To Billeder fra Kjøbenhavn
I
Ud til den grønne Vold, der gaaer rundt om Byen, ligger en stor rød Gaard med mange Vinduer, i dem voxer Balsaminen og
See! op til Vindueskarmen læner sig en gammel Pige, hun plukker det visne Blad af Balsaminen og seer ud paa den grønne Vold, hvor lystige Børn tumle sig; hvad tænker hun paa? Et Livs Drama ruller op for Tanken.
De fattige Smaa, hvor lykkeligt de lege! hvilke røde Kinder, hvilke velsignede Øine, men hverken Skoe eller Strømper have de paa; de dandse paa den grønne Vold der, hvor
Lystigt lege de fattige Smaa.
Leeg du lille Pige! snart kommer Aarene – ja, de velsignede Aar: Confirmanterne spadsere Haand i Haand, Du gaaer i hvid Kjole, den har kostet din Moder nok, og dog er den syet om af en større, gammel! Du faaer et rødt
Og det er just det Livs-Drama, der ruller op for den gamle Pige, der seer ud paa Volden, hvor Solen skinner, hvor Børnene med røde Kinder og uden Strømper og Skoe juble, som alle de andre Himlens Fugle.
II
Det er Efteraar, vi staae paa
En Straale fra den nedgaaende Sol falder ind i det nøgne Kammer. Solen skinner paa Onde og paa Gode! den mørke barske Fange seer med et hæsligt Blik paa den kolde Solstraale. En lille Fugl flyver mod Gitteret. Fuglen synger for Onde og for Gode. Den synger et kort »Qvivit,« men bliver siddende, slaaer med Vingen, piller en Fjer af den, lader de andre Fjer bruse om Halsen – og den onde Mand i Lænker seer derpaa; et mildere Udtryk gaaer over det hæslige Ansigt; en Tanke, som han ikke selv gjør sig tydelig, skinner frem i hans Bryst, den er beslægtet med Solstraalen gjennem Gittret, beslægtet med Duften af Violerne, som om Foraaret voxe saa rigt udenfor. Nu lyder Jægernes Musik, saa liflig og stærk. Fuglen flyver fra Fangens Gitter, Solstraalen forsvinder og der er mørkt inde i Kammeret, mørkt i den onde Mands Hjerte, men Solen har dog skinnet derind, Fuglen sjunget derind.
Bliv ved I smukke Valdhorntoner, Aftenen er smuk, Havet speilglat og stille!
To Billeder fra Kjøbenhavn
ITrykt første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, 1847, udgivet af P.L. Møller, december 1846, som det første af »To Billeder fra Kjøbenhavn«. I Samlede Skrifter, Attende Bind, 1855 (BFN 740) ændredes titlen til »Fra et Vindue i Vartou«. BFN 512/II,295-296/VII,163-164.
382 | |
Ambratræet | sandeltræet. |
Sagnet … legede og spiste | ifølge folketroen kan en bygning stå til evig tid, hvis noget levende bliver begravet derunder. |
døe i sin Rede | Frederik 3.s ord, da han blev rådet til at flygte under svenskernes forberedelser til Københavns belejring 1658-1659. |
Schawl | sjal. | 383 |
Vartou | stiftelse for ældre oprettet af Christian 4. i 1607. Stiftelsen havde 1666-1934 til huse på hjørnet af Farvergade og Vestervoldgade i København. |
Trykt første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, 1847, udgivet af P.L. Møller, december 1846, som det andet af »To Billeder fra Kjøbenhavn«. I Historier, 1852 (BFN 606) ændredes titlen til »Et Billede fra Castelsvolden«. Denne tekst bringes i denne udgaves bind 2. BFN 513/II,228/VII,141-142.
383 | |
Kastelsvolden | omkring 1840 blev Kastelsvolden en yndet promenade for københavnerne, og spadserestier blev anlagt. |
det gittrede Hul | i Kastellet, som havde sit eget arresthus, blev der, efter Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets brand på Christianshavn, i perioden 1817-1847 indrettet et midlertidigt fængsel i to krudttårne. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: To Billeder fra Kjøbenhavn. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession