Et Stykke Perlesnor
I
Hvormange Perler er der paa Snoren fra Kjøbenhavn til Korsør? Vi ville betragte sex, som de Fleste maae lægge Mærke til, gamle Minder og Poesien selv give disse Perler en Glands, saa at de straale ind i vor Tanke.
Nær ved
Nu komme vi til Sigersted ved Ringsted By; Aaleiet er lavt; det gule Korn voxer, hvor
»Deilige Sorø omkrandsed af Skove!« din stille
Til Slagelse By –! hvad speiler sig her i Perlens Glar? Forsvundet er
Korsør – her fødtes
Du Mester i Ord og Vid! de synkende gamle Volde af
»– –
Og ingensteds er Tornene saa smaa,
Og ingensteds er Dunene saa bløde
Lunets liflige Sanger! vi flette Dig en Krands af Skovmærker, kaste den i Søen, og Bølgen vil bære den til
II
»Det er rigtignok et Stykke Perlesnor fra Kjøbenhavn til Korsør,« sagde Bedstemoder, der havde hørt læse, hvad vi nu nys læste. »Det er en Perlesnor for mig og det blev den mig allerede for nu over fyrretyve Aar siden!« sagde hun. »Da havde vi ikke Dampmaskinerne, vi brugte Dage til den Vei, hvor I nu kun bruge Timer! Det var 1815; da var jeg een og tyve Aar! det er en deilig Alder! skjøndt op i de Treds, det er ogsaa en deilig Alder, saa velsignet! – I mine unge Dage, ja, da var det en anderledes Sjeldenhed, end nu, at komme til Kjøbenhavn, Byen for alle Byerne, som vi ansaae den. Mine Forældre vilde, efter tyve Aar, engang igjen gjøre et Besøg der, jeg skulde med; den Reise havde vi i Aaringer talt om og nu skulde den virkelig gaae for sig! jeg syntes, at et heelt nyt Liv vilde begynde, og paa en Maade ogsaa begyndte der for mig et nyt Liv.
Der blev syet og der blev pakket sammen og da vi nu skulde afsted, ja, hvor mange gode Venner kom ikke for at sige os Lev vel! det var en stor Reise vi havde for! Opad Formiddag kjørte vi ud fra Odense i mine Forældres
Jeg hørte Hanerne gale, fornam, at Solen kom op, Klokkerne klang; hvor mon vi var; Taagen lettede, og vi laae saamænd endnu ligeudenfor Nyborg. Opad Dagen blæste endelig en Smule Vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede, og endelig vare vi saa heldige, at vi Klokken lidt over Elleve om Aftenen naaede Korsør, da havde vi været to og tyve Timer om de fire Miil.
Det gjorde godt at komme i Land; men mørkt var det, daarligt brændte Lygterne og Alt var saa vildtfremmed for mig, der aldrig havde været i nogen anden By end i Odense.
»See, her blev Baggesen født!« sagde min Fader, »og her levede
Da syntes mig, at den gamle By med de smaa Huse blev med Eet lysere og større; vi følte os dertil saa glade ved at have Landjorden under os; sove kunde jeg ikke den Nat over alt det Meget, jeg allerede havde seet og oplevet, siden jeg iforgaars tog hjemme fra.
Næste Morgen maatte vi tidligt op, vi havde for os en slem Vei med forfærdelige Banker og mange Huller til vi naaede Slagelse, og videre frem paa den anden Side var nok ikke stort bedre, og vi vilde gjerne saa betids komme til
Vi kom efter Middag til Krebsehuset, det var et
Næste Morgen reiste vi meget tidligt, for vi havde en lang Vei før vi naaede Roeskilde, og der maatte vi være saa betids at Kirken kunde sees, og ud paa Aftenen Fader besøge en gammel Skolekammerat; det skete ogsaa og saa laae vi Natten over i Roeskilde og Dagen derpaa, men først ved Middagstid, for det var den værste, den meest opkjørte Vei, vi havde tilbage, kom vi til Kjøbenhavn. Det var omtrent tre Dage, vi havde brugt fra Korsør til Kjøbenhavn, nu gjør I den samme Vei i tre Timer. Perlerne ere ikke blevne kosteligere, det kunne de ikke, men Snoren er bleven ny og vidunderlig. Jeg blev med mine Forældre tre Uger i Kjøbenhavn, Emil vare vi der sammen med i hele atten Dage, og da vi saa reiste tilbage til Fyen, fulgte han os lige fra Kjøbenhavn til Korsør, der bleve vi forlovede før vi skiltes ad; saa kunne I nok forstaae mig, at ogsaa jeg kalder fra Kjøbenhavn til Korsør et Stykke Perlesnor.
Siden, da Emil fik Kald ved Assens, bleve vi gifte; vi talte tidt om Kjøbenhavns-Reisen, og om at gjøre den engang igjen, men saa kom først Eders Moder, og saa fik hun Søskende, og der var Meget at passe og tage vare paa, og da nu Fader forfremmedes og blev Provst, ja, Alt var en Velsignelse og Glæde, men til Kjøbenhavn kom vi ikke! aldrig kom jeg der igjen, hvor tidt vi tænkte derpaa og talte derom, og nu er jeg bleven for gammel, har ikke Legeme til at fare paa Jernbane; men glad ved Jernbanerne er jeg! det er en Velsignelse at man har dem! saa komme I hurtigere til mig! Nu er Odense jo ikke stort længere fra Kjøbenhavn, end den i min Ungdom var fra Nyborg! I kunne nu flyve til Italien ligesaa hurtigt som vi vare om at reise til Kjøbenhavn! ja det er Noget! – alligevel bliver jeg siddende, jeg lader de Andre reise! lader dem komme til mig! men I skulle ikke smile endda, fordi jeg sidder saa stille, jeg har en anderledes stor Reise for, end Eders, een, meget hurtigere, end den paa Jernbanerne; naar Vor Herre vil, reiser jeg op til »Bedstefader,« og naar saa I have udrettet Eders Gjerning og glædet Eder her ved denne velsignede Verden, saa veed jeg, at I komme op til os, og tale vi da der om vort Jordlivs Dage, tro mig, Børn! jeg siger ogsaa der som nu: »fra Kjøbenhavn til Korsør, ja, det er rigtignok et Stykke Perlesnor!«
Et Stykke Perlesnor
Første del (I) trykt i Folkekalender for Danmark 1857, der udkom i december 1856 (BFN 760). Trykt i sin helhed i Nye Eventyr og Historier. Tredie Samling, som udkom den 24. marts 1859.
Sidstnævnte udgave følges her.
BFN 782/III,140-145/VII,205-209.
Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket
280 | 10: et Punkt, der flyver hen < et forsvindende Punkt – jager < flyver – 12: maae lægge Mærke til, gamle Minder og Poesien selv < maa bemærke, Erindringen og Poesien – 17: kaldte < har kaldt – 18: det vilde sige: to elskelige Gamles Hjem < mangler – 19: sin Hustru < sin – deres < det – 26: Verden rundt om Straaler ind gjennem Øinene i Sjælens ugranskelige Dybde < Omverdenen sender sin talende Vækker gjennem Øiets Speil ind i Sjælen – 34: Hroars < Rhoars |
281 | 2: hvis hvide Muur vi tæt ved < som vi – 5: Melodier i vor Sjæl bleve de gamle Sagn, vi fornam hvor: »de klare Bølger rulled,« »det boede en Konge i Leire!« < mangler – 11: Sagnet < Sangen – 17: flyver < flyver forbi – 19: Skovsø < Sø – 25: saaledes < saaledes ogsaa – 31: baaren < baaret – 37: Solen < Sol – Skygger < Skygge |
282 | 6: Barndoms < fordums – 8: kaste < kaster – Under teksten: H. C. Andersen. |
280 | |
Jernbanen … Korsør | den 27. juni 1847 indviedes strækningen København-Roskilde og den 27. april 1856 fortsættelsen til Korsør. |
Bakken | Valby bakke. |
Frederik den Sjettes Slot | Frederiksberg Slot, opført 1699-1709 af Frederik 4. |
Oehlenschlägers Barndoms Hjem | digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850); faderen var slotsforvalterfuldmægtig ved Frederiksberg Slot fra 1781. |
Philemon og Baucis Hytte | Bakkehuset var gennem mange år mødested for tidens forfattere og intellektuelle; allusion til K.L. Rahbeks digt »Til mit Bakkehus« i Poetiske Forsøg, 2. del, 1802. Philemon og Baucis var ifølge Ovids Metamorfoser (8, 621 ff.) et gammelt, fromt ægtepar, der gæstfrit tog imod guderne Zeus og Hermes i deres tarvelige hytte. Som tak blev hytten forvandlet til et tempel. |
Rahbek | Knud Lyne Rakbek (1760-1830), forfatter, litteraturhistoriker, udgiver og kritiker. |
Camma | Karen Margrethe Rahbek, f. Heger (1775-1829). |
ak, hvor forandret | hentydning til St. St. Blichers (1782-1848) novelle med samme titel fra 1828. |
Idiotens Hjem | i 1855 blev Bakkehuset hjemsted for »Helbredelsesanstalten for idiotiske Børn«. |
Guds Urtegaard | Guds natur, Guds have. |
Kongegravenes By | siden 1536 er alle danske konger og dronninger (med undtagelse af Caroline Mathilde) begravet i Roskilde Domkirke. |
Hroar(s) | sagnkonge, som skal have grundlagt Roskilde. | 281 |
Glar | glas. |
Margrethe(s) | Margrete 1. (1353-1412), regerede over Danmark-Norge fra 1387, Sverige 1388; formelt anerkendt som dronning over alle tre lande ved Kalmarunionen, 1397. |
Kirkegaarden | Gråbrødre kirkegård. |
Drot | Konge , hersker. |
de klare Bølger rulled | første linje af Charlottes romance i Oehlenschlägers Sovedrikken. Et Syngestykke i to Akter, 1808 (1. akt), en omarbejdning efter C.F. Bretzners tyske original, sat i musik af Weyse; opført første gang på Det Kgl. Teater 21. april 1809. |
der boede en Konge i Leire | frit citat efter førstelinjen »Der var en Konning i Leire« fra Oehlenschlägers digt »Kongen i Leire«, Digte, 1803. |
Weyse | C.E.F. Weyse (1774-1842), komponist og organist ved Vor Frue Kirke i København‚ især hans romancer, ballader, nød stor popularitet i samtiden. |
Hagbarth(s) | sagnet om Hagbard kendes fra Saxos Danmarkshistorie (7. bog, kap. 7) og folkevisen »Hagbard og Signe« (DgF 20). Hagbard elsker og genelskes af sin fjende Sigers datter, Signe, som sværger, at Hagbards dødsdag også skal blive hendes. Da Hagbard pågribes og dømmes til døden, beder han, for at prøve Signes troskab, om, at hans kappe bliver hængt op i galgen, hvorefter Signe brænder sig inde. |
Hvo | hvem. |
Klosterby | ca. 1150 anlagdes et benediktinerkloster i Sorø, af Absalon kort tid efter omdannet til cistercienserkloster. |
Holbergs Støv | forfatteren Ludvig Holberg (1684-1754) ligger begravet i Sorø Klosterkirke. |
hvid Svane | indtil ca. 1900 var Sorø Akademis hovedbygning og digteren Ingemanns hus hvidkalkede. |
et lille Huus | digteren B.S. Ingemann (1789-1862) var fra 1822 lektor ved Sorø Akademi og boede i en pavillon ved siden af hovedbygningen. |
Psalmer … i Danmark | Ingemann udgav blandt andet en række salmesamlinger og historiske romaner. |
Antvorskov Kloster | johanitterkloster fra ca. 1164, ombygget til kongeslot 1580-1584. Nord- og vestfløjen blev nedrevet 1814-1816 og østfløjen i 1830’erne. |
dog et gammelt Tegn … Jerusalem | Hellig-Anders (død 1205) var præst ved Skt. Peders kirke i Slagelse og skal ifølge sagnet under en pilgrimsrejse være blevet bragt hjem af en rytter på få timer, så han kunne vågne op på Hvilehøj uden for Slagelse. |
Du, der gav os … Sjællandsfar | digteren Jens Baggesen (1764-1826) skrev under pseudonymet Knud Sjællandsfar (sjællænder). |
Skjæmt … Sjællandsfar | citat fra Jens Baggesens digt »Den danske Matros eller Flaskebrevet«, 1808: »Tre Flasker Skiemt med Alvor blandet, / I Viser af Knud Sjællandsfar«. |
den forladte Befæstning … Barndoms-Hjem | Korsør søbatteri, Baggesens fødested, blev nedlagt i 1857. |
var lille | citat fra Baggesens digt »Da jeg var lille«, 1785. I 4. strofe hedder det: »Da saae jeg Maanen ned paa Øen glide, / Og tænkte: gid jeg var paa Øen der!« (Poesien. Første samling, 1785, s.2). | 282 |
Verdens Labyrinth | hentydning til Baggesens rejsebog Labyrinten eller Reise giennem Tydskland, Schweitz og Frankerig I-II, 1792-1793. |
ingensteds … Uskyld hvilte paa | 6. strofe af Jens Baggesens digt »Til mit Fædreneland«, 1796. Hos Baggesen indledes linje 2 dog med et »Ak!« |
Kielerfjord … er lagt | Jens Baggesen er begravet på Skt. Jørgens kirkegård i Kiel. |
holsteensk(e) Vogn | åben vogn med kurvefading (overdel) og agestole, der hang i læderstropper. |
Børt-Fartøiet | smakken (færgebåden) over Storebælt. | 284 |
Birckner | M.G. Birckner (1756-1798), præst i Korsør og forfatter, forkæmper for trykkefriheden. |
Krebsehuset | kro 2 km nordøst for Sorø. |
anden Examen | eksamen i forskellige fag, som studenterne i perioden 1788-1850 indstillede sig til på universitetet et år efter studentereksamen; indtil 1849 kunne denne eksamen også aflægges ved Sorø Akademi. |
galant | elegant, fint. |
Madam Plambek | Anna Nielsdatter Rosbjerg (1755-1838), gift med skovrider Martin Plamböck, havde fra 1781 bevilling til krohold i Krebsehuset. |
Baggesens Brev | den 18. oktober 1790 overnattede Baggesen og hans hustru i Krebsehuset. I vrede over regningens størrelse forløb Baggesen sig ved afrejsen over for madam Plamböck, men sendte fra Ringsted en skriftlig undskyldning, der samtidig havde karakter af anbefaling af kroen (jf. Aage Weblund og Arthur G. Hassø Gamle Landevejskroer fra København til Korsør, 1946, s. 281). |
Absalon(s) | (ca.1128-1201), ærkebiskop og statsmand. |
Parnasset | udflugtsmål ved Sorø Sø; egentlig Apollons og musernes bjerg i græsk mytologi. |
Philosophgangen | spadseresti i udkanten af Sorø. |
Flommen | udtørret moseområde ved Sorø. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Et Stykke Perlesnor. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession