Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.
Der er i Danmark et gammelt slot som hedder
Alt dette om Holger Danske sad en gammel bedstefar og fortalte sin lille sønnesøn, og den lille dreng vidste at hvad bedstefar sagde, det var sandt. Og mens den gamle sad og fortalte, så snittede han på et stort træbillede. Det skulle forestille Holger Danske og stilles forud på et skib, for den gamle bedstefar var
Og den gamle bedstefar fortalte så meget om
Men den gamle bedstefar blev siddende ved sit arbejde og snittede på den sidste del deri, det var det danske våben. Og nu var han færdig, og han så på det hele, og han tænkte på alt hvad han havde læst og hørt, og hvad han i aften havde fortalt den lille dreng. Og han nikkede og tørrede sine briller, satte dem på igen og sagde: »Ja, i min tid kommer nok ikke Holger Danske! Men drengen der i sengen kan måske få ham at se og være med når det rigtig gælder,« og den gamle bedstefar nikkede, og jo mere han så på sin Holger Danske, des tydeligere blev det ham at det var et godt billede han der havde gjort. Han syntes ordentlig at det fik kulør, og at
»Det er dog det dejligste våben nogen i verden har!« sagde den gamle. »Løverne er styrke, og hjerterne er mildhed og kærlighed!« og han så på den øverste løve og tænkte på
Den første flamme førte ham ind i et snævert mørkt fængsel. Der sad en fange, en dejlig kvinde, Christian 4.s datter: Leonora Ulfeldt. Og flammen satte sig som en rose på hendes bryst og blomstrede sammen med hendes hjerte, hun den ædleste og bedste af alle danske kvinder.
»Ja, det er et hjerte i Danmarks våben!« sagde den gamle bedstefar.
Og hans tanker fulgte flammen som førte ham ud på havet hvor kanonerne buldrede, hvor skibene lå indhyllet i røg, og flammen hæftede sig som et ordensbånd på
Og den tredje flamme førte ham til Grønlands usle hytter hvor præsten Hans Egede stod med kærlighed i ord og gerning. Flammen var en stjerne på hans bryst, et hjerte til det danske våben.
Og den gamle bedstefars tanker gik foran den svævende flamme, thi hans tanke vidste hvor flammen ville hen. I bondekonens fattige stue stod Frederik 6. og skrev sit navn med kridt på bjælken. Flammen bævede på hans bryst, bævede i hans hjerte, i bondens stue blev hans hjerte et hjerte i Danmarks våben. Og den gamle bedstefar tørrede sine øjne, for han havde kendt og levet for kong Frederik med de sølvhvide hår og de ærlige blå øjne, og han foldede sine hænder og så stille frem for sig. Da kom den gamle bedstefars sønnekone og sagde at det var sildigt, nu skulle han hvile, og at aftenbordet var dækket.
»Men dejligt er det dog hvad du der har gjort, bedstefar!« sagde hun. »Holger Danske og hele vort gamle våben! Det er ligesom om jeg havde set det ansigt før!«
»Nej, det har du nok ikke!« sagde den gamle bedstefar, »men jeg har set det, og jeg har stræbt at snitte det i træ således som jeg husker det. Dengang var det da
Og det kastede sin store skygge helt op ad væggen, selv noget hen ad loftet. Det så ud som var det den virkelige Holger Danske selv som stod der bagved, for skyggen rørte sig, men det kunne da også være fordi flammen i lyset ikke brændte
»Se, han har også vidst at hugge!« sagde den gamle bedstefar, »han har hugget det gale og kantede af folk så langt han kunne!« og gamle bedstefar nikkede hen til spejlet hvor
Men den lille dreng i sengen så tydeligt det gamle Kronborg med Øresund, den virkelige Holger Danske som sad dybt dernede med skægget vokset fast i marmorbordet og drømte om alt hvad der sker heroppe. Holger Danske drømte også om den lille fattige stue hvor billedsnitteren sad, han hørte alt hvad der blev talt, og nikkede i drømme og sagde:
»Ja, husk kun på mig, I danske folk! Behold mig i tanke! Jeg kommer i nødens time!«
Og uden for Kronborg skinnede den klare dag, og vinden bar jægerhornets toner over fra nabolandet, skibene sejlede forbi og hilste: »Bum! Bum!« og fra Kronborg svarede det: »Bum! Bum!« men Holger Danske vågnede ikke hvor stærkt de skød, for det var jo bare: »Goddag!«, »mange tak!« Der skal skydes anderledes før han vil vågne, men han vågner nok, for der er krummer i Holger Danske!
Holger Danske
Trykt første gang i Nye Eventyr. Tredie Samling, som udkom den 7. april 1845. BFN 472/II,98-102/VII,106-109.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
363,15 | gjælder,« < gjælder, |
362 | |
Holger Danske | sagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund. |
Kronborg … Slot | jf. E. Pontoppidan Den Danske Atlas, bind II, 1764, s. 269: »Cronborgs Slot og Fæstning er, efter Navnet, noksom bekiendt, baade uden og indenlands, særdeles hos de Nationer, som drive nogen Handel og Søefart i Øster-Søen, da deres Skibe der maa stryge Seil, og med nogle Canon-Skud hilse det Kongelige Danske Søe-Flag, som sædvanligen vayer fra een af Bastionerne.« |
ordenlig | rigtig, fuldstændig. |
Haandtag | håndtryk. |
Billedsnitter | billedskærer. |
Gallion(er) | (ofte smukt dekoreret) udbygning i forstavnen på større sejlskibe. | 363 |
mærkelige | bemærkelsesværdige, vigtige. |
Harnisk(et) | rustning. |
Kong Knud | Knud den Store (ca. 995-1035), erobrede England 1016, konge af Danmark fra 1018. |
Waldemar | Valdemar 1. den Store (1131-1182), konge fra 1157. |
Margrethe | Margrete 1. (1353-1412), regent fra 1376, samlede i 1397 de tre nordiske lande i Kalmarunionen. |
Eleonore Ulfeld | Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698), datter af Christian 4. og Kirsten Munk, fængslet som delagtig i ægtefællen, Corfitz Ulfeldts, landsforræderi og indsat i Blåtårn 1663-1685. |
Hvitfeldt(s) | Ivar Huitfeldt (1665-1710), sprængte sig selv og sit skib Dannebroge i luften under slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710. | 364 |
Hans Egede | (1686-1758), missionær i Grønland. |
Frederik den Sjette | (1768-1839), konge fra 1808, gennemførte som regerende kronprins i 1788 stavnsbåndets ophævelse. |
Englænderne … Rheden | slaget på Reden den 2. april 1801. |
Steen Billes Eskadre | Steen Andersen Bille (1751-1833), søofficer, som under slaget på Reden var chef for en eskadre, der skulle beskytte en konvoj med korn til Norge. Han deltog derfor ikke i kampen. |
stadigt | roligt. | 365 |
Almanaken … med det »Rundetaarn« | Skrive- og Reise-Calender havde en tegning af Rundetårn på titelbladet. |
Tyge Brahe | (1546-1601), adelsmand, astronom. |
den gamle Billedsnitters Søn | billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844), hvis islandskfødte far, Gotskalk Thorvaldsen (1740-1806), arbejdede som billedskærer i København. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Holger Danske. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession