Tolv med Posten
Det var knagende Frost, stjerneklart Veir, blikstille. »Bums!« der
»Trateratra!« der kom Posten. Den store Postkarreet holdt udenfor Byens Port, den bragte tolv Personer, ikke flere kunde der rummes, alle Pladser vare besatte.
»Hurra! Hurra!« blev der sjunget inde i Husene, hvor Folk holdt Nytaarsaften og just nu havde reist sig med det fyldte Glas og drak det nye Aars Skaal:
»Sundhed og
Ja, saaledes ønskede man og der blev
Hvad var det for Personer? De havde
»God Morgen!« sagde de til Skildvagten ved Porten.
»God Morgen!« sagde han, for Klokken var jo slaaet tolv.
»Deres Navn? Deres Stand?« spurgte Skildvagten Den, der først traadte ud af Vognen.
»See i Passet!« sagde Manden. »Jeg er jeg!« Det var ogsaa en heel Karl, klædt i Bjørneskinds-Pels og med Kanestøvler. »Jeg er den Mand, hvem grumme Mange sætte sit Haab til. Kom i Morgen, skal Du faae Nytaar! jeg
Saa kom den Næste, han var Lystigmager, han var Directeur for Komedierne, Maskeraderne og al den Fornøielse der kan findes paa. Hans Reisegods var en stor Tønde.
»Den skal vi til Fastelavn slaae meget Mere af end Katten!« sagde han. »Jeg vil fornøie Andre og mig selv med, for jeg har den korteste Levetid af hele Familien; jeg bliver kun otte og tyve! ja, maaskee skyder man een Dag til; men det gjør lige meget. Hurra!«
»De maa ikke skrige saa høit!« sagde Skildvagten.
»Jo vist maa jeg saa!« sagde Manden, »jeg er Prinds Carneval og reiser under Navnet Februarius!«
Nu kom den Tredie; han saae ud som bare Faste, men kneisede, for
»Marts, Marsch!« raabte den Fjerde og stødte til den Tredie. »Marts, Marsch! ind i Vagten, her er Punsch! jeg kan lugte den!« men det var ikke sandt, han vilde narre ham April, dermed begyndte den fjerde Fyr. Han saae ud til at være rask paa det; han bestilte nok ikke Meget, men holdt mange Helligdage! »Op og ned er det med Humeuret!« sagde han, »Regn og Solskin, Flytten ud og Flytten ind! jeg er ogsaa
Nu kom der en Dame ud af Vognen.
»Frøken Mai!« sagde hun. I Sommertøi med Kalosker; hun havde en bøgebladegrøn Silkekjole paa, Anemoner i Haaret, og hun duftede dertil saadan af Skovmærker, saa Skildvagten maatte nyse. »Gud velsigne Dem!« sagde hun, det var hendes Hilsen. Hun var nydelig! og Sangerinde var hun; ikke paa Theatrene, men inde i Skoven; ikke i Teltene, nei, i den friske grønne Skov gik hun og sang for sin egen Fornøielse; hun havde i sin Sypose
»Nu kommer Fruen, den unge Frue!« raabte de inde i Vognen, og saa kom Fruen, ung og fiin, stolt og nydelig. Hun var født til at holde »
Han var
Nu kom Mutter, Madam August, Frugthandlerske i Tøndeviis, Eierinde af mange Hyttefade, Landmand i stor
Nu kom igjen et Mandfolk, Maler af Profession, Couleurmesteren, det fik Skoven at vide, Bladene maatte skifte Couleur, men deiligt, naar han vilde det; rød, guul, bruun kom Skoven snart til at see ud. Mester fløitede som den sorte Stær, var en flink Arbeider og hang den brungrønne Humleranke om sit Ølkruus, det pyntede, og Pynt havde han Øie for. Her stod han nu med sin Farvepotte, den var hele hans Reisegods.
Nu fulgte
Han havde Snue, voldsom Snue, saa at han brugte Lagen og ikke Lommetørklæde, og dog skulde han følge Pigerne i
Nu kom den Sidste, den gamle Mo’erlille med
»Og saa kan Karreten kjøre igjen!« sagde Skildvagten, »nu har vi
»Lad først de Tolv komme vel ind!« sagde Capitainen, som havde Vagt. »Een ad Gangen! Passet beholder jeg; det gjælder for hver, een Maaned; naar den er omme, skal jeg skrive paa det hvorledes hver har opført sig. Vær saa god, Hr. Januar, vil De behage at træde ind!«
Og saa gik han ind. –
– Naar et Aar er omme skal jeg sige Dig hvad de Tolv have bragt Dig, mig og os Allesammen. Nu veed jeg det ikke, og de veed det nok heller ikke selv, – for det er en underlig Tid vi leve i!
Tolv med Posten
Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier. Anden Række, som udkom den 2. marts 1861.
BFN 818/IV,71-74/VII,244-246.
(340) | |
Samlingen var tilegnet biskop D.G. Monrad (1811-1887), politiker, kultusminister 1848 og 1859, konseilspræsident 1863-1864, rejste til New Zealand 1865-1869, i 1871 atter biskop. | 341 |
sloge … Døren | som led i nytårshalløjet; oprindelig for at skræmme de onde ånder væk. |
Helsen | godt helbred. |
klinket | skålet. |
Pas | der var pastvang mellem landsdelene i Danmark. |
kaste(r) … igrams | kaste ud i flæng til de forsamlede. |
Presenter | gaver. | 342 |
han var i Familie … Veir-Prophet | jf. Thiele III, 4: »Som Veiret er de fyrretyve Ridderes Dag, (d. 9de Marts) vil det blive i fyrretyve Dage«. |
de fyrgetyve Riddere | ifølge sagnet 40 kristne romerske soldater, som i Lillearmenien år 320 led martyrdøden, da de nægtede at ofre til guderne. |
Flyttedag(s-Commissair) | ifølge plakat (opslået offentlig bekendtgørelse) af 1. juli 1799 var til- og fraflytninger i forbindelse med lejemål normalt sat til 3. tirsdag i april og oktober. |
Christian Winthers »Træsnit« | Chr. Winthers (1796-1876) »Træsnit«, som oprindelig var en del af Digte, 1828, forelå i Samlede Digtninger, julen 1860. |
Smaadigte af Richardt | Chr. Richardts (1831-1892) debutsamling Smaadigte udkom julen 1860 med årstallet 1861 på titelbladet. |
Syvsover(e) | person, som står sent op, er doven, dvs. fruen holder dovne tjenestefolk. Udtrykket sigter oprindeligt til beretningen om de syv kristne unge mænd, som under kristenforfølgelser i 251 skjulte sig i en hule, som forfølgerne murede til, og de unge mænd sov så til året 447. |
vel ved Magt | kraftigt bygget. |
Panama-Hat | stråhat, oprindelig flettet af palmeblade fra Brasilien og Ecuador. | 343 |
Crinoline | kurveformet skelet af fiskeben eller stålfjedre båret under skørterne for at holde dem ude. På mode omkring 1860. |
(Øl)bimpel | lille trætønde. |
Æde … Sved | 1. Mosebog 3,19. |
Proprietair(en) | ejer af større landejendom. |
Sædemaaned | gammel betegnelse for oktober. |
en engelsk Plov | den oprindelig engelsk-fremstillede svingplov afløste i løbet af første halvdel af 1800-tallet gradvis den middelalderlige hjulplov. |
Condition | tjenesteplads. Den 1. november var skiftedag for tjenestefolk, der fæstedes for det næste halvår. |
skære Skøiter | før stålskøjtens opfindelse bestod skøjten af et aflangt træstykke, på oversiden plant, tilpasset til en støvlesål og -hæl, på undersiden bådformet og afrundet med indfældet skøjtejern; blev fastspændt til støvlen med læderremme. |
Ildpotten | lerpotte med gløder til at varme fødderne ved, opvarme senge o.l. |
Knittergulds-Vingerne | vinger af flitterguld, dvs. tyndt messingblik. |
Tylt(en) | egentlig tylvt; 12 personer hørende til samme gruppe. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Tolv med Posten. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession