Taarnvægterenvægter i et kirketårn, der holdt udkig efter ildebrand, skibes ankomst samt udråbte klokkeslettene for nattevægterne, der patruljerede i byens gader. Ole
»I Verden gaaer det op og ned og ned og op! nu kan jeg ikke komme høiere!« sagde Taarnvægteren Ole. »Op og ned og ned og op maae de Fleste prøve; i Grunden blive vi Alle tilsidst Taarnvægtere; see Livet og Tingene ovenfra!«
Saaledes talte Ole paa Taarnet, min Ven, den gamle Vægter, en morsom, snaksom Fyr, der syntes at sige Alt og dog gjemte saa Meget i Alvor paa Hjertebunden; ja, han var kommen af Godtfolk, der vare dem, som sagde, at han var en Conferentsraads Søn, eller kunde have været det! studeret havde han, været Hjelpelærer, Hjelpedegn, men hvad kunde det hjelpe! da boede han hos Degnen, skulde
Jeg skal fortælle to Besøg, og give hans egne Ord, om jeg kan det.
Første Besøg
Mellem de Bøger, jeg sidst havde laant Ole, var en Bog om Rullestenene, den, der især havde fornøiet og opfyldt ham.
»Ja, de ere rigtige
Hexenes Fart paa Kosteskaft er bekjendt nok, den er St. Hans Nat og til Bloksbjerg, men vi have ogsaa den vilde Hær, den er indenlandsk og nutids, den gaaer ad Amager til Nytaarsnat. Alle de daarlige Poeter, Poetinder, Spillemænd, Bladskrivere og kunstneriske Offentligheder, de, som ikke due, ride Nytaarsnat gjennem Luften ud til Amager; de sidde skrævs over deres Pensel eller
Det er en stor Tanke, en glad Tanke at vide, at der falder et Stjerneskud paa vor Grav, det gjør der nu ikke paa min, ikke en Solstraale bringer mig Tak, for her er ikke Noget at takke for! jeg opnaaer ikke Blanksværte,« sagde Ole, »min Lod i Verden er at faae Fedtsværte.«
Andet Besøg
Det var Nytaarsdag jeg kom op paa Taarnet, Ole talte om Skaalerne, der blev tømt ved Overgangen fra det gamle Dryp i det nye Dryp, som han kaldte Aaret. Saa fik jeg hans Historie om Glassene, og der var Tanke i den.
»Naar Klokken Nytaarsnat er slaaet tolv, reise Folk sig ved Bordet med det fulde Glas og drikke det nye Aars Skaal. Man begynder Aaret med Glasset i Haanden, det er en god Begyndelse for Drankere! man begynder Aaret med at gaae tilsengs, det er en god Begyndelse for Dovenskaben! Søvnen skal i Aarets Løb nok spille en stor Rolle, Glassene med. Veed De, hvad der boer i Glassene?« spurgte han. »Ja, der boer Sundhed, Glæde og Ellevildhed! der boer Fortræd og den bittre Ulykke! Naar jeg tæller op Glassene, tæller jeg naturligviis Graderne i Glasset for de forskjellige Mennesker.
Seer Du, det første Glas, det er nu Sundhedens Glas! i det voxer Sundhedens Urt, stik den ind i Bjælken og ved Aarets Ende kan Du da sidde i Sundhedens Løvhytte.
Tager Du det andet Glas –! ja, fra det flyver ud en lille Fugl, den qviddrer uskyldig glad, saa Mennesket lytter og synger maaskee med: Livet er smukt! vi ville ikke hænge med Hovedet! freidig frem!
Fra det tredie Glas løfter sig en lille vinget Fyr, Englebarn kan han vel ikke kaldes, for han har Nisseblod og Nissesind, ikke til at drille, men til at gjøre Løier! han sætter sig bag vort Øre og hvisker os et muntert Indfald! han lægger sig i vor Hjertekule og varmer der, saa at man bliver
I det fjerde Glas er hverken Urt, Fugl eller Fyr, der er Forstandens Tankestreg og over den Streg skal man aldrig gaae!
Tages det femte Glas, saa græder Du over Dig selv, bliver saa inderlig fornøielig rørt, eller det knalder anderledes af! fra Glasset springer med Knald Prinds Carneval, mundkaad og ellevild; han trækker Dig med, Du glemmer din Værdighed, hvis Du har nogen! Du glemmer meer, end Du skal glemme og
Det sjette Glas! – Ja, i det sidder Satan selv, en lille velklædt, veltalende, indtagende, høist behagelig Mand, som aldeles forstaaer Dig, giver Dig Ret i Alt, er dit hele Jeg! Han kommer med Lygte for at følge Dig hjem til Sit. Der er
Det var det andet Besøg hos Ole, vil Du høre om flere, saa maae Besøgene
fortsættes.
Taarnvægteren Ole
Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier. Tredie Samling, som udkom den 24. marts 1859.
BFN 785/III,121-126/VII,199-201.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
266,16 | en < »en |
263 | |
Taarnvægter(en) | vægter i et kirketårn, der holdt udkig efter ildebrand, skibes ankomst samt udråbte klokkeslettene for nattevægterne, der patruljerede i byens gader. |
have Alting frit | ikke betale for kost og logi. |
Blanksværte | skosværte til blanklæder, finere end fedtlæder, der fik fedtsværte. |
Eremitage | eremit-, eneboerbolig. |
paa dem man omgaaes … kjendes | gammelt ordsprog; Mau 7103. |
Gouvernante-Romaner | underholdningsromaner. | 264 |
Jubeloldinge | meget gamle mænd. |
med Gang og Sæde | med rang. |
flau | genert. |
henne | fordybet. |
Pennefjeder | pennefjer. | 265 |
det var lige eet | det var ligegyldigt. |
Melodonte | spøgende: melodi. |
Sangklokkerne | allusion til Ludvig Holbergs komedie Det lykkelige Skibbrud, 1731, V, 7: snakkesalige (kvinder). |
Trommeslagere | officielle bekendtgørelser af nyheder af almen interesse blev meddelt af trommeslagere. |
Dreng | tjenestedreng. |
god, meget god, udmærket god | de tre øverste trin i datidens karakterskala. |
Kule(n) | grube til henkastning af lig. |
Slaraffenstang | egentlig klatrestang med præmier i toppen. |
Brandere | vittige ordspil. |
slog man tomme Potter … Tørveaske | led i nytårsløjerne; oprindelig for at bortjage onde ånder. |
malitiøsk | ondskabsfuldt. | 266 |
i Løndom | i det skjulte. |
paa Skrenten ved Flensborg Fjord | den nye kirkegård, hvor de danske, der faldt ved slaget ved Isted den 25. juli 1850, blev begravet. |
Schleppegrell(s) | F.A. Schleppegrell (1792-1850), kommandør for 2. armédivision, der åbnede slaget ved Isted. |
Læssøe(s) | Frederik Læssøe (1811-1850), dansk officer, nær ven af H.C. Andersen. |
Holbergs Kiste | Ludvig Holberg (1684-1754) er begravet i Sorø Klosterkirke. | 267 |
overgiven | kåd. |
tør | har lov til. |
Flor | slør. |
en gammel Legende … | udbredt fortælling i middelalderens eksempelbøger, blev hyppigt trykt, bl.a. i: Tre Hundrede Udvalde og Lystige Historier Eller Skiempt og Alvor, 1701; her er dog tale om en eremit, der kun får valget mellem druk, hor og mord. |
de syv Dødssynder | de synder, som ikke kan tilgives, og som derfor fører til den evige død. Den skolastiske tradition opregner følgende syv: hovmod, griskhed, vellevned, misundelse, frådseri (herunder drukkenskab), vrede og dovenskab. |
Sennepskorn | jf. Matthæus 13,31 f. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Taarnvægteren Ole. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession