andersens tid) er bogstavet I identisk med J. . Jord
Vor Jord er vor moder så rund og så stor,
og vi går til sidst igen i vor mor!
»Det er nu råt!« sagde hanen.
K. Ko. Kalv
En Ko er tyrens madamme,
og Kalven kan blive det samme!
»Hvor skal man nu kunne forklare for børn det familieskab?«
L. Løve. Lorgnetbriller uden stænger, som klemmes fast på næseroden.
Den vilde Løve har ej Lorgnet,
det har den tamme i nummerparket.
M. Morgensol
Op står den gyldne Morgensol,
men ej fordi gårdhanen gol.
»Nu får jeg grovheder!« sagde hanen, »men jeg er da i godt selskab, i selskab med solen! Videre!«
N. Neger
Sort er en Neger al sin tid,
ham kan man ikke vaske hvid.
O. Olieblad
Det bedste blad – ja, ved du hvad?
Det var dog
P. Pande
Tit rummes i menneskets Pande,
hvad knap kan rummes i tider og lande.
Q. Qvæg
At eje Qvæg er stort og godt,
selv være Qvæg, det er kun småt.
R. Rundetårn
Skønt man er skabt som Rundetårn,
er man derfor ej højvelbår’n.
S. Svin
Lad det dig ikke gøre hoven,
at du har
»Tillader De nu jeg galer!« sagde hanen, »det tager på kræfterne at læse så meget! Man må trække vejret!« – og så galede den så at det skingrede som messingtrompet, og det var en stor fornøjelse at høre på – for hanen. »Videre!«
T. Tekedel. Temaskine
U. Uret
Skønt Uret stadigt slår og går,
midt i en evighed man står!
»Det skal nu være så dybt,« sagde hanen, »men jeg kan ikke hitte det på bunden!«
V. Vaskebjørn
En Vaskebjørn kan vaske tingen
så længe at den bliver ingen!
X. – –
»Her har han ikke kunnet finde på noget nyt!«
I ægteskabssø skal der findes en klippe,
af
»Han måtte dog tage Xanthippe. Xanthus er nu bedre!«
Y. Ygdrasiler i den nordiske mytologi et asketræ, hvis top er i himlen, mens dets tre rødder er henholdsvis hos menneskene, jætterne og i Hel (egentlig det skjulte, navn for både det underjordiske dødsrige og dets herskerinde, datter af Loke og jættekvinden Angerboda). Yggdrasil var billedet på verdenslivets uforgængelighed trods ødelæggende kræfter: Dets rod gnaves af slangen Nidhugg, men nornerne, skæbnegudinderne, vander det, så det altid er grønt.
Under Ygdrasil-træ var gudernes sted –
træet er dødt og guderne med!
»Nu er vi snart ude!« sagde hanen, »det er altid en trøst. Videre frem.«
Æ. Æsel
Et Æsel er et Æsel dog,
om selv det går med gyldent skrog.
Ø. Østers
En Østers har ikke til verden fidus,
Den ved man kan æde den ud af sit hus!
»Der slap det! Men det er ikke overstået. Nu skal det trykkes. Og så skal det læses. Det skal bydes i stedet for de værdige gamle bogstavvers i min bog. Hvad siger forsamlingen, lærde og ulærde, enkelte og samlede skrifter? Hvad siger bogskabet? Jeg har talt – nu kan de andre handle!«
Og bøgerne stod, og skabet stod, men hanen fløj ned igen i sit store A og så sig stolt om. »Jeg talede godt, jeg galede godt –! Det gør den nye Abc-bog mig ikke efter! Den dør bestemt! Den er død! Den har ingen hane!«
Henvis til værket
H.C. Andersen: Abc-Bogen. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 2: Eventyr og Historier II 1852-1862. 2003. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-10-02. Sproglig moderniseret af Andrea Steengaard under tilsyn fra Finn Gredal Jensen.
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.