Det nye Aarhundredes Musai græsk mytologi beskytter de ni muser bl.a. digtning og musik.
Det nye Aarhundredes Musa, som vore Børnebørns Børn, maaskee en fjernere Slægt skal kjende hende, men ikke vi,
Saa mange Spørgsmaal i vor travle Tid, hvor Poesien næsten staaer En i Veien, og hvor man klarlig veed, at det meget »Udødelige«, Nutids-Poeter skrive, i Fremtiden maaskee kun existerer som Kul-Indskrifterne paa Fængsels-Murene, seet og læst af enkelte Nysgjerrige.
Poesien maa tage et Tag i med, idetmindste give Forladning i Partikampene, hvor Blod eller Blæk flyder!
Det er eensidig Tale, sige Mange; Poesien er ikke glemt i vor Tid.
Nei, der gives endnu Mennesker, som paa deres »fri Mandag« føle Trang til Poesien og da ganske vist, naar de fornemme denne aandelige Knurren i deres respective ædlere Dele, sende Bud i Bogladen og kjøbe for hele fire Skilling Poesie, den bedst anbefalede; Nogle lade sig vel nøie med den, de kunne faae i Tilgift, eller ere tilfredsstillede med at læse en Stump paa Kræmmerhuset fra Urteboden; den er billigere, og Billigheden i vor travle Tid, maa der tages Hensyn til. Trangen findes til hvad vi har, og det er nok! Fremtids Poesie, som
Tiden er for kort og kostbar til Phantasie-Lege, og hvad er, skulle vi engang tale ret fornuftigt, hvad er
Men hvem griber i disse Strænge? Hvem faaer dem til at svinge og bæve? Aanden, den usynlige Guddoms Aand, som lader, gjennem dem, klinge sin Bevægelse, sin Stemning, og den forstaaes af de andre Strængespil, saa at de klinge derved i sammensmeltende Toner og i Modsætningens stærke Dissonantser. Saaledes var det, saaledes bliver det i den store Menneskeheds Fremadskriden i Friheds Bevidsthed!
Hvert Aarhundrede, hvert Aartusinde kan der ogsaa siges, har sit Storheds Udtryk i Poesien; født i det afsluttende Tidsrum, træder den frem og raader i det nye kommende Tidsrum.
Midt i vor travle maskinbrusende Tid er hun saaledes allerede født, hun, det nye Aarhundredes Musa. Vor Hilsen sende vi hende! hun høre den, eller læse den engang, maaskee mellem Kul-Indskrifterne, vi nys omtalte.
Hendes
I vor store Nutids Fabrik er hun født, hvor Dampen øver sin Kraft, hvor
Hun har i Eie Qvindens store kjærlighedsfyldte Hjerte, med
Hun er Folkets Barn paa Faders Side, sund i Sind og Tanker, Alvor i Øiet, Humor paa Læben. Moderen er den høibaarne
Herlige Faddergaver bleve lagte paa hendes Vugge. I Mængde er strøet der som
Hendes Amme har sjunget for hende af
Det nye Aarhundredes Musa er Barn endnu, dog hun er sprungen ud af Vuggen, hun er fuld af Villie, uden at vide hvad hun vil.
Endnu leger hun i sin store Ammestue, der har fuldt op af Kunstskatte og Rococo. Den græske Tragedie, og det romerske Lystspil, staae der meislede i Marmor; Nationernes Folkeviser hænge som tørrede Planter paa Væggen, et Kys paa dem og de svulme frem i Friskhed og Duft. Hun er ombruset i evige Accorder af
Skrækkeligt Meget har hun læst, altfor Meget, hun er jo født i vor Tid, grumme Meget maa glemmes igjen og Musaen vil forstaae at glemme.
Hun tænker ikke paa sin Sang, der vil leve frem i et nyt Aartusinde som
Hun bærer
Hun er løst fra den Uro, som jager Alpernes
Hvorledes staaer det sig med hendes Christendom? – Hun har lært Philosophiens store og lille Tabel; Urstofferne have knækket een af hendes Melketænder, men hun har faaet nye igjen, Kundskabsfrugten bed hun i paa Vuggen, aad og blev klog, – saa at »Udødelighed« lynede frem for hende som Menneskehedens genialeste Tanke.
Naar oprinder Poesiens nye Aarhundrede? Naar skal Musaen kjendes? Naar skal hun høres?
En deilig Foraars-Morgen kommer hun paa Locomotivets Drage brusende gjennem Tunneler og over Viaducter, eller hen over det bløde, stærke Hav, paa den pustende Delphin, eller gjennem Luften paa
Naar vil Stjernen lyse, Stjernen paa Musaens Pande, Blomsten, i hvis Blade er indskrevet Aarhundredets Udtryk af det Skjønne i Form, Farve og Duft?
»Hvad er den nye Musas Program?« spørger vor Tids kyndige Rigsdagsmænd. »Hvad vil hun?«
Spørg heller hvad hun ikke vil!
Ikke vil hun optræde som Gjenganger af den svundne Tid! ikke vil hun tømre Dramaer af Scenens aflagte Herligheder eller dække Mangler i dramatisk Architektur ved Lyrikens blendende
Og naar er Tidens Fylde kommen?
Det er længe for os, som endnu ere her tilbage, det er kort for dem, som fløi forud!
Snart falder
Al Dampens Magt, al Nutids Tryk vare Løftestænger! Mester Blodløs og hans travle Svende, der synes vor Tids mægtige Herskere, ere kun Tjenere, sorte Slaver, som smykke
Vær hilset, Du Musa for Poesiens nye Aarhundrede! vor Hilsen løfter sig og høres, som Ormenes Tanke-Hymne høres, Ormen, der under Plovjernet skæres over, idet et nyt Foraar lyser og Ploven skærer Furer, skærer os Orme sønder, for at Velsignelsen kan groe for den kommende nye Slægt.
Vær hilset, Du det nye Aarhundredes Musa!
Det nye Aarhundredes Musa
Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier. Anden Række, som udkom den 2. marts 1861.
BFN 823/IV,112-117/VII,255-260.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
384,21 | Aartusinde < Aartusinder |
382 | |
Musa | i græsk mytologi beskytter de ni muser bl.a. digtning og musik. |
naar aabenbarer | hvornår åbenbarer. |
Fremtids Musik | hentydning til komponisten Richard Wagners (1813-1883) skrift Das Kunstwerk der Zukunft, 1849. |
Donquixotiaderne | romaner efter mønster af Cervantes’ ridderroman El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha, 1605-1615, om fantasten af samme navn. Romanen blev oversat til dansk af Charlotte Dorothea Biehl 1776-1777 under titlen Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter, 1-4. |
Poesie … de Lærde | først og fremmest den tyske zoolog Karl Vogt (1817-1895), som H.C. Andersen kendte gennem den danske zoolog D.F. Eschrichts (1798-1863) forelæsninger imod den materialistiske skole i tysk filosofi og naturvidenskab og via Friedrich Fabris (1824-1891) Briefe gegen den Materialismus, 1856. | 383 |
Vuggegænge | buet træ- eller metalstykke, som sættes under vuggens for- og bagende, så barnet kan vugges. |
Nordpols Undersøgelserne | ekspeditionerne i Arktis i 1800-tallet havde primært til formål at finde Nordvest- og Nordøstpassagen. De første egentlige Nordpolsekspeditioner fandt først sted omkring 1900. |
Mester Blodløs | (damp)maskinen. |
Vestal(ens) | egentlig vestalinde; præstinde, som vedligeholdt den evige ild i (arnens gudinde) Vestas tempel i Rom, og som havde aflagt kyskhedsløfte. |
academi(-opdragne) | med den højest tænkelige (ud)dannelse; jf. det franske akademi, der er sammensat af åndslivets førende personligheder. |
Emigranten(s) | gængs betegnelse for en flygtning fra den franske revolution, 1789. |
Rococo | rokokoperioden, ca. 1730-1780, er karakteriseret ved en legende, yndefuld stil i arkitektur, kunst og litteratur. |
Bonbons | bolsjer. |
Opløsning | løsning. |
Eivind Skaldespiller | (ca. 910-990), islandsk høvding og skjald. |
Firdûsi | Firdausi (ca. 940-1020), persisk digter. |
Minnesangerne | troubaduorer, tyske digtere af kærlighedslyrik i 1100- til 1300-tallet, knyttet til fyrstehofferne. |
Heine | Heinrich Heine (1797-1856), tysk digter. |
Edda | Snorri Sturlusons (1178-1241) lærebog for skjalde (Den yngre Edda, ca. 1225) og en samling digte om nordiske guder og helte (Den ældre Edda også kaldet Den poetiske Edda) nedskrevet i 1200-tallet, men stoffet regnes for at gå tilbage til 800- eller 900-tallet for de ældste deles vedkommende. | 384 |
Sagaer | de islandske sagaer er blevet til i tidsrummet fra 1100-tallet til omkring 1400 (det ældst bevarede sagafragment er fra omkring 1250). |
Tusind og een Nat | samling af arabiske sagn og eventyr indsat i en rammefortælling. Samlingens oprindelse kan spores til 800-tallet. Den blev først oversat til et europæisk sprog af franskmanden Antoine Galland i 1704. |
Beethoven(s) | Ludwig van Beethoven (1770-1827), tysk komponist. |
Gluck(s) | Christoph W. Gluck (1714-1787), tysk komponist. |
Mozart | Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791), østrigsk komponist. |
Moses’s Digtninger | de fem Mosebøger i Det Gamle Testamente. |
Bidpais … Lykke | i den arabiske version af de ellers anonyme dyrefabler i den indiske samling Pancatantra nævnes Bidpai som den formodede forfatter. Via den arabiske version formidles Pancatantra til Europa under betegnelsen Bidpais fabler. H.C. Andersen ejede selv Calila und Dimna, eine Reihe moralischer und politischer Fabeln, des Philosophen Bidpai, aus dem Arabischen übersetzt von C.A. Holmboe, 1832. I sin Optegnelsesbog II, 2, skriver H.C. Andersen: »Bidpai var Bramin i det sorte Indien og levede under en mægtig indiansk Konge Dabchelim (...); skrev om Løven der blev bedraget af Ræven, den stakkels Oxe som blev sønderrevet og Rævens endelige Straf, og belærte saaledes sin Fyrste. Kongen gjorde Bidpai til sin første Minister, satte en Krone paa hans Hoved«. |
Sendelse | mission. |
Klangfigur(er) | egentlig figur som dannes i fint sand o.l. på en glas- eller metalplade, ved at kanten på pladen sættes i svingninger ved strøg af en violinbue. |
Pennefjedre | pennefjer. |
raade | tyde, gætte. |
Garibaldi | Guiseppe Garibaldi (1807-1882), italiensk frihedshelt, som samlede Italien til nation. Netop i sommeren og efteråret 1860 stod han som den store folkehelt efter indtagelsen af kongeriget Napoli og udråbelsen af Victor Emanuel til Italiens konge. |
Shakspeare | William Shakespeare (1564-1616), engelsk digter. |
Calderon | Pedro de la Barca Calderón (1600-1681), spansk dramatiker. |
Holberg | Ludvig Holberg (1684-1754), dansk forfatter og komediedigter. |
Musaen | dvs. Holberg og komediens muse. Ordet muse er her synonymt med digterens inspiration; det stammer fra den græske mytologi, hvor Zeus’ og Mnemosynes ni døtre, muserne, er gudinder for videnskab og kunst. |
Kosmopolit | verdensborger. |
Molière, Plautus og Aristophanes | store komediedigtere. Den franske Molière (egentlig Jean-Baptiste Poquelin, 1622-1673), den romerske Plautus (ca. 256-184 f.Kr.) og den græske Aristofanes (ca. 450-ca. 385 f.Kr.). |
Gemse(r) | en såkaldt skedehornet drøvtygger; den europæiske art lever bl.a. i Alperne, Pyrenæerne og Kaukasus. |
Livets Salt | den styrkende, livsbevarende friske kraft; jf. Matthæus 5,13. |
Hebræernes Oldtids Sagn | Det Gamle Testamente. |
den begeistrede Kriger … i den græske Old | Achilleus, helten fra det græske epos Iliaden om den trojanske krig. |
Old | oldtid. | 386 |
Montgolfier(s) | brødrene Joseph (1740-1810) og Étienne (1745-1799) Montgolfier opfandt varmluftballonen. |
Fugl Rok | fabelfugl af enorm størrelse og styrke. |
Columbus(’s) | Christoffer Columbus (1451-1506), italiensk opdagelsesrejsende, opdagede i 1492 Amerika. |
Hiawatha | den amerikanske digter H.W. Longfellows (1807-1882) indianerepos The Song of Hiawatha, 1855 (dansk Sangen om Hiawatha, 1860). |
Antipodernes Verdensdeel | Australien. |
Memnons-Støtten | egentlig Memnonstøtterne, to 20 m høje billedstøtter i Theben, Ægypten, der forestiller Amenhotophis 3. Antagelig hentyder H.C. Andersen til den tidligere fejlagtige opfattelse af, at støtterne forestillede den homeriske sagnhelt Memnon, og at støtterne på grund af en revne hver morgen udsendte en tone, som man mente var Memnons hilsen til sin mor, Eos. |
Sphinx | fabeldyr med menneskehoved og dyrekrop; her den mægtige sfinks i ørkenen ved Giza, Ægypten. |
Steenkuls-Øen | England. |
Elisabeth(s) | Elisabeth 1. (1533-1603), engelsk dronning fra 1558. |
Tycho Brahe(s) | dansk astronom (1546-1601); gik i frivillig landflygtighed af personlige og ideologiske grunde i 1597. |
Wellingtontræet | kæmpefyr. |
Drapperier | egentlig folderige klædninger; her: besmykkelser, omsvøb. |
Thespis-Kærren | Thespis fra Ikaria regnes for grundlæggerne af den græske tragedie og skulle ifølge sagnet have kørt landet rundt og opført tragedier med alt tilbehøret læsset på kærren. |
Troubadour-Tourneringerne | digterkonkurrencerne, sangerdysterne. Troubadourerne var middelalderlige omvandrende digtere og sangere og modsvarer på fransk område de tyske minnesangere. |
Roman-Kipper | romanknejper; uvist, hvem der hentydes til. |
Hverdagshistorierne(s) | hverdagshistorier, fællesbetegnelse for de noveller og små romaner, Thomasine Gyllembourg (1773-1856) udgav anonymt eller under pseudonym i perioden 1827-1845. |
Chloroform | bedøvelsesmiddel. | 387 |
den chinesiske Muur | flere tusinde kilometer lang fæstningsmur mod Kinas grænse til Mongoliet; opført i 3. årh. f.Kr. |
Ragnarok | i nordisk mytologi kampen mellem aser og jætter, hvor den gamle verden går under; herefter opstår en ny lykkelig verden, Gimle. |
Iliade og Odyssee | to eposer fra antikkens Grækenland, Iliaden og Odysseen, som traditionen tillægger Homer. Nyere forskning daterer værkerne til 700-tallet f.Kr. |
Høisalen | riddersalen. |
Matrone(ns) | husfrue, moden kvinde. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Det nye Aarhundredes Musa. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession