Folkesangens Fugl
En Stemning
Det er Vintertid; Jorden har et Sneelag, som var det Marmor, hugget ud af Fjeldet; Luften er høi og klar, Vinden skarp som et
Stormene komme, Skyerne løfte sig, ryste Svaneduun;
Ved det aabne Hav laa en
Da kom et Skib forbi. Mændene kastede Anker og stege i Land. En Skjald var der mellem dem; han traadte hen mod Konge-Skikkelsen og spurgte: »Hvorfor sørger og lider Du?«
Da svarede den Døde: »Ingen har besjunget min Livs-Gjerning; den er død og borte; Sangen bar den ikke ud over Landene og ind i Menneskenes Hjerter; derfor har jeg ikke Ro, ikke Hvile!«
Og han mælede om sin Gjerning og Stordaad, den hans Samtid havde kjendt, men ei besjunget, thi hos den var ingen Skjald.
Da greb den gamle
Vi høre Sangen; vi høre den nu her i Stuen, i Vinteraftenen, mens de hvide Bier sværme derude og Stormen tager stærke Tag.
I
Nu synger den for os herinde. Ude er det Sneestorm og Nat; den lægger Runer under vor Tunge, vi kjende vort Hjemland; Gud taler til os vor Moders Sprog i Folkesangfuglens Toner; de gamle Minder løfte sig, de afblegede Farver opfriskes, Sagn og Sang give en Velsignelsens Drik, der løfter Sind og Tanke, saa at Aftenen bliver en Julefest. Sneen fyger, Isen knager, Stormen raader, den har Magten, den er Herre, men ikke Vorherre!
Det er Vintertid, Vinden skarp som et dværgesmedet Sværd; Sneen fyger, – den føg, synes os, i Dage og Uger, og ligger som et uhyre Sneebjerg over den store Stad; en tung Drøm i Vinternatten. Alt dernede skjult og borte, kun Kirkens gyldne Kors, Troens Symbol, løfter sig over Sneegraven og skinner i den blaa Luft, i det klare Solskin.
Og henover den begravede Stad flyve Himmelens Fugle, de smaa og de store; de pippe og de synge, som de kunne det, hver Fugl med sit Næb.
Først komme Spurvenes Flok, de pippe om alt det Smaa i Gade og i Stræde, i Rede og i Huus; de vide Historier fra Forhuus og Baghuus. »Vi kjende den begravede Stad,« sige de. »Alt Levende derinde har Pip! Pip! Pip!«
De sorte Ravne og Krager flyve hen over den hvide Snee. »Grav! grav!« skrige de. »Dernede er endnu Noget at faae, Noget for
De vilde Svaner komme paa susende Vinger, og synge om det Herlige og Store, der endnu spirer fra Menneskenes Tanker og Hjerter derinde i den under Sneelagene hvilende Stad.
Døden er der ikke, Livet vælder; vi fornemme det i Toner, de bruse som fra Kirkens Orgel, gribe os som Klang fra
Folkesangens Fugl. En Stemning
Trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1865, der udkom i december 1864.
BFN 886/V,29-31/VII,313-314.
53 | |
dværgesmedet Sværd | ifølge nordisk mytologi er Odins sværd smedet af dværge. |
Sneeflokkene | snefnuggene. |
Huulvei | vej mellem høje skrænter. |
Kæmpegrav | kæmpehøj. |
sorrigfuld | sorgfuld. |
Barde | skjald, digtersanger hos oldtidens germanere og keltere. |
Grønsværs-Høi … Stene | stendysse. | 54 |
Fuglen synger os … | det følgende hentyder til inddelingen af folkeviseoverleveringen i kæmpe-, ridder-, legende-, trylleviser osv. |
Drapa | oldnordisk lovkvad. |
Dødmand(s) | genfærd, dødning. |
Hedningeold | den hedenske oldtid. |
Smaahed | smålighed, tarvelighed. |
Borgfruen sad ved Pergamentet | mange af folkeviserne blev nedskrevet i 1500-tallet af adelsdamer. |
Bissekræmmer | omvandrende småhandlende, der sælger uldtøj, pynt, legetøj o.l. | 55 |
Skrotten | skrutten, maven. |
Elverhøi | romantisk skuespil fra 1828 af J.L. Heiberg (1791-1860) med musik af Fr. Kuhlau (1786-1832); opført første gang på Det Kgl. Teater 6. november 1828. |
Ossianske Sange | James Macphersons (1736-1796) bearbejdelse af og digtning over den middelalderlige gæliske digter Ossian (1200-tallet), udgivet 1760-1763. Udgivelsen har været opfattet som et falsum, men en del af den nyere forskning mener, at værket bygger på delvis autentisk materiale. |
Valkyriens susende Vingeslag | balletten Valkyrien af August Bournonville (1805-1879), med musik af J.P.E. Hartmann (1805-1900); opført første gang på Det Kgl. Teater den 13. september 1861. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Folkesangens Fugl. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession